Pycnogenol er god støttebehandling til børn med ADHD

Naturmidlet pycnogenol har en god effekt mod ADHD ifølge spørgeskema-undersøgelser og stort set ingen bivirkninger.

En belgisk undersøgelse har vist, at fyrrebark-præparatet pycnogenol kan være effektiv til at håndtere hyperaktivitet og impulsivitet hos børn i alderen seks til tolv år uden mange af de bivirkninger, der opleves ved en mere konventionel behandling med lægemidlet methylphenidat. Effekten af behandlingerne blev vurderet via observationer og feedback fra lærere og forældre.

Undersøgelsen, som var dobbelt-blindet og placebokontrolleret, blev udført af forskere fra universitetet i Antwerpen. De sammenlignede effekten af pycnogenol med lægemidlet Medikinet, hvor det aktive stof er methylphenidat og med placebo. Der indgik 88 børn med ADHD i undersøgelsen (gennemsnitsalderen var 10 år). De blev tilfældigt fordelt til en af de tre grupper i 10 uger. Børn under 30 kg fik 20 mg pycnogenol om dagen, og børn over 30 kg fik 40 mg om dagen. Doseringen af methylphenidat for børn under og over 30 kg var henholdsvis 20 mg/dag og 30 mg/dag.

Lærere og forældre udfyldte forskellige spørgeskemaer ved undersøgelsens start og efter fem og ti uger. Nogle af de kriterier der skulle vurderes omfattede vanskeligheder med at følge instruktioner, besvær med at organisere opgaver og aktiviteter, at tumle med hænder eller fødder eller vride sig i sædet og afbryde eller trænge ind på andre.

Lærergruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 29% i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 45% med methylphenidat og et fald på 5% med placebo)
  • Et fald på 34% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 36 % med methylphenidat og et fald på 1% stigning med placebo)
  • Et fald på 25% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 52% med methylphenidat og et fald på 9% med placebo).

Forældregruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 11% fald i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% fald med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo)
  • Et fald på 12% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% med methylphenidat og en stigning på 2% med placebo)
  • Et fald på 10% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 29% med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo).

Bivirkninger
Vi ser, at lægemidlet giver en bedre effekt på de målte områder, men effekten af pycnogenol er stadig betydelig. Med hensyn til bivirkninger, som også blev monitoreret af forskerne, så rapporterede de, at methylphenidat var forbundet med fem gange flere uønskede virkninger end for pycnogenol. Foskerne bemærkede, at medicinen forårsagede appetitløshed og vægttab, hvilket ikke var tilfældet i pycnogenol-gruppen.

Konklusion
Forskerne konkluderer, at i behandling af ADHD til børn og især i folkeskolemiljøet, har fyrrebark-ekstrakt (pycnogenol) vist sig at være et godt alternativ til methylphenidat for dem, der er villige til at vente nogle ekstra uger på en virkning. I disse overvejelser bør indgå pycnogenols næsten fuldstændige mangel på bivirkninger.

Kort om pycnogenol
Pycnogenol er et varemærkeregistreret, standardiseret, naturligt planteekstrakt, der stammer fra barken af strandfyr (Pinus pinaster), som vokser langs kysten i det sydvestlige Frankrig. Barken indeholder en unik kombination for forskellige aktive plntestoffer somi en række undersøgelser har vist at have forskellige helsefremmende virkninger.

Refs.

https://www.nutraingredients.com/Article/2022/10/19/pine-bark-extract-may-help-manage-adhd-for-children-study
Weyns A-S et al. Clinical Investigation of French Maritime Pine Bark Extract on Attention-Deficit Hyperactivity Disorder as compared to Methylphenidate and Placebo: Part 1: Efficacy in a Randomised Trial. J Funct Foods 2022;97.105246.

Barkekstrakt forebygger blodpropper

Pixabay_tree

Pycnogenol udvindes af den friske bark fra en særligt fyrretræ, Pinus pinaster, der vokser i Frankrig. Barken indeholder en række plantestoffer i form af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer med flere basale egenskaber for sundheden: Det er en stærk antioxidant, det er antiinflammatorisk, det hjælper til at danne kollagen og hyaluronsyre, det hjælper blodkarvæggen i dets produktion af signalstoffet nitrogenoxid, som hjælper med at udvide blodårene.

