En hjertestyrkende kaffepause

Coffee

Der er ingen sundhedsmæssig grund til at undvære sin kaffe, heller ikke for hjertepatienter, blot man ikke overdriver

Hjertepatienter kan sagtens drikke kaffe flere gange dagligt, så længe de ikke overdriver indtaget af den opkvikkende drik.

Der har tidligere været modstridende resultater angående kaffe til hjertepatienter, men den seneste forskning tyder på, at der ikke er nogen grund til at droppe hverken morgen- formiddags- eller eftermiddagskaffen, hvis man døjer med hjerteproblemer – sålænge man ikke overdriver.

Grundig analyse af forskningen
En lille forskergruppe sammenfattede fem videnskabelige undersøgelser, som alle handlede om kaffeforbrug og risikoen for hjertesvigt. Der indgik mere end 140.000 deltagere i denne såkaldte meta-analyse, hvoraf langt de fleste ikke tidligere havde haft hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk.

Ikke mere end fire kopper om dagen
Den nye undersøgelse tyder på, at både kvinder og mænd kan nedsætte deres risiko for et hjertetilfælde med 11% i forhold til dem, der ikke drikker kaffe. Den laveste risiko for et hjertetilfælde ses med fire daglige kopper kaffe. Ved en daglig indtagelse på mere end fire daglige kopper stiger risikoen igen. Et forbrug på 10 kopper kaffe om dagen har vist sig at være direkte skadeligt. Der findes ligeledes undersøgelser, som peger på, at kaffe kan nedsætte risikoen for at udvikle sukkersyge

Ref.
Mostofsky E, et al. Habitual Coffee Consumption and Risk of Heart Failure: A Dose-Response Meta-Analysis. Circ Heart Fail.2012;5(4):401-5

Kort om kaffe
Kaffe kommer fra kaffebuskens frugter, der indeholder kaffebønner, som tørres og ristes. Kaffens sundhedsfremmende egenskaber skyldes i høj grad dets indhold  af en række polyfenoler som er knyttet til nedsat blodtryk, mindre hjertesygdom og færre slagtilfælde. Derudover indeholder kaffe en del B-vitaminer ud over koffein, men det er koffeinet der er ansvarlig for kaffens opkvikkende virkning,  som sker via påvirkning af receptorer i hjernen. koffein blokerer stoffet adenosin, som eller ville sløve vores hjerne.  Koffeinet øger også kroppens udskillelse af stress-hormonet adrenalin, som øger pulsen og hæver blodtrykket. En kop kaffe begynder at virke efter ca. 10 minutter og når sit maksimum efter cirka 45 minutter. Virkningen holder sig typisk et par timer, men hos enkelte kaffefølsomme personer kan den holde 4 – 5 timer. Kaffe kan virker let vanddrivende hos nogle. Sandsynligvis skyldes afvigende resultater med kaffe gennem tiden genetiske forskelle.

Økonomisk rapport: Kosttilskud kan reducere sundhedsudgifter markant

Assorted_pills

Kosttilskud – et aktiv på hver sin måde for den enkelte og for samfundet som et hele.

Målrettet brug af kosttilskud i sygdomsbehandling vil kunne reducere antallet af såkaldte medicinske hændelser som repræsenterer enorme sundhedsudgifter. Det er en af konklusionerne i en økonomisk rapport udarbejdet af markedsanalyse-bureauet Frost & Sullivan i USA for Council for Responsible Nutrition (CRN) Foundation, altså Rådet for Ansvarlig Ernæring.

Omkring 75% af de samlede amerikanske sundhedsudgifter anvendes på sygdomme der kan forebygges, men kun 3% af de samlede sundhedsudgifter investeres i sygdomsforebyggende foranstaltninger.  Samtidig er der udført en betydelig mængde videnskabelig forskning med kosttilskud, og mange af disse undersøgelser viser, at kosttilskud er i stand til at reducere risikoen for sygdom.

Der har dog manglet en objektiv og systematisk gennemgang af de opnåede videnskabelige resultater vedrørende sammenhængen mellem brug af kosttilskud og nedsat sygdomsrisiko for meget omkostningstunge sygdomme. Den opgave blev derfor givet til et stort analyse-bureau i USA.

