Du kan godt opbygge muskler uden at bruge tunge vægte

Vaegttræning

Forskning viser, at der er flere måder at opbygge muskelmasse på.

Det er en misforståelse, at man kun kan opbygge muskelmasse ved hjælp af tunge vægte og få gentagelser, hævder ny rapport.

I årevis har det heddet, at for at få større muskler skal man løfte tunge vægte og kun lave få repititioner, men den teori har fået et skud for boven af en artikel i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism. Her skriver forskere fra McMaster University, at det ikke kun er tunge vægte og få gentagelser, der fører til muskelvækst, men at det også kan gøres på andre måder. I forsøg, hvor forskellige træningsmetoder blev afprøvet, observede forskerne, hvordan udholdenshedstræning med mindre modstand og mange gentagelser havde en akkurat lige så stimulerende indvirkning på muskelvækst som stor modstand og få gentagelser. En anden fordel ved at træne med lidt modstand (altså lav vægt) og mange gentagelser er, at det åbenbart holder kroppens muskelopbyggende respons kørende i længere tid.

Rent sundhedsmæssigt har det store fordele at opbygge muskelmasse, eftersom skeletmuskulaturen står for en afgørende del af kroppens energiforbrug og på den måde bidrager til den forbrænding, der er med til at forebygge vægsstigning. Udover det er skeletmuskulaturen kroppens største aftager af blodsukker, hvilket har betydning for forebyggelsen af diabetes. Jo mere effektivt blodsukkeret bliver kanaliseret ud i muskelvævet og forbrændt til energi, desto bedre udnytter kroppen sin blodsukkerbeholdning, og risikoen for type-2 diabetes daler tilsvarende.

Bladgrønt beskytter mod ”sports-skader”

Blomstrende-broendkarse-300x225

Brøndkarse med det latinske navn Nasturtium officinale. Alene dets efternavn “officinale” viser, at her har vi en plante med mange gavnlige virkninger.

Hvad har brøndkarse og sport med hinanden at gøre? Ikke så meget, skulle man mene, men forskere har nu alligevel fundet en interessant sammenhæng.

Når du dyrker sport eller andre former for hårdt fysisk arbejde, frigives der i forbindelse med energiomsætningen i dine celler nogle skadelige partikler, der kaldes frie radikaler. Disse kan forvolde ødelæggende skader på kroppen og dens DNA (arvemateriale), men nu har videnskaben opdaget, at brøndkarse med sit indhold af særlige antioxidanter har en beskyttende virkning. En undersøgelse lavet af forskere fra Edinburgh Napier University og the University of Ulster viser, hvorledes brøndkarse kan forhindre noget af den skade, som opstår på grund af intensiv sport og derved maksimere udbyttet af en god omgang træning. Med dagligt indtag af en relativt lille mængde brøndkarse kan man øge kroppens niveauer af vigtige antioxidanter, som altså beskytter mod denne form for vævsskader.
Interessant nok var det ikke kun de personer, som spiste brøndkarse igennem hele forsøgsperioden, der opnåede gode beskyttelse. Selv deltagere, der blot fik en enkelt dosis af grøntsagen et par timer inden et træningspas, opnåede nøjagtig samme grad af beskyttelse som dem, der indtog brøndkarse regelmæssigt.

Ialt 10 raske mænd med en gennemsnitsalder på 23 år medvirkede i undersøgelsen. I otte uger skulle forsøgsdeltagerne spise 85 gram brøndkarse dagligt samtidigt med at udføre et intensivt træningsprogram på et løbebånd. En anden gruppe (kontrolgruppe) gennemførte et tilsvarende træningsprogram men uden at spise brøndkarse.

Kilde: Mark C. Fogarty, Ciara M. Hughes, George Burke, John C. Brown, Gareth W. Davison. “Acute and chronic watercress supplementation attenuates exercise-induced peripheral mononuclear cell DNA damage and lipid peroxidation” British Journal of Nutrition, 2012

Træning hjælper ved type-2 diabetes

Flere og flere vesteuropæere får stillet diagnosen type-2 diabetes. Motion er en af de virkelig effektive måder at holde problemet under kontrol på.

Mand_traener

Træning modvirker udvikling af en lang række helbredsproblemer og herunder type-2 diabetes.

