Selen sænker risikoen for tarmkræft

Udgivet d.
Reply
Woman_in_white

Et nyt videnskabeligt studie bekræfter, at vi danskere der bor i et lav-selenområde, har gavn af et dagligt selentilskud, som mindsker risikoen for tarmkræft. Det ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Det nye studie er lavet af Dr. David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, hvor den ene er den totale mængde selen i blodet og den anden er det selenholdige protein kaldet Sepp. Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner
Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder
Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Velkomne data
Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen
Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativ stress og inflammation.

Refs.
Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

D-vitamintilskud: Begynd tidligt!

Udgivet d.
Reply
Stock:Boy3

Overraskende mange har for lavt D-vitaminindhold, også i lande med mere sol end i Danmark.

Vi har længe vidst, at børn der ammes, har behov for et tilskud af D-vitamin, men vi ved for lidt om, hvilken dosis der er nødvendig. Det er baggrunden for et nyt, videnskabeligt studie med forskellige doser D-vitamin til nyfødte. I studiets konklusion anbefaler forskerne, at man fortsætter med at give de 10 µg D-vitamin, som også den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til børn fra to uger til to år, men ligeledes, at man begynder med tilskud straks efter fødslen.

Den amerikanske undersøgelse blev udført i vinterhalvåret på 41 grader nordlig bredde, hvilket er omtrent samme breddegrad som Barcelona. I undersøgelsen deltog 213 spædbørn (1 måned gamle), der blev ammet og ikke fik modermælkserstatning. De blev tilfældigt udvalgt til at få enten 5, 10, 15 eller 20 µg D-vitamin dagligt i ni måneder. Oprindeligt var det ikke planlagt at medtage en dosering på 20 µg, men det blev anset for nødvendigt, da nogle af spædbørnene havde et lavt D-vitamininhold i blodet (<50 nmol/l) på trods af vitamintilskud.

Studiet, der var dobbelt-blindet viste, at D-vitamintilskud øgede mængden af D-vitamin i blodet i forhold til den mængde D-vitamin, som børnene fik. Der var ret mange af børnene, der havde lave D-vitaminværdier ved studiets start, og ligeledes mange, der havde lave værdier på trods af D-vitamintilskud. Det ser ud som om der i nogle tilfælde kræves relativt store doser, før D-vitaminniveauet kommer op efter en mangeltilstand.

Der blev ikke observeret forskelle i sygdomsudbrud i de respektive D-vitamingrupper, ligesom tilskud ikke påvirkede børnenes vækst. Studiets konklusion støtter den nuværende anbefaling på 10 µg D-vitamin til børn der ammes, men anbefaler at supplementering sker allerede fra dag et.

Ref:

Ziegler EE, et al. Vitamin D supplementation of breastfed infants: a randomized dose-response trial. Pediatric Research 2014;76(2):177-83.

D-vitamin findes i flere udgaver, f..eks. cholecalciferol (D3) som produceres i huden som følge af ultraviolet bestråling. Hvor meget D-vitamin vi får ad denne vej, er igen afhængig af hvor vi bor i verden, det vil sige mængden af sollys, men også genetiske faktorer og herunder graden af pigmentering i huden.

D-vitamin fra kosten findes både som D3 og D2 og kan erstatte egenproduktionen fra sollys. D3 er
dog mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold.

 

Klik her for at søge mere info om D-vitamin til børn

Mere energi og mindre forkølelse med C-vitamin

Udgivet d.
Reply
Headache

Den er god nok. Tilskud af C-vitamin nedsætter risikoen for forkølelse og reducerer dens varighed, hvis man alligevel bliver forkølet.

Lige siden Nobelprismodtageren Linus Pauling skrev den første udgave af bogen ”Vitamin C and the Common Cold”, der udkom på dansk i 1972, har C-vitamins rolle i forebyggelse og behandling af forkølelse været kontroversiel. Det skyldes ikke mindst, at de videnskabelige undersøgelser, der er udført med C-vitamin mod forkølelse, har givet modstridende resultater. Men en helt ny undersøgelse falder ud til fordel for C-vitamin og viser, at tilskud af vitaminet øger fysisk aktivitet og reducerer såvel antallet som varigheden af forkølelser.