Omfattende gennemgang
Da analysebureauet fik opgaven med at undersøge kosttilskuds betydning for udgifterne til sundhed i USA, gik de metodisk til værks. De begyndte med en systematisk gennemgang af flere hundrede  videnskabelige studier som omhandlede sammenhængen mellem otte udvalgte kosttilskud og fire typer meget udgiftskrævende sundhedsproblemer. Herefter undersøgte de, om der var et målbart forhold mellem indtagelsen af disse kosttilskud og behandlingskrævende episoder hos personer med en af disse kroniske sygdomme – enten direkte eller indirekte.

Cost-benefit analyser
Det næste skridt var at undersøge de samlede omkostninger, der er forbundet med de udvalgte medicinske hændelser. Firmaet projekterede derefter udgifterne til de medicinske hændelser over på de grupper i befolkningen med en høj risiko for en medicinsk hændelse.  Ved hjælp af cost-benefit-analyser var det muligt at fastslå omfanget af mulige besparelser, hvis folk i højrisiko-grupperne tog forebyggende kosttilskud.

Konklusioner
Rapporten konkluderer, at der i USA vil kunne spares milliarder af dollars på sundhedsudgifter til de personer, der har en høj risiko for at komme ud for en omkostningstung lidelse. Også selv om en del af personerne allerede tager kosttilskud.

Koronar hjertesygdom
Rapporten fastslår, at koronar hjertesygdom er den mest udgiftskrævende sygdom i USA. Bureauets undersøgelse viser, at tilskud af omega-3 og B-vitaminerne folinsyre, B6 og B12, plantesteroler og kostfibre til alle borgere over 55 år diagnosticeret med koronar hjertesygdom kan give betydelige besparelser for sundhedsvæsenet.

Diabetes og hjertesygdom
Hjertesygdom er almindelig hos personer med sukkersyge. Personer over 55 år i denne risikogruppe vil have gavn af et tilskud med mineralet chrom, fastslår rapporten.

Aldersrelateret øjensygdom
Det drejer sig især om aldersrelateret makula-degeneration, som rammer nethinden og medfører nedsat syn, samt grå stær. Her skiver rapporten, at kosttilskuddene lutein og zeaxanthin vil kunne afhjælpe og dermed spare penge.

Knogleskørhed
Rapporten skriver, at der er penge at spare, når der forebygges med en kombination af calcium, magnesium og D-vitamin.

Nu er USAs og Danmarks sundhedssystem ikke opbygget på samme måde, men i begge lande er stigende sundhedsudgifter en økonomisk hovedpine. Det virker derfor oplagt, at også andre lande end USA vil kunne drage nytte af rapportens konklusioner.

Rapporten ”Smart Prevention – Health Care Cost Savings Resulting from the Targeted Use of Dietary Supplements” kan downloades i sin helhed her:
http://www.crnusa.org/CRNfoundation/HCCS/

DTU Fødevareinstituttet: Selen sænker risikoen for prostatakræft

Doctors

For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

I den nye rapport med titlen “Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet” som er lavet af en arbejdsgruppe under DTU Fødevareinstituttet får calcium ligeledes gode ord med på vejen, idet rapporten finder det sandsynligt, at tilskud med calcium reducerer for kræft i tyk- og endetarm.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at der kun er en forøget helbredsrisiko forbundet med indtagelse af nogle kosttilskud, hvis indtagelsen overstiger den daglige dosis, der anbefales for voksne. Man har i den forbindelse ikke fundet det nødvendigt at ændre på anbefalingerne angående kosttilskud til voksne, raske personer.

Selen og prostatakræft
Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse rammes mere end 4.300 danskere hver år af prostatakræft. Antallet er stigende, men dødeligheden uændret. Risikoen for prostatakræft stiger med alderen. Da cirka 1/3 af alle mænd over 50 har kræftceller i deres prostata, er problemet relevant for mange – også selv om sygdommen sædvanligvis er længe om at udvikle sig.

Hvorfor hjælper selentilskud?
Vitalrådet udsendte for nogle år siden et nyhedsbrev*, der forklarer sammenhængen mellem selenmangel og udvikling af prostatakræft. De skriver, at nogle af de mænd der får for lidt selen samtidig har et særligt effektivt antioxidant-enzym (manganholdigt SOD) i cellernes små, energiproducerende mitokondrier. Det er mærkværdigvis ikke altid en fordel at have særligt effektive antioxidant-enzymer i sine mitokondrier. SOD-enzymet forvandler frie iltradikaler til det mindre risikable brintoverilte, men dette skaber et nyt problem: Også brintoverilten må fjernes, eftersom også den medfører skadelig iltning. Fjernelsen kræver enzymet glutationperoxidase (GPX), hvis mængde afhænger af tilførslen af selen.

