Hjernen lægger beslag på en femtedel af kroppens samlede energiforbrug og omsætter derfor store mængder glukose.

Vi har ledt efter årsagen til den frygtede demensform Alzheimers syge i mange år. I 2005 fremkom den teori, at Alzheimers syge kunne være en form for lokal sukkersyge i hjernen. Det åbner op for en mulig rolle for chromtilskud som led i forebyggelse af denne udbredte demensform.

Forsøg med rotter, hvis hjerneceller fik blokeret adgangen af insulin har vist, at hjernecellerne blev ødelagt, rotterne blev desorienterede, og deres hjerner begyndte at vise tegn på Alzheimers. De svækkede hjerneceller magter ikke at neutralisere de frie radikaler, der skabes. Der opstår oxidativ stress og aflejringer af amyloidt plak med efterfølgende dannelse af uopløselige fibre i hjernecellerne.

Den tredje sukkersyge
Det faktum, at Alzheimers er blevet knyttet til lave insulinniveauer, er årsag til, at stadig flere forskere taler om Alzheimers syge som den tredje sukkersyge. Personer med sukkersyge har mere end dobbelt så høj risiko for at udvikle Alzheimers syge som personer uden sukkersyge. I Alzheimers syge kan der godt være insulin til til stede i blodet, men den fungerer ikke særlig effektivt. Hjernecellerne sulter, når insulinen ikke lukker glukose ind. I stedet kan insulinen skade hjernens små blodkar og eventuelt føre til nedsat blodforsyning til hjernen. I første omgang er det dog sukkerstofskiftet, som er nedsat. Selv i sygdommens tidlige stadier, er hjernens sukkerstofskifte nedsat, og det er i særlig grad de områder af hjernen, der har at gøre med hukommelse og personlighed, der bliver insulinresistente.

Chrom til personer med Alzheimers?
I maj 2009 rapporterede amerikanske forskere, at tilskud af chrom havde hjulpet med at forhindre udvikling af Alzheimers syge hos forsøgsdyr. I en anden undersøgelse af ældre mennesker med hukommelsesproblemer, fik en gruppe tilskud af chrom i tre måneder, mens en anden gruppe fik placebo. Undersøgelsen viste, at gruppen, der havde fået chrom, havde en signifikant forbedret hjerneaktivitet sammenlignet med placebogruppen, da de gennemgik kognitions-tests. Chroms roller er at bistå hormonet insulin med at åbne for adgangen til næring fra blodet til kroppens celler.

Om Alzheimers syge
Alzheimers syge er opkaldt efter den tyske læge Alois Alzheimer. Han var  neuropatolog og blev senere professor i psykiatri. I 1906 beskrev han en 51-årig kvindelig patient, som havde mistet korttidshukommelsen. Hun var desuden mentalt svækket, afstumpet og desorienteret. Før patienten døde fem år senere, kunne hun ikke spise ved egen hjælp og kunne ikke fortælle, hvad helt almindelige hverdagsgenstande hed.

Da doktor Alzheimer efterfølgende undersøgte den afdøde patients hjerne i et mikroskop, opdagede han et stort tab af hjerneceller og nogle karakteristiske forandringer i form af plakdannelse og neurofibrillære sammenfiltringer. Årsagen til disse forandringer har været et mysterium lige siden, men nu er vi måske langt om længe ved at få sporet os ind på årsagen.

Der er to typer af Alzheimers syge. Den tidlige debut, som findes før 65-årsalderen – og som rammer ca. 10% – har sandsynligvis genetiske årsager. Den sene debut efter 65-årsalderen repræsenterer resten på 90% af tilfældene.

Hjernen producerer insulin
I de senere år har det vist sig, at hjernen faktisk påvirkes af insulin, og eksperimenter i cellekulturer har vist, at  signaler fra insulin-receptorer på nerveceller kan have en indvirkning på dannelse og udvikling af neurale kredsløb.

Insulin-receptorer i hjernen synes også at spille en vigtig rolle – ikke kun i hjernens udvikling tidligt i livet – men også i sygdomsprocesser, der normalt forekommer sent i livet. Mennesker med fremskreden diabetes lider af hukommelsestab og nedsat kognition, muligvis fordi deres insulin-receptorers evne til at signalere i hjernen er ændret, synaptiske forbindelser er ødelagt, og fordi hjernens kredsløb ikke fungerer optimalt.

Faktisk er det ikke enestående, at nervesignalstoffer produceres flere forskellige steder i kroppen. Hjerne-signalstoffer som serotonin og dopamin dannes for eksempel også i tarmen.

Sammenholder vi vores forholdsvis nye erkendelse om hjernens behov for insulin med den begrænsede mængde forskning, der foreligger om chroms rolle i hjernen, så peger alt i retning af, at chrom har en stor rolle at spille i fremtidig forebyggelse og behandling af Alzhermers syge.

Hvad er  insulin
Insulin er et hormon, som udskilles direkte til blodet og som medvirker til at lukke glukose (blodsukker)  ind i kroppens celler. Det er et relativt simpelt molekyle, som består af 51 aminosyrer. Det kan også kaldes et peptid.

Indtil for få år siden mente man, at insulin kun blev produceret  i nogle specielle celler kaldet betaceller i bugspytkirtlen, men nu har man opdaget, at visse dele af hjernen også producerer insulin.

Insulin er også nødvendigt for produktionen af nervesignalstoffer. De er nødvendige for, at nervecellerne kan kommunikere med hinanden. Insulin stimulerer også de mange funktioner, der er nødvendige for at danne nye erindringer og løse opgaver, der kræver indlæring og hukommelse.