I 2013 viste en Cochrane-oversigt, at fysisk stressede mennesker nedsætter deres risiko for forkølelse med 52% ved at tage dagligt tilskud af C-vitamin (200 mg eller mere). Undersøgelsen viste samtidig, at en dosis på 1-2 gram C-vitamin dagligt nedsatte forkølelsens varighed med 18% hos børn.

Gavner ikke blot dem, der mangler C-vitamin
Nu viser en endnu nyere dobbelt-blindet lodtrækningsundersøgelse, at der er målbare, sundhedsmæssige fordele forbundet med at give et C-vitamintilskud til folk, hvad enten de får for lidt eller tilstrækkeligt med C-vitamin!

Den nye undersøgelse indbefattede en lille gruppe sunde, røgfrie mænd mellem 18 og 35 år og et BMI under 34. Formålet med undersøgelsen var at måle C-vitamins indvirkning på fysisk aktivitet og luftvejsinfektioner på den koldeste tid af året. 15 deltagere fik 1000 mg C-vitamin dagligt i otte uger. 13 deltagere fik uvirksomme placebo-præparater (snydepiller). Undervejs udfyldte deltagerne et særligt spørgeskema udformet til at vurdere de negative virkninger af akut infektion i de øvre luftveje (eksempelvis en almindelig forkølelse) samt et spørgeskema, der inddelte deltagernes fritid i henholdsvis anstrengende, moderate eller lettere aktiviteter.

Øget fysisk aktivitet og færre forkølelser
Resultater fra de to sidste uger af undersøgelsen viste en 40% øget fysisk aktivitet for C-vitamin-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Desuden reducerede C-vitamin antallet af forkølelser. I løbet af forsøgsperioden fik syv deltagere i C-vitamingruppen en forkølelse sammenlignet med 11 deltagere i placebogruppen. Derudover blev varigheden af forkølelse nedsat med 59% i C-vitamingruppen i forhold til placebogruppen.

Forklaringen på at C-vitamin fremmer fysisk aktivitet kan have at gøre med dets antioxidant-egenskaber, idet oxidativ stress er relateret til træthed. Derudover har C-vitamin nervebeskyttende egenskaber og påvirker hjernens forsyning af ilt, som har betydning for vores følelse af velvære.

Refs.
Hemila H, et al. Vitamin C for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Review 2013.
Johnston CS, et al. Vitamin C Supplementation Slightly Improves Physical Activity Levels and Reduces Cold Incidence in Men with Marginal Vitamin C Status: A Randomized Controlled Trial. Nutrients 2014;6(7):2572-83.

Søvnmangel øger appetitten

Udgivet d.
Reply
Ignacioleo_sleepingsister

For lidt søvn = for stor appetit.

Fænomenet er påvist i flere videnskabelige undersøgelser og senest i en svensk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Obesity. Det handler om, at når vi sover for lidt, så bliver vi efterfølgende mere sultne og dermed tilbøjelige til at indtage flere kalorier, end hvis vi havde fået tilstrækkelig nattesøvn.

Forskningen viser, at det blot kræver en enkelt nat uden søvn at øge appetitten og impulskøb af mad den følgende dag. Denne mekanisme er uafhængig af, hvilke fødevarer der er tilgængelige og deres pris.

I den seneste undersøgelse ǵav en gruppe forskere 14 normalvægtige mænd 300 svenske kr. hver. Efter en nat helt uden søvn og en nat med tilstrækkelig søvn blev mændene de efterfølgende morgener instrueret i at købe, hvad de kunne, ud af 40 forskellige fødevarer, hvoraf halvdelen var lav-kalorie fødevarer og den anden halvdel høj-kaloriefødevarer. Priserne på høj-kaloriefødevarerne blev derefter reguleret op og ned for at afgøre, om prisniveauet spillede ind efter en nat uden søvn. Deltagerne fik desuden en standard morgenmad for at minimere den akutte sults indflydelse på deres indkøb.

