Så let undgår du ustabilt blodsukker

Pixabay_macaron

Forskning har vist, at mineralet chrom er tæt knyttet til insulinets funktion.

Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret og herunder om sukkersyge. Ingen er i dag i tvivl om insulinets rolle i den forbindelse, men chrom spiller faktisk også en vigtig rolle for insulinets funktion.

I slutningen af 1950erne opdagede de to forskere Dr. Klaus Schwarz og Dr. Walter Mertz, at rotter der udelukkende blev fodret med torulagær mistede evnen til effektivt at fjerne blodets indhold af sukker (glukose), hvilket netop er problemet hos personer med sukkersyge. Forskerne fandt, at når rotterne fik chrom i deres kost, eller hvis de fik et chromtilskud, fungerede deres blodsukkerregulerende evne igen.

De to forskere udviklede den hypotese, at chrom indgik i et kompleks bestående af tre aminosyrer, et B-vitamin og med chrom som den centrale del. De kaldte stoffet glukosetolerancefaktor, forkortet GTF.

Den samvirkende effekt af insulin og chrom
Forskningen har også kunnet bekræfte, at chrom er en aktiv komponent tæt knyttet til hormonet insulin. Denne samvirkende mekanisme er i korte træk, at insulinmolekylerne hæfter sig på receptorer på cellernes ydre overflade. Herefter hæfter de chromholdige stoffer sig på de samme receptorer, men på indersiden af cellerne. Det sender signaler til cellernes glukosekanaler om at åbnes således, at glukosen kan komme ind i cellen, hvor det fungerer som næringsstof.

Bevis for at chrom spiller den samme rolle for blodsukkeret hos mennesker som for rotter kom fra en gruppe patienter der fik sondemad. Disse patienter udviklede alvorlige diabetiske symptomer, herunder glukoseintolerance, vægttab, nedsat energiniveau samt nerve- og hjernelidelser på trods af tilstedeværelsen af insulin. Efter tilsætning af chrom til næringsvæsken ophørte disse symptomer.

GTF og chromodulin
I 1980erne lykkedes det en gruppe japanske forskere at isolere en chromholdig substans som bestod af en række aminosyrer med den samme funktion som den hypotetiske glukosetolerancefaktor, hvis nøjagtige sammensætning aldrig var blevet endeligt bekræftet. Det nye stof fik navnet chromodulin. Man kunne kalde det en opdateret version af GTF-betegnelsen som i øvrigt stadig er i brug, selv om flere er begyndt at bruge den nyere betegnelse chrommodulin.

Forskellige former for chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Chrom er samtidig et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker, men kun i dets såkaldte trivalente form. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Alle godkendte chromtilskud består af trivalent chrom. Disse forskellige former for chrom kan danne et forskelligt antal kemiske forbindelser til andre stoffer.

Overlegen optagelighed med chromgær
Chrom har vist sig at være et vanskeligt stof at optage uanset hvilken kilde det kommer fra. Kun 0,5% til 2% af uorganiske chromforbindelse optages i kroppen. Krom fra vores kost består af en blanding af uorganisk og organisk bundet chrom. Optagelsen herfra er kun en smule højere end uorganisk chrom, idet den kun er et sted mellem 0,5% og 3%. Tilskud med chromgær har vist den højeste optagelighed med en teoretisk optagelighed på op mod 20%, hvilket sandsynligvis skyldes, at chromgæren samtidig leverer de aminosyrer som udgør den førnævnte chromodulin.

Med alderen nedsættes kroppens omsætning af chrom et sted mellem 25-40%.

Forskning bekræfter effekt af chrom hos type-2 diabetikere
I praksis har vi set de klareste resultater med tilskud af chrom til personer med sukkersyge, primært type 2-diabetes, den ikke-insulinkrævende form.

En mindre undersøgelse fra 2013 af patienter med type-2-sukkersyge i insulinbehandling har vist, at tilskud af henholdsvis 100 og 200 mikrogram chrom fra chromgær på relativt kort tid var i stand til at sænke vigtige faktorer som fasteblodsukker og glykosyleret hæmoglobin som er sukkerstoffer der binder sig til de røde blodlegemers hæmoglobin og derfor er et godt mål for kroppens blodsukkerregulering.

