Daily Mail: Energifremmende kosttilskud kan halvere risikoen for hjertedødsfald

Daily_Mail

The Daily Mail udkom første gang i 1896 og blev med det samme en umiddelbar succces.

En af Storbritanniens største nyhedsaviser, Daily Mail kunne denne sommer referere til en videnskabelig undersøgelse af Q10 virkning på hjertepatienter udført under ledelse af professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet i København.

Avisen nævner ikke undersøgelsens navn: Q-symbio, men refererer blot, at 420 patienter med svær hjertesvigt blev tilfældigt udtrukket til enten at modtage tilskud af Q10 eller et uvirksomt placebo-præparat, hvorefter forsøgsdeltagerne blev fulgt i to år.

Konsekvenser af Q10-tilskud
Undersøgelsen viste, at Q10-tilskud (Myoqinon) halverede risikoen for at dø eller medførte en markant symptomnedsættelse, herunder hospitalsindlæggelse. Omsat i procenter oplevede 14% af patienterne i Q10-gruppen et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen.
Risikoen for at dø af alle årsager blev halveret hos Q10-gruppen. Omsat i procenter  døde 9% i Q10-gruppen mens 17% døde i placebo-gruppen.

Bør indgå i standard-behandling
Professor Mortensen er citeret for at sige: ”Coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt.”

Også til statinbehandlede
Professor Mortensen tilføjer: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene”. Ikke desto mindre støtter han brugen af Q10 til hjerte-patienter som får statinbehandling på grund af dets effekt på niveauet af dette naturlige næringsstof.

Ref.
Hope J. The energy-boosting supplement that could HALVE the number of deaths from heart failure. Daily Mail 27. maj 2013.

Q10 findes naturligt i små mængder i en lang række fødevarer, hvor de største mængder findes i organkød så som hjerte, lever og nyrer samt i oksekøb, sojaolie, sardiner, makrel og jordnødder. Den mængde Q10 der der fås fra kosten er dog ikke tilstrækkelig til at påvirke et hjerte-tilfælde.

 

Klik her for at søge mere info om Q-Symbio og Q10

Q10 halverar antalet dödsfall – igen

Brystsmerter

Tillskott med coenzym Q10 förbättrar hjärtats ”energioutput” och kompenserar för en brist inom det sviktande hjärtat.

Under 2012 visade KiSel-10 studien från Sverige på friska äldre människor att tillskott med Q10 och selen minskade antalet dödsfall jämfört med dem som inte fick dessa tillskott. Nu, avslöjar en dansk multicenterstudie, som kallas Q-symbio, på äldre, hjärtsjuka personer från nio olika länder att Q10 ensamt kan halvera antalet dödsfall i hjärtsjukdom.

Det växer fram en tydlig bild av att ett ämne som med samma fördel kan användas av både friska och sjuka äldre såsom förebyggande och behandling. Inte oväntat verkar sjuka behöva mer Q10 än friska.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, som är ansvarig för Q-symbio-studien, säger i ett pressmeddelande att coenzym Q10 är det första medlet för att förbättra överlevnaden efter kronisk hjärtsvikt sedan införandet av ACE-hämmare och betablockerare för mer än 10 år sedan, och det bör läggas till vanlig behandling av hjärtsvikt. Han tillägger att Q10 främjar cellulära processer i kroppen i motsats till medicinering för hjärtsvikt, vilken tenderar att blockera dessa processer och kan ha biverkningar. Tillskott med Q10 är ett naturligt och säkert medel, som korrigerar ett bristtillstånd i kroppen och normaliserar ämnesomsättningen i ett hjärta som bara saknar energi.

Statiner minskar Q10
Professor Mortensen tror också att människor på statinbehandling kan dra nytta av Q10-kosttillskott. Han förklarar: “Vi har inga kontrollerade studier som visar att statiner plus Q10 förbättrar dödlighetsrisken mer än enbart statiner, men statiner minskar mängden Q10, och Q10 i blodet förhindrar att LDL-kolesterol oxiderar. Därför tror jag att patienter med ischemisk hjärtsjukdom (ett tillstånd där hjärtat får för lite syre) bör komplettera statinbehandling med Q10.”

