For få omega-3 fedtsyrer giver høj risiko for for tidlig fødsel

Udgivet d. 10. august 2018

Dansk forskning peger på vigtigheden af omega-3 fedtsyrer til gravide for at mindske risikoen for at føde for tidligt med de komplikationer for barnet det medfører.

Gravide kvinder med et lavt indhold af omega-3 fedtsyrer i blodet i første og andet trimester har en betydelig forhøjet risiko for at føde for tidligt ifølge en undersøgelse lavet på baggrund af data fra danske kvinder.

Undersøgelsen var er et såkaldt case-kontrol studie, hvor man undersøger en mulig sammenhæng mellem en faktor – i dette tilfælde indholdet af omega-3 fedtsyrer i blodet – og for tidlig fødsel og sammenligner dette med en kontrolgruppe. Undersøgelsen blev lavet af en gruppe forskere fra Danmark, USA, Island, Færøerne og Kina.

Forskerne analyserede blodprøver fra 376 kvinder, der havde født for tidligt (før 34. svangerskabsuge) samt blodprøver fra 348 kvinder, der havde født til termin. Der var både blodprøver fra 1. og 2. trimester. Tilfælde af svangerskabforgiftning indgik ikke i denne undersøgelse.

Markante forskelle
Kvindernes niveau af omega-3 fedtsyrer i blodet blev inddelt i fem niveauer (kvintiler). Undersøgelsen afslørede, at kvinderne med mindst omega-3 i blodet, dvs. i den laveste kvintil, havde en 10 gange højere risiko for at føde for tidligt, end kvinderne i de tre højeste kvintiler. Kvinderne i den næstlaveste kvintil havde en 2,7 gange højere risiko for at føde for tidligt end kvinderne i de tre højeste kvintiler.
Da forskerne begrænsede analysen til kun at omfatte de kvinder som lå i den laveste kvintil i både 1. og 2. trimester og sammenlignede med kvinderne i de tre højeste kvintiler steg risikoen for kvinderne i den lave kvintil til en 48 gange forhøjelse.

Danmark er et land med forholdsvis få tilfælde af for tidligt fødte, og andre faktorer kan i teorien spille en rolle. Derfor er det vigtigt at undersøgelsen gentages i andre lande med andre befolkningsgrupper. Den viste sammenhæng mellem omega-3-niveauet og graviditetslængden er dog på linje med resultaterne fra tidligere forsøg og understreger derfor vigtigheden af disse fedtsyrer til gravide ligesom eksempelvis folsyre og jern.

Fiskeolie – en sikker kilde til omega-3
Omega 3 fedtsyrerne EPA of DHA får vi primært fra fisk og fiskeprodukter. De bedst kendte af disse fedtsyrer er EPA og DHA. Vi har brug for Omega-3 fedtsyrer, og da kroppen ikke selv kan danne dem, skal vi have dem tilført med kosten ligesom vitaminer og mineraler. De er med andre ord livsvigtige. De indgår i kroppens cellemembraner og har blandt andet betydning for hjerte-kredsløb, hjerne og led. Den nemmeste måde at sikre et tilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer på at ved at tage et dagligt tilskud af fiskeolie, også selv om man regelmæssigt spiser fisk. Ifølge fiskerforum.dk forventes andelen af opdrættet fisk at overhale andelen af fiskede fisk i 2021, og dambrugsfisk indeholder betydeligt færre omega-3 fedtsyrer end vilde fisk ifølge DTU Aqua.

For tidlig fødsel
Defineres som fødsel før der er gået fulde 37 uger af graviditeten. For tidlig fødsel anslås af berøre en ud af ni spædbørn globalt. Det er også den største årsag til spædbarnsdød og barnedødelighed. Ifølge sundhed.dk har andelen af for tidlige fødsler været svagt stigende gennem de sidste år. For tidligt fødte børn får oftere iltmangel under fødslen end børn der fødes til termin. Derudover har de tidligt fødte børn øget risiko for hjerneblødning, dårlig lungemodning og nedsat leverfunktion, de er oftere syge og rammes oftere af infektioner.

Ref.
Olsen SF, et al. Plasma Concentrations of Long Chain N-3 Fatty Acids in Early and Mid-Pregnancy and Risk of Early Preterm Birth. EbioMedicine 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie

Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Udgivet d. 18. maj 2017

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide

Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Udgivet d. 28. oktober 2016

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Udgivet d. 3. december 2015

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af 165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn