Nedsat fødevareallergi med omega 3

Udgivet d. 28. september 2023

Forskning bidrager med endnu en god grund til at gravide får tilskud af omega 3 fedtsyrer. De kan f.eks.. komme fra fiskeolie eller fra visse alger.

En gruppe forskere fra Taipei Medical University i Taiwan besluttede sig for at efterprøve tidligere erfaringer, som har tydet på, at tilskud med omega 3 fedtsyrer kan påvirke immunreaktionen og fødevareallergi gunstigt.

Forskerme sammenholdt data fra 12 randomiserede kontrollerede forsøg i en metaanalyse, der samlet omfattede 3.274 mor-spædbarn-par, ved hjælp af en række databaser.

Syv af undersøgelser havde undersøgt omega-3-tilskud til gravide kvinder, to undersøgelser havde undersøgt tilskud under graviditet og amning, og 3 undersøgelser havde undersøgt tilskud til spædbørn.

Den gennemsnitlige daglige dosering af omega-3 fedtsyrer varierede mellem 492 mg og 3.700 mg for mødrene, mens spædbørnenes daglige indtag varierede mellem 184 og 390 mg.

Omega 3 har en effekt

Den nye metanalyse viser, at moderens tilskud af omega-3 fedtsyrer under graviditet og amning var signifikant forbundet med en nedsat risiko for overfølsomhed over for æg og jordnødder.

Med hensyn til forholdet mellem dosering og effekt, blev der set et fald på 3,2% i risikoen for overfølsomhed over for æg med hver 100 mg omega 3 daglig i løbet af de første tre år. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der var en vis variation i doseringer og varighed af deltagernes omega 3 -indtagelse.

Virkningen af mødrenes omega-3-tilskud de første tre år af deres barns liv og den efterfølgende periode var imidlertid meget forskellige. Den nedsatte risiko for overfølsomhed over for æg fortsatte ikke efter de første tre år. Derimod fortsatte den efter de første tre år for jordnødder og cashewmødder.

Konklusion

Forskerne slutter med at konkludere, at det er moderens indtagelse af omega-3-tilskud under graviditet og amning, snarere end børnenes indtagelse i barndommen, der er ansvarlig for den nedsatte risiko for fødevareallergi og fødevareoverfølsomhed hos spædbørn.

Ref.
Huynh LBP, et al. Maternal Omega-3 Supplementation During Pregnancy, but Not Childhood Supplementation, Reduces the Risk of Food Allergy Diseases in Offspring. J Allergy Clin Immunol Pract. 2023;11(9):2862-71.e8.

Søg mere information om fiskeolie her!

Selentilskud nedsætter risikoen for blodforgiftning hos for tidligt fødte babyer

Udgivet d. 14. februar 2019

Sporstoffet selen er lige fra starten af livet vigtigt for vores immunforsvar og dermed også for vores forsvar mod infektioner, der kan forårsage blodforgiftning, såkaldt sepsis.

Tre undersøgelser udført i selen-fattige lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud på risikoen for blodforgiftning (sepsis) hos for tidligt fødte babyer.

Selentilskud til for tidligt fødte børn

Selentilskud i disse tre studier øgede signifikant serumselenkoncentrationen hos de for tidligt fødte børn og reducerede forekomsten af “sent indsættende” blodforgiftning.

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på tilførslen af selen som tilskud.

Øget risiko for blodforgiftning hos for tidligt fødte børn

Blodforgiftning viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes en infektion på sygehuset. En blodforgiftning med forsinket respons forekommer hos ca. en ud af fem for for tidligt fødte børn med en fødselsvægt på under 1500 gram.

I modsætning hertil fremkommer blodforgiftning med tidlig start inden for de første syv dage efter fødslen. En sådan hurtigt indsættende blodforgiftning skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra begyndelsen af moderens veer til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer, som er født så tidligt som den 22. graviditetsuge har 58% chance for at få sepsis, mens for for tidligt fødte babyer født i den 28. uge af graviditeten har stadig en 20% risiko for sepsis.

Den normale længde af et svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et betydeligt fald i spædbarns selenstatus er meget almindeligt

En meget almindelig udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i blodets selenindhold hos spædbørn, både hos børn, der er født for tidligt, og hos børn, der født til tiden.

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med meget lavere serum serumselenkoncentrationer til at begynde med. De kan dårligt tåle et fald i deres selenniveau.

Når de for tidligt fødte babyers serumseleniveauer begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af selen

Selen i kosten er et essentielt næringsstof i små mængder. Den mængde vi får fra kosten varierer betydeligt fra region til region, afhængigt hovedsageligt af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, og især de nordiske lande på nær Finland, vides at være selen-fattige lande.

Selen udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoprotein P.

Selen spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

En god immunsystemfunktion
En god skjoldbruskkirtelfunktion
Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. HIV og sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af selenindtag og selentilskud på visse former for kræft.

En dansk undersøgelse har vist, at mænd med et lavt selenindhold i blodet har lidt højere risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshan hjertemuskelsygdom og Kashin-Becks sygdom som involverer knogler og led.

Konklusion

Denne forskning understreger betydningen af, at gravide lige fra starten på deres graviditet har et optimalt indhold af selen i kroppen som vedligeholdes under graviditeten.

Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger er ifølge EFSA 27-70 µg dagligt. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, Japan: 104-199 µg, Canada: 98-224 µg og Venezuela: 200-350 µg. Disse forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.
Med et dagligt tilskud på 100 mikrogram selen om dagen kan danskere opnå et indhold i blodet på 165 ng/ml hvor ingen selenkrævende enzymer i kroppen vil mangle selen.

Kilder

Aggarwal R, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Late-Onset Sepsis in Very Low Birth Weight Preterm Neonates. J Trop Pediatr. 2016 Jun;62(3):185-93.

Cai X, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan; 20(6):19213.

Camacho-Gonzalez A, et al. Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis.
Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2):367-89.

Chen J. An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr. 2012;21(3):320-326.

Combs GF Jr. Impact of selenium and cancer-prevention findings on the nutrition-health paradigm. Nutr Cancer. 2001;40(1):6-11.

Daniels L, et al. Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. J Pediatr. 2000 Apr;136(4):473-80.

Darlow BA, et al. The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 1996 May;74(3): F158-164.

Muntau AC, et al. Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem. 2002 Mar;48(3):555-60.

Outzen M. et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition. 2016; 115(09): 1669-1677.

Zou K, et al. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.

Aguilar F, et al. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.

Klik her for at søge mere information om selentilskud

Husk lige D-vitamintilskuddet!

Udgivet d. 5. september 2017

Børn har brug for tilskud af D-vitamin efter fødslen. Nu forlyder det, at mange mødre stadig er tilbøjelige til at glemme denne vigtige form for forebyggelse.

Det ser ud som om, at en del gravide og mødre til spædbørn har brug for regelmæssige påmindelser om dels selv at tage et D-vitamintilskud, men også at give deres børn det anbefalede daglige tilskud D-vitamin.

Det seneste eksempel på dette er en artikel på Danmarks Radios hjemmeside, der handler om, at hver andet barn ikke får nok D-vitamin. Artiklen henviser til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Odense Universitetshospital af mere end 2000 familier, som angiveligt viser, at selv om 94% af forældre giver deres børn D-vitamin, så får 45% ikke så meget eller så ofte som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage 10 mikrogram D-vitamin hver dag. Når kvinderne har født anbefales børnene frem til to-års alderen et forebyggende dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram D-vitamin i form af dråber, idet det anbefalede daglige D-vitaminindtag på 10 μg/dag hos den ammende mor langt fra er tilstrækkeligt til, at D-vitaminindholdet i modermælken er højt nok til at sikre et optimalt D-vitaminniveau hos det ammede barn.

Efter 1 ½ – 2 års alderen kan barnet overgå til kapsler eller tabletter.

D-vitaminets virkninger
Grunden til at D-vitamin er så vigtigt er, at det øger optagelsen af calcium fra tarmen og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Børnene har brug for at opbygge stærke knogler for at undgå knogleskørhed i alderdommen. D-vitamin er desuden kendt for at medvirke til regulering af immunsystemet, at medvirke ved processer i kroppens muskler. Vitaminet er også med til at regulere cellevækst i kroppen, hvilket kan medvirke til at hæmme udvikling af børneeksem og psoriasis.

Kost og D-vitamin
Der er noget D-vitamin i fisk, æg, vegetabilske olier og mælkeprodukter, men da vores kost typisk kun giver et sted mellem 2-4 µg D-vitamin dagligt, er der behov for alternative kilder til D-vitamin. Der er flere muligheder:

Sollys og UV-B-stråling
Solskin om sommeren, hvor Solens UV-B-stråler har styrke nok til at danne D-vitamin i huden er en oplagt kilde. Sollys fra midten af august til midten af maj har ikke styrke nok på de danske breddegrader. Det er individuelt, hvor meget sommersol der skal til for at danne tilstrækkeligt D-vitamin – eller rettere et forstadie til D-vitamin – i huden fra sollys. For eksempel spiller hudens farve ind. Hos personer med normal hvid hud vil stærk sommersol danne den nødvendige mængde D-vitamin i løbet af et kvarter. Hos personer med lysebrun til olivenfarvet hud vil det kræve en halv time til tre kvartes ophold i stærk sommersol. Personer med mørkebrun hud har brug for at opholde sig halvanden time i stærk sommersol. Endelig vil personer med næsten helt sort hud have brug for tre timers ophold i stærk dansk sommersol for at danne den maksimale mængde D-vitamin.

Vores alder spiller også ind. Unge mennesker er bedre til at omdanne sollys til D-vitamin end ældre.

Man kunne i princippet bruge et solarium til at danne D-vitamin i den mørke årstid samt når den danske sommer ikke leverer nok solskinsdage. Men det kræver, at solarierørene udsender tilstrækkeligt UV-B-stråling. Det er primært UVA-stråler, der bruner huden.

Både overdreven solbadning og brug af solarier beskyldes dog for at fremme risikoen for hudkræft.

Man bør også være opmærksom på, at huden ikke kan danne D-vitamin fra sollys der passerer glas.

Tilskud er en pålidelig løsning
Den mest pålidelige metode til en stabil indtagelse af D-vitamin på danske breddegrader uden solskinsgaranti er nok at taget et kosttilskud. Kapsler med D3 vitamin, gerne opløst i olie, da vitaminet er fedtopløseligt, er blandt de mest foretrukne løsninger til voksne.

Alternative løsninger til spædbørn
Nogle spædbørn får ondt i maven umiddelbart efter tilskud af D-vitamindråber. Mistanken knytter sig i nogle tilfælde til, at D-vitaminet er opløst i kokosolie. Prøv derfor et præparat med en anden type olie eller brug D-vitamin i en gelatinekapsel, hvor D-vitaminet ofte vil være opløst i olivenolie. Fedtopløseligt D-vitamin behøver strengt taget ikke at tages hver dag. Derfor kan en kapsel med 20 mikrogram D-vitamin sagtens anvendes hver anden dag. Prik hul på kapslen med en ren nål og pres indholdet ud på en ske. Tabletter med 10 mikrogram D-vitamin kan også bruges. Det kræver dog at de knuses til et meget fint pulver, blandes med modermælk og gives på en ske.

Refs.
Petersen ML. Hvert andet barn får ikke nok D-vitamin. http://www.dr.dk/levnu/boern/hvert-andet-barn-faar-ikke-nok-d-vitamin
Skovenborg E. Hudens D-vitaminfabrik. https://www.osteoporose-f.dk/behandling/hudens-d-vitamin
Udompataikul M, et al. The Effects of Oral Vitamin D Supplement on Atopic Dermatitis: A Clinical Trial with Staphylococcus aureus Colonization Determination. J Med Assoc Thai. 2015;98 Suppl 9:S23-30.
Kamangar F, et al. Oral vitamin D, still a viable treatment option for psoriasis. J Dermatolog Treat. 2013;24(4):261-7.
Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn. 2015.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

D-vitamintilskud: Begynd tidligt!

Udgivet d. 12. august 2014

Overraskende mange har for lavt D-vitaminindhold, også i lande med mere sol end i Danmark.

Vi har længe vidst, at børn der ammes, har behov for et tilskud af D-vitamin, men vi ved for lidt om, hvilken dosis der er nødvendig. Det er baggrunden for et nyt, videnskabeligt studie med forskellige doser D-vitamin til nyfødte. I studiets konklusion anbefaler forskerne, at man fortsætter med at give de 10 µg D-vitamin, som også den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til børn fra to uger til to år, men ligeledes, at man begynder med tilskud straks efter fødslen.

Den amerikanske undersøgelse blev udført i vinterhalvåret på 41 grader nordlig bredde, hvilket er omtrent samme breddegrad som Barcelona. I undersøgelsen deltog 213 spædbørn (1 måned gamle), der blev ammet og ikke fik modermælkserstatning. De blev tilfældigt udvalgt til at få enten 5, 10, 15 eller 20 µg D-vitamin dagligt i ni måneder. Oprindeligt var det ikke planlagt at medtage en dosering på 20 µg, men det blev anset for nødvendigt, da nogle af spædbørnene havde et lavt D-vitamininhold i blodet (<50 nmol/l) på trods af vitamintilskud.

Studiet, der var dobbelt-blindet viste, at D-vitamintilskud øgede mængden af D-vitamin i blodet i forhold til den mængde D-vitamin, som børnene fik. Der var ret mange af børnene, der havde lave D-vitaminværdier ved studiets start, og ligeledes mange, der havde lave værdier på trods af D-vitamintilskud. Det ser ud som om der i nogle tilfælde kræves relativt store doser, før D-vitaminniveauet kommer op efter en mangeltilstand.

Der blev ikke observeret forskelle i sygdomsudbrud i de respektive D-vitamingrupper, ligesom tilskud ikke påvirkede børnenes vækst. Studiets konklusion støtter den nuværende anbefaling på 10 µg D-vitamin til børn der ammes, men anbefaler at supplementering sker allerede fra dag et.

Ref:

Ziegler EE, et al. Vitamin D supplementation of breastfed infants: a randomized dose-response trial. Pediatric Research 2014;76(2):177-83.

D-vitamin findes i flere udgaver, f..eks. cholecalciferol (D3) som produceres i huden som følge af ultraviolet bestråling. Hvor meget D-vitamin vi får ad denne vej, er igen afhængig af hvor vi bor i verden, det vil sige mængden af sollys, men også genetiske faktorer og herunder graden af pigmentering i huden.

D-vitamin fra kosten findes både som D3 og D2 og kan erstatte egenproduktionen fra sollys. D3 er
dog mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold.

Klik her for at søge mere info om D-vitamin til børn