Klicka HÄR för att söka mer information om Q-symbio och Q10

Q-symbio-studien
I Q-symbio-studien lottades 420 patienter med svår hjärtsvikt att tre gånger dagligen antingen få en mjuk gelatinkapsel med 100 mg Q10 (Myoqinon) eller identiskt utseende placebokapslar, och deltagarna i de båda grupperna följdes under två år. Man ville undersöka hur lång tid det tog för deltagarna i de två grupperna innan de åter fick hjärtproblem, innebärande oplanerad sjukhusvistelse på grund av hjärtsvikt, dödsfall i hjärtinfarkt, behov av hjärttransplantation eller behov av hjärt-lungmaskin.

Studien visade att patienterna i Q10-gruppen hade halva risken för allvarliga hjärt-incidenter.

14% av patienterna i Q10-gruppen hade haft en hjärtattack, jämfört med 25% i placebogruppen. Tillskott med Q10 halverade risken för dödsfall av alla orsaker jämfört med placebogruppen. Allt som allt hade Q10-behandlade patienter en klart minskad kardiovaskulär dödlighet, de hade färre sjukhusinläggningar på grund av hjärtsvikt och färre biverkningar än placebogruppen.

Q10 finns naturligt i våra livsmedel, till exempel i kött, växter och fiskar, men nivån är otillräcklig för att påverka hjärtsvikt. Q10 säljs också i hälsofackhandel och på apotek. Professor Mortensen påpekar emellertid att tillskott kan påverka hur andra läkemedel fungerar, även läkemedel som hämmar blodets förmåga att levra sig, och patienter bör därför rådfråga sin läkare innan de börjar med intag.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Månen påvirker din søvnkvalitet

Night_City3

Der er mange ting, der kan påvirke vores søvnkvalitet. Noget forskning tyder på, at Månen kan være involveret, men det kræver yderligere forskning, før det eventuelt kan fastslås med sikkerhed.

Måske er det alligevel ikke ”langt ude”, når en person hævder at have sovet dårligt, fordi det er fuldmåne. En videnskabelig undersøgelse fra Universität Basel i Schweiz har for nylig vist, at forsøgsdeltagerne oplevede en ringere søvnkvalitet under fuldmåne, også selv om månen ikke var synlig.

I undersøgelsen deltog 33 personer af begge køn som blev fulgt over seks uger. I undersøgelsesperioden var der to fuldmåner. Deltagerne noterede, hvornår de gik i seng, stod op, vågnede om natten, og hvad de havde indtaget af kaffe, alkohol og sovemedicin. Deres hjerneaktivitet blev overvåget og herunder andelen af REM-søvn samt kroppens hormonudskillelse.

Undersøgelsen viste, at omkring fuldmåne, faldt den hjerneaktivitet, der relateres til dyb søvn med 30 procent. Deltagerne var også fem minutter længere om at falde i søvn, og de sov generelt tyve minutter mindre.

Rent subjektivt følte deltagerne, at deres søvn var ringere når månen var fuld, og målinger viste en nedsat produktion af hormonet melatonin, som regulerer vores døgnrytme.

En foreløbig teori går ud på, at vi i hjernens ”indre ur” har indbygget et ”måneur” ligesom en række mindre havdyr. Muligvis er det et rudiment fra menneskets fortid, som stadig påvirker mange af os. Der er dog behov for yderligere forskning for at bekræfte denne teori samt de nye forskningsresultater.

Ref.
Cajochen C, et al. Evidence that the Lunar Cycle Influences Human Sleep. Current Biology 2013:23(15):1485-88.

Månesyge
At månen skulle kunne påvirke mennesker i uheldig retning, er en ældgammel antagelse. Månesyge er en ældre betegnelse for visse sindslidelser, som antoges at kunne opstå, når månens stråler ramte en sovende.

Måne hedder ”Luna” på latin. På engelsk henviser udtrykket ”lunatic” til en galning.

Den græske filosof Aristoteles og den romerske historiker Plinius den Ældre mente, at hjernen var det organ, der indeholdt mest vand og dermed var mest modtagelig for en skadelig påvirkning fra månen.

 

En god nattesøvn:

  •     er nødvendig for vores psykiske og fysiske velbefindende
  •     genopbygger kroppens væv
  •     styrker kroppens immunforsvar
  •     styrker hjerne og humør
  •     reducerer risikoen for at udvikle type 2 sukkersyge.

Norges fødevarestyrelse advarer mod farlige kosttilskud

Helsekost

Har du tillid til, at dine kosttilskud indeholder det deklarerede?

Det statslige norske organ Mattilsynet, hvis opgave det er at sikre forbrugerne mod sundhedsskadelige fødevarer, advarer i en ny rapport om, at forurenede kosttilskud kan føre til sygdom, kræft og død.

De hårde ord skyldes erfaringer som har vist, at kosttilskud i nogle tilfælde kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, som ikke er deklareret på pakningen. I sådanne tilfælde vil det udelukkende kunne opdages, hvis produktet analyseres.

Også i Norge er markedet for kosttilskud stort og sammensat. Forbrugere kan skaffe sig kosttilskud ad mange forskellige kanaler, som går uden om landets eget kontrolapparat. Derfor erkender Mattilsynet, at de aldrig vil opnå fuld kontrol over markedet. Tilsynet opfordrer i stedet folk til selv at tage et ansvar og bruge deres sunde fornuft.
De sundhedsskadelige stoffer , der er tale om i disse tilfælde, er benzodiazepiner, som bruges til kortvarig behandling mod søvnløshed og angst. De har en beroligende og muskelafslappende virkning men er meget afhængighedsskabende.

Stoffer i slankemidler
Efedrin er oprindeligt et plantestof fra planten Ledris, som fremstilles syntetisk. Det dæmper appetitten og øger kroppens fedtforbrænding men også puls og blodtryk. Stoffet sibutramin påvirker hjernens signalstoffer, så appetitten mindskes. Stoffet er forbudt på grund af en række alvorlige bivirkninger som uregelmæssig hjerterytme, blodtryksforhøjelse, hedeture, depression angst og aggression.

I 1993 i Belgien blev 105 patienter indlagt med skader på deres nyrer. Derudover udviklede mere end et dusin personer kræft efter at have indtaget et slankemiddel, som indeholdt en urt af Aristolochia-familien, og i 2011 blev en norsk kvinde indlagt på sygehus med nyresvigt på grund af stoffet.

Smertestillende urteprodukter
Et smertestillende gurkemeje-produkt blev for en tid trukket ud af markedet efter meldinger om flere tilfælde af leversvigt. Derudover blev brug af produktet også knyttet til dødsfald i Norge og Sverige. Produktet viste sig at være forurenet med lægemiddelstoffet nimesulid, der anvendes til kortvarig behandling af smerter.

I kosttilskud mod gigt fik personerne måneansigt, hyppige infektioner, vægtøgning, mavesmerter, øget tendens til blå mærker og sårdannelse, hormonforandringer, og kvinder fik øget hårvækst i ansigtet, hvilket er typiske tegn på bivirkninger af binyrebarkhormoner.

Når vi opfordres til selv at tage et ansvar og bruge vores sunde fornuft, når vi køber kosttilskud, så er det især udenlandske produkter købt på nettet vi skal være forsigtige med. Firmaer, som vi ikke kender, og som ikke har kontrolforanstaltninger, der sikrer mod ovennævnte skader, øger risikoen for vores helbred. Enkelte kosttilskudsfirmaer kontrolanalyserer alle deres råvarer, før de kommer i produktion, hvilket ganske vist øger produktionsomkostningerne noget, men hellere ’safe than sorry’, som man siger.

Ref.
www.mattilsynet.no

Magnesium godt til mange ting

Magnesium

En tilstrækkelig magnesiumindtagelse er med til at sænke blodtrykket og nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom

Tre nye videnskabelige undersøgelser viser henholdsvis, at magnesium i kosten og som tilskud nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, det sænker blodtrykket hos gravide og det sænker risikoen for at udvikle insulinresistens, som er et forstadie til type -2-sukkersyge.

