Sænk risikoen for Alzheimers med tre antioxidanter

aeldre_mand

Alzheimers syge er den mest frygtede af alle demensformer. Velkendte antioxidanter ser dog ud til at kunne hjælpe til at modvirker sygdommen.

En ny meta-analyse viser en sammenhæng imellem øget indtag af vitamin C, vitamin E og beta-caroten og mindsket risiko for Alzheimers syge.

E-vitamin, C-vitamin og betacaroten. I denne rangorden synes tre velkendte vitaminer med antioxidant-effekt ifølge en ny meta-analyse samlet at kunne modvirke udvikling af den frygtede demens-sygdom.

En ny metaanalyse udført af en gruppe kinesiske forskere viser, at man med tre antioxidanter kan sænke risikoen for den frygtede Alzheimers syge. Den mest markante risiko-reduktion opnås med E-vitamin, som mindsker risikoen signifikant med 24%. Dernæst kommer C-vitamin med 17% (signifikant) og tilsidst beta-caroten med 12% (ikke-signifikant). Der indgår ialt syv af de bedste videnskabelige undersøgelser af personer med Alzheimers syge. Alle undersøgelser inddrog indtagelsen af forskellige antioxidanter fra kosten.

Konfliktende resultater
I denne undersøgelse fokuserede forskerne på antioxidant-indtagelse fra kosten. Forskerne indrømmer, at der tidligere har været skuffende videnskabelige resultater med antioxidanter fra tilskud som forebyggelse af denne sygdom, især med E-vitamin. Mulige forklaringer kan være at doseringen og timingen har været forkert, samt at der har været benyttet ubalanceret monoterapi (udelukkende E-vitamin). Den anvendte type af E-vitamin kan ligeledes have spillet en rolle.

En bombe under sundhedsbudgettet
Forekomsten af Alzheimers syge er øget over det seneste årti. Der er i dag 35,6 millioner på verdensplan og 45.000 danskere med sygdommen ifølge WHO. Antallet af personer med  Alzheimers forventes at stige i løbet af de kommende 20 år til et niveau, som vil får udgifterne til vores sundhedsvæsen til alt slå bunden ud af vores økonomi.

Der er blevet forsket meget i mulige årsager til denne sygdom, og forskellige typer af medicin er blevet testet, foreløbig uden succes.

Mulige årsager
Blandt mulige årsager til sygdommen er oxidativ stress samt genetiske og miljømæssige faktorer. En teori går ud på, at der sker en fejl i hjernens forbrændig af sukker, altså en slags sukkersyge, der begrænser sig til hjernen. At oxidativ stress spiller en væsentlig rolle i sygdommens udvikling, bestyrkes med den nye metaanalyse.

Den nyeste forskning peger på, at sygdommen skyldes hjernens nedsatte evne til at udskille affaldsstoffer, når vi sover. Det medfører den velkendte ophobning af proteinstoffer som beta-amyloid og tau samt fedtsyrer.

Hård træning også effektiv
Forskning viser iøvrigt, at hvis vi blot bliver gamle nok, vil vi alle i nogen grad udvikle Alzheimers syge, nogle før, andre siden. Det ser dog ud til, at vi med simple midler han en god chance for at udsætte denne sygdom med velkendte antioxidanter. Hård fysisk træning modvirker også Alzheimers, i det mindste hos mus. I hvor høj grad hård fysisk træning modvirker sygdommens fremadskriden, testes i øjeblikket på personer med Alzheimers i let grad. Hård træning mindsker dog ikke kroppens behov for antioxidanter, tværtimod.

Hvad er Alzheimers?
Alzheimers syge er en neurodegenerativ tilstand karakteriseret ved nedbrydelse af hjernevæv og tab af kognitive funktioner og hukommelse. I hjernen hos Alzheimerpatienter breder ophobninger af proteinet amyloid sig langsomt, hvorved hjernens celler forgiftes og dør. Et andet protein, det såkaldte tau-protein, filtrer sig sammen i hjernecellerne, hvor det blokerer for nogle strukturer kaldet mikrotubuli, som indgår i mange cellulære processer. Nogle forskere knytter ligefrem mikrotubuli til hjernens bevidsthed.

