Multivitaminer nedsætter hjernens aldring

Ældre spiser

En amerikansk undersøgelse viser, at ældre opretholder en bedre kognitionsevne med et dagligt multicitamin-mineral-tilskud.

En undersøgelse kaldet ”COSMOS-Mind” der blev påbegyndt i 2016 med deltagelse af 2262 kvinder og mænd over 65 år uden demens har vist, at daglig indtagelse af multivitaminer i tre år er knyttet til en 60% nedsættelse af kognitiv aldring. Denne effekt var særlig tydelig hos patienter med hjerte-karsygdom.

COSMOS-Mind er en amerikansk observationsundersøgelse af en endnu større undersøgelse, der sammenligner virkningerne af et dagligt tilskud af 500 mg kakaoekstrakt og et standard multivitamin-mineral med placebo på mere end 21.000 ældre deltagere med hjerte-karsygdomme og kræft.

Hos de deltagerne der også fik et dagligt tilskud af kakao-flavanoler, så man ingen statistisk sikker forskel på dem der fik kakao og placebo. Der blev med andre ord ikke set en effekt af kakaoekstrakt på den kognitive funktion.
Omvent så forskerne en positiv effekt hos den gruppe der fik multivitaminer i forhold til placebogruppen. Effekten toppede ved to års indtagelse, hvorefter den var stabil over tid.

Delstudiet blev afsluttet i september 2021, men forskerne vil lave en opfølgning i tre år herefter. Der er således endnu ikke udgivet en videnskabelig artikel om undersøgelsen, men ovenstående resultater blev præsenteret på den 14. konference (CTAD) om Alzheimers sygdom som blev afholdt i Boston november 2021.

Forskerne konkluderer blandt andet, at multivitamin-mineral-tilskud er en sikker og let tilgængelig intervention til beskyttelse af ældres kognitive funktion.

Så måske skulle vi tage en pakke multivitaminer med, når vi besøger familemedlemmer på plejehjemmet i stedet for eller sammen med en æske chokolade.

Ref.
Baker L. et al. OC11 – Impact of cocoa flavanols and multivitamins on cognitive function: findings of the cocoa supplement and multivitamin outcomes study of cognition (COSMOS – MIND).Conference abstract from JPAD 4/2021:s19-20.

Ældre europæere mangler vitaminer og mineraler

Pixabay_elderly1

Risikoen for at mangle vigtige mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler stiger med alderen. Især efter de 65 år er det vigtigt at være opmærksom på at få nok. Her kan et dagligt kosttilskud være en hjælp.

En tysk befolkningsundersøgelse viser, at over halvdelen af ældre tyskere mangler D-vitamin, mens en fjerdel ikke får tilstrækkeligt vitamin B12. Undersøgelsen fandt desuden mangler på jern og folat. Forskerne anerkender gavnen af tilskud med til de ældre.
Da ældre tyskere er sammenlignelige med ældre danskere, er undersøgelsens resultater også relevante herhjemme.

Forskere fra Helmholtz Zentrum München, som er et tysk forskningscenter for sundhed og miljø, undersøgte blodprøver fra mere end 1000 ældre tyskere mellem 65 og 93 år, hvor de målte mængden af D-vitamin, folat, vitamin B12 og jern.

Undersøgelsen fandt, at 52% af deltagerne manglede D-vitamin og 27,3% manglede vitamin B12. Derudover havde 11% et lavt niveau af jern og 8,7% havde lavere niveauer af B-vitaminet folat.

Andelen af mænd der tog tilskud af de aktuelle næringsstoffer lå mellem 2,8% og 9,5%. Andelen af kvinder der tog disse tilskud lå mellem 3,9% og 19,2%. Heraf fremgår det, at kvinderne er mere opmærksomme på kosttilskud end mænd.

Baggrund
Det vurderes, at omkring 2 milliarder mennesker i både udviklingslande og udviklede lande har mangler på vitaminer og mineraler. Forskerne kalder det en skjult form for sult som har negative konsekvenser for helbredet og i særlig grad for ældre mennesker.

