Nedsat fødevareallergi med omega 3

Udgivet d. 28. september 2023

Forskning bidrager med endnu en god grund til at gravide får tilskud af omega 3 fedtsyrer. De kan f.eks.. komme fra fiskeolie eller fra visse alger.

En gruppe forskere fra Taipei Medical University i Taiwan besluttede sig for at efterprøve tidligere erfaringer, som har tydet på, at tilskud med omega 3 fedtsyrer kan påvirke immunreaktionen og fødevareallergi gunstigt.

Forskerme sammenholdt data fra 12 randomiserede kontrollerede forsøg i en metaanalyse, der samlet omfattede 3.274 mor-spædbarn-par, ved hjælp af en række databaser.

Syv af undersøgelser havde undersøgt omega-3-tilskud til gravide kvinder, to undersøgelser havde undersøgt tilskud under graviditet og amning, og 3 undersøgelser havde undersøgt tilskud til spædbørn.

Den gennemsnitlige daglige dosering af omega-3 fedtsyrer varierede mellem 492 mg og 3.700 mg for mødrene, mens spædbørnenes daglige indtag varierede mellem 184 og 390 mg.

Omega 3 har en effekt

Den nye metanalyse viser, at moderens tilskud af omega-3 fedtsyrer under graviditet og amning var signifikant forbundet med en nedsat risiko for overfølsomhed over for æg og jordnødder.

Med hensyn til forholdet mellem dosering og effekt, blev der set et fald på 3,2% i risikoen for overfølsomhed over for æg med hver 100 mg omega 3 daglig i løbet af de første tre år. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der var en vis variation i doseringer og varighed af deltagernes omega 3 -indtagelse.

Virkningen af mødrenes omega-3-tilskud de første tre år af deres barns liv og den efterfølgende periode var imidlertid meget forskellige. Den nedsatte risiko for overfølsomhed over for æg fortsatte ikke efter de første tre år. Derimod fortsatte den efter de første tre år for jordnødder og cashewmødder.

Konklusion

Forskerne slutter med at konkludere, at det er moderens indtagelse af omega-3-tilskud under graviditet og amning, snarere end børnenes indtagelse i barndommen, der er ansvarlig for den nedsatte risiko for fødevareallergi og fødevareoverfølsomhed hos spædbørn.

Ref.
Huynh LBP, et al. Maternal Omega-3 Supplementation During Pregnancy, but Not Childhood Supplementation, Reduces the Risk of Food Allergy Diseases in Offspring. J Allergy Clin Immunol Pract. 2023;11(9):2862-71.e8.

Søg mere information om fiskeolie her!

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Udgivet d. 18. marts 2013

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7

Allergi – en følge af livsstilen?

Udgivet d. 6. juni 2012

Amish-folket ønsker ikke at eje teknologi, der er opfundet efter det 17. århundrede. Derfor foregår transport blandt andet med hestevogn.

Amish-børn, der vokser op på landet på gårde i det nordlige Indiana i USA, lider sjældnere af astma og allergi end børn opvokset på eksempelvis schweiziske landbrug.

Amish-folket er efterkommere af nogle hundrede schweiziske, franske, tyske og hollandske indvandrere, der kom til Amerika i det 18. og 19. århundrede og på en måde har ladet tiden stå stille. De er især kendt for at fravælge moderne teknologi som blandt andet biler og telefoner, og de benytter sig ikke af elektricitet.

Amish-folket har en højere forekomst af bestemte genetiske lidelser, herunder dværgvækst og forskellige stofskiftesygdomme, en konsekvens af at disse folk kun gifter sig med hinanden. Til gengæld er Amish-børn kendt for næsten ikke at lide af astma og allergi.

Det er i forvejen kendt, at børn der vokser op på en gård på landet, lider mindre af allergi end børn, der vokser op i en by. Forskerne ved ikke præcis hvorfor men tilskriver forskellen, at landbobørnene har kontakt med mikrober fra eksempelvis køer, som styrker kroppens evne til at genkende potentielle sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden at immunsystemet overreagerer, som det gør ved allergiske lidelser. Måske drikker disse børn råmælk, som også tænkes at have en virkning på reguleringen af kroppens immunforsvar. Men det er stadig kun teorier, og der tænkes mange andre forklaringer.

Det er dog en endnu større gåde, at Amish-børn har en lavere forekomst af allergi end selv børn der opvokset på en gård på landet.

Forskere har opdaget, at kun fem procent af Amish-børn er blevet diagnosticeret med astma, sammenlignet med 6,8 procent af børn fra schweiziske landbrug og 11,2 procent af andre schweiziske børn.
Ud af 138 Amish-børn, der fik en hud-priktest for at afgøre, om de var disponerede for allergi, fandt man ligeledes kun 10 børn – eller syv procent – der reagerede positivt på testen. Til sammenligning reagerede 25 procent af schweiziske børn opvokset på en gård og 44 procent af andre schweiziske børn positivt på allergi-testen.

Kilder

Wikipedia
Mark Holbreich M, et al. Amish children living in Northern Indiana have a very low prevalence of allergic sensitization. Letter. J Allergy Clin Immun 2012. Apr. 16. Epub ahead of print