Der kommer stadig forskning, der bekræfter den gunstige effekt af plantestoffet pycnogenol på blodkredsløbet. Det seneste eksempel på dette kommer fra en gruppe forskere fra  Circulation Sciences og Chieti-Pescara Universitetet i Italien som har lavet en seksårig undersøgelse om forebyggelse af dyb venøs trombose, som er blodprop i benet. Der indgik 815 deltagere i undersøgelsen der kom fra forskellige behandlingscentre.

Selv efter den mest effektive konventionelle behandling med blodfortyndende lægemidler, vil et sted mellem 30 – 50% af personer med dyb venøs trombose opleve en række mere eller mindre alvorlige følgesymptomer i form af sår på underbenene, ødemer, smerter, kløe, gangbesvær og misfarvninger af huden.

Det der gør denne forskning så vigtig er, at forskerne hidtil ikke har haft noget stof til behandling af tilbagevendende dyb venøs trombose eller symptomer fra senfølger af trombose. Et andet vigtigt aspekt er, at forskerne fulgte deltagerne i hele seks år.

Undersøgelsen var retrospektiv, dvs. at forskerne indhenter allerede eksisterede patientoplysninger, som de bygger videre på. Deltagerne kunne inddeles i fem forskellige behandlingsgrupper:

  1. En kontrolgruppe der kun fik elastikbind og en række kontrolmålinger (222 deltagere)
  2. En Aspiringruppe der fik 100 mg aspirin hver aften. (202 deltagere)
  3. En Pycnogenolgruppe der fik 200 mg pycnogenol hver aften. (137 deltagere)
  4. En Ticlopidingruppe der fik 250 mg dagligt. Det er blodfortyndende medicin der ikke markedsføres i DK. (121 deltagere)
  5. En Sulodexidgruppe der fik 500 enheder (ULS) dagligt, et inflammationshæmmende og blodfortyndende kombinationspræparat der ikke markedsføres i DK. (133 deltagere)

Pycnogenol overlegen
Forskerne kunne konkludere, at pycnogenol var den mest effektive behandling af dyb venøs trombose og især af efterfølgende symptomer, fordi dette tilskud nedsatte forekomsten af tilbagevendende trombose med klar statistisk sikkerhed. 5,8% af deltagerne i pycnogenolgruppen oplevede tilbagevendende symptomer mod 17,2% i kontrolgruppen. Forekomsten af følgesymptomer efter trombose var 6,5% i pycnogenolgruppen mod 19,8% i kontrolgruppen. Sammenlignet med alle grupper havde pycnogenolgruppen den laveste procenttdel af trombosetilfælde.

Aspirin
Aspirin er ineffektivt hos 31% af personer med dyb venøs trombose og 24% bør ikke anvende det på grund af kendt intolerance eller bivirkninger. 12% må afbryde behandlingen efter nogle ugers brug på grund af uforudset intolerance. 6% af personer på aspirin oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose.

Pycnogenol
Mindre end 1% oplever intoleranceproblemer med pycnogenol. Under 6% på pycnogenol oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose. Forskerne skriver, at man godt kan kombinere pycnogenol og aspirin (100 mg af hver) som muligvis kan give endnu bedre resultater.

Forebyggelse af økonomiklassesyndromet
Det fænomen, at der dannes blodpropper i ben eller hofter under flyrejser, der varer mere end to timer, kaldes også for økonomiklassesyndromet. Navnet skyldes den hypotese, at at de passagerer med mindst benplads ikke bevæger deres ben nok. Men uanset om det er korrekt eller ej, så er det en accepteret kendsgerning, at  nedsat bevægelse af benene i længere tid uanset årsag øger risikoen for at udvikle en blodprop. Man kan også have en øget risiko af genetiske årsager.

De propper der dannes, kan vandre op i hjernen og være dødbringende.