Ældre med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og frakturer, nedsat muskelmasse og -styrke med mere.

B-vitaminerne folat og B12 er i særlig grad nødvendige for stofskiftet og dannelse af DNA. Derudover er mangler knyttet til degenerative sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kognitiv nedsættelse og knogleskørhed.

På verdensplan er jernmangel blandt de mest udbredte ernæringsmangler. Her er konsekvensen anæmi og en forøget risiko for at udvikle demens i alderdommen.

I en europæisk befolkning, hvor levetiden stiger, er denne situation ekstra relevant. Optagelse, aktivering og dermed udnyttelse af madens næringsstoffer falder i takt med at vi bliver ældre. Hos småtspisende ældre øges risikoen endnu mere for ikke at få tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer. Det er velkendt, at mangel på mikronæringsstoffer er særlig udbredt hos gruppen 65+ og endnu mere hos personer i firserne. Seniorer på 85 år og derover var dobbelt så tilbøjelige til at have lave niveauer af D-vitamin, folat og B12 i forhold til de yngre.  Det øger risikoen for aldersrelaterde sygdomme. Livskvaliteten sænkes og landets udgifter til sundhedsvæsenet stiger.

Kosttilskud kan hjælpe
Forskerne anerkender, at tilskud med de nævnte næringsstoffer kan hjælpe de ældre. Hvad angår jerntilskud anbefaler forskerne, at det tages i samråd med en læge, idet fejldosering af jerntilskud kan medføre forstoppelse og ubehag.

Ref.
Conzade R, et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients. 2017;9(12).

Klik her for at søge mere information om vitamintilskud!

Zink styrker ældres immunforsvar

Zinkimmunforsvar

Forskning tyder på, at ældre er særligt sårbare over for immunsvækkende zinkmangel. Det skyldes at de ældre spiser en mere zinkfattig kost og samtidig har en aldersbetinget ringere optagelse af mineralet. Men også en række andre er i risikozonen. Noget som et organisk zinktilskud nemt kan rette op på.

Forskning har fundet en sammenhæng hos ældre der knytter et lavt indtag af mineralet zink til funktionen af deres immunforsvar og kronisk sygdom.

Et forskerteam anført af professor Emily Ho fra Oregon State University har vist at zink påvirker, hvordan kroppens immunforsvar reagerer på stimulering og blandt andet styrer graden af inflammation i kroppen. Hvis vi mangler zink, opstår der immundefekter, og de celler der styrer inflammation i kroppen reagerer anderledes, hvorved der aktiveres betændelsesreaktioner i kroppen, som er fundamentet for kronisk sygdom.

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at undersøge cellekulturer og gamle mus.

Vi har behov for regelmæssig tilførsel af zink, fordi kroppen ikke lagrer nogen betydende mængde zink. Ældre er ofte dobbelt udsatte for zinkmangel, fordi de ikke spiser lige så meget zinkholdig mad som yngre, og derudover er deres zinkoptagelse nedsat.

Man får ikke noget præcist billede af kroppens zinkstatus fra en blodprøve, da det meste af kroppens zink befinder sig inde i kroppens celler.

Det anslås at ca. 12% af USAs befolkning ikke får tilstrækkeligt zink i deres kost. Hos ældre over 65 år er der ca. 40% der ikke får tilstrækkeligt zink.

 

Andre med behov for ekstra zink
Det er dog ikke kun alderdom, der søger risikoen for zinkmangel. Ensidige kostvaner, alkoholisme og leversygdom, nogle vanddrivende lægemidler og antibiotika samt en dårligt reguleret sukkersyge, øger ifølge Netdoktor kroppens udskillelse af zink.

Zink i kosten
Zink findes især i kød, indmad, fisk, frø, især græskarkerner, nødder, brune ris

Myndighedernes anbefaling
I Danmark blev den anbefalede daglige tilførsel af zink til voksne for nogle år siden sat ned fra 15 mg til 11 mg for mænd og 8 mg for kvinder, hvilket har medført, at hvor mange tidligere ikke formåede at få den anbefalede mængde zink, så anses tilførslen i dag at være tilstrækkelig.

