Forskere finder livsforlængende effekt af to velkendte stoffer

Udgivet d. 31. august 2022

Skandinavisk forskning har vist, at længerevarende tilskud med selen og Q10 styrker kromosomernes telomerer, mindsker hjerte-kar-dødelighed og giver sandsynligvis derfor et længere liv.

Forskere har i et nyt studie opdaget, at længerevarende tilskud af sporstoffet selen og coenzymet Q10 medførte længere telomerer og mindre hjerte-kardødelighed sammenlignet med dem, der ikke fik disse tilskud.

Telomerer er enderne på cellernes kromosomer. De består af en lang række ens base-sekvenser. Hver gang kroppens celler deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når en celle har delt sig et vist antal gange, er dens telomerer derfor slidt væk, hvorefter cellen degenererer og mister evne til at dele sig eller dør. Faktorer som oxidativ stress og inflammation medvirker også til nedslidning af telomererne ved celledeling.

I studiet indgik i alt 443 ældre mænd og kvinder, hvor forskerne undersøgte undersøgte telomerlængden af deres hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar. Længden af de hvide blodlegemers telomerer er en pålidelig markør for telomerernes længde i resten af kroppen. Det er samtidig en metode til vurdering af kroppens biologiske alder.

Korte telomerer er blevet knyttet til aldring og hjerte-karsygdom.

Tilskud gav længere telomerer
Efter 42 måneder med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram Q10 tog forskerne blodprøver fra deltagerne. De viste en signifikant mindre nedslidning af telomererne og en nedsat forekomt af hjerte-kardødelighed hos de deltagere, der havde fået selen og Q10 sammenlignet med gruppen der havde fået uvirksomme placebo-tilskud. Effekten blev set hos både mænd og kvinder.

Nytten af selen
Sporstoffet selen er kendt som en vigtig komponent i vores immunsystem og forsvar mod oxidativ stress samt mod skadevirkning fra forurening med kviksølv. Det er vigtigt for vores stofskifte og for mænds produktion af sædceller. Endelig har vi brug for selen til dannelse af hår og negle.

Det er kendt, at europæere generelt har for lave selenværdier. Selens telomerforkortende virkning menes at ske ved antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer og ved at øge cellernes produktion af telomerase, et enzym, der modvirker telomerforkortelsen.

Nytten af Q10
Dette coenzym fungerer som en vigtig antioxidant i kroppen og som en uundværlig komponent i cellernes energiproduktion. Et særligt selenholdigt protein, TXNRD1, sørger for, at Q10 omdannes til en antioxidant i kroppen.

Vi ved også, at kroppens Q10-produktion falder med stigende alder. Studiet kan tolkes derhen, at når kroppen får tilstrækkeligt med selen og coenzym Q10, kan det forlænge livet. Det er tidligere vist, at denne kombination mindsker hjerte-kardødeligheden, nedsætter biomarkører relateret til inflammation, nedsætter oxidativ stress, bedrer blodkarrenes funktion og regulerer mikro-RNA.

Man kunne kalde denne kombination af selen og Q10 for antiaging eller i det mindste en aldersoptimering. Det er til gavn for alle ældre, at de kan øge deres chance for flere gode år. Der er ikke er tale om bivirkningsfyldt medicin, men derimod sikre og velafprøvede tilskud, der kan fås som kosttilskud. Det er også godt nyt for samfundet, hvis andelen af hjerte-karsygdom, som er den førende dødsårsag blandt ældre, blev mindre.

Ref.
Opstad TB, et al. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality—Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients 2022;14(16):3346.

Vi ældes med forbløffende forskellig hastighed

Udgivet d. 8. juli 2015

Gæt en alder! Biologisk set ældes vi med meget forskellig hastighed. Skyldes det gener, livsstil eller en kombination?

I år 2050 vil der være over tre gange så mange 80+ årige end i dag, det vil sige omkring 400 millioner globalt. I takt med at verdens befolkning bliver ældre, øges andelen af sygdomme og handicap samt de forbundne omkostninger. Den mest effektive metode til at reducere sygdom, handicap og sundhedsbudget på, er ved at forsinke forfaldet og forlænge andelen af sygdomsfrie år. Her er selve aldringsprocessen en nøgle til at forlænge andelen af sunde leveår. Ikke mindst gen-forskerne er i fuld sving, og de har gjort nogle interessante opdagelser.

En international forskergruppe har fulgt 954 personer fra samme by i New Zealand, som alle blev født i årene 1972- 73 og som endnu ikke havde udviklet aldersrelaterede sygdomme. Gruppen af forsøgsdeltagere fik undersøgt 18 forskellige markører for aldring tre gange. Første gang da de var 26 år og dernæst da de var 32 og 38 år. Disse markører var vægt, lunger, hjerte, lever, nyrer, tandkød, immunforsvar og telomer-længde m.fl.