Forkert kost og usund livsstil er årsag til, at flere og flere ender med at udvikle type-2 diabetes – altså den form for sukkersyge, som (normalt) ikke kræver insulinbehandling. Hvis man får type-2 diabetes, kommer man ikke udenom kostændringer, men motion er i høj grad også noget, der er vigtigt, da fysisk aktivitet påvirker kroppen på en lang områder, som kan være med til at holde ens diabetes i skak. Det bør i den forbindelse nævnes, at når det gælder kroppens blodsukker-regulering, er kombinationen af udholdenheds- og styrketræning mere fordelagtig end en af delene alene.

Man ved for eksempel, at fysisik aktivitet er gavnligt, fordi det:

  • forbedrer kroppens anvendelse af insulin (insulinfølsomhed)

Jo bedre kroppen reagerer på den insulin, den producerer, desto mindre insulin skal der produceres for at opnå den ønskede effekt

  • hjælper med at forbrænde fedt, hvilket bidrager til vægttab og gør det lettere at vedligeholde vægten

Overvægt er kendt for at forværre type-2 diabetes, fordi der følger en række komplikationer i kølvandet på fedme som blandt andet forhøjet blodtryk m.m.

  • øger muskelstyrken

Jo mere man anvender sin muskelmasse, desto mere muskelmasse opbygger man. Det er med til at stimulere fedtforbrændingen og forebygger iøvrigt vægtstigning

  • sænker blodtrykket

Forhøjet blodtryk er i forvejen en af de komplikationer, som typisk ses i forbindelse med type-2 diabetes. Derfor er det godt, hvis man kan bidrage til et normalt blodtryk ved at motionere

  • Forebygger åreforkalkning

Motion sænker LDL (det ”skadelige” kolesterol) og øger HDL (det ”gavnlige” kolesterol) og forbedrer dermed blodets fedtsammensætning, hvilket forebygger åreforkalkningsprocessen.

Q10 beskytter dine muskler

Pixabay_Runners

Tilskud af Q10 beskytter idrætsfolk mod skader og er ikke på dopinglisten.

Stoffet coenzym Q10, som mange tager for at få mere energi, er åbenbart også i stand til at beskytte imod de skader, muskelvævet udsættes for i forbindelse med hård idræt.

Det kræver energi at dyrke sport, og mange idrætsudøvere har fundet ud af, at den vitaminbeslægtede substans coenzym Q10 kan give dem energi til bedre præstationer. Stoffet kan imidlertid også beskytte mod nogle af de skader, som typisk ses hos ekstremsports-udøvere. I en undersøgelse, som spanske forskere fra Universitet i Granada udførte på 20 ultra-løbere, så man, hvordan løbere, der tog Q10-kapsler, havde betydeligt lavere forekomst af skader på muskelvævet, sammenlignet med løbere, der fik identiske snydekapsler. Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Nutrition og hævdes at være den første, der viser, at coenzym Q10 beskytter mod skader i muskelvævet i forbindelse med ekstremsport.

Mindre DNA-skade og inflammation
De 20 løbere blev inddelt i to lige store grupper. Løberne i den ene gruppe fik hver især en kapsel med 30 mg Q10 to dage før løbet, tre 30 mg-kapsler dagen før løbet og en 30 mg-kapsel en time inden start. Løberne i den anden gruppe fik et tilsvarende antal identiske snyde-kapsler (placebo) uden virkning. Herefter skulle alle løbe 50 kilometer langs med Europa’s højestbeliggende vejstrækning i Sierra Nevada-bjergene.
Der var tydelig forskel på de to grupper. Hos de Q10-behandlede blev der målt langt under halvt så meget DNA-skade som hos de løbere, der fik placebo. Ligeledes var der langt mindre forekomst af inflammation i Q10-gruppen.

Beskytter nyrerne
En anden ting forskerne observerede var, at der var langt mindre creatinin i urinen hos dem, der fik Q10. Creatinin er et stof, der opstår, når muskelvæv nedbrydes, og det signalerer samtidig en skade-virkning på nyrerne.
En finsk undersøgelse fra 1996, som viste, at Q10-tilskud afkortede restitutionstiden hos finske eliteskiløbere (langrend), har nu pludselig fået en mulig forklaring: jo mindre skader musklerne er udsat for, desto hurtigere er man klar igen.

Kilde: European Journal of Nutrition (online), 12. oktober 2011