Zink som kosttilskud
Zink i form af kosttilskud er bedst i form af organisk bundet zink, for eksempel zinkgluconat. En daglig tilførsel på 15 mg til voksne er stadig en fornuftig dosering for mange. Zinktilskud kan tages til maden eller forskudt for maden – gerne om aftenen, idet zink øger funktionen af nervesignalstoffet GABA, som har en beroligende og afslappende virkning.


Alternativ zink-test

Vi ved at zink blandt andet påvirker smagssansen. Der findes en lav-teknologisk zinktest, som i alternative kredse bruges som en vejledende test for zinkmangel. Testen har i kontrollerede tests vist en rimelig god pålidelighed på mellem 70 og 100 procents nøjagtighed, men falske negative eller positive kan ikke udelukkes.

Zinktesten består af en særlig form for zinksulfat (ZnSo4 7H20) opløst i destilleret vand. Styrken er 0,1 %. Man tager hvad der svarer til at snapseglas af væsken og skyller det rundt i munden i 5-10 sekunder hvorefter det kan synkes eller spyttes ud. Der skelnes herefter mellem fire smagsoplevelser:

  1. Hvis det ikke smager af noget tolkes det som udpræget zinkmangel.
  2. Hvis det er smagløst i begyndelsen, men senere opleves som som en  “tør”, “lodden”, “mineralsk”, “bagepulver-agtig”, eller”sød”  smag, tolkes det som zinkmangel.
  3. Hvis der er en umiddelbar kraftig, men ikke nødvendigvis særlig ubehagelig smag som tiltager, tolkes det som ingen zinkmangel.
  4. Hvis der er en øjeblikkelig, ubehagelig smag, hvor personen kun ønsker at skylle munden med vand, tolkes det som ingen zinkmangel og en god zinkstatus.

Refs.
Wong CP, et al . Zinc deficiency enhanced inflammatory response by increasing immune cell activation and inducing IL6 promoter demethylation. Mol Nutr & Food Res. 2015;59(5):991-9.
Gruner T, et al. The accuracy of the Zinc Taste Test method. J Altern Complement Med. 2012;18(6):541-50.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud

Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativ stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

B-vitaminer gavner plejehjemsbeboere

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

En videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af vitamin B6, folinsyre og vitamin B12er i stand til at forbedre de kognitive evner og nedsætte graden af depression og mængden af stoffet homocystein i blodet hos en gruppe ældre plejehjemsbeboere der led af mild kognitiv svækkelse.

Undersøgelsen der stammer fra Korea, var et mindre forsøg med ialt 48 ældre over 65 år. De blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i to grupper med hver 24 deltagere, hvor den ene gruppe fik et B-vitaminkompleks og den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik et uvirksomt tilskud.

Forsøgsperioden varede i 12 uger. Resultaterne viste, at efter undersøgelsens afslutning opnåede deltagere i B-vitamin-gruppen en klart bedre score i tests der viste deres mentale formåen sammenlignet med kontrolgruppen. B-vitamingruppen havde også mindre depression og deres homocysteinniveau var lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsens resultat støtter tidligere undersøgelser, der har vist, at vitamintilskud kan forbedre kognitionsevnen og forebygge demens.

Af ukendte årsager oplyser forskerne ikke, hvor stor en B-vitamin-dosering der indgik i undersøgelsen, blot at doseringen har kunnet rummes i en enkelt daglig tablet, som deltagerne tog en halv time efter morgenmaden. På baggrund af undersøgelsens resultat, har forskerne tænkt sig at lave en større undersøgelse der skal bekræfte resultatet.

Homocystein og risikoen for demens
Det er tidligere blevet diskuteret i hvor høj grad niveauet af stoffet homocystein i blodet har at gøre med svind af hjernevæv og efterfølgende nedsatte kognitive evner. Resultaterne fra tidligere undersøgelser har været blandede. Den store Framingham-undersøgelse har tidligere vist, at niveauer over 14 mmol per liter serum fordoblede risikoen for at udvikle demens. Det normale niveau af homocystein er under 10 µmol/l. Niveauet af homocystein er med andre ord værd at tage alvorligt.