Hvor meget selen?
Vores indtagelse af selen fra kosten er meget forskellig verden over. I store dele af USA er den meget høj, mens den er relativt lav i Danmark. Forskelle i jordens selenindhold bevirker, at de dyr og planter vi lever af, indeholder tilsvarende forskellige mængder selen. En dansker vil derfor typisk have mere gavn af selentilskud end en amerikaner.

I DTU’s rapport står der, at det er nødvendigt med 200 µg selen dagligt for at opnå den nævnte nedsatte kræftrisiko.

Vores nuværende ADT for selen på 55 µg dagligt er baseret på den maksimale aktivitet i blodet af selen-enzymet GPX. Dette niveau er ifølge noget forskning utilstrækkeligt, idet et andet livsvigtigt selenafhængigt protein, Selenoprotein P har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GPX**. For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

Selen som lægemiddel
I Danmark fås selen  som kosttilskud i forskellige kvaliteter, men kun et enkelt selen-lægemiddel er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel, og kun selen som lægemiddel kan anbefales i en daglig dosering på 200 µg.

Om prostata
Prostata er en kastaniestor kirtel hos mænd. Den findes under urinblæren og omgiver urinrøret. Kirtlens opgave er producere et sekret som blandes med sædcellerne ved sædudløsning. Hvis kirtlen begynder at vokse, trykker den på urinrøret. Det kan besvære eller forhindre vandladning.

 

Symptomer på prostatakræft kan være:

  • Besværet vandladning (ses også ved godartet forstørrelse)
  • Blod i urinen (kan også stamme fra blærebetændelse)
  • Blod i sæden (kan også blot skyldes en rift)
  • Nedsat sædproduktion (kan også skyldes for meget varme til testiklerne)
  • Smerter ved endetarm og mellemkød (kan også have andre årsager)
  • Forstoppelse (kan også have andre årsager)

*   Vitalrådets nyhedsbrev. Måske kan kræft i prostata blive en sjældenhed. 01.04.2005.
** McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

Glucosamin effektivt mod slidgigt i knæet

Gigt1-235x300

Alternativet til glucosaminsulfat er smertestillende medicin.

Vi hører ikke så meget om glucosamin mod slidgigt mere efter at det offentlige tilskud forsvandt. Alternativet – hvis man vil have tilskud til behandling – er smertestillende medicin, som til gengæld kan øge risikoen for hjerteflimmer og blodpropper i hjerte, lunger og ben.
Der findes stadig glucosamin-præparater, og de virker såmænd lige så godt, som de altid har gjort. Der hvor glucosaminsulfat har vist de bedste resultater, har været mod slidgigt i knæ.

Slidgigt er en folkesygdom, der rammer flere forskellige led i kroppen. Statistikken viser, at hver 8. person over 45 har en eller anden grad af slidgigt. Stigende alder øger hyppigheden. Kvinder synes at blive ramt lidt hyppigere end mænd og ikke de samme steder. Kvinder får oftere slidgigt i knæene, hvorimod mænd oftere får det i hofterne. Selv om slidgigt ikke i alle tilfælde medfører smerter, er det en væsentlig årsag til, at ældre oplever nedsat livskvalitet.

Skyldes ikke altid slid
Slidgigt i knæet kan have flere årsager og skyldes ikke nødvendigvis slid. Slidgigt i knæet ses oftere hos personer der belaster deres knæ eller som tidligere har haft en knæskade. Elitesportsudøvere og personer med hårdt manuelt arbejde som gulvlæggere og transportarbejdere, der har belastet deres knæ i lang tid er i denne risikogruppe, men der er også masser af undtagelser, hvor hårdt arbejde og elitesport ikke har ført til slidgigt. Der er derfor nærmere tale om en forøget risiko. Overvægt, ledskader og medfødte leddeformiteter øger ligeledes denne risiko. Arvelige forhold er væsentlige risikofaktorer.
Personer med slidgigt klager hyppigst over smerter, ømhed og nedsat bevægelighed i et eller begge knæ. Der opstår ofte betændelse omkring knæleddet, og det er med til at forværre symptomerne.

Hvad kan man gøre?
Paradoksalt nok synes regelmæssig motion som for eksempel cykling at mindske risikoen for at udvikle slidgigt. Er man overvægtig, vil det desuden hjælpe at tabe sig, så belastningen på knæet mindskes.

Man kan også tage et dagligt tilskud af glucosaminsulfat. Det virker ikke på alle, men det virker på rigtig mange. I undersøgelser, hvor der er brugt glucosamin uden svovl, for eksempel i form af glucosaminhydrochlorid, har det ikke virket efter hensigten. Heller ikke ved svær slidgigt, hvor brusken er slidt helt væk, har resultaterne været overbevisende. Det er måske ikke så mærkeligt. Uden nogen bruskceller kan glucosaminsulfaten ikke virke. Billedet mudres yderligere af, at personer med slidgigt ikke har konstante smerter. Nogle dage er smerterne stærke, andre dage er de milde.

Glucosaminsulfat er bedst
De mest overbevisende resultater er opnået med 1500 mg glucosaminsufat dagligt til personer med let til moderat slidgigt. Årsagen til at glucosaminsulfat har virket bedst mod slidgigt i knæet er sandsynligvis, at den regelmæssige trykbelastning af dette led øger indsivning af næringsstoffer inklusive glucosaminmolekyler fra blodet. Derimod får led som ikke udsættes for den samme trykbelastning ikke tilført lige så meget næring, idet ledbrusken får næring og skiller sig af med affaldsstoffer ved hjælp af passiv ind- og udsivning.

Operation
I svære tilfælde af slidgigt kan operation komme på tale Her indsættes en protese (et kunstigt led).

Hæmmer nedbrydningen af ledbrusk
Glucosamin er en organisk sukkerforbindelse, som indgår i kroppens brusk. Bruskens grundsubstans består overvejende af nogle kædeformede molekyler ved navn glucosamin-glykaner. Disse glykaner øger bruskens elasticitet og evne til at modstå stød. En egenskab der har stor praktisk betydning for den brusk, der indgår i vores knæ. Kroppen kan normalt selv producere glucosaminsulfat ved at knytte glukose til aminosyren glutamin og svovl, men kapaciteten herfra er begrænset. Et ekstra tilskud af glucosaminsulfat vil derfor være en hjælp til at øge produktionen af de store brusk-molekyler eller modvirke den fortsatte nedbrydning af brusk.

Optages lettere
Optageligheden af glucosamin fra mave-tarmkanalen er god, idet hele 90% optages i kroppen. En undersøgelse har vist, at glucosamin fra tabletter kan påvises i brusken få timer efter indtagelse. Glucosamin er dog et langsomt virkende stof. Hvis man ønsker at vide om glucosamin har en effekt, skal man tage det hver dag i nogle måneder. Der kan godt komme en virkning, selv om man ikke bemærker den i første omgang. Nogle bemærker først, at glucosaminen faktisk har haft en virkning, efter at de har holdt en pause med indtagelsen på nogle måneder.

Kosttilskud forkorter hospitalsindlæggelser

Hospital

En undersøgelse har vist, at kosttilskud kan være med til at nedsætte udgifterne til et sundhedsvæsen.

Inddragelse af kosttilskud i hospitals-behandlingen kan give betydelige terapeutiske og økonomiske fordele, viser en omfattende undersøgelse over en 11-årig periode.

Fejlernæring er et alvorligt men undervurderet problem blandt hospitalsindlagte patienter. Hos  patienter med den højeste risiko for fejlernæring ses ældre, kræftpatienter og patienter med mave-tarmsygdom.

Derfor er det interessant, når en stor undersøgelse peger på, at hvis man giver patienter særlige kosttilskud, som både indeholder makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer til den almindelige kost, vil det statistisk set medføre nedsat indlæggelsestid, færre komplikationer, mindre depression, mindre risiko for genindlæggelse, forbedret genopretning af kropsvægten, ligesom de samlede omkostninger forbundet med indlæggelsen samlet set vil være mindre end hos ikke-fejlernærede.

Makronæringsstoffer
For eksempel fedt, kulhydrat og protein.

Mikronæringsstoffer
For eksempel vitaminer og mineraler

I en undersøgelse ledet af Tomas Philipson fra University of Chicago indgik mere end en million voksne, hospitalsindlagte patienter. Forskerne sammenlignede episoder, hvor patienterne havde fået kosttilskud med tilsvarende episoder, hvor de ikke havde. De anvendte databaseoplysninger repræsenterer mere end 44 millioner episoder fra hele USA.

Undersøgelsen viste, at inddragelse af kosttilskud reducerede indlæggelsestiden med 21 procent, og man opnåede en reduktion af hospitalsudgifterne på 21,6%.

Derudover viste forskerne, at kosttilskud nedsatte sandsynligheden for hurtig genindlæggelse (inden for 30-dage) med 6,7 %.

Uanset om man fokuserer på patienternes livskvalitet eller hospitalernes patientomkostninger, synes supplerende kosttilskud at være en klar fordel.

Ref.
Philipson TJ, et al. Impact of Oral Nutritional Supplementation on Hospital Outcomes. Am J Manag Care. 2013;19(2):121-28.

Fejlernæring
Mangel på enkelte næringsstoffer uden samtidig lav kropsvægt.

Underernæring
For lav kropsvægt i forhold til højden. Dvs. et Body Mass Index (BMI) mindre end 18,5. Alternativt kan undervægt defineres som et nyligt, betydeligt vægttab på mere end 10% af legemsvægten i løbet af 3-6 måneder eller mere end 5% i løbet af den sidste måned. selv om det nuværende BMI er over 18,5.

Konsekvenser
Syge mennesker føler ikke nødvendigvis sult. Underernæring medfører at tarmslimhinden skrumper. Når personen igen får tilført næring, kan det resultere i nedsat næringsoptagelse. Dette ikke ualmindeligt hos personer der tidligere har haft anorexi. Slimhinden bliver også mindre modstandsdygtig overfor infektioner fordi den er tyndere og producerer mindre slim og antistoffer.

Mangel på fiskeolie går ud over dine børn

Pet-Rat

Undersøgelser med rotter indikerer, at fedtsyrer er med til at regulere ikke alene vores adfærd, men i særlig grad vores børn.

Fisk og fiskeolie indeholder livsvigtige fedtsyrer. Konsekvenserne af at få for lidt af disse fedtsyrer er derfor alvorlige for den enkelte. Ved for lav indtagelse kan følgerne blive dårligt humør og nedsatte cognitive evner. Svær mangel kan ligefrem være fatal. Nu viser en forsøgsmodel med rotter, at også kommende generationer risikerer at lide under forældrenes omega-3-fattige kost med angst og hyperaktivitet til følge.

I de seneste årtier har kostens andel af essentielle fedtsyrer i industri-samfund (og i stigende grad i den tredje verden) ændret sig dramatisk. Det har resulteret i en mangel på omega-3 fedtsyrer og ændret på forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer, hvor mængden af omega-6 i kosten er blevet uforholdsmæssig høj. Mangel på omega-3 fedtsyrer har været impliceret i psykriatriske lidelser som skizofreni, depression, ADHD og autisme. Mange af disse lidelser viser sig mest markant i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder, hvorfor dette tidspunkt kan være særlig vigtigt med henblik på tilskud.

Forskerne er afhængige af forsøgsdyr, der kan vise målbare ændringer af adfærd og helse som følge af mangel på omega-3. En forskergruppe udviklede derfor en model, hvor 2. generation af rotter med omega-3-mangel skulle afspejle vores nuværende situation. Modellen bygger på den antagelse, at kostens indhold af omega-3 fedtsyrer begyndte at falde for 40-50 år siden, da forældrene til de nuværende unge blev født.

Unge og voksne rotter fik enten normal kost eller en kost der manglede omega-3 fedtsyrer, hvorefter deres adfærd i en en lang række opgave blev sammenlignet. Derudover blev mængden af dopamin vurderet.

Adfærd og dopamin
Dopamin er et nervesignalstof i hjernen som er afgørende for positive handlinger knyttet til velvære. Det udløses eksempelvis ved spisning af god mad, ved sex og nydelse af rusmidler,  hvorfor det også kaldes belønningshormonet. Hvis hjernens dopamin-produktion er ude af balance, er der en forhøjet risiko for af udvikle flere adfærdsforstyrrelser som bl.a. ADHD. Adfærdsproblemer såsom hyperaktivitet, betinget læring og nedsat evne til at skifte mellem forskellige opgaver kunne tyde på nedsat dopamin-aktivitet.

Undersøgelsen viser, at omega-3-mangel over flere fortløbende generationer af rotter forårsager adfærdsproblemer og ændringer i hjernens dopaminproduktion som særlig ses hos unge sammenlignet med voksne. Selv om rotterne med omega-3-mangel generelt syntes at være ved godt helbred, bemærkede forskerne adfærdsmæssige ændringer hos de unge i form af hyperaktivitet, øget angst, øget irrelevent aktivitet og nedsat målrettet aktivitet samt nedsat adfærdsmæssig fleksibilitet. I mange tilfælde var disse forskelle dog kun statistisk sikre hos anden generation af unge rotter med omega-3-mangel.

Konklusion
Undersøgelsens data støtter endvidere den teori, at vores ernæring har indflydelse på kognition og humør hos unge. Derudover tyder undersøgelsen på, at mangel på omega-3 medfører adfærdsforstyrrelser hos unge på grund af en ændret dopamin-balance i hjernen

Ref.
Bondi CO, et al. Adolescent Behavior and Dopamine Availability are Uniquely Sensitive to Dietary Omega-3 Fatty Acid Deficiency. Biol Psychiatry 2013. E-pub ahead of print.

Daily Mail: Energifremmende kosttilskud kan halvere risikoen for hjertedødsfald

Daily_Mail

The Daily Mail udkom første gang i 1896 og blev med det samme en umiddelbar succces.

En af Storbritanniens største nyhedsaviser, Daily Mail kunne denne sommer referere til en videnskabelig undersøgelse af Q10 virkning på hjertepatienter udført under ledelse af professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet i København.

Avisen nævner ikke undersøgelsens navn: Q-symbio, men refererer blot, at 420 patienter med svær hjertesvigt blev tilfældigt udtrukket til enten at modtage tilskud af Q10 eller et uvirksomt placebo-præparat, hvorefter forsøgsdeltagerne blev fulgt i to år.

Konsekvenser af Q10-tilskud
Undersøgelsen viste, at Q10-tilskud (Myoqinon) halverede risikoen for at dø eller medførte en markant symptomnedsættelse, herunder hospitalsindlæggelse. Omsat i procenter oplevede 14% af patienterne i Q10-gruppen et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen.
Risikoen for at dø af alle årsager blev halveret hos Q10-gruppen. Omsat i procenter  døde 9% i Q10-gruppen mens 17% døde i placebo-gruppen.

Bør indgå i standard-behandling
Professor Mortensen er citeret for at sige: ”Coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt.”

Også til statinbehandlede
Professor Mortensen tilføjer: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene”. Ikke desto mindre støtter han brugen af Q10 til hjerte-patienter som får statinbehandling på grund af dets effekt på niveauet af dette naturlige næringsstof.

Ref.
Hope J. The energy-boosting supplement that could HALVE the number of deaths from heart failure. Daily Mail 27. maj 2013.

Q10 findes naturligt i små mængder i en lang række fødevarer, hvor de største mængder findes i organkød så som hjerte, lever og nyrer samt i oksekøb, sojaolie, sardiner, makrel og jordnødder. Den mængde Q10 der der fås fra kosten er dog ikke tilstrækkelig til at påvirke et hjerte-tilfælde.

 

Klik her for at søge mere info om Q-Symbio og Q10

Q10 halverar antalet dödsfall – igen

Brystsmerter

Tillskott med coenzym Q10 förbättrar hjärtats ”energioutput” och kompenserar för en brist inom det sviktande hjärtat.

Under 2012 visade KiSel-10 studien från Sverige på friska äldre människor att tillskott med Q10 och selen minskade antalet dödsfall jämfört med dem som inte fick dessa tillskott. Nu, avslöjar en dansk multicenterstudie, som kallas Q-symbio, på äldre, hjärtsjuka personer från nio olika länder att Q10 ensamt kan halvera antalet dödsfall i hjärtsjukdom.

Det växer fram en tydlig bild av att ett ämne som med samma fördel kan användas av både friska och sjuka äldre såsom förebyggande och behandling. Inte oväntat verkar sjuka behöva mer Q10 än friska.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, som är ansvarig för Q-symbio-studien, säger i ett pressmeddelande att coenzym Q10 är det första medlet för att förbättra överlevnaden efter kronisk hjärtsvikt sedan införandet av ACE-hämmare och betablockerare för mer än 10 år sedan, och det bör läggas till vanlig behandling av hjärtsvikt. Han tillägger att Q10 främjar cellulära processer i kroppen i motsats till medicinering för hjärtsvikt, vilken tenderar att blockera dessa processer och kan ha biverkningar. Tillskott med Q10 är ett naturligt och säkert medel, som korrigerar ett bristtillstånd i kroppen och normaliserar ämnesomsättningen i ett hjärta som bara saknar energi.