Undersøgelsen viste, at mænd med søvnmangel købte betydeligt flere kalorier (+9%) og gram af mad (+18%), end når de havde fået deres nattesøvn. Forskerne målte også deltagernes niveau (fastende) af hormonet ghrelin og fandt, at blodets indhold var højere efter total søvnmangel, men fandt ikke at denne stigning korrelerede med købsadfærden.

Appetithormoner
Der er mange faktorer, der indvirker på vores appetit. To af dem er hormonerne ghrelin og leptin.

Ghrelin er et hormon, der produceres af mavesækken. Når mavesækken er tom, frigives hormonet til blodet og påvirker vores sultfornemmelse. Når der igen kommer mad i mavesækken, hæmmes ghrelinproduktionen, blodets indhold af hormonet falder, og sultfornemmelsen forsvinder.

Leptin er et hormon, der virker modsat af ghrelin. Det dannes i kroppens fedtvæv og frigives til blodet, når fedtcellerne tilføres fedt, hvorved det øger mæthedsfornemmelsen. Det virker dog ikke lige så hurtigt som ghrelin. og virkningen er også for svag til at forhindre fedme.

Forskning viser, at når vi nedsætter søvnlængden markant, øges mængden af ghrelin, og mængden af leptin falder. Vi skal med andre ord også være opmærksomme på vores søvnlængde i forbindelse med vægtproblemer.
Refs.
Chapman CD, et al. Acute sleep deprivation increases food purchasing in men. Obesity (Silver Spring) 2013:21(12):E555-60.
Benedict C, et al. Acute Sleep Deprivation Enhances the Brain’s Response to Hedonic Food Stimuli: An fMRI Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(3):E443-7.

Klik her for at søge mere info om søvn og appetit!

Ekspertgruppe giver glucosaminsulfat det blå stempel

Udgivet d.
3
Stamp

En uafhængig ekspertgruppe anbefaler glucosaminsulfat mod slidgigt, men den skal være i lægemiddelkvalitet.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår, at patienten bør gives en grundig information om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig ved overvægt, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis indebærer, at behandling med glucosaminsulfat er næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Ref.
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere om glukosamins effekter

Type 2 diabetes: To måltider bedre end seks

Udgivet d.
Reply
StockLightdinner

Kostråd passer ikke nødvendigvis på alle mennesker. Forskellige grupper har behov for hver deres optimale kostråd.

Diabetikere der begrænser antallet af daglige måltider til en stor portion morgenmad og frokost er bedre til at kontrollere deres vægt og blodsukker, end hvis de spiser seks mindre måltider med den tilsvarende mængde kalorier dagligt. Det er konklusionen i en åben, kontrolleret lodtrækningsundersøgelse med overkrydsning udført i et diabetescenter i Prag.

Noget tyder med andre ord på, at velkendte faktorer som madens energiindhold og forhold mellem protein, kulhydrat og fedt i kosten ikke er tilstrækkeligt men også bør inkludere, hvornår maden indtages. Det er dog endnu for tidligt at ændre på de nuværende anbefalinger, før der er lavet flere og større undersøgelser, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

I undersøgelsen indgik i alt 54 diabetikere (29 mænd og 25 kvinder) i alderen 30-70 år i behandling med medicin. Deres BMI lå mellem 27-50 svarende til overvægtig og fed, og deres gennemsnitlige blodsukker viste store variationer. Deltagerne blev bedt om at følge en ud af to kaloriebegrænsede kostplaner i 12 uger, som indeholdt 500 kalorier mindre end den anbefalede daglige mængde. I den ene kostplan kaldet A6 var der seks små måltider (morgenmad, frokost og aftensmad med tre mellemmåltider) og i den anden kaldet B2 var der kun to større (morgenmad mellem kl. 6-10 og frokost mellem kl. 12-16), men det samlede kalorieindhold og fordelingen af makronæringsstoffer var den samme i de to kostplaner. Efter 12 uger skiftede de to grupper over til den anden kostplan i endnu 12 uger.

