D-vitamin til gravide mindsker sclerose-risiko

Udgivet d. 3. december 2012

Tallene viser, at jo højere mod nord vi bor, desto flere tilfælde af sclerose.

På de nordlige breddegrader er risikoen for at få den frygtede sygdom multipel sclerose større for dem, der fødes om foråret end for dem, der fødes om efteråret. Denne forskningsnyhed bekræfter ældre data og støtter brugen af D-vitamin til gravide.

Ved at gennemgå en række tidligere undersøgelser omkring multipel sclerose (MS) har Dr. Ruth Dobson og hendes team af forskere udvalgt de bedste undersøgelser af i alt 151.978 patienter med MS. Ved at analysere disse data er forskerne nået frem til, at risikoen for at få et barn, der vil udvikle MS, er størst ved fødsel i april med 5% forøget risiko og mindst i oktober og november med henholdsvis 5% og 8% nedsat risiko.

Statistisk sikker sammenhæng
En konservativ analysem, hvor forskerne kun medtog 78.488 MS-patienter, afslørede en 7% forøget risiko for MS for personer født i april på og en risikoforhøjelse på 11% for dem født i maj. Omvendt blev der fundet en 6% reduceret risiko hos personer født i oktober, og for dem født i november var risiko-reduktionen på hele 12%. Alle disse tal var signifikante (statistisk sikre).

Der blev ligeledes fundet en signifikant sammenhæng mellem breddegrad og antallet af personer med MS født i december, samt tilfælde der var lige på grænsen til at være signifikante i maj og august.

Breddegrad, solstråling, D-vitaminmangel og sclerose
Man har længe anset multipel sclerose for at være resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø. Miljøfaktoren er i dette tilfælde mangel på D-vitamin.

På breddegrader højere end omkring 52° N. (midten af Holland) står solen så lavt på himlen mellem oktober og marts måned, at dens UVB-stråler ikke når den nødvendige bølgelængde på mellem 290-315 nm, som er nødvendig for, at huden kan danne D-vitamin.

En graviditet, der udvikler sig på de nordlige breddegraders sol- og dermed D-vitaminfattige årstid, øger som vist risikoen for MS. Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det antages, at D-vitaminmangel påvirker gener med tilknytning til funktionen af fosterets immunsystem.

Løsningen på problemet er til gengæld mere enkel. Det er sagt før og bestyrkes nu yderligere med denne undersøgelse: forebyg sclerose med D-vitamintilskud i tide, hvilket forskerne da også slutter med at konkludere.

Ref.
Dobson R, et al. The month of birth effect in multiple sclerosis: systematic rewiew, meta-analysis and effect of lattitude. BMJ 2012. E-pub ahead of print.

Om Multipel (dissemineret) sclerose
Ved multipel sclerose (MS) angriber kroppens egne immunceller fejlagtigt de isolerende skeder af myelin (fedt), der omgiver nervefibrene. I denne proces mistes der nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Dette tab af isolerende fedtskeder medfører, at de elektriske nerve-impulser nedsættes og ledes langsommere.

Ofte starter MS med et anfald, som udvikles i løbet af dage til få uger. De hyppigste symptomer er: Føleforstyrrelser og nedsat kraft i en arm eller benene, betændelse i synsnerven, nedsat syn samt smerter bag øjet, svimmelhed og balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.

Symptomerne klinger ofte af i løbet af uger eller måneder, men et anfald kan efterlade patienten med større eller mindre handicap.

Kilde: Netdoktor.dk

Forurening medfører autisme

Udgivet d. 27. november 2012

Omkring 1% af befolkningen har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse kaldet autisme. Forekomsten er stigende,

Børn, som i fosterstadet og i de første leveår har været udsat for høj trafik-forurening, er langt mere tilbøjelige til at udvikle autisme end børn fra mindre forurenede områder, viser en ny undersøgelse. Det er ikke noget bevis, men dog et fingerpeg om, at forurening kan være involveret i denne udviklingsforstyrrelse.

Der deltog ialt 279 børn med autisme og 245 kontrolbørn med normal udvikling i undersøgelsen, som viste, at spædbørn udsat for de højeste niveauer af luftforurening havde tre gange større sandsynlighed for at udvikle autisme end dem, der var udsat for de laveste niveauer.