Statiner minskar Q10
Professor Mortensen tror också att människor på statinbehandling kan dra nytta av Q10-kosttillskott. Han förklarar: “Vi har inga kontrollerade studier som visar att statiner plus Q10 förbättrar dödlighetsrisken mer än enbart statiner, men statiner minskar mängden Q10, och Q10 i blodet förhindrar att LDL-kolesterol oxiderar. Därför tror jag att patienter med ischemisk hjärtsjukdom (ett tillstånd där hjärtat får för lite syre) bör komplettera statinbehandling med Q10.”

Klicka HÄR för att söka mer information om Q-symbio och Q10

Q-symbio-studien
I Q-symbio-studien lottades 420 patienter med svår hjärtsvikt att tre gånger dagligen antingen få en mjuk gelatinkapsel med 100 mg Q10 (Myoqinon) eller identiskt utseende placebokapslar, och deltagarna i de båda grupperna följdes under två år. Man ville undersöka hur lång tid det tog för deltagarna i de två grupperna innan de åter fick hjärtproblem, innebärande oplanerad sjukhusvistelse på grund av hjärtsvikt, dödsfall i hjärtinfarkt, behov av hjärttransplantation eller behov av hjärt-lungmaskin.

Studien visade att patienterna i Q10-gruppen hade halva risken för allvarliga hjärt-incidenter.

14% av patienterna i Q10-gruppen hade haft en hjärtattack, jämfört med 25% i placebogruppen. Tillskott med Q10 halverade risken för dödsfall av alla orsaker jämfört med placebogruppen. Allt som allt hade Q10-behandlade patienter en klart minskad kardiovaskulär dödlighet, de hade färre sjukhusinläggningar på grund av hjärtsvikt och färre biverkningar än placebogruppen.

Q10 finns naturligt i våra livsmedel, till exempel i kött, växter och fiskar, men nivån är otillräcklig för att påverka hjärtsvikt. Q10 säljs också i hälsofackhandel och på apotek. Professor Mortensen påpekar emellertid att tillskott kan påverka hur andra läkemedel fungerar, även läkemedel som hämmar blodets förmåga att levra sig, och patienter bör därför rådfråga sin läkare innan de börjar med intag.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Månen påvirker din søvnkvalitet

Night_City3

Der er mange ting, der kan påvirke vores søvnkvalitet. Noget forskning tyder på, at Månen kan være involveret, men det kræver yderligere forskning, før det eventuelt kan fastslås med sikkerhed.

Måske er det alligevel ikke ”langt ude”, når en person hævder at have sovet dårligt, fordi det er fuldmåne. En videnskabelig undersøgelse fra Universität Basel i Schweiz har for nylig vist, at forsøgsdeltagerne oplevede en ringere søvnkvalitet under fuldmåne, også selv om månen ikke var synlig.

I undersøgelsen deltog 33 personer af begge køn som blev fulgt over seks uger. I undersøgelsesperioden var der to fuldmåner. Deltagerne noterede, hvornår de gik i seng, stod op, vågnede om natten, og hvad de havde indtaget af kaffe, alkohol og sovemedicin. Deres hjerneaktivitet blev overvåget og herunder andelen af REM-søvn samt kroppens hormonudskillelse.

Undersøgelsen viste, at omkring fuldmåne, faldt den hjerneaktivitet, der relateres til dyb søvn med 30 procent. Deltagerne var også fem minutter længere om at falde i søvn, og de sov generelt tyve minutter mindre.

Rent subjektivt følte deltagerne, at deres søvn var ringere når månen var fuld, og målinger viste en nedsat produktion af hormonet melatonin, som regulerer vores døgnrytme.

En foreløbig teori går ud på, at vi i hjernens ”indre ur” har indbygget et ”måneur” ligesom en række mindre havdyr. Muligvis er det et rudiment fra menneskets fortid, som stadig påvirker mange af os. Der er dog behov for yderligere forskning for at bekræfte denne teori samt de nye forskningsresultater.