Mindre risiko for hjerte-karsygdom

En ny undersøgelse udgivet i American Journal of Clinical Nutrition konkluderer, at ved at spise magnesiumrige fødevarer eller ved at tage tilskud af magnesium, kan man reducere risikoen for hjerte-karsygdom og herunder iskæmisk hjertesygdom, en tilstand hvor hjertets blodforsyning er nedsat.

Undersøgelsen var en metaanalyse af ialt 16 tidligere undersøgelser som omfattede 313.041 personer og 11.995 med hjerte-karsygdom, 7534 med iskæmisk hjertesygdom og 2686 med kritisk hjertesygdom.

Metaanalysen viste, at magnesium fra kosten med høj statistisk sikkerhed reducerede risikoen for iskæmisk hjertesygdom. En stigning på 200 mg magnesium om dagen var knyttet til 22% lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Cirkulerende magnesium i blodet, som også repræsenterer den mængde der optages fra tarmen samt nyrenes regulering, sænkede med højt statistisk sikkerhed risikoen for hjerte-karsygdom og trak i retning af også at sænke risikoen for iskæmisk hjertesygdom og kritisk hjertesygdom. En stigning i blodet på 0,2 mmol/L magnesium var knyttet til 30% lavere risiko for hjerte-karsygdom.

Magnesium virker på hjertekarsygdom ved at øge karvæggens evne til at  kunne udvides, ved at forbedre fedtstofskiftet, reducere inflammation og hæmme blodpladernes funktion. Magnesium er desuden en vigtig elektrolyt der er nødvendig for hjertets normale elektriske aktivitet, den såkaldte sinusrytme.

Førstegangsfødende sænker blodtrykket

En gruppe forskere fra Sverige og Tyskland ønskede at undersøge om blodtryksforhøjelse i den sidste del af førstegangsfødenes graviditet kunne undgås med tilskud af magnesium. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg med 137 kvinder. 61 kvinder med et indhold af calcium i urinen som var 7,5 mmol/L eller derover deltog. Halvdelen fik 300 mg organisk magnesium fra uge 25. Den anden halvdel fik placebo. Derudover indgik 78 kvinder som ingen behandling fik.

Undersøgelsen viste, at magesium virker bedst på hvileblodtrykket og efter nogen tid. Magnesium-gruppens gennemsnitlige hvileblodtryk i uge 37 var signifikant lavere end placebogruppens. Det viste sig også, at et høj udskillelse af calcium i urinen ikke gav en øget risiko for forhøjet blodtryk. Det gjorde derimod en høj udskillelse af magnesium. Resultatet er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser.

Forhøjet blodtryk er almindeligt under en graviditet og optræder i op til 10% af alle graviditeter. Almindeligvis falder blodtrykket under første trimester og når et lavpunkt midt i graviditeten, hvorefter det vender tilbage til niveauet før graviditeten. I nogle tilfælde stiger blodtrykket gradvist fra graviditetens 30. uge. Hvis det overstiger 140/90 betegnes det graviditetsinduceret hypertension.

Mangel på C- og D-vitamin er også risikofaktorer.

Om svangerskabsforgiftning
Vi ved ikke hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. En teori er, at de gener, som fosteret har fået fra faderen, belaster moderen mere end de gener, som fosteret har fået fra sin mor. Faderens og moderens gener skal så at sige ”forhandle” om sammen at danne moderkagen, der styrer, hvor meget næring fosteret får. Resultater tyder på, at det er graviditetens tre første måneder, som er afgørende for at få en velfungerende moderkage. Her er det en fordel, hvis moderens gener sætter de afgørende grænser.
Hvis faderens gener derimod er for stærke, bliver de ved med at få moderens blodtryk til at stige for at presse mere næring igennem til fosteret. Det kan føre til egentlig svangerskabsforgiftning eller dårligere helbred hos barnet senere i livet.