Autisme menes at have forskellige genetiske og miljømæssige årsager, som blandt andet medfører en unormal immun- og tarmfunktion. Et stof som eksempelvis kvælstofdioxid fra bilers udstødning kan muligvis være årsag til immunfejlfunktion, eller det kan være en konsekvens af autismen.

Ref.
Volk HE, et al. Traffic-Related Air Pollution, Particulate Matter, and Autism. Archives of General Psychiatry 2012. E-pub ahead of print.

Hvad er autisme?
Autisme er en samlebetegnelse for forskellige grader af udviklingsforstyrrelser, hvor personen ikke behersker social interaktion med andre mennesker, har problemer med at kommunikere og er begrænset i sin adfærd.

Sænk risikoen for Alzheimers med tre antioxidanter

Udgivet d. 20. november 2012

Alzheimers syge er den mest frygtede af alle demensformer. Velkendte antioxidanter ser dog ud til at kunne hjælpe til at modvirker sygdommen.

En ny meta-analyse viser en sammenhæng imellem øget indtag af vitamin C, vitamin E og beta-caroten og mindsket risiko for Alzheimers syge.

E-vitamin, C-vitamin og betacaroten. I denne rangorden synes tre velkendte vitaminer med antioxidant-effekt ifølge en ny meta-analyse samlet at kunne modvirke udvikling af den frygtede demens-sygdom.

En ny metaanalyse udført af en gruppe kinesiske forskere viser, at man med tre antioxidanter kan sænke risikoen for den frygtede Alzheimers syge. Den mest markante risiko-reduktion opnås med E-vitamin, som mindsker risikoen signifikant med 24%. Dernæst kommer C-vitamin med 17% (signifikant) og tilsidst beta-caroten med 12% (ikke-signifikant). Der indgår ialt syv af de bedste videnskabelige undersøgelser af personer med Alzheimers syge. Alle undersøgelser inddrog indtagelsen af forskellige antioxidanter fra kosten.

Konfliktende resultater
I denne undersøgelse fokuserede forskerne på antioxidant-indtagelse fra kosten. Forskerne indrømmer, at der tidligere har været skuffende videnskabelige resultater med antioxidanter fra tilskud som forebyggelse af denne sygdom, især med E-vitamin. Mulige forklaringer kan være at doseringen og timingen har været forkert, samt at der har været benyttet ubalanceret monoterapi (udelukkende E-vitamin). Den anvendte type af E-vitamin kan ligeledes have spillet en rolle.

En bombe under sundhedsbudgettet
Forekomsten af Alzheimers syge er øget over det seneste årti. Der er i dag 35,6 millioner på verdensplan og 45.000 danskere med sygdommen ifølge WHO. Antallet af personer med Alzheimers forventes at stige i løbet af de kommende 20 år til et niveau, som vil får udgifterne til vores sundhedsvæsen til alt slå bunden ud af vores økonomi.

Der er blevet forsket meget i mulige årsager til denne sygdom, og forskellige typer af medicin er blevet testet, foreløbig uden succes.

Mulige årsager
Blandt mulige årsager til sygdommen er oxidativ stress samt genetiske og miljømæssige faktorer. En teori går ud på, at der sker en fejl i hjernens forbrændig af sukker, altså en slags sukkersyge, der begrænser sig til hjernen. At oxidativ stress spiller en væsentlig rolle i sygdommens udvikling, bestyrkes med den nye metaanalyse.

Den nyeste forskning peger på, at sygdommen skyldes hjernens nedsatte evne til at udskille affaldsstoffer, når vi sover. Det medfører den velkendte ophobning af proteinstoffer som beta-amyloid og tau samt fedtsyrer.

Hård træning også effektiv
Forskning viser iøvrigt, at hvis vi blot bliver gamle nok, vil vi alle i nogen grad udvikle Alzheimers syge, nogle før, andre siden. Det ser dog ud til, at vi med simple midler han en god chance for at udsætte denne sygdom med velkendte antioxidanter. Hård fysisk træning modvirker også Alzheimers, i det mindste hos mus. I hvor høj grad hård fysisk træning modvirker sygdommens fremadskriden, testes i øjeblikket på personer med Alzheimers i let grad. Hård træning mindsker dog ikke kroppens behov for antioxidanter, tværtimod.

Hvad er Alzheimers?
Alzheimers syge er en neurodegenerativ tilstand karakteriseret ved nedbrydelse af hjernevæv og tab af kognitive funktioner og hukommelse. I hjernen hos Alzheimerpatienter breder ophobninger af proteinet amyloid sig langsomt, hvorved hjernens celler forgiftes og dør. Et andet protein, det såkaldte tau-protein, filtrer sig sammen i hjernecellerne, hvor det blokerer for nogle strukturer kaldet mikrotubuli, som indgår i mange cellulære processer. Nogle forskere knytter ligefrem mikrotubuli til hjernens bevidsthed.

Omfattende personlighedsændringer
Alzheimers syge forårsager omfattende personlighedsændringer, men den udvikles langsomt. Fra amyloiden begynder at ophobes i hjernen og til de første symptomer i form af glemsomhed dukker op, kan der gå 25 år. Senere kommer der arbejdsvanskeligheder og depression. På et tidspunkt ved personen ikke, hvad helt almindelige ting skal bruges til, og man skal have hjælp til alt.

Kilder

Hessel NS. Famlen i mørket. Weekendavisen 16. Nov. 2012
Li F-J, et al. Dietary Intaks of Vitamin E, Vitamin C, and Betacarotene and Risk of Alzheimer’s Disease: A Meta-Analysis. J Alz Dis. 2012;31:253-58.
Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9(1):13-33.
Peng W, et al. Suppression of glymphatic fluid transport in a mouse model of Alzheimer’s disease. Neurobiol Dis. 2016;93:215-25.

Gode og dårlige urter til hukommelsen:

Udgivet d. 4. september 2012

Grøn te styrker, pot svækker.

Flere planter indeholder stoffer med en indvirkning på hjernefunktionen.

To nye videnskabelige undersøgelser har hver især undersøgt en urt og dens indvirkning på hjernefunktion og hukommelse. Undersøgelserne viser, at de to urter har modsatrettede virkninger på hukommelsen, men også at der er nogle nuancer i en sådan konklusion.

Grøn te (Camellia sinensis)
Der er tidligere lavet undersøgelser af grøn te, som har vist en gavnlig effekt på kognitive evner som for eksempel opmærksomhed og hukommelse. Denne undersøgelse er dog den første, hvor man har anvendt MR-scanning til at dokumentere en sådan effekt.

Undersøgelsen, der var lille men af høj kvalitet, blev ledet af professor Borgwardt fra Universitetshospitalet i Schweiz, hvor 12 frivillige, raske, unge mænd mellem 21 og 28 år blev bedt om at udføre en opgave, hvor de skulle bruge deres arbejdshukommelse efter at have drukket 250 eller 500 ml af en vallebaseret læskedrik med eller uden tilsat grøn te-ekstrakt. Forsøgspersonernes hjerneaktivitet blev registreret af en MR-scanner, mens de udførte deres opgave.

MR-billederne viste, at drikken, der var tilsat grøn te-ekstrakt, gav en øget aktivitet i et afgrænset område af hjernen betegnet det dorsolaterale prefrontale cortex (DLPFC), som sammen med andre områder i hjernen er knyttet til arbejdshukommelsen og andre overordnede funktioner. Effekten var desuden dosisrelateret, således at højere dosering af grøn te gav en større aktivering af DLPFC.

Om grøn te
Grøn te er blade fra busken Camellia sinensis. Tebladene fermenteres ikke ligesom sort te. Grøn te indeholder mere end 300 forskellige aktive plantestoffer som polyphenoler, især catechiner, men også koffein og tannin.

Hamp (Cannabis sativa)
Den anden undersøgelse udført af forskere fra England og USA var noget større. Her indgik 1.037 New Zealændere, som var blevet fulgt i over 40 år.

Forskerne ønskede at undersøge sammenhængen mellem vedvarende brug af cannabis og dens effekt på tænkning og adfærd, samt om en neuropsykologisk tilbagegang er størst blandt unge debuterende hashmisbrugere.

Brugen af cannabis blev konstateret ved interviews da deltagerne var 18, 21, 26, 32 og 38 år gamle. Der blev foretaget neuropsykologiske tests i 13-års alderen før et eventuelt misbrug og igen i 38-års alderen efter at deltagerne måtte have fået et vedvarende forbrug af cannabis.

De neuropsykologiske tests havde til formål at vurdere deltagernes hukommelse, den hastighed hvormed deres hjerne bearbejdede data, deres evne til at ræsonnere samt hjernens bearbejdning af visuelle indtryk.

Undersøgelsen viste, at de der vedholdende havde brugt pot som teenagere, scorede signifikant dårligere i de fleste af prøverne. De venner og pårørende, der også blev interviewet som en del af studiet, var mere tilbøjelige til at rapportere, at de tunge cannabisbrugere havde problemer med opmærksomhed og hukommelse såsom at miste fokus og glemme opgaver.

Nedgang i intelligenskvotient
Forskerne fandt også, at de der begyndte at bruge cannabis i ungdomsårene og fortsatte i flere år efter viste en gennemsnitlig nedgang i intelligenskvotient på otte point i alderen fra 13 – 38 år.

Der var i øvrigt ikke tegn på, at ophør af cannabisbrug blandt dem, der var begyndt tidligt, var i stand til fuldt ud at genoprette deres neuropsykologiske funktionsniveau. Det tyder på, at cannabis virker som et neurotoksin på den unge hjerne og sætter samtidig fokus på vigtigheden af en forebyggende indsats rettet mod de unge.

Til gengæld viste undersøgelsen ikke et tilsvarende fald hos de deltagere, der først var begyndt at tage cannabis som voksne, hvor deres hjerner var fuldt udviklede.

Undersøgelsen har dog ikke kunnet vise hvilken aldersgrænse, der måtte være sikker med henblik på vedvarende brug af cannabis.

Om almindelig hamp
Hampeplanten kan bliver over tre meter høj. Den indeholder flere hundrede forskellige stoffer, hvoraf en stor gruppe er såkaldte cannabinoider. Af disse cannabinoider er det fedtopløselige stof TetraHydroCannabinol (THC) det mest udforskede. Det er også det primære psykoaktive stof, og indholdet af THC bruges som mål for produktets styrke. Det bør fremhæves, at dyrkning og besiddelse af cannabisprodukter er illegalt i de fleste lande.

Kilder:

Borgwardt S, et al. Neural effects of green tea extract on dorsolateral prefrontal cortex. Eur J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.
Meier MH, et al. Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. PNAS 2012. E-pub ahead of print.

Du skal ville et langt liv

Udgivet d. 9. juli 2012

Vi ved fra andre undersøgelser, at stærkt troende mennesker lever et længere og sundere liv end andre, men blot det at ville et længere liv, har åbenbart også betydning.

Vi ved ikke ret meget om i hvilken udstrækning ældre menneskers vilje til at leve påvirker deres livslængde. Derfor besluttede en gruppe forskere tilknyttet universitetet i Helsinki i Finland sig for at undersøge det.

Forskerne rekrutterede 400 hjemmeboende ældre i alderen 75-90 år til en forebyggende undersøgelse af hjerte-karsygdom. 283 af de ældre svarede også på et spørgeskema, hvor de blev spurgt hvor mange år de havde lyst til at leve. Svarede blev inddelt i tre grupper alt efter hvor meget længere de ønsker at leve, og dødeligheden i i tre grupper blev opgjort efter 10 år.

Gruppe 1: Ønske: <5 år mere: Dødelighed: 68.0%
Gruppe 2: Ønske: 5-10 år mere: Dødelighed: 45.6%
Gruppe 3: Ønske: >10 år mere: Dødelighed: 33.3%

Der var ingen forskel i grupperne på de ældres kognitive funktionsniveau eller på graden af depression, men den gennemsnitlige alder var højst i gruppe1 ligesom de ældres egen, subjektive vurdering af deres helbredstilstand var den ringeste i denne gruppe.

Efter af forskerne havde justeret for alder og køn bliver konklusionen alligevel, at der er en stærk sammenhæng mellem ældre menneskers livsvilje og overlevelse, uanset alder, køn og diverse helbredsskavanker.

Ref.
Karppinen H, et al. Will-to-live and survival in a 10-year follow-up among older people. Age Ageing. 2012 Jul 4. [Epub ahead of print]