Pycnogenol er god støttebehandling til børn med ADHD

Naturmidlet pycnogenol har en god effekt mod ADHD ifølge spørgeskema-undersøgelser og stort set ingen bivirkninger.

En belgisk undersøgelse har vist, at fyrrebark-præparatet pycnogenol kan være effektiv til at håndtere hyperaktivitet og impulsivitet hos børn i alderen seks til tolv år uden mange af de bivirkninger, der opleves ved en mere konventionel behandling med lægemidlet methylphenidat. Effekten af behandlingerne blev vurderet via observationer og feedback fra lærere og forældre.

Undersøgelsen, som var dobbelt-blindet og placebokontrolleret, blev udført af forskere fra universitetet i Antwerpen. De sammenlignede effekten af pycnogenol med lægemidlet Medikinet, hvor det aktive stof er methylphenidat og med placebo. Der indgik 88 børn med ADHD i undersøgelsen (gennemsnitsalderen var 10 år). De blev tilfældigt fordelt til en af de tre grupper i 10 uger. Børn under 30 kg fik 20 mg pycnogenol om dagen, og børn over 30 kg fik 40 mg om dagen. Doseringen af methylphenidat for børn under og over 30 kg var henholdsvis 20 mg/dag og 30 mg/dag.

Lærere og forældre udfyldte forskellige spørgeskemaer ved undersøgelsens start og efter fem og ti uger. Nogle af de kriterier der skulle vurderes omfattede vanskeligheder med at følge instruktioner, besvær med at organisere opgaver og aktiviteter, at tumle med hænder eller fødder eller vride sig i sædet og afbryde eller trænge ind på andre.

Lærergruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 29% i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 45% med methylphenidat og et fald på 5% med placebo)
  • Et fald på 34% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 36 % med methylphenidat og et fald på 1% stigning med placebo)
  • Et fald på 25% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 52% med methylphenidat og et fald på 9% med placebo).

Forældregruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 11% fald i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% fald med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo)
  • Et fald på 12% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% med methylphenidat og en stigning på 2% med placebo)
  • Et fald på 10% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 29% med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo).

Bivirkninger
Vi ser, at lægemidlet giver en bedre effekt på de målte områder, men effekten af pycnogenol er stadig betydelig. Med hensyn til bivirkninger, som også blev monitoreret af forskerne, så rapporterede de, at methylphenidat var forbundet med fem gange flere uønskede virkninger end for pycnogenol. Foskerne bemærkede, at medicinen forårsagede appetitløshed og vægttab, hvilket ikke var tilfældet i pycnogenol-gruppen.

Konklusion
Forskerne konkluderer, at i behandling af ADHD til børn og især i folkeskolemiljøet, har fyrrebark-ekstrakt (pycnogenol) vist sig at være et godt alternativ til methylphenidat for dem, der er villige til at vente nogle ekstra uger på en virkning. I disse overvejelser bør indgå pycnogenols næsten fuldstændige mangel på bivirkninger.

Kort om pycnogenol
Pycnogenol er et varemærkeregistreret, standardiseret, naturligt planteekstrakt, der stammer fra barken af strandfyr (Pinus pinaster), som vokser langs kysten i det sydvestlige Frankrig. Barken indeholder en unik kombination for forskellige aktive plntestoffer somi en række undersøgelser har vist at have forskellige helsefremmende virkninger.

Refs.

https://www.nutraingredients.com/Article/2022/10/19/pine-bark-extract-may-help-manage-adhd-for-children-study
Weyns A-S et al. Clinical Investigation of French Maritime Pine Bark Extract on Attention-Deficit Hyperactivity Disorder as compared to Methylphenidate and Placebo: Part 1: Efficacy in a Randomised Trial. J Funct Foods 2022;97.105246.

D-vitamin forebygger ADHD og astma hos børn

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Der forskes stadig på livet løs i effekter af D-vitamin mod en lang række helbredsproblemer. Senest har danske forskere under ledelse af Mats Mossin lavet en undersøgelse, der har vist en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i navlesnorsblod og en høj risiko for at barnet udvikler ADHD.
En anden gruppe forskere har tilsvarende vist, at D-vitamin i fosterperioden beskytter banet mod astma og luftvejsinfektioner.