Pycnogenol har længe være anvendt til at forebygge udvikling af økonomiklassesyndromet. Her er en vejledning:

  1. 2-3 timer før afrejse tag 200 mg pycnogenol
  2. 6 timer senere tag 200 mg pycnogenol
  3. Næste dag tag 100 mg pycnogenol

Nogle begynder med en forbehandling 1 -2 uger før rejsen med for eksempel 80 mg pygnogenol dagligt. Husk at tage pycnogenol med et stort glas vand.

Referencer
Belcaro G, et al. Prevention of recurrent venous thrombosis and post-thrombotic syndrome. Minerva Cardioangiol. 2018;66(3):238-245.

Belcaro G, et al. Treatment of Chronic Venous Insufficiency and Prevention of Economy Class Syndrome. In: Botanical Medicine in Clinical Practice. Ed. Ronald R. Watson & Victor R. Preedy. CAB Int. 2008.

Klik her for at søge mere information om pycnogenol

Håb for ufrivilligt barnløse

Stock_Pregnant_Woman

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.


Hormonforstyrrende stoffer

Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det  forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen.  Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Sædceller

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

  • Mindst 2 ml sæd.
  • Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.
  • Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig
  • Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor


Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Arginin
Sædvæsken indeholder op til 80% af denne aminosyre.Tilskud kan hjælpe på motilitetsproblemer i sæden. Pas dog på hvis manden har Herpes-virus i kroppen, som bruger arginin til at formere sig.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antallet af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Sædcelle

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

En ny måde at tackle hedeture på

Klimakteriet

Danske kvinder har gennemsnitligt deres sidste menstruation i starten af 50erne, men for enkelte kan den indtræffe op mod 10 år før eller senere.

Kvinder i overgangsalderen lider ofte af hedeture og vågner badet i sved om natten, men ny forskning viser, at den populære bark-ekstrakt Pycnogenol kan hjælpe.

Mange kvinder i overgangsalderen oplever jævnligt at vågne midt om  natten badet i sved, men måske kan de redde nattesøvnen og mere  endnu ved at tage et dagligt tilskud af Pycnogenol, som er en  veldokumenteret bark-ekstrakt i pilleform. En ny undersøgelse, som  forskere fra Keiju Medical Center i Japan har udført, viser, at 12 ugers  Pycnogenol-behandling har en signifikant forbedrende effekt blandt  andet på symptomer som nattesved og hedeture. Undersøgelsen er  offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Reproductive Medicine.

Effektivt mod søvnløshed
Ialt 170 kvinder i overgangsalderen blev udvalgt til at deltage i  undersøgelsen. De blev tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene i  tre måneder fik 60 mg Pycnogenol dagligt, og den anden fik  tilsvarende snydepiller (placebo).

Forskerne observede ingen hormonel indvirkning af Pycnogenol-tabletterne, da der ikke kunne observeres signifikant forskel på de to grupper, hvad angik follikel-stimulerende hormon (FSH), insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1), estradiol (et østrogen-lignende
hormon) m.v. Derimod observerede forskerne, at Pycnogenol var  særligt effektivt til at forbedre blodomløbet samt at modvirke  søvnløshed.

Under normale omstændigheder varer overgangsalderen fire år i  gennemsnit og er karakteriseret ved en række ubehagelige symptomer  som hedeture, søvnløshed, nattesved, uregelmæssig hjerterytme,  angst, depression og hukommelsesbesvær.

Kilde:
Kohama, et al. Effect of Low-dose French Maritime Pine Bark Extract on Climacteric Syndrome in 170 Perimenopausal Women – A Randomized, Double-blind, Placebo-controlled Trial. The Journal of Reproductive Medicine 2013;58:39-46

Den japanske undersøgelse er den første, som viser, at Pycnogenol er en sikker og effektiv behandling af problemer i forbindelse med overgangsalderen.

 

Hvad er Pycnogenol?
Pycnogenol er en patenteret ekstrakt fremstillet af barken fra Fransk Strandfyr (Pinus pinaster). Ekstrakten indeholder nogle biologisk aktive flavonoider, som blandt andet er kendt for at forbedre blodomløbet, beskytte og understøtte kollagen-protein, reducere inflammation og forebygge allergi.