Fede fisk, bælgplanter, B6-vitamin og zink kan muligvis udsætte overgangsalderen

Pixabay_Woman1

Forskning tyder på, at vores kost også har betydning for hvornår overgangsalderen sætter ind.

Omvendt synes en kost rig på højtraffinerede kulhydrater at kunne fremskynde overgangsalderen. Det er den foreløbige konklusion på et engelsk studie, hvor forskere fra Leeds Universitet undersøgte data et tidligere, stort studie (UKWCS) med engelske kvinder i alderen 40 – 65 år, der gennemgik en naturlig overgangsalder.

Forskerne havde data om kvindernes kost og om tidligere fødsler fra et spørgeskema og fulgte dem derefter over en periode på fire år for at se om kvinderne havde oplevet en naturlig overgangsalder. Ialt 914 kvinder opfyldte undersøgelseskriterierne.

Undersøgelsen fandt, at et kost rig på pasta, ris og salte snacks var forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 1,5 år tidligere end gennemsnittet. Herimod var en kost med meget fisk forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 3 år senere end gennemsnittet.

En kost med mange ærter og bønner var forbundet med knap et års senere overgangsalder. Næringsstofferne vitamin B6 og zink udsatte også overgangsalderen. Kødspisere synes at have en senere overgangsalder end vegetarer. Forskerne kunne i hvert fald konstatere, at kvinder der spiste vegetarisk kom tidligere i overgangsalderen end ikke-vegetarer.

Som mulige virkningsmekanismer forestiller forskerne sig, at antioxidanter beskytter kvindens æg mod skade fra reaktive iltforbindelser, og ærter, bønner og fiskeolier er gode kilder til antioxidanter. En anden faktor kunne være, at en høj indtagelse af raffinerede kulhydrater (højglykæmiske fødevarer) medfører en kaskade af biologiske følgevirkninger der ender op med at forkorte perioden mellem hver ægløsning som igen medfører, at kvinden tidligere ‘løber tør for æg’, hvilket fører til en tidligere overgangsalder.

Insulinresistens
En tilstand hvor kroppens eller ikke reagerer naturligt på hormonet insulin. Et forstadie til sukkersyge.
Højglykæmiske fødevarer
Fødevarer der får blodsukkeret til at stige hurtigt og højt. Eksempler er sukker, honning, hvidt brød, ris og pasta, kager, slik og sodavand, tørrede frugter og bær.

 

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, tager forskerne forbehold for resultatet, som derfor har brug for at blive bekræftet af yderligere studier.

Kilde
Dunneram Y, et al. Dietary intake and age at natural menopause: results from the UK Women’s Cohort Study. Journal of Epidemiology & Community Health 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om vitamin B6 og zink

Magnesium sænker risikoen for hjertesygdom og sukkersyge

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

En gruppe kinesiske forskere har gennemgået en række videnskabelige undersøgelser af hjerte-karsygdom og type-2 sukkersyge  med sammenlagt over 1 million deltagere. De undersøgelser der indgik i studiet havde det til fælles, at de også rummede data om deltageres indtagelse af magnesium. Det er der kommet nogle interessante sammenfald ud af, idet forskerne kunne konkludere, at en daglig forøgelse af magnesium i kosten sænkede risikoen for at udvikle hjertesvigt, slagtilfælde, type 2-diabetes og generel risiko for at dø.

Mere nøjagtigt analyserede forskergruppen data om kostens magnesiumindhold og kronisk sygdom fra 40 videnskabelige undersøgelser udgivet fra 1999 til 2016 med samlet deltagelse af mere  end en million personer i ni lande.

Det samlede resultat af forskernes undersøgelse viser, at for hver 100 mg daglig forøgelse af magnesium i kosten var risikoen for at få hjertesvigt nedsat med 22% og risikoen for slagtilfælde var nedsat med 7%.  Risikoen for type-2-diabetes var nedsat med 9% og den generelle dødsrisiko var nedsat med 10%. Med hensyn til risikoen for type-2-diabetes så var den relative risiko sænket med hele 26%, når man sammenlignede dem med det højeste daglige magnesiumindtag med dem med det laveste.

