Fiskeolie kan reducere muskelømhed efter træning

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Det er ikke unormalt at være øm i musklerne efter træning, især hvis træningen har været hård, eller hvis man ikke træner musklerne ofte. Forskning tyder imidlertid på, at et højt dagligt tilskud af fiskeolie kan mindske disse smerter.

Der er tale om et lille forskningsprojekt under ledelse af Grant M Tinsley, PhD, fra Texas Tech University. Forskerne rekrutterede 17 utrænede, unge kvinder til at deltage i deres placebokontrollerede, dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelse. Kvinderne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 6 gram fiskeolie dagligt og placebogruppen fik 6 g majs/sojaolie dagligt. Fiskeoliens forhold mellem omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA var 5:1.

Efter en uge med disse tilskud blev deltagerne udsat for hårde styrketræningsøvelser á 10 sæt til musklerne svigtede. Muskelømheden steg i begge grupper og var højest efter 48 timer, hvorefter den klingede af i løbet af en uge.

I ugen efter træning blev den subjektive muskelømhed af både de øvre og nedre muskler målt via en visuel analog skala. Fiskeoliegruppen oplevede mindre statisk og funktionel muskelømhed end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante. Effekten på ømhed fra træning var i størrelsesorden 33 til42% lavere i fiskeoliegruppen i forhold til placebogruppen uden ændringer i størrelsen af overarme og lår.

Om træningsømhed
Muskelømhed og -smerter begynder 12 – 24 timer efter træning. Hos utrænede kan der gå helt op til et par uger før de sidste gener er væk. I dag mener forskere, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet, som opstår i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i musklen.

Kilde: Patienthåndbogen

 

Ref.
Tinsley GM, et al. Effects of Fish Oil Supplementation on Postresistance Exercise Muscle Soreness. J Diet Suppl. 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information og fiskeolie og træning!

Smertekur hitter: Magnesium populært middel mod hovepine

Magnesium

Magnesium er i praksis ofte mere relevant for eksempelvis muskler, nerver og knogler og herunder hovedpine end calcium, selv om begge er essentielle mineraler.

Flere og flere danskere er begyndt at anvende magnesium-præparater mod hovedpine og migræne. Selv læger anerkender, at dette mineral kan have en effekt.

Et stigende antal danskere, som lider af tilbagevendende hovedpine og migræne, er begyndt at anvende magnesium til at forebygge og kurere symptomerne. Selv en række medier, herunder Politiken og DR, har skrevet om den hastigt voksende interesse for magnesium. Faktisk er der en hel del forskning, som viser, at magnesium kan afhjælpe hovedpine og migræne, og det hænger sammen med, at stoffet har en indvirkning på muskel- og nervefunktion. Samtidig har magnesium en blodtrykssænkende effekt, som også kan spille ind.

Godt mod muskelkramper
Mange mennesker anvender endvidere magnesium mod tilbagevendende kramper i lægmusklerne og andre steder. Magnesium har ligeledes en rolle indenfor kardiologien, hvor man anvender det til at stabilisere hjerterytmen hos personer med rytmeforstyrrelser i hjertemuskulaturen. Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd (EFSA) har da også officielt anerkendt, at magnesium bidrager til normal muskel- og nervefunktion, hvilket er med til at understrege stoffets betydning for blandt andet karsammentrækning m.v..

Kan ikke skade at prøve det
Søger man efter videnskabelig dokumentation på magnesiums forebyggende og helbredende betydning for migræne og hovedpine, er der ganske mange undersøgelser, der bekræfter en sammenhæng. Der er dog ikke, hvad man vil betegne som solide og indiskutable beviser. Omvendt, som leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, professor Rigmor Jensen, blandt andet udtaler til Politiken den 1. oktober 2015: ”…det bedste man kan sige om midlet er, at det ikke kan skade at prøve det i en periode, for det er ufarligt. Man kan næsten ikke få for meget af det, fordi det forsvinder fra kroppen igen.”

Nogle magnesiumkilder er bedre
A propos det at forsvinde ud af kroppen igen, er forbrugere ofte ikke klar over, at det langt fra er alle magnesium-præparater, der optages lige godt i kroppen. For at det aktive stof skal kunne gøre nytte i organismen, hvor det indgår i over 300 forskellige enzymprocesser, skal det kunne optages i fordøjelsen. Nogle magnesiumkilder har vist at have en god optagelighed, magnesiumacetat og magnesiumcarbonat, for eksempel.

Den simple vandglas-test
Der findes en uofficiel ”vandglas-test”, som går ud på, at man anbringer en magnesiumtablet i et glas vand og venter nogle minutter. Hvis tabletten opløses indenfor det tidsrum, er der en stor sandsynlighed for, at magnesiumindholdet optages effektivt i kroppen, for hvis tabletten kan opløses i almindelig vand, kan den med garanti opløses i mavesyren. Omvendt er der mange tabletter, der selv efter timer og dage i vandglasset ikke er opløst. Dem skal man nok ikke forvente sig særlig meget af.

Mange af os får alt for lidt magnesium
Magnesium er et uhyre vigtigt mineral, som mange af os ikke får nok af. Det hævder en af de førende magnesium-eksperter, Jürgen Vormann, som er tysk ernæringsforsker og professor i biokemi. Ifølge ham er magnesium det næringsstof, vi foruden D-vitamin har størst mangel på i den vestlige verden. Han anslår, at hver tredie tysker får for lidt magnesium, og at tallet for skandinavere ser nogenlunde ens ud, da vi lever på stort set samme måde.   
  Vorman peger på to faktorer som egentlig årsag til vores mangel på magnesium. Den ene er for lavt indtag af gode magnesiumkilder som for eksempel nødder, fuldkorn, grøntsager og kerner. Det andet er vores store forbrug af lægemidler, som øger kroppens magnesium-behov. Det gælder blandt andet blodtrykssænkende lægemidler og diabetes-medicin.
  Magnesiummangel påvirker samtlige celler i kroppen, forklarer Professor Vormann i en artikel i det svenske blad Kurera (11. marts 2015).
  ”Magnesiums måske allervigtigste funktion er stoffets betydning for cellernes energiomsætning. Magnesium arbejder tæt sammen med ATP, som er cellernes kemisk lagrede energi. Det vil sige, at magnesium er indblandet i alle processer i kroppen, hvor energi indgår – altså muskelsammentrækninger og nerveimpulser,”  udtaler han.   

Klik her for at søge mere information om magnesium

Du kan godt opbygge muskler uden at bruge tunge vægte

Vaegttræning

Forskning viser, at der er flere måder at opbygge muskelmasse på.

Det er en misforståelse, at man kun kan opbygge muskelmasse ved hjælp af tunge vægte og få gentagelser, hævder ny rapport.

I årevis har det heddet, at for at få større muskler skal man løfte tunge vægte og kun lave få repititioner, men den teori har fået et skud for boven af en artikel i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism. Her skriver forskere fra McMaster University, at det ikke kun er tunge vægte og få gentagelser, der fører til muskelvækst, men at det også kan gøres på andre måder. I forsøg, hvor forskellige træningsmetoder blev afprøvet, observede forskerne, hvordan udholdenshedstræning med mindre modstand og mange gentagelser havde en akkurat lige så stimulerende indvirkning på muskelvækst som stor modstand og få gentagelser. En anden fordel ved at træne med lidt modstand (altså lav vægt) og mange gentagelser er, at det åbenbart holder kroppens muskelopbyggende respons kørende i længere tid.

Rent sundhedsmæssigt har det store fordele at opbygge muskelmasse, eftersom skeletmuskulaturen står for en afgørende del af kroppens energiforbrug og på den måde bidrager til den forbrænding, der er med til at forebygge vægsstigning. Udover det er skeletmuskulaturen kroppens største aftager af blodsukker, hvilket har betydning for forebyggelsen af diabetes. Jo mere effektivt blodsukkeret bliver kanaliseret ud i muskelvævet og forbrændt til energi, desto bedre udnytter kroppen sin blodsukkerbeholdning, og risikoen for type-2 diabetes daler tilsvarende.

Træning hjælper ved type-2 diabetes

Flere og flere vesteuropæere får stillet diagnosen type-2 diabetes. Motion er en af de virkelig effektive måder at holde problemet under kontrol på.

Mand_traener

Træning modvirker udvikling af en lang række helbredsproblemer og herunder type-2 diabetes.

Forkert kost og usund livsstil er årsag til, at flere og flere ender med at udvikle type-2 diabetes – altså den form for sukkersyge, som (normalt) ikke kræver insulinbehandling. Hvis man får type-2 diabetes, kommer man ikke udenom kostændringer, men motion er i høj grad også noget, der er vigtigt, da fysisk aktivitet påvirker kroppen på en lang områder, som kan være med til at holde ens diabetes i skak. Det bør i den forbindelse nævnes, at når det gælder kroppens blodsukker-regulering, er kombinationen af udholdenheds- og styrketræning mere fordelagtig end en af delene alene.

Man ved for eksempel, at fysisik aktivitet er gavnligt, fordi det:

  • forbedrer kroppens anvendelse af insulin (insulinfølsomhed)

Jo bedre kroppen reagerer på den insulin, den producerer, desto mindre insulin skal der produceres for at opnå den ønskede effekt

  • hjælper med at forbrænde fedt, hvilket bidrager til vægttab og gør det lettere at vedligeholde vægten

Overvægt er kendt for at forværre type-2 diabetes, fordi der følger en række komplikationer i kølvandet på fedme som blandt andet forhøjet blodtryk m.m.

  • øger muskelstyrken

Jo mere man anvender sin muskelmasse, desto mere muskelmasse opbygger man. Det er med til at stimulere fedtforbrændingen og forebygger iøvrigt vægtstigning

  • sænker blodtrykket

Forhøjet blodtryk er i forvejen en af de komplikationer, som typisk ses i forbindelse med type-2 diabetes. Derfor er det godt, hvis man kan bidrage til et normalt blodtryk ved at motionere

  • Forebygger åreforkalkning

Motion sænker LDL (det ”skadelige” kolesterol) og øger HDL (det ”gavnlige” kolesterol) og forbedrer dermed blodets fedtsammensætning, hvilket forebygger åreforkalkningsprocessen.

Q10 beskytter dine muskler

Pixabay_Runners

Tilskud af Q10 beskytter idrætsfolk mod skader og er ikke på dopinglisten.

Stoffet coenzym Q10, som mange tager for at få mere energi, er åbenbart også i stand til at beskytte imod de skader, muskelvævet udsættes for i forbindelse med hård idræt.

Det kræver energi at dyrke sport, og mange idrætsudøvere har fundet ud af, at den vitaminbeslægtede substans coenzym Q10 kan give dem energi til bedre præstationer. Stoffet kan imidlertid også beskytte mod nogle af de skader, som typisk ses hos ekstremsports-udøvere. I en undersøgelse, som spanske forskere fra Universitet i Granada udførte på 20 ultra-løbere, så man, hvordan løbere, der tog Q10-kapsler, havde betydeligt lavere forekomst af skader på muskelvævet, sammenlignet med løbere, der fik identiske snydekapsler. Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Nutrition og hævdes at være den første, der viser, at coenzym Q10 beskytter mod skader i muskelvævet i forbindelse med ekstremsport.

Mindre DNA-skade og inflammation
De 20 løbere blev inddelt i to lige store grupper. Løberne i den ene gruppe fik hver især en kapsel med 30 mg Q10 to dage før løbet, tre 30 mg-kapsler dagen før løbet og en 30 mg-kapsel en time inden start. Løberne i den anden gruppe fik et tilsvarende antal identiske snyde-kapsler (placebo) uden virkning. Herefter skulle alle løbe 50 kilometer langs med Europa’s højestbeliggende vejstrækning i Sierra Nevada-bjergene.
Der var tydelig forskel på de to grupper. Hos de Q10-behandlede blev der målt langt under halvt så meget DNA-skade som hos de løbere, der fik placebo. Ligeledes var der langt mindre forekomst af inflammation i Q10-gruppen.

Beskytter nyrerne
En anden ting forskerne observerede var, at der var langt mindre creatinin i urinen hos dem, der fik Q10. Creatinin er et stof, der opstår, når muskelvæv nedbrydes, og det signalerer samtidig en skade-virkning på nyrerne.
En finsk undersøgelse fra 1996, som viste, at Q10-tilskud afkortede restitutionstiden hos finske eliteskiløbere (langrend), har nu pludselig fået en mulig forklaring: jo mindre skader musklerne er udsat for, desto hurtigere er man klar igen.

Kilde: European Journal of Nutrition (online), 12. oktober 2011