HOMOCYSTEIN
Homocystein er en ikke-gavnlig aminosyre som dannes i kroppen som følge af det normale stofskifte. Homocystein kan imidlertid omdannes til den gavnlige aminosyre methionin, hvis vi har nok af visse vitaminer. Det drejer sig primært om vitaminerne B6, folsyre og B12. Nyere forskning tyder endvidere på, at også C-vitamin kan omdanne homocystein.

 

Ref.
Lee H.K, et al.  Effects of Multivitamin Supplements on Cognitive Function, Serum Homocysteine Level, and Depression of Korean With Mild Cognitive Impairment in Care Facilities. J Nurs Scholarsh. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer og homocystein

Forskning støtter ældres gavn af kosttilskud

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dagligt vitamin- og mineraltilskud kan forbedre ældre menneskers helbred og dermed livskvalitet.

Ældre mennesker har en generelt større risiko for ernæringsmangler end yngre voksne. Det skyldes helt normale aldersrelaterede forandringer så som for eksempel aftagende muskelmasse et fald i kroppens væskeindhold, et fald i knogletætheden og en stigning i andelen af den samlede mængde kropsfedt, såvel som fysiologiske udfordringer forbundet med kroniske og akutte medicinske tilstande. Nogle ældre er desuden meget småtspisende, hvilket i særlig grad bidrager til risikoen for ernæringsmangler, da vores behov for essentielle næringsstoffer ikke falder med stigende alder, nærmere tværtimod.

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud til ældre ikke per automatik skal ses som en erstatning for sunde spise – og drikkevaner, mentale udfordringer og motion, men at de kan yde et vigtigt supplement til at sikre, at kroppen har de redskaber den skal bruge til at opretholde ældres sundhed.

I det følgende nogle få eksempler på tilskud der har vist sig at kunne forebygge og i nogle tilfælde afhjælpe en række aldersrelaterede skavanker.

Kognition
En undersøgelse har vist, at et lavt indhold af vitamin D i kroppen var forbundet med et hurtigt fald i den kognitive funktion hos ældre med forskellig etnisk herkomst, herunder farvede amerikanere og personer fra spansktalende lande, hvoraf mange enten har et lavt indhold af D-vitamin eller en decideret mangel. Vi mangler endnu at få fastslået, om tilskud af D-vitamin er i stand til at bremse denne kognitive tilbagegang (1).

Muskelstyrke
D-vitamin har imidlertid mange andre funktioner i kroppen, blandt andet. Mangler forårsager også nedsat muskelfunktion og muskelsvaghed, der øger risikoen for frakturer. Denne risiko kan sænkes med D-vitamintilskud (2).

Immunforsvar
Det er velkendt, at alder i sig selv er knyttet til et nedsat immunforsvar. Det vil eksempelvis betyde, at mængden af antistoffer efter en influenza-vaccination generelt ikke er så høj som hos yngre. I en undersøgelse fra 1999 viste en fransk forskergruppe i et stort dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg som varede i to år, at sporstofferne zink og selen var bedst blandt de afprøvede kosttilskud til at forbedre en stor gruppe ældre plejehjemsbeboeres immunrespons efter en vaccination. Forskerne bag undersøgelsen skriver i deres konklusion, at resultatet kan have stor betydning for folkesundheden ved at reducere sygeligheden fra luftvejsinfektioner (3).

Søvnkvalitet
Med alderen opstår der flere ændringer i kroppen, som øger risikoen for en eller anden form for søvnforstyrrelse. Næsten 50% af ældre voksne lider af søvnløshed, har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt uden at føle sig udhvilede.
I et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg deltog 46 ældre patienter, både mænd og kvinder, hvor halvdelen fik 500 mg magnesium dagligt og den anden halvdel placebo dagligt i otte uger.
Ved forsøgets afslutning kunne forskerne konstatere, at selvom den tid de to gruppe tilbragte i sengen var den samme, så var magnesiumgruppens effektive sovetid blevet forbedret (4).