Faktisk viste den danske undersøgelse, som blev offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry, at risikoen for at barnet vil udvikle ADHD falder med 11% hver gang indholdet af D-vitamin i blodet øges med 10 nmol/l.

I undersøgelsen anvendte forskerne data fra 1233 navlestrengsblodprøver sammenholdt med oplysninger fra et spørgeskema  i alderen 2½ år, hvorfra det er muligt spore symptomer på begyndende ADHD selv om det endnu ikke er muligt at stille diagnosen så tidligt.

Undersøgelsen viste en klar tendens. De mødre der havde et D-vitamin niveau over gennesnittet, havde også børn med en lavere ADHD score.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på, hvordan D-vitamin måtte beskytte mod ADHD. Men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernens tidlige udvikling.

Det er kun ikke-aktiveret D-vitamin, der passerer moderkagen. Fosteret aktiverer selv D-vitamin fra moderen i sin lever og nyrer. Når barnet er født og ammes får det kun beskedne mængder D-vitamin fra modermælken, og det er normalt utilstrækkeligt til at dække spædbarnets behov.


D-vitamin og børneastma

En international forskergruppe under ledelse af Haixia Feng har undersøgt sammenhængen mellem mængden af D-vitamin i navlesnorsblod eller moderens veneblod og barnets risiko for at udvikle astma og luftvejsinfektioner.

Forskerne konkluderer, at fostre med en øget tilførsel af D-vitamin opnår en nedsat risiko for at udvikle astma og vejrtrækningsproblemer i barndommen. Disse forskningsresultater er iøvrigt overensstemmelse med andre resultater med D-vitamintilskud under graviditeten.

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn globalt, og forekomsten er størst i vestlige, industrialiserede lande.

 

Refs.
Mossin MH, et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry. 2016. E-pub. ahead of print.
Feng H, et al. In utero exposure to 25(OH) D and risk of childhood asthma, wheeze and respiratory tract infections: a meta-analysis of birth cohort studies. J Allergy Clin Immunol. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om D-vitamintilskud.

Fiskeolie hjælper måske mod hyperaktivitet

Fisk-og-fiskeolie2

Forskning tyder på gavn af fedtsyrerne i fiskeolie til børn med en ADHD-diagnose.

Hyperaktive børn kan måske blive hjulpet med et tilskud af omega-3 fedtsyrer, mener forskere.

Fiskeolie har en række sundhedsgavnlige egenskaber og ifølge forskere kan børn, der har fået stilet diagnosen ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) – også kendt som hyperaktivitet – blive hjulpet med et dagligt tilskud af fiskeolie. I oktober-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry konkluderer to forskere tilknyttet the Yale Child Study Center, at fiskeolie viser en moderat men statistisk signifikant effekt mod ADHD-symptomer. Deres konklusion er baseret på en meta-analyse (grundig sammenligning) af ialt 10 videnskabelige undersøgelser med sammenlagt 699 børn.

Meget sikkert at anvende
Forskerne understreger, at de lægemidler, der idag anvendes til lindring af ADHD-symptomer er mere effektive end fiskeolie. Til gengæld fører fiskeolie ikke til de bivirkninger, som typisk ses med de hyppigt anvendt lægemidler, og udgør derfor et godt og sikkert alternativ, der fortjener at blive udforsket grundigere. Forskerne påpeger ligeledes, at fiskeolie kan benyttes til at forstærke den syntetiske medicins virkning, ligesom fiskeolie kan anvendes af forældre, som ikke ønsker, at deres barn skal tage receptpligtig medicin.

Omega-3 fedtsyrer har forskellige virkningsmekanismer, hvoraf nogle er af potentiel gavn for ADHD-patienter. For eksempel har disse fedtsyrer anti-inflammatoriske egenskaber, som kan være med til at beskytte hjernecellerne. Ligeledes har omega-3 vist at have en positiv indvirkning på hjernens indhold af de to vigtige signalsubstanser serotonin og dopamin. Serotonin er vigtigt for ens velbefindende, og dopamin er vigtig for ting som indlæring, motivation, humør og opmærksomhed.

Kilde:
Journal of the Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 2011;50(10):991-1000