Fordelingen af makronæringsstoffer så således ud: 50-55% af madens samlede energiindhold kom fra kulhydrater, 20-25% fra proteiner og højst 30% fra fedtstoffer. Højst 7% kom fra mættet fedt. Kolesterolindholdet var højst 200 mg dagligt. Mængden af fibre var 30-40 mg dagligt.

Undersøgelsen viste at vægten faldt med begge kostplaner, men mere for B2 som i snit tabte 3,7 kg, mens A6-gruppen tabte 2,3 kg. Leverens fedtindhold faldt også med begge kostplaner, men også her mere for B2-gruppen end for A6. Fasteblodsukkeret faldt i begge grupper, men mest i B2-gruppen. Der var flere andre parametre, som også forbedredes mest i B2-gruppen.

Det er et forskningsresultat som givetvis vil afføde mere forskning og som muligvis med fordel vil kunne udstrækkes til en større målgruppe end blot patienter med type-2 diabetes.

Ref.
Kahleova H, et al. Eating two larger meals a day (breakfast and lunch) is more effective than six smaller meals in a reduced-energy regimen for patients with type 2 diabetes: a randomised crossover study. Diabetologia 2014. E-pub ahead of print.

Hjerteproblemer kan begynde i tandkødet

Udgivet d.
Reply
Copo_smiling_series

En god mundhygiejne er også vigtig for hjerte og kredsløb.

Det er en kendt sag at en god mundhygiejne er den vigtigste forholdsregel for at undgå tand- og tandkødssygdomme. Det er dog stadig mindre kendt at de, der har en dårlig mundhygiejne og altså ikke børster deres tænder regelmæssigt, faktisk også øger deres risiko for åreforkalkning og hjerteanfald. Tandpasta med Q10 eller indsmøring af tandkødet med flydende Q10 har imidlertid vist sig særligt effektivt som led i forebyggelse og behandling af tandkødsbetændelse.

Vi kan have op mod 700 forskellige arter af bakterier i munden, selv om de fleste mennesker kun har et sted mellem 34 og 72. Mange af disse bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige, idet de hjælper med at fordøje vores mad og holde de syredannende bakterier i skak, som forårsager huller i tænderne og betændelse i tandkødet.

Tandkødsbetændelse
Normalt når vi børster tænder, vil der trænge nogle få bakterier ud i blodet, som vil blive tilintetgjort af vores immunforsvar. Når vi får tandkødsbetændelse, skyldes det, at tænderne ikke holdes tilstrækkeligt rene. Blodige tandbørstninger kan sagtens være forbigående, men i nogle tilfælde kræver det blot 24 timer uden tandbørstning for at medføre tandkødsbetændelse med bakterier og giftstoffer der trænger ind i blodet, hvor de medvirker til plakdannelse, som nedsætter blodgennemstrømningen og i værste fald medfører et hjerteanfald. Sukkersyge og nedsat immunforsvar øger også risikoen for tandkødsbetændelse.

Forskning har vist, at man øger risikoen for hjerteproblemer med 70%, hvis man ikke børster tænder mindst to gange dagligt

Parodontose
Ved en ubehandlet tandkødsbetændelse vil betændelsen trænge ned til og i kæbebenet, som efter længere tid kan opløses og der kan falde tænder ud. Det kaldes parodontose og giver sjældent symptomer. Rygere er ekstra tilbøjelige til at udvikle parodontose.

Tandpasta med Q10
En britisk undersøgelse foretaget af forskere ved King’s College i London viste, at frivillige, der børstede deres tænder med Q10-beriget tandpasta, formåede at øge Q10-niveauet i den såkaldte gingivalvæske, som findes indeni tandkødslommerne lige under tandkødsranden. Analyser har vist, at patienter med parodontose har et nedsat indhold af coenzym Q10 i deres tandkød, hvilket kunne være en del af forklaringen på deres tilstand.