Energi
Mangel på et hvilket som helst essentielt næringsstof kan i princippet medføre energimangel. En del ældre er småtspisende og lider af mangel på energi, nogle lider ligefrem af decideret udmattelse. B-vitaminerne er generelt knyttet til kroppens energistofskifte, hvorfor et B-kompleks vil kunne gavne. Manglende energi kan også  skyldes ophobede defekter i cellernes energiproducerende mitokondrier. Tilskud af coenzym Q10 kan forebygge skader efter oxidativ stress i disse mitokondrier, samt medvirke til en øget energiproduktion i kroppens celler og dermed mere mærkbar energi til de ældre (5).

Blodtryk
En sådan øget energiproduktion i kroppens celler har også andre konsekvenser for ældres helse og livskvalitet end øget energi. Q10 har blandt andet potentialet til at sænke et forhøjet blodtryk uden at sænke et normalt blodtryk – og vel at mærke uden bivirkninger af betydning (6). Her kan magnesium også hjælpe (7).

Unaturligt at tage kosttilskud?
Der er med andre ord gode argumenter for, at ældre tager en daglig multivitamin med mineraler samt et Q10-tilskud. Man kunne hævde, at det er unaturligt ikke at få alle sine næringsstoffer fra kosten alene, men er det realistisk? Næppe! Elektrisk lys efter mørkets frembrud er heller ikke naturligt. Alligevel er det de færreste, der ville undvære det – slet ikke når livskvaliteten forbedres mærkbart af det.

Refs.

1. Miller JW, et al. Vitamin D Status and Rates of Cognitive Decline in a Multiethnic Cohort of Older Adults. JAMA Neurol 2015;72(11):1295-1303.
2. Glerup H, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med. 2000;247(2):260-8.
3. Girodon F, et al. Impact of Trace Elements and Vitamin Supplementation on Immunity and Infections in Institutionalized Elderly Patients. Arch Intern Med. 199; 159:748-754.
4.  Abbasi B, et al. The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. J Res Med Sci. 2012;17(12):1161-9.
5. The emerging role of coenzyme Q-10 in aging, neurodegeneration, cardiovascular disease, cancer and diabetes mellitus. Curr Neurovasc Res. 2005;2(5):447-59.
6. Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
7. Sanjuliani AF, et al. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol. 1996;56(2):177-83.

Klik her for at søge mere information om forskning i kosttilskud!

Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Pixabay_Old_Woman

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier  af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Vi ældes med forbløffende forskellig hastighed

Pixabay_Man

Gæt en alder!  Biologisk set ældes vi med meget forskellig hastighed. Skyldes det gener, livsstil eller en kombination?

I år 2050 vil der være over tre gange så mange 80+ årige end i dag, det vil sige omkring 400 millioner globalt. I takt med at verdens befolkning bliver ældre, øges andelen af sygdomme og handicap samt de forbundne omkostninger. Den mest effektive metode til at reducere sygdom, handicap og sundhedsbudget på, er ved at forsinke forfaldet og forlænge andelen af sygdomsfrie år. Her er selve aldringsprocessen en nøgle til at forlænge andelen af sunde leveår. Ikke mindst gen-forskerne er i fuld sving, og de har gjort nogle interessante opdagelser.

En international forskergruppe har fulgt 954 personer fra samme by i New Zealand, som alle blev født i årene 1972- 73 og som endnu ikke havde udviklet aldersrelaterede sygdomme. Gruppen af forsøgsdeltagere fik undersøgt 18 forskellige markører for aldring tre gange. Første gang da de var 26 år og dernæst da de var 32 og 38 år. Disse markører var vægt, lunger, hjerte, lever, nyrer, tandkød, immunforsvar og telomer-længde m.fl.

Den sidste analyse viste, at i en alder på 38 år, varierede deltagernes biologiske alder fra at være  i slutningen af 20erne til næsten 60 år. Nogle af deltageres aldringsproces var næsten gået i stå i de år, undersøgelsen havde varet, hvorimod andre blev næsten tre biologiske år ældre for hvert kronologisk år der gik. Nogle var biologisk set så ældede, at de var ved at være modne til pension. Der så hærgede ud og manglede vitalitet. Dem med den ældste, biologiske alder havde en tendens til at score dårligere i test af hjernefunktion, og så havde de et svagere greb. Hos flertallet var der dog kun et par års forskel mellem deres kronologiske og deres biologiske alder.

Raske yngre bedre til aldersforskning
Forskerne har været meget overraskede over at finde så store forskelle i den biologiske alder så tidligt i livet. Når man leder efter årsagerne til aldring, undersøger man typisk dyr og ældre personer, idet man ikke har har forventet at kunne finde brugbare data til aldersforskning hos så realtivt unge mennesker. Problemet med at studere aldring hos ældre mennesker er, at mange lider af aldersrelaterede sygdomme. Aldersrelaterede forandringer i kroppens funktion sætter ind og øges tidligt i livet, og sygdom ælder og påvirker kroppens organer før personerne får en diagnose, hvilket gør det mere vanskeligt at intervenere.

Det som denne undersøgelse viser er, at i stedet for at studere ældre personer, bør man i fremtiden fokusere mere på yngre personer, når man vil forske i aldringsprocessen og effektiviteten af forskellige terapier mod aldring.

Belsky DW, et al. Quantification of biological aging in young adults. PNAS 2015. E-pub ahead of print.

Voksne stamceller er særlige celler, som i kraft af deres celledelinger vedligeholder kroppens andre typer af celler, der har en begrænset levetid.
Med stigende alder mister de voksne stamceller i vores krop efterhånden deres evne til at fungere optimalt, og der ophobes mutationer i vores genom. Disse defekter påvirker vores biokemi på forskellig vis og medfører en nedsat regenerationsevne, stresstolerance og organfunktion samt en øget risiko for udvikling af aldersassocierede sygdomme og cancer. Vedligeholdelse af genomet synes at være yderst vigtigt for at bevare stamcellernes funktion og reducere risikoen for såkaldte dysfunktioner og sygdomme.

Burkhalter MD. et al. Genome instability of ageing stem cells—Induction and defence mechanisms. Ageing Research Reviews 2015;23:29–36

 

Vitaminer og mineraler mod genetiske defekter
Forskningen i menneskets genom er som nævnt i fuld sving, og analyser bliver stadig billigere. Jasper Rine er professor i molekylær cellebiologi ved Berkeley University og forsker i menneskets genom. Rine og hans kolleger opdagede for nogle år siden, at mange genetiske forskelle medfører, at folks enzymer er mindre effektive end normalt, og at simple tilskud med vitaminer ofte kan gøre disse mangelfulde enzymer fuldt funktionsdygtige. Rine og kolleger vurderer, at en gennemsnitlig person har fem sjældne, muterede enzymer og måske andre knap så sjældne varianter som ville kunne forbedres med vitamin- eller mineraltilskud.
De fleste forskere mener, at skadelige mutationer disfavoriseres af evolutionen, men Rine har påpeget, at det kun gælder for mutationer, der påvirker reproduktionen. Mutationer der påvirker vores sundhed senere i livet, fjernes ikke effektivt af evolutionen og kan forblive i vores genom til evig tid.

Det var en tidligere professor ved Berkeley, Bruce Ames, der inspirerede Rine til at forske i mikronæringsstoffers påvirkning af enzymer. Ames opdagede i 1970erne, at mange bakterier, som ikke kunne producere en specifik aminosyre, blev i stand til det, når de fik mere vitamin B6.

Forskere regner med, at det en dag vil blive almindeligt at rekvirere individuelt tilpassede tilskud af vitaminer og mineraler baseret på personens genom og enzymprofil. Forskningen har været i gang i en del år. Man har taget specifikke gener ud og indsat dem i gærceller for at se, hvad disse gener gjorde, men effekten af enkelte gener alene tegner ikke det fulde billede. Det menneskelige genom rummer cirka seks milliarder DNA-basepar, som alle kan rammes af mutationer. Der kan i princippet være et sted mellem tre og seks millioner forskelle i DNA-sekvensen mellem to tilfældige mennesker, og variationsmulighederne er mange.