Ref.
Cajochen C, et al. Evidence that the Lunar Cycle Influences Human Sleep. Current Biology 2013:23(15):1485-88.

Månesyge
At månen skulle kunne påvirke mennesker i uheldig retning, er en ældgammel antagelse. Månesyge er en ældre betegnelse for visse sindslidelser, som antoges at kunne opstå, når månens stråler ramte en sovende.

Måne hedder ”Luna” på latin. På engelsk henviser udtrykket ”lunatic” til en galning.

Den græske filosof Aristoteles og den romerske historiker Plinius den Ældre mente, at hjernen var det organ, der indeholdt mest vand og dermed var mest modtagelig for en skadelig påvirkning fra månen.

 

En god nattesøvn:

  •     er nødvendig for vores psykiske og fysiske velbefindende
  •     genopbygger kroppens væv
  •     styrker kroppens immunforsvar
  •     styrker hjerne og humør
  •     reducerer risikoen for at udvikle type 2 sukkersyge.

Norges fødevarestyrelse advarer mod farlige kosttilskud

Helsekost

Har du tillid til, at dine kosttilskud indeholder det deklarerede?

Det statslige norske organ Mattilsynet, hvis opgave det er at sikre forbrugerne mod sundhedsskadelige fødevarer, advarer i en ny rapport om, at forurenede kosttilskud kan føre til sygdom, kræft og død.

De hårde ord skyldes erfaringer som har vist, at kosttilskud i nogle tilfælde kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, som ikke er deklareret på pakningen. I sådanne tilfælde vil det udelukkende kunne opdages, hvis produktet analyseres.

Også i Norge er markedet for kosttilskud stort og sammensat. Forbrugere kan skaffe sig kosttilskud ad mange forskellige kanaler, som går uden om landets eget kontrolapparat. Derfor erkender Mattilsynet, at de aldrig vil opnå fuld kontrol over markedet. Tilsynet opfordrer i stedet folk til selv at tage et ansvar og bruge deres sunde fornuft.
De sundhedsskadelige stoffer , der er tale om i disse tilfælde, er benzodiazepiner, som bruges til kortvarig behandling mod søvnløshed og angst. De har en beroligende og muskelafslappende virkning men er meget afhængighedsskabende.

Stoffer i slankemidler
Efedrin er oprindeligt et plantestof fra planten Ledris, som fremstilles syntetisk. Det dæmper appetitten og øger kroppens fedtforbrænding men også puls og blodtryk. Stoffet sibutramin påvirker hjernens signalstoffer, så appetitten mindskes. Stoffet er forbudt på grund af en række alvorlige bivirkninger som uregelmæssig hjerterytme, blodtryksforhøjelse, hedeture, depression angst og aggression.

I 1993 i Belgien blev 105 patienter indlagt med skader på deres nyrer. Derudover udviklede mere end et dusin personer kræft efter at have indtaget et slankemiddel, som indeholdt en urt af Aristolochia-familien, og i 2011 blev en norsk kvinde indlagt på sygehus med nyresvigt på grund af stoffet.

Smertestillende urteprodukter
Et smertestillende gurkemeje-produkt blev for en tid trukket ud af markedet efter meldinger om flere tilfælde af leversvigt. Derudover blev brug af produktet også knyttet til dødsfald i Norge og Sverige. Produktet viste sig at være forurenet med lægemiddelstoffet nimesulid, der anvendes til kortvarig behandling af smerter.

I kosttilskud mod gigt fik personerne måneansigt, hyppige infektioner, vægtøgning, mavesmerter, øget tendens til blå mærker og sårdannelse, hormonforandringer, og kvinder fik øget hårvækst i ansigtet, hvilket er typiske tegn på bivirkninger af binyrebarkhormoner.

Når vi opfordres til selv at tage et ansvar og bruge vores sunde fornuft, når vi køber kosttilskud, så er det især udenlandske produkter købt på nettet vi skal være forsigtige med. Firmaer, som vi ikke kender, og som ikke har kontrolforanstaltninger, der sikrer mod ovennævnte skader, øger risikoen for vores helbred. Enkelte kosttilskudsfirmaer kontrolanalyserer alle deres råvarer, før de kommer i produktion, hvilket ganske vist øger produktionsomkostningerne noget, men hellere ’safe than sorry’, som man siger.

Ref.
www.mattilsynet.no