Et link til hjertet?
Det er usikkert, præcis hvordan coenzym Q10 påvirker tandkødets sundhed, da der menes at være flere mekanismer involveret. Først og fremmest er der særlige, beskyttende bakterier, der er afhængige af Q10. Dernæst beskytter Q10 også mod frie radikalers skadevirkning på celler og cellemembraner. Det mest interessante er imidlertid den nævnte sammenhæng mellem tandkødet og hjertet. Ifølge svensk forskning, har personer med paradentose otte gange større sandsynlighed for at få et akut hjertestop. Også forekomsten af periodontal sygdom, det vil sige sygdom der angriber tandkød og knogler omkring tænderne, blandt hjerte-transplanterede individer er 30 gange højere end normalt.

Q10 er et oplagt redskab i disse tilfælde, idet stoffet har vist sig effektivt både mod hjerte- og tandkødssygdom.

Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Udgivet d.
Reply
Fishandoil

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at  nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen  25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Støj fremmer hjerteanfald

Udgivet d.
Reply
Støj

Støj, en hidtil alt for upåagtet helbredstrussel.

Det er ikke så ofte vi ser støj som en faktor, der øger risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerteanfald, men faktisk burde stilhed også indgå som et vigtigt parameter for vores sundhed på linie med sund kost og motion.

Vores hverdag er fyldt med støj fra trafik, industri og mennesker. Undersøgelser af hvordan støj påvirker os har afsløret, at oplevelsen af støj ikke udelukkende er afhængig af lydniveauet, men også af lydens karakter. Vi kender til, at nogle lyde kan være mere irriterende end andre. Vi kan have forskellige holdninger til støjkilden, og det er også af betydning om vi har mulighed for at kontrollere støjkilden. Derudover er vores støjopfattelse også knyttet til vores evne til problemhåndtering.

Muligvis derfor har forskellige typer af undersøgelse af, hvordan støj påvirker os også givet forskellige resultater. Hvis vi skal samle en foreløbig konklusion, må det blive, at når vi er vågne, er vi i nogen grad i stand til at tilpasse os et vist mål af støj. Alligevel er støj i stand til at forstyrre kompleks opgaveløsning, ændre vores sociale adfærd og forårsage irritation. Det sker angiveligt ved at påvirke kroppens produktion af en række hormoner, herunder stresshormoner. Fly- og vejstøj  er forbundet med psykiske symptomer, men ikke med klinisk definerede psykiatriske lidelser. Hos børn der er udsat for vedvarende flystøj, kan det svække deres læseforståelse og langtidshukommelse og forårsage forhøjet blodtryk. Når blodtrykket stiger kan det i værste fald føre til et fatalt hjerteanfald.

Støj belaster sundhedsbudgettet
I Tyskland har Forbundsregeringens miljøagentur; UBA anslået, at trafikstøj udløser omkring 4.000 hjerteanfald i Tyskland hvert år. Og EU har beregnet, at de samfundsmæssige omkostninger der følger af trafikstøj, for eksempel fra yderligere sundhedsudgifter, når op omkring 40 milliarder € om året.

Snorken
En snorkende partner er et udbredt støjproblem og sundhedsfare, idet hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Lidt flere mænd end kvinder. Snorken skyldes bløddele i svælget der vibrerer. Under søvnen bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af, og snorkelyden kan blive meget kraftig. De værste snorkere støjer 80dB eller mere. Det er lige så højt som et trykluftbor. Rygning, alkohol, sovepiller, overvægt og dårlig kondition svækker svælgets muskelspænding og forværrer problemet.

Veje til mere ro
Der er derfor en stor sundhedsmæssig gevinst ved at sørge for mere ro i ens tilværelse. Hvor meget man er nødt til at gøre er naturligvis individuelt. Det kan være at ens bolig skal lydisoleres. I nogle tilfælde er det måske ligefrem nødvendigt at flytte til et mere fredfyldt sted. Måske kan problemet løses ved at sove med ørepropper, måske skal man undvære sin nightcap, måske skal man tabe sig, motionere mere, sove med en bideskinne eller ligefrem opereres for snorken, hvor der fjernes lidt af drøblen og et lille stykke af ganebuerne.

Og må vi så få ro!