Kilde.
Københavns Universitet nyheder 23.02.2013


Magnesium bedrer insulinresistens

Endelig har en undersøgelse fra Newfoundland i Canada vist, at jo højere magnesiumindtagelsen er, desto mindre bliver forekomsten af insulinresistens. Denne virkning er mest markant hos overvægtige og fede mennesker samt hos kvinder før klimakteriet end hos gennemsnittet af befolkningen.

Der indgik 2295 forsøgsdeltagere af begge køn i undersøgelsen, som blev grundigt undersøgt. Deres kost blev vurderet ved hjælp af et 124 punkt-spørgeskema, de fik målt deres fysiske aktivitet, deres vægt, BMI, andel af kropsfedt, muskelmasse, knogletæthed, samt blodets indhold af glukose, magnesium og insulin. Derudover indgik data om deres demografiske, personlige, familiemæssige og medicinske historie.
Der var kæmpe forskel på deltagernes magnesiumindtagelse som spændte fra 33 mg dagligt til 2493 mg dagligt.

Om insulinresistens og magnesium
Ved insulinresistens ændres cellernes overflade receptorer og de bliver resistente over for insulin og lukker derfor ikke glukose ind i cellerne. Bugspytkirtlens betaceller øger deres insulinproduktion for at få cellerne til at lukke glukosen ind så blodsukkeret kan blive normalt, hvilket blot yderligere bidrager til forhøjet blodsukker. Uopdaget insulinresistens kan føre til type 2 sukkersyge.

Magnesium er den næstmest forekommende kation i vores celler. Kationer er elektrisk, positivt ladede partikler. Magnesium fungerer som cofaktor for mange enzymer involveret i glukosestofskiftet. Magnesium spiller også en vigtig rolle i insulinets funktion, og insulin stimulerer magnesiumoptagelsen i insulinfølsomt væv.

Om magnesium
Mineralet magnesium får vi primært fra grøntsager og kornprodukter, men nødder, frø og mandler indeholder mest. Ifølge de officielle anbefalinger bør vi indtage mindst 375 mg magnesium om dagen. Magnesium er nødvendigt for vores energistofskifte, elektrolytbalance, celledeling, hjertefunktion og muskler, nervesystem, knogler og tænder, dannelse af proteiner og vores mentale velbefindende

 

Refs.
Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic rewiew and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr 2013. E-pub ahead of print

Bullarbo M, et al. Magnesium supplementation to prevent high blood pressure in pregnancy: a randomised placebo control trial. Arch Gynecol Obstet. 2013. E-pub ahead of print

Cahill F, et al. High Dietary Magenesium Intake Is Associated with Low Insulin Resistance in the Newfoundland Population. PLOS ONE 2013;8(3)e58278

Pludselig hjertedød kan forebygges

Sand_heart2

Et dagligt tilskud af Q10 og selen til midaldrende og ældre kan rette betydeligt op på en trist statistik for hjertedødfald hos denne målgruppe.

Fornylig oplevede vi det store chok at den populære amerikanske skuespiller James Gandolfini døde kun 51 år gammel under en ferie i Rom. Dødsårsagen var tilsyneladende et hjerteanfald. I EU som helhed er antallet af dødsfald grundet hjerte-anfald halveret siden 1980, men der er lang vej endnu. Disse tilfælde hvor 50+årige mænd pludselig dør af et hjerteanfald er desværre stadig alt for almindelige. Nye videnskabelige undersøgelser med tilskud af coenzym Q10 og selen lover dog godt for fremtiden.

Livsstilen spiller en stor rolle for hjertesundheden, uanset om det er cigaretter, forhøjet kolesterol, stress, type-2 sukkersyge, blodtryk eller manglende motion, der medvirker. Det er heller ikke usædvanligt, at mænd over 50 har begyndende åreforkalkning. Det er ikke nødvendigvis noget, de er klar over, idet folk sjældent oplever symptomer fra forkalkede blodkar, før tilstanden er meget fremskreden. Heller ikke et stærkt forhøjet blodtryk giver nødvendigvis mærkbare symptomer.