Den sidste analyse viste, at i en alder på 38 år, varierede deltagernes biologiske alder fra at være i slutningen af 20erne til næsten 60 år. Nogle af deltageres aldringsproces var næsten gået i stå i de år, undersøgelsen havde varet, hvorimod andre blev næsten tre biologiske år ældre for hvert kronologisk år der gik. Nogle var biologisk set så ældede, at de var ved at være modne til pension. Der så hærgede ud og manglede vitalitet. Dem med den ældste, biologiske alder havde en tendens til at score dårligere i test af hjernefunktion, og så havde de et svagere greb. Hos flertallet var der dog kun et par års forskel mellem deres kronologiske og deres biologiske alder.

Raske yngre bedre til aldersforskning
Forskerne har været meget overraskede over at finde så store forskelle i den biologiske alder så tidligt i livet. Når man leder efter årsagerne til aldring, undersøger man typisk dyr og ældre personer, idet man ikke har har forventet at kunne finde brugbare data til aldersforskning hos så realtivt unge mennesker. Problemet med at studere aldring hos ældre mennesker er, at mange lider af aldersrelaterede sygdomme. Aldersrelaterede forandringer i kroppens funktion sætter ind og øges tidligt i livet, og sygdom ælder og påvirker kroppens organer før personerne får en diagnose, hvilket gør det mere vanskeligt at intervenere.

Det som denne undersøgelse viser er, at i stedet for at studere ældre personer, bør man i fremtiden fokusere mere på yngre personer, når man vil forske i aldringsprocessen og effektiviteten af forskellige terapier mod aldring.

Belsky DW, et al. Quantification of biological aging in young adults. PNAS 2015. E-pub ahead of print.

Voksne stamceller er særlige celler, som i kraft af deres celledelinger vedligeholder kroppens andre typer af celler, der har en begrænset levetid.
Med stigende alder mister de voksne stamceller i vores krop efterhånden deres evne til at fungere optimalt, og der ophobes mutationer i vores genom. Disse defekter påvirker vores biokemi på forskellig vis og medfører en nedsat regenerationsevne, stresstolerance og organfunktion samt en øget risiko for udvikling af aldersassocierede sygdomme og cancer. Vedligeholdelse af genomet synes at være yderst vigtigt for at bevare stamcellernes funktion og reducere risikoen for såkaldte dysfunktioner og sygdomme.

Burkhalter MD. et al. Genome instability of ageing stem cells—Induction and defence mechanisms. Ageing Research Reviews 2015;23:29–36

Vitaminer og mineraler mod genetiske defekter
Forskningen i menneskets genom er som nævnt i fuld sving, og analyser bliver stadig billigere. Jasper Rine er professor i molekylær cellebiologi ved Berkeley University og forsker i menneskets genom. Rine og hans kolleger opdagede for nogle år siden, at mange genetiske forskelle medfører, at folks enzymer er mindre effektive end normalt, og at simple tilskud med vitaminer ofte kan gøre disse mangelfulde enzymer fuldt funktionsdygtige. Rine og kolleger vurderer, at en gennemsnitlig person har fem sjældne, muterede enzymer og måske andre knap så sjældne varianter som ville kunne forbedres med vitamin- eller mineraltilskud.
De fleste forskere mener, at skadelige mutationer disfavoriseres af evolutionen, men Rine har påpeget, at det kun gælder for mutationer, der påvirker reproduktionen. Mutationer der påvirker vores sundhed senere i livet, fjernes ikke effektivt af evolutionen og kan forblive i vores genom til evig tid.

Det var en tidligere professor ved Berkeley, Bruce Ames, der inspirerede Rine til at forske i mikronæringsstoffers påvirkning af enzymer. Ames opdagede i 1970erne, at mange bakterier, som ikke kunne producere en specifik aminosyre, blev i stand til det, når de fik mere vitamin B6.

Forskere regner med, at det en dag vil blive almindeligt at rekvirere individuelt tilpassede tilskud af vitaminer og mineraler baseret på personens genom og enzymprofil. Forskningen har været i gang i en del år. Man har taget specifikke gener ud og indsat dem i gærceller for at se, hvad disse gener gjorde, men effekten af enkelte gener alene tegner ikke det fulde billede. Det menneskelige genom rummer cirka seks milliarder DNA-basepar, som alle kan rammes af mutationer. Der kan i princippet være et sted mellem tre og seks millioner forskelle i DNA-sekvensen mellem to tilfældige mennesker, og variationsmulighederne er mange.

Det amerikanske militær forsker i optimering af soldaters ydeevne ved hjælp af vitaminer.

Denne forskning har været støttet af det amerikanske militærs afdeling for avanceret forskning, DARPA. Da soldater under tiden opererer under ekstreme forhold, spiller soldaternes fysiologi en stor rolle. Derfor er militæret interesseret i at vide om vitaminer kan optimere defekte enzymsystemer med henblik på fremstilling af tilskud der kan optimere soldaternes præstationer.

Om denne forskning, hvis den viser sig succesfuld, også vil komme almindelige mennesker til gode eller om den klassificeres som hemmelig, kan kun tiden vise.

Sanders R. Press Release. Personal genomes may lead to personalized vitamin supplements. UC Berkeley News 02 June 2008

Klik her for at søge mere info om vitaminers virkninger

Kunsten at blive gammel

Udgivet d. 29. april 2015

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

Lad være med at ryge
Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al. Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study. PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere