Magnesium sænker risikoen for hjertesygdom og sukkersyge

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

En gruppe kinesiske forskere har gennemgået en række videnskabelige undersøgelser af hjerte-karsygdom og type-2 sukkersyge  med sammenlagt over 1 million deltagere. De undersøgelser der indgik i studiet havde det til fælles, at de også rummede data om deltageres indtagelse af magnesium. Det er der kommet nogle interessante sammenfald ud af, idet forskerne kunne konkludere, at en daglig forøgelse af magnesium i kosten sænkede risikoen for at udvikle hjertesvigt, slagtilfælde, type 2-diabetes og generel risiko for at dø.

Mere nøjagtigt analyserede forskergruppen data om kostens magnesiumindhold og kronisk sygdom fra 40 videnskabelige undersøgelser udgivet fra 1999 til 2016 med samlet deltagelse af mere  end en million personer i ni lande.

Det samlede resultat af forskernes undersøgelse viser, at for hver 100 mg daglig forøgelse af magnesium i kosten var risikoen for at få hjertesvigt nedsat med 22% og risikoen for slagtilfælde var nedsat med 7%.  Risikoen for type-2-diabetes var nedsat med 9% og den generelle dødsrisiko var nedsat med 10%. Med hensyn til risikoen for type-2-diabetes så var den relative risiko sænket med hele 26%, når man sammenlignede dem med det højeste daglige magnesiumindtag med dem med det laveste.

Undersøgelsen er ikke noget endegyldigt bevis for, at magnesium direkte forbygger sygdom, da det er et såkaldt observationsstudie, men det peger på en sandsynlig sammenhæng ikke mindst fordi tidligere undersøgelser af magnesium har peget i samme retning.

Om magnesium
Mineralet magnesium er det er det tredjehyppigste grundstof i Jordens kappe. Hos mennesker er det er et biologisk aktivt stof, som er afgørende for liv. Det skyldes, at alle celler behøver magnesium idet det indgår som en afgørende cofaktor for hundredevis af enzymer involveret i sukkerstofskiftet samt produktionen af proteiner og nukleinsyrer. Dermed er kroppens muskelfunktion også afhængig af magesium.
Det vurderes at forekomsten af magnesiummangel i den generelle befolkning udgør fra 2,5% til 15%. Den hyppigste årsag til mangel på magnesium er en magnesiumfattig kost, men sygdom, høj alkoholindtagelse og stress øger også risikoen for mangel.
De bedste kostkilder til magnesium er fuldkorn, grøntsager, frugt og nødder.

 

Ref.
Fang X, et al. Dietary magnesium intake and the risk of cardiovascular disease, type 2 diabetes, and all-cause mortality: a dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. BMC Med. 2016;14(1):210.

Klik her for at søge mere information om magnesium.

 

Kunsten at blive gammel

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

  1. Lad være med at ryge
  2. Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
  3. Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
  4. Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
  5. Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Bliznakov_graf

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder  blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al.  Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study.  PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere

Den perfekte hjertemedicin?

Pixabay_Experiment

Q10 er et meget sikkert stof, selv i høj dosering

Et stærkt hjerte er afgørende for helbredet, og det er netop mangel på pumpekraft, som bevirker, at hjertesvigt-patienter forfalder så hurtigt. I årtier har digoxin været det hyppigst anvendte hjertestyrkende medikament, men en ny undersøgelse har kastet lys på et helt nyt stof, som er særlig interessant, fordi det sænker dødeligheden, styrker hjertet og tilsyneladende ikke har bivirkninger.

Hjertet er vores ubetinget vigtigste organ, eftersom det forsyner hele kroppen med blod og ilt. Hjertemusklen kræver enorme energi-mængder for at kunne trække sig rytmisk sammen dag og nat hele livet. Folk med hjertesvigt går relativt hurtigt i fysisk forfald, netop fordi deres hjerte ikke kan klare sin opgave. Af den grund behandler man dem med såkaldte inotrope lægemidler, som er medikamenter, der indvirker på muskelsammentrækning, navnlig i relation til hjertemuskulaturen. Positive inotrope lægemidler får hjertet til at trække sig sammen med større kraft, hvorimod negative intrope lægemidler gør det modsatte og får hjertet til at slappe af. Ifølge de gældende amerikanske og europæiske retningslinier for behandling af hjertesvigt er digoxin det eneste positive inotrope lægemiddel, som kommer i betragtning, eftersom det ikke øger dødeligheden og i realiteten mindsker de hospitalsindlæggelser, som en forværring af hjertesvigtssymptomerne normalt ville føre til.

En helt ny brik
I mellemtiden er der sket det interessante, at der er en helt ny brik i spil. Det drejer sig om et naturligt stof, coenzym Q10, som har vist at kunne styrke hjertemusklen samtidig med at mindske risikoen for hjerte-relateret dødelighed. I den nyligt offentliggjorte Q-Symbio undersøgelse af coenzym Q10 som behandling ved hjertesvigt, der gav overskrifter i hele verden, så man, hvordan dette naturligt forekommende, vitamin-beslægtede stof reddede liv og gav svækkede hjerter deres styrke igen. Der var 43% færre hjerte-relaterede dødsfald blandt de forsøgsdeltagere, som tog 3 x 100 mg coenzym Q10 (Myoqinon) dagligt sammenligned med dem, der fik identiske snydekapsler med inaktivt stof (placebo). Derudover var en massiv reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i Q10-gruppen.

Skal anbefalingerne ændres?
Det store spørgsmål er, om denne undersøgelse er tilpas solid til at danne grundlag for en ændring af de nuværende retningslinier for behandling af hjertesvigt. Overlæge, dr. med., Svend Aage Mortensen, hjertelæge fra Hjertecentret på Rigshospitalets Kardiologiske Afdeling, som stod i spidsen for Q-Symbio, har kigget nærmere på dette og fremhæver den dokumenterede effekt og høje sikkerhed som nogle af de vigtigste fordele ved coenzym Q10.   Ligeledes fremhæver han, at hvor digoxin har en begrænset sikkerhedsprofil, er coenzym Q10 et sikkert stof og kan bedst beskrives som et indirekte positivt inotropt lægemiddel på grund af stoffets evne til at genskabe energiomsætningen i mitokondrierne. Dette fører til forbedret hjertemuskelfunktion og positivt udfald i forbindelse med hjertesvigt. Sådan skrev Dr. Mortensen i en opfølgningsartikel til hans undersøgelse (1).

Mange gode argumenter
Der synes at være mange gode argumenter for at introducere coenzym Q10 som et supplement til den konventionelle behandling af hjertesvigt, især med tanke på stoffets sikkerhed og virkning. Spørgsmålet er, om disse fordele overskygges af en af Q-Symbios kritikpunkter, nemlig det relativt lave antal forsøgsdeltagere (420 ialt)?
For at svare på det spørgsmål har Dr. Mortensen vendt blikket tilbage i tiden til 1987, hvor ACE-hæmmeren enalapril blev medtaget i de nye retningslinier for behandling af hjertesvigt. Det videnskabelige grundlag for at inkludere dette lægemiddel i hjertesvigt-behandlingen var en undersøgelse med 253 deltagere. Hvis dette kunne få læger til at ændre anbefalingerne for næsten 30 år siden, burde et veludført forsøg med 420 deltagere kunne gøre det samme idag, skulle man mene.

Ref.
1) Mortensen SA, et al. The mitochondria in heart failure: a target for coenzyme Q10 therapy? Clin Pharmacol Ther. 2014;96(6):645-7.

Hvad siger andre kardiologer?

Q-Symbio undersøgelsen er blevet modtaget med stor interesse hos hjertelæger. Her er et udpluk af de udtalelser, som nogle er kommet med:

 

Professor Franklin Rosenfeldt, Kardiolog, Hjertekirurgisk Afdeling, Monash University at The Alfred in Prahran, Melbourne, Australien:
“Jeg føler mig overbevist om, at denne banebrydende undersøgelse vil tilskynde kardiologer til at føje CoQ10 til den medicinske standarbehandling”
 
Steen Stender, forsker i hjertesygdom og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital:
”Undersøgelsen giver anledning til seriøst at overveje at supplere retningslinierne for behandling af hjertesvigt-patienter. Jeg forudser, at Q10-tilskud med tiden bliver gængs behandling på verdensplan for disse patienter.”
(Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag den 10. oktober 2014)

 

Kristian Thygesen, overlæge, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital
”Resultat er opmuntrende og peger mod en mulig fremtidig behandling. Så det er bestemt godt nyt til folk, der oplever hjertesvigt. Men resultatet skal sandsynligvis bekræftes med et større studie, hvis Q10 skal blive en del af de internationale retningslinier og standarbehandlingen af patienter med hjertesvigt.”
(”Kosttilskuddet Q10 forlænger hjertepatienters liv”, www.videnskab.dk, 8. november 2014)

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt!

Multivitaminer gavner mere end du tror

Pillsandcapsules

Forskerne kan nu bekræfte mange menneskers erfaringer og mavefornemmelse, at det gavner at tage et dagligt multivitamintilskud.

Mange tager en daglig multivitamin – nogle gør det blot for en sikkerheds skyld – og det viser sig at være en rigtig god ide. Selv om multivitaminer med eller uden mineraler fra tid til anden er blevet udråbt som overflødige, peger forskning på klare fordele i at supplere kosten. Senest har et forskningsprojekt fra USA vist, at kvinder kan nedsætte deres risiko for hjertesygdom med mere end 35% med en daglig multivitamin med mineraler i mere end tre år.

Undersøgelsen blev lavet af Dr. Regan Baily og kolleger fra en række sundhedsinstitutioner i USA. Forskerne analyserede data fra NHANES III-undersøgelsen, der foregik i perioden 1988-1994. Herfra indgik data fra 8678 personer i alderen 40 år som ikke tidligere havde haft hjerte-karsygdom.

Data viste, at over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 18 år, var der ingen overordnet sammenhæng mellem brugere og ikke-brugere af multivitamin og mineraltilskud. Men da forskerne fokuserede på, hvor længe brugerne havde taget deres tilskud fandt de, at risikoen  var reduceret med 35% hos personer som havde brugt multivitamin-mineraltilskud i mere end tre år sammenlignet med ikke-brugere, men denne sammenhæng gjaldt kun for kvinder, ikke mænd.

Også gavn for mænd
En tilsvarende, manglende effekt af multivitaminer mod hjerte-karsygdom er tidligere set for mænd i en undersøgelse kaldet PHS II, hvor der indgik 14.641 mandlige læger. Til gengæld viste denne undersøgelse at  multivitaminerne  med høj statistisk sikkerhed nedsatte deres risiko for at udvikle kræft med otte procent. Undersøgelsen viste samtidig, at hos de forsøgsdeltagere, der tidligere havde haft kræft, blev deres risiko for at dø af kræft nedsat med hele 27%. Dette resultat var næsten statistisk sikkert (marginalt).

En mindre, dobbelt-blindet undersøgelse fra 2005 af Dr. Klaus Witte og kolleger viste, at ældre patienter der tog multivitaminer med Q10 ud over deres lægeordinerede medicin i en periode på ni måneder forbedrede deres hjertefunktion og livskvalitet.

Synergiske effekter af næringsstoffer
Når man tager mange aktive stoffer samtidig, ved man ikke hvilke af stofferne der virker, om det kun er nogle få eller kombinationen af få eller mange stoffer, der er ansvarlig for virkningen. Derfor foretrækker forskere normalt kun at lave undersøgelser med ét eller kun få aktive stoffer. Alligevel kan det i nogle tilfælde være uhensigtsmæssigt eller blot mindre effektivt kun at benytte et enkelt stof til at korrigere for et enkelt symptom i tilfælde hvor der er flere forskellige symptomer. De aktive næringsstoffer i multivitaminer har synergiske effekter som kan forbedre stoffernes nyttevirkning i kroppen. Man får således ikke de samme resultater ved at undersøge de enkelte vitaminer og mineraler hver for sig, som hvis de undersøges i kombination.

Fra undersøgelser med enkelte næringsstoffer ved vi, at nogle af disse stoffer er bedre dokumenteret end andre mod eksempelvis hjerte-karsygdom. De mest imponerende resultater er opnået med coenzym Q10, hvilket er set i Q-symbio- og KiSel-10 undersøgelserne. Der er god synergi mellem Q10 og selen og aminosyren carnitin. Andre stoffer der på forskellig vis har vist at kunne gavne hjertefunktionen er for eksempel magnesium, vitamin C, vitamin D, vitamin E samt zink. Vi ved også, at svær mangel på vitamin B1 forårsager hjertesvigt.

Refs.
Bailey RL, et al. Multivitamin-Mineral Use Is Associated with Reduced Risk of Cardiovascular Disease Mortality among Women in the United States. The Journal of Nutrition 2015. Epub ahead of print.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men. The Physicians’ Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA 2012;308(18):1871-80.
Witte K.K.A, et al. The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. Eur Heart J. 2005;26(21):2238-44.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.

Klik her for at søge mere info om emnet

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-Symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon Q10 til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!

Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Brystsmerter

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk  hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Bald

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen  mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!

For lidt D-vitamin skader hjertet

Hjertepuls

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.