Pixabay_soldiers

Det amerikanske militær forsker i optimering af soldaters ydeevne ved hjælp af vitaminer.

Denne forskning har været støttet af det amerikanske militærs afdeling for avanceret forskning, DARPA. Da soldater under tiden opererer under ekstreme forhold, spiller soldaternes fysiologi en stor rolle. Derfor er militæret interesseret i at vide om vitaminer kan optimere defekte enzymsystemer med henblik på fremstilling af tilskud der kan optimere soldaternes præstationer.

Om denne forskning, hvis den viser sig succesfuld, også vil komme almindelige mennesker til gode eller om den klassificeres som hemmelig, kan kun tiden vise.

Sanders R. Press Release. Personal genomes may lead to personalized vitamin supplements. UC Berkeley News 02 June 2008

Klik her for at søge mere info om vitaminers virkninger

Kunsten at blive gammel

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

  1. Lad være med at ryge
  2. Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
  3. Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
  4. Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
  5. Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Bliznakov_graf

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder  blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al.  Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study.  PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere

Svenske forskere: Q10 og selen øger ældres livskvalitet

Portrait of a senior woman making the victory sign

I den svenske KiSel-10-undersøgelse tog de ældre hver dag to kapsler med 100 mg coenzym Q10 og to tabletter med 100 µg selengær

Ældre mennesker, som tager tilskud af selen og coenzym Q10, kan foruden at halvere antallet af hjerte-karrelaterede dødsfald opnå langt bedre livskvalitet, undgå sygdom og have langt mere energi sammenlignet med de personer, som ikke anvender disse tilskudspræparater.

Da svenske forskere i 2012 offentliggjorde de forbløffende resultater af den såkaldte KiSel-10 undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Cardiology, skabte nyheden overskrifter i medier over hele verden. Ved at give ældre mennesker en daglig kombination af selen og coenzym Q10 lykkedes det forskerne at reducere de ældres risiko for hjerte-karrelaterede dødsfald med 54%. Desuden styrkede det hjertemuskelfunktionen betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen var selv ganske forbløffet over resultaterne, men historien slutter tilsyneladende ikke her.

Fik det bedre fysisk og psykisk
I en opfølgning eller sekundær analyse af datamaterialet fra det oprindelige studie lykkedes det for de samme forskere at påvise, at de ældre mænd og kvinder, som tog et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10, tilbragte 13% færre dage på hospitalet sammenlignet med dem, der fik identiske snydepiller med inaktivt stof (placebo). Udover dette var livskvaliteten hos de selen- og coenzym Q10-behandlede højere, de klarede sig bedre fysisk, de var mere vitale og havde større psykisk overskud. Ved ganske enkelt at granske det statistiske materiale og anvende nogle andre statistiske metoder fandt forskerne frem til, at der var en række andre fordele ved at tage kombinationen af selen og coenzym Q10, som ikke var blevet observeret i den første undersøgelse.

Nøgleordet hedder prævention
Såvel den originale KiSel-10 undersøgelse som den sekundære opfølgning beviser tydeligt, at selen og coenzym Q10 er vigtige stoffer til forebyggelse af nogle af de problemer, som typisk rammer folk senere i tilværelsen, og som normalt kræver medicinsk behandling eller lægelig overvågning. Med forhøjet energi-niveau og forbedret hjertemuskelfunktion er ældre langt bedre rustet til at fortsætte med deres aktive livsstil, som i forvejen er en vigtig måde at holde kroppen i form på. Dette er ret beset nøglen til effektiv forebyggelse af fysisk og psykisk forfald.

 

Ref.
Johansson P, et al. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 01 Apr 2015.

Læs mere om den oprindelige KiSel-10-undersøgelse her

Klik her for at søge mere info om Coenzym Q10 og selen