En iransk meta-analyse af syv forskellige videnskabelige undersøgelser med chrom viste, at tilskud på 250 mikrogram og derover i mindst tre måneder til type-2 diabetikere var i stand til at sænke deres fasteblodsukker.

Der er flere andre eksempler: En gruppe forskere gennemgik en forskningsdatabase, hvor de fandt 16 undersøgelser der omhandlede tilskud af chrom til patienter med type 2-diabetes. Ud af disse undersøgelser viste 13 en signifikant forbedring af niveauet af glukose-, insulin- og lipider.

Også til dyr
Også hunde med diabetes har gavn af chromtilskud. I en undersøgelse lavet på Charles Universitetet i Tjekkiet gav forskere chromgærtabletter med 100 mikrogram chrom dagligt til 17 hunde i behandling med insulin. Forskerne kunne herefter observere en signifikant sænkning af hundenes blodsukker.

Leveren og den søde tand
Mangel på chrom er relativt almindeligt hos personer med forstadier til sukkersyge, hvilket alene kan retfærdiggøre et tilskud. Alligevel kan tilskud af chrom langtfra altid stå alene i bestræbelsen på at genetablere et normalt blodsukker. Andre faktorer kan spille ind.

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at et hormon eller signalstof kaldet FGF21, (Fibroblast Growth-Factor) som udskilles af leveren når vi har spist noget sødt, kan afgøre hvem der har en sød tand, og hvem der ikke har. Forskningen viste, at dem der ikke bryder sig om slik havde 50 % højere mængde FGF21 i blodet, når de fastede, og at mængden af FGF21 i blodet steg kraftigt i begge grupper, når de indtog 75 gram sukrose. Forskningen viser, at personer med særlige varianter af FGF21-genet var omkring 20% mere tilbøjelige til at være storforbrugere af sukker og søde sager, såsom is, chokolade, vingummi samt stimulanser som alkohol og tobak end andre uden disse særlige gen-varianter.

Refs.

Vincent JB. The biochemistry of chromium. J Nutr. 2000 Apr;130(4):715-8.
Abdollahi M, et al. Effect of chromium on glucose and lipid profiles in patients with type 2 diabetes; a meta-analysis review of randomized trials. J Pharm Pharm Sci. 2013;16(1):99-114.
Racek J, et al. Effect of Chromium-Enriched Yeast on fasting Glucose, Glycated Haemoglobin and Serum Lipid Levels in Patients with Type 2 Diabetes mellitus treated with Insulin. Biol Trace Elem Res. 2013;155(1):1-4.
Mužík P, et al. Diabetes mellitus in dogs and cats—clinical experience with bioactive chromium supplementation in dogs treated with insulin. EJCAP 2011; 21:62–67
Rafiei R, et al. Chromium level in prediction of diabetes in pre-diabetic patients. Adv Biomed Res. 2014; 3: 235.
Søberg S, et al. FGF21 Is a Sugar-Induced Hormone Associated with Sweet Intake and Preference in Humans. Cell Metab. 2017;25(5):1045-1053.e6.

Klik her for at søge mere information om chrom.

Chrom og magnesium mindsker insulinresistens

Pixabay_Research

Inden for forskning foretrækkes forsøg med enkelte næringsstoffer, da det er nemmere at gennemskue hvad der virker, men i kroppen virker næringsstoffer sammen, hvorfor kombinationer af flere næringsstoffer i mange tilfælde ville være at foretrække.

En videnskabelig undersøgelse fra Kina har vist, at ved at kombinere tilskud af chrom med tilskud af magnesium opnås en mere effektiv nedsættelse af insulinresistens end hvis disse to næringsstoffer tages hver for sig.

Der indgik 120 deltagere i undersøgelsen med en gennemsnitsalder på ca. 55 år og et BMI på over 24. Alle deltagere modtog kostvejledning, hvor budskabet var, at de skulle spise en kost med et lavt indhold af sukker og fedt, afholde sig fra at ryge og drikke større mængder alkohol samt gå 6000 skridt hver dag i de tre måneder, som undersøgelsen varede.

Deltagerne blev delt i fire grupper á 30 deltagere. Gruppe 1 fik uvirksomme placebotabletter og fungerede som kontrolgruppe. Gruppe 2 fik et dagligt tilskud med 160 mikrogram chrom fra chromgær. Gruppe 3 fik et dagligt tilskud med 200 mg magnesium fra magnesiumcarbonat, og gruppe 4 fik kombinationsbehandlingen i form af 160 mikrogram chrom og 200 mg magnesium dagligt. Ingen forsøgsdeltagere vidste, hvad de tabletter indeholdt, som de spiste hver dag.