 

Omfattende personlighedsændringer
Alzheimers syge forårsager omfattende personlighedsændringer, men den udvikles langsomt. Fra amyloiden begynder at ophobes i hjernen og til de første symptomer i form af glemsomhed dukker op, kan der gå 25 år. Senere kommer der arbejdsvanskeligheder og depression. På et tidspunkt ved personen ikke, hvad helt almindelige ting skal bruges til, og man skal have hjælp til alt.

 

Kilder

  • Hessel NS. Famlen i mørket. Weekendavisen 16. Nov. 2012
  • Li F-J, et al. Dietary Intaks of Vitamin E, Vitamin C, and Betacarotene and Risk of Alzheimer’s Disease: A Meta-Analysis. J Alz Dis. 2012;31:253-58.
  • Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9(1):13-33.
  • Peng W, et al. Suppression of glymphatic fluid transport in a mouse model of Alzheimer’s disease. Neurobiol Dis. 2016;93:215-25.

Tag trygt din vitaminpille

Mange danske brugere af vitaminpiller går for tiden rundt og er nervøse, fordi de har læst at det kan være livsfarligt at tage vitaminer. Det er det ikke. Den daglige vitaminpille er stadig sund. Der er derfor ingen grund til bekymring. Læs her hvorfor.

Tvivl_valg2-300x273

Kosttilskud eller ej? Bor man i Danmark er det som udgangspunkt vigtigt at tage et dagligt tilskud af i det mindste D-vitamin og selen.

I den senere tid har en gruppe danske forskere med overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet i spidsen lagt  navn til advarsler om, at det kan være livsfarligt at indtage såkaldte antioxidanter i doser, der overstiger indholdet en ganske almindelig multivitaminpille. Ledende medarbejdere fra såvel Kræftens Bekæmpelse som DTU Fødevareinstituttet har ligeledes kritiseret vitaminpiller i medierne. Danske forbrugere af vitaminpiller er forståeligt nok blevet nervøse over dette, men det har de ingen grund til, ligesom de ikke har grund til at stoppe med at anvende deres vitamintilskud. Advarslerne er nemlig baseret på et yderst tyndt grundlag.

En skæv sammenligning
Kort fortalt har forskergruppen udvalgt 78 undersøgelser af vitaminers og/eller mineralers indvirkning på helbredet og gen-analyseret dem for at se, om der var en tendens til øget dødelighed hos brugere af vitaminpiller. Der er dog flere steder, hvor forskerne har lavet nogle tankevækkende ”fodfejl”, som ødelægger sammenligningsgrundlaget.

  • Der er medtaget og lagt stor vægt på undersøgelser, hvor der er anvendt præparater med meget høje doser – det vil sige lægemiddeldoser – af antioxidanter, som intet har at gøre med kosttilskud.
  • Der er medtaget undersøgelser med mennesker, som i forvejen var alvorligt syge. Der er derfor andre faktorer end vitamin-indtag, som kan have påvirket dødeligheden.
  • Forskerne har givet points til de enkelte undersøgelser ud fra kriterier, som er svære at gennemskue. Derved kan forskerne i realiteten give en mere positiv bedømmelse af nogle undersøgelser og en mere negativ af andre – hvilket i høj grad påvirker det ønskede udfald af den samlede analyse.

Positive vitamin-undersøgelser blev vægtet lavt
Resultatet af denne udvælgelsesproces blev da også, at en stor del af de undersøgelser, som har vist en positiv virkning af indtagelse af vitaminpiller, rent faktisk er blevet ”sløret”. Dette kan man blandt andet se med SU.VI.MAX-undersøgelsen fra 2004, hvor mænd, der indtog en kombination af antioxidanter, havde 31% lavere kræftrisiko og 37% lavere dødelighed end mænd, der ikke tog disse tilskud.

