Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

 

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

D-vitamin forebygger ADHD og astma hos børn

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Der forskes stadig på livet løs i effekter af D-vitamin mod en lang række helbredsproblemer. Senest har danske forskere under ledelse af Mats Mossin lavet en undersøgelse, der har vist en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i navlesnorsblod og en høj risiko for at barnet udvikler ADHD.
En anden gruppe forskere har tilsvarende vist, at D-vitamin i fosterperioden beskytter banet mod astma og luftvejsinfektioner.

Faktisk viste den danske undersøgelse, som blev offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry, at risikoen for at barnet vil udvikle ADHD falder med 11% hver gang indholdet af D-vitamin i blodet øges med 10 nmol/l.

I undersøgelsen anvendte forskerne data fra 1233 navlestrengsblodprøver sammenholdt med oplysninger fra et spørgeskema  i alderen 2½ år, hvorfra det er muligt spore symptomer på begyndende ADHD selv om det endnu ikke er muligt at stille diagnosen så tidligt.

Undersøgelsen viste en klar tendens. De mødre der havde et D-vitamin niveau over gennesnittet, havde også børn med en lavere ADHD score.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på, hvordan D-vitamin måtte beskytte mod ADHD. Men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernens tidlige udvikling.

Det er kun ikke-aktiveret D-vitamin, der passerer moderkagen. Fosteret aktiverer selv D-vitamin fra moderen i sin lever og nyrer. Når barnet er født og ammes får det kun beskedne mængder D-vitamin fra modermælken, og det er normalt utilstrækkeligt til at dække spædbarnets behov.


D-vitamin og børneastma

En international forskergruppe under ledelse af Haixia Feng har undersøgt sammenhængen mellem mængden af D-vitamin i navlesnorsblod eller moderens veneblod og barnets risiko for at udvikle astma og luftvejsinfektioner.

Forskerne konkluderer, at fostre med en øget tilførsel af D-vitamin opnår en nedsat risiko for at udvikle astma og vejrtrækningsproblemer i barndommen. Disse forskningsresultater er iøvrigt overensstemmelse med andre resultater med D-vitamintilskud under graviditeten.

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn globalt, og forekomsten er størst i vestlige, industrialiserede lande.

 

Refs.
Mossin MH, et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry. 2016. E-pub. ahead of print.
Feng H, et al. In utero exposure to 25(OH) D and risk of childhood asthma, wheeze and respiratory tract infections: a meta-analysis of birth cohort studies. J Allergy Clin Immunol. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om D-vitamintilskud.