Lydstyrke kan måles i enheden decibel (dBA-skala)

  • Raslen af blade svarer til 10-20 dB
  • Et støjsvagt køle-fryseskab har et støjniveau på 40 dB
  • Støvsugning er ca. 65 dB
  • Direkte ubehag begynder sædvanligvis ved 80 dB
  • 120 dB er ligefrem forbundet med smerte
  • Lyden af en jetjager der letter er på kort afstand 130 dB

Refs.
Miljøministeriet: Virkning af støj
Bartsch M. Screaming for Quiet: Germans Crank Up Anti-Noise Protests. Der Spiegel 4. oct. 2013.
http://www.oshax.org/info/articles/decibel-levels

Mange dødsfald kan forebygges

Udgivet d.
Reply
Stock:Cementery

Flere faktorer påvirker vores livslængde, og nogle af dem har vi selv indflydelse på.

Døden er vis, men timen er uvis, siger et mundheld. Alligevel kan det tidspunkt hvor vi forlader denne verden i mange tilfælde udsættes ifølge en stor amerikansk undersøgelse lavet af en række centre for sygdomskontrol og forebyggelse. Ifølge den kan op mod 40% af de hyppigste dødsårsager forebygges. Det drejer sig om fem kategorier, som er hjertesygdom, kræft, lungesygdomme, slagtilfælde og uagtsomme personskader.

Forskerne undersøgte årsagen til dødfald i alderen op til 80 år i de forskellige stater i USA i tidsrummet fra 2008 – 2010. Det viste sig, at der var stor forskel mellem dødsfald, der kunne forebygges i de forskellige stater. Hvert år dør næsten 900.000 amerikanere for tidligt på grund af de ovennævnte fem kategorier af dødsårsager, som repræsenterer næsten 900.000 amerikanere og 63% af alle dødsfald i USA.

Tallene viste, at hvis dødeligheden i alle stater var den samme som i de stater med med den laveste dødelighed, så ville der kunne forhindres mere end 30% af dødsfald som følge af hjertesygdom, cirka 20% af tidlige kræftdødsfald, 40% af lungesygdomme og 30% af slagtilfælde med dødelig udgang samt 40% af dødsfald som følge af uagtsomme personskader. Eksempler på sidstnævnte kan være at undlade at bruge sikkerhedssele eller styrthjelm, hvor det anbefales eller er påkrævet.

I Danmark middellevetiden for mænd 77,3 år og for kvinder 81,6 år (2011). Også i Danmark er det overvejende kræft og hjertesygdom, der tager livet af os. Knap hver tredje dansker dør af en kræftsygdom, og mere end hver fjerde dør af en hjertesygdom (2011). Den gode nyhed er, at statistikker fra Statens Serum Institut viser, at vi i de seneste år generelt lever lidt længere, og dødeligheden af store sygdomme er begyndt at falde. Det tilskrives primært, at færre ryger, og at behandlingen af hjertesygdom er blevet forbedret.

Overvægt er et stort sundhedsproblem blandt danskere, idet 47% af den voksne befolkning er overvægtig. Blandt mænd er 54% overvægtige, og blandt kvinder er det 39% ifølge Hjerteforeningen.

Hvordan forebygger man så en for tidlig død?
Svaret er: Ved at følge de alt for velkendte, men ofte utilstrækkeligt efterlevede råd om sund levevis, som ikke skal repeteres her. Derudover kan vi håbe, at stadig flere bliver opmærksomme på de bemærkelsesværdige forskningsresultater, der er opnået med tilskud af primært coenzym Q10 og selen, men også med en øget indtagelse af fibre og magnesium. Det har vist sig, at man kan sænke risikoen for at dø af hjertesygdom og visse kræftsygdomme markant med kostændringer og tilskud af især disse stoffer.

Refs.

  • Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. Potentially Preventable Deaths from the Five Leading Causes of Death — United States, 2008–2010. May 2, 2014/63(17);369-74
  • Li S, et al. Dietary fiber intake and mortality among survivors of myocardial infarction: prospective cohort study. BMJ 2014. E-pub ahead of print
  • Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6
  • Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2013;98(1):160-73