Kritik af forskningen
Nogle af de undersøgelser, som de danske forskere iøvrigt har vægtet til fordel for deres argument, har tidligere fået massiv kritik. Det gælder blandt andet en finsk undersøgelse af rygere (ATBC-undersøgelsen), der fik beta-caroten og/eller E-vitamin samt CARET-undersøgelsen med rygere, tidligere rygere og asbestarbejdere, som fik store (isolerede) tilskud af A-vitamin og stoffet betacaroten. Denne forskning er netop blevet kritiseret, fordi den er udført på mennesker, der i forvejen har øget risiko for kræft og død, men også fordi der er anvendt store doser af nogle få vitaminer. Der er i  omtrent samtlige forsøg brugt fra 5 til 20 gange den anbefalede dosering eller mere. Det er i virkeligheden et helt forkert grundlag at bedømme ud fra, da kosttilskud ikke er beregnet til at redde folk fra usunde levevaner eller alvorlig sygdom  men derimod at supplere en ellers sund og forebyggende livsstil.

Æbler og bananer
Det er vigtigt, når man diskuterer vitaminer og andre næringsstoffer, at man ikke blander æbler og bananer. Netop dette gør de danske forskere, DTU og Kræftens Bekæmpelse, når de på baggrund af undersøgelser, der er foretaget med alvorligt syge mennesker, drager konklusioner på vegne af raske personer. På samme måde kan man ikke anvende undersøgelser, hvor der er brugt vitaminer i lægemiddeldoser, som løftestang for argumentet om, at almindelige vitaminpiller med moderate doser kan være farlige. Det er blandt andet disse fejl, som er med til at svække de danske forskeres kritiske udmelding over almindelige vitaminpiller, som kan købes i håndkøb.

Hvad skal forbrugere gøre?
Som forbruger kan det være svært og til tider umuligt at vide, hvad man skal tro på, når bølgerne går højt i medierne. Der er dog nogle generelle ting, som er vigtige at fremhæve:

  • Der er tale om, at nogle få danske forskere melder ud med en mening, som iøvrigt strider imod langt flere eksperter (herhjemme og i udlandet), som bestemt ikke deler denne holdning og er lodret uenige.
  • Præparater med vitaminer og mineraler sælges lovligt i Danmark, fordi Fødevarestyrelsen efter grundig vurdering har godkendt de doser, de indeholder. Højt-doserede vitaminpiller derimod hører under Lægemiddelstyrelsen (Stærke Vitamin- og Mineralpræparater) og er slet ikke relevante for den kritik, der er fremsat.
  • En lang række undersøgelser viser med statistisk sikkerhed, at korrekt anvendelse af præparater med vitaminer og mineraler kan være med til at forebygge sygdomme, som ellers kan føre til for tidlig død.
  • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har til opgave at vurdere sikkerheden ved fødevarer og herunder kosttilskud har ligeledes vurderet vitaminers positive effekter i forbindelse med den såkaldte anprisningsordning. EFSA har undersøgt om der er videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem blandt andet vitaminer og deres sundhedseffekter, og EFSA har godkendt en række sundhedseffekter for blandt andet de vitaminer som forskergruppen kritiserer.
  • En sund og varieret kost og en sund livsstil i almindelighed er den vigtigste indsats for et godt helbred. Dog kan det være en god ide at supplere sin kost med vitaminer og mineraler, herunder selen og D-vitamin.
  • En ny undersøgelse har vist, at tilskud af D-vitamin kan mindske dødeligheden af hjerte-kar-sygdom og diabetes med 61%. Samtidig viser forskning, at op imod 2/3 af den europæiske befolkning mangler D-vitamin.
  • En relativt ny undersøgelse (meta-analyse) fra England viser, at det kan have en række sundhedsfremmende virkninger at tage selen-tilskud. Undersøgelsen antyder også, at det især er i Europa, at der kan være fordel ved at tage selen.