Undersøgelsen er ikke noget endegyldigt bevis for, at magnesium direkte forbygger sygdom, da det er et såkaldt observationsstudie, men det peger på en sandsynlig sammenhæng ikke mindst fordi tidligere undersøgelser af magnesium har peget i samme retning.

Om magnesium
Mineralet magnesium er det er det tredjehyppigste grundstof i Jordens kappe. Hos mennesker er det er et biologisk aktivt stof, som er afgørende for liv. Det skyldes, at alle celler behøver magnesium idet det indgår som en afgørende cofaktor for hundredevis af enzymer involveret i sukkerstofskiftet samt produktionen af proteiner og nukleinsyrer. Dermed er kroppens muskelfunktion også afhængig af magesium.
Det vurderes at forekomsten af magnesiummangel i den generelle befolkning udgør fra 2,5% til 15%. Den hyppigste årsag til mangel på magnesium er en magnesiumfattig kost, men sygdom, høj alkoholindtagelse og stress øger også risikoen for mangel.
De bedste kostkilder til magnesium er fuldkorn, grøntsager, frugt og nødder.

 

Ref.
Fang X, et al. Dietary magnesium intake and the risk of cardiovascular disease, type 2 diabetes, and all-cause mortality: a dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. BMC Med. 2016;14(1):210.

Klik her for at søge mere information om magnesium.

 

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen for diabetikere, og derudover kan

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres.  I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til  koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

 

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

 

Eksempler på zinkmangel-symptomer

  • Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning
  • Langsom sårheling
  • Nedsat sædkvalitet
  • Hårtab
  • Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt
  • Hvide neglepletter
  • Anoreksi
  • Forringet eller nedsat smags- og lugtesans
  • Nedsat nattesyn
  • Hyppige infektioner
  • Nedsat cognition
  • Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

 

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.

Træning hjælper ved type-2 diabetes

Flere og flere vesteuropæere får stillet diagnosen type-2 diabetes. Motion er en af de virkelig effektive måder at holde problemet under kontrol på.

Mand_traener

Træning modvirker udvikling af en lang række helbredsproblemer og herunder type-2 diabetes.

Forkert kost og usund livsstil er årsag til, at flere og flere ender med at udvikle type-2 diabetes – altså den form for sukkersyge, som (normalt) ikke kræver insulinbehandling. Hvis man får type-2 diabetes, kommer man ikke udenom kostændringer, men motion er i høj grad også noget, der er vigtigt, da fysisk aktivitet påvirker kroppen på en lang områder, som kan være med til at holde ens diabetes i skak. Det bør i den forbindelse nævnes, at når det gælder kroppens blodsukker-regulering, er kombinationen af udholdenheds- og styrketræning mere fordelagtig end en af delene alene.

Man ved for eksempel, at fysisik aktivitet er gavnligt, fordi det:

  • forbedrer kroppens anvendelse af insulin (insulinfølsomhed)

Jo bedre kroppen reagerer på den insulin, den producerer, desto mindre insulin skal der produceres for at opnå den ønskede effekt

  • hjælper med at forbrænde fedt, hvilket bidrager til vægttab og gør det lettere at vedligeholde vægten

Overvægt er kendt for at forværre type-2 diabetes, fordi der følger en række komplikationer i kølvandet på fedme som blandt andet forhøjet blodtryk m.m.

  • øger muskelstyrken

Jo mere man anvender sin muskelmasse, desto mere muskelmasse opbygger man. Det er med til at stimulere fedtforbrændingen og forebygger iøvrigt vægtstigning

  • sænker blodtrykket

Forhøjet blodtryk er i forvejen en af de komplikationer, som typisk ses i forbindelse med type-2 diabetes. Derfor er det godt, hvis man kan bidrage til et normalt blodtryk ved at motionere

  • Forebygger åreforkalkning

Motion sænker LDL (det ”skadelige” kolesterol) og øger HDL (det ”gavnlige” kolesterol) og forbedrer dermed blodets fedtsammensætning, hvilket forebygger åreforkalkningsprocessen.