Der  var ingen betydende forskelle i forhold til vægt, højde samt indhold af chrom og sukkertransportproteiner i blodet på starttidspunktet i de fire grupper.

Konklusion
Efter tre måneder kunne forskerne konkludere, at gruppe 4, der kan fået kombinationen af chrom- og magnesiumtilskud forbedrede deres insulinresistens mere effektivt end deltagerne i gruppe 2 og 3 der udelukkende havde fået henholdsvis chrom og magnesium.

Hvorfor virker det?
Som en forenklet forklaring på den kombinerede virkning af chrom-magnesium på insulinresistens peger undersøgelsen på at chrom-magnesium regulerer udtrykket af gener, der koder for vigtige dele af  insulinreguleringen.

Ref.
Dou M, et al. Combined chromium and magnesium decreases insulin resistance more effectively than either alone. Asia Pac J Clin Nutr. 2016;25(4):747-53.

 

Om insulinresistens
Ved insulin-resistens er insulinets effekt på cellernes glukoseoptagelse i specielt musklerne nedsat. Tilstanden øger risikoen for fedme, type 2-sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdom og polycystisk ovariesyndrom.

Om chrom
Chrom er nødvendigt for kroppens omsætning af glukose, protein og fedtstoffer. Det øget effekten af insulin, hvis opgave det er at lukke næring ind i cellerne i form af sukkerstoffer. Indtagelse af jern hæmmer optagelse af chrom. Præparater baseret på chromgær har vist den bedste optagelighed, faktisk også bedre end chrom fra kosten.

Om magnesium
Magnesium spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte ved at indgå i flere hundrede forskellige enzymfunktioner. Det er tidligere vist, at en øget magnesiumindtagelse er knyttet til et lavere fasteblodsukker og insulinniveau samt en nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes.

 

Klik her for at søge mere information om chrom, magnesium og blodsukker

Træning hjælper ved type-2 diabetes

Flere og flere vesteuropæere får stillet diagnosen type-2 diabetes. Motion er en af de virkelig effektive måder at holde problemet under kontrol på.

Mand_traener

Træning modvirker udvikling af en lang række helbredsproblemer og herunder type-2 diabetes.

Forkert kost og usund livsstil er årsag til, at flere og flere ender med at udvikle type-2 diabetes – altså den form for sukkersyge, som (normalt) ikke kræver insulinbehandling. Hvis man får type-2 diabetes, kommer man ikke udenom kostændringer, men motion er i høj grad også noget, der er vigtigt, da fysisk aktivitet påvirker kroppen på en lang områder, som kan være med til at holde ens diabetes i skak. Det bør i den forbindelse nævnes, at når det gælder kroppens blodsukker-regulering, er kombinationen af udholdenheds- og styrketræning mere fordelagtig end en af delene alene.

Man ved for eksempel, at fysisik aktivitet er gavnligt, fordi det:

  • forbedrer kroppens anvendelse af insulin (insulinfølsomhed)

Jo bedre kroppen reagerer på den insulin, den producerer, desto mindre insulin skal der produceres for at opnå den ønskede effekt

  • hjælper med at forbrænde fedt, hvilket bidrager til vægttab og gør det lettere at vedligeholde vægten

Overvægt er kendt for at forværre type-2 diabetes, fordi der følger en række komplikationer i kølvandet på fedme som blandt andet forhøjet blodtryk m.m.

  • øger muskelstyrken

Jo mere man anvender sin muskelmasse, desto mere muskelmasse opbygger man. Det er med til at stimulere fedtforbrændingen og forebygger iøvrigt vægtstigning

  • sænker blodtrykket

Forhøjet blodtryk er i forvejen en af de komplikationer, som typisk ses i forbindelse med type-2 diabetes. Derfor er det godt, hvis man kan bidrage til et normalt blodtryk ved at motionere

  • Forebygger åreforkalkning

Motion sænker LDL (det ”skadelige” kolesterol) og øger HDL (det ”gavnlige” kolesterol) og forbedrer dermed blodets fedtsammensætning, hvilket forebygger åreforkalkningsprocessen.