Som en læge sagde: Du kan have fra 30 – 50% tilstoppede blodkar, føle dig i fin form, tilmed løbe en marathon den ene dag og falde død om uden varsel den næste. En blodprop i den nedadgående venstre hjertearterie – med tilnavnet ‘enkemageren’ – kan få hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan være livstruende og kræve hurtig hjælp. Det typiske hjertestop, som sker uden varsel, skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der forsyner selve hjertemusklen med iltet blod.

I nogle tilfælde skyldes pludselig hjertedød af unge, raske personer en medfødt genfejl. Denne genfejl kan medføre farlig hjertearytmi, når personen påvirkes af adrenalin og stress.

KiSel-10-undersøgelsen
Der er for nylig rapporteret om to videnskabelige undersøgelser, KiSel-10 og Q-symbio, hvor et dagligt tilskud af Q10 og selen har halveret hjertedødeligheden hos såvel raske som hjertesyge. Jyllandsposten havde den 31. maj 2013 et interview med hovedforfatteren til den første af disse undersøgelser, Dr. Alehagen, som fortalte, hvor forbløffet han var blevet over, at der var så stor forskel i hjertedødeligheden mellem den behandlede gruppe og den ikke-behandlede.

Q-symbio-undersøgelsen
I den anden undersøgelse, Q-symbio, som foreløbig kun er blevet præsenteret på en kongres for hjertelæger, fortalte undersøgelsens hovedforfatter Dr. Mortensen,  at Coenzym Q10 (Myoqinon) er den første medicin, der er i stand til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt siden fremkomsten af ACE-hæmmere og betablokkere for over 10 år siden. Han anbefaler desuden at føje det til  standardbehandlingen ved hjertesvigt.

Lær førstehjælp
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr, når frem. Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter.

Kilde: Hjerteforeningen

Ny undersøgelse: Frossen broccoli mindre sund

Brassica

Friske broccoli er og bliver de sundeste.

Vi er i mange år blevet fortalt, at frosne grøntsager er lige så sunde som friske. En ny videnskabelig undersøgelse viser imidlertid, at dette i hvert fald ikke gælder for frossen broccoli. Det skyldes at enzymet  myrosinase i frisk broccoli nedbrydes af blanchering og efterfølgende nedfrysning.

Broccoli er blevet udråbt til en af de sundeste grøntsager vi har. Det er da også den eneste grøntsag der indeholder tilstrækkelige mængder af glucorafan – et stof der enzymatisk omdannes til det biologisk aktive stof sulforafan, der menes at have kræfthæmmende egenskaber og muligvis også kan sænke risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge.

Det er især blancheringen der er problemet, men også valg af varmemetode. Årsagen til at man vælger at blanchere broccolien er, at en korte dampopvarmning inaktiverer enzymer der nedbryder broccolien, hvorved broccoliens hyldetid forlænges, dvs. den kan holde sig længere. Faktisk nedbrydes 90% af enzymet ved 60 graders varme i 10 minutter. Hvis man derimod  plukker og frysetørrer broccolien inden for to timer uden at blanchere den først, opnår man et højere  sulforafan-indhold. Opvarmning i mikrobølgeovn neutraliserer al sulforafan.

Ref.
Dosc EB, Jeffery EH. Commercially produced frozen broccoli lacks the ability to form sulforaphane. J Funct Foods 2013;5(2):987-90.

Ikke alle har lige stor gavn af broccoli. Omkring halvdelen af befolkningen mangler et gen kaldet GSTM1, som bevirker at de ikke opnår den fulde cancerbeskyttende effekt af broccoliens sulforafanindhold. Disse mennesker må drage nytte af andre sunde grøntsager. I øvrigt er rå radiser en rig, naturlig kilde til enzymet myrosinase.

Faktisk har vi normalt bakterier i tarmen, som er i stand til at at omdanne 10-20% af glucorafanen i overkogt broccoli (i forhold til hvad du ville få ved at spise frisk, rå broccoli)

E-vitamin: Én slags er nok

E-vitamin

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

  • VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Brystsmerter

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk  hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm