Ingen vej udenom D-vitamintilskud i Danmark

piller-sol-sild

En lille undersøgelse peger på, at D-vitamin i form af kosttilskud er den nemmeste og mest stabile måde at sikre et tilstrækkeligt niveau af dette vigtige vitamin.

En undersøgelse af danskernes D-vitaminniveauer har vist, at 43% har mangel på dette vigtige vitamin. Danmarks Radios nye sundhedsprogram, Sundhedsmagasinet, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Med en lille, men uden tvivl repræsentativ undersøgelse, dokumenterede programmet for det første, at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen, for det andet at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt og endelig, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vi indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter blod. Symptomerne kan være diffuse i form af træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med D-vitaminmangel øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag DRs nye sundhedsmagasin udtænkt en interessant lille undersøgelse, hvor de ønskede at sammenligne effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra et rejsebureau over en periode på 14 dage.

Mange manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev iværksat, fik deltagerne målt deres D-vitaminniveau. Ud af 37 undersøgte havde 16 et lavt D-vitaminniveau, dvs. under den officielle grænseværdi på 50 nmol/l. Disse 16 blev delt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 100 g fed fisk tre gange om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden på denne tid om vinteren

Sol og piller lige effektivt
Undersøgelsen viste, at alle tre grupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en samlet førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Både de to deltagere med det højeste D-vitaminniveu og en deltager uden nogen forbedring kom fra solgruppen, hvilket gør denne løsning lidt usikker. Det fremgik ikke, hvorfor niveauet ikke steg hos denne person. De lysfølsomme ure, som solgruppens deltagere var blevet udstyret med viste, at de i gennemsnit fik 30 timers sol om ugen.

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

Tilskud er god sundhedsøkonomi
I udsendelsen blev overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er jo et voldsomt beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige smallere anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

Nogle ting som sandsynligvis ville have gjort resultatet hos vitamingruppen endnu bedre var, hvis alle piller blev taget til et måltid mad eller der var anvendt et D-vitamintilskud i en kapsel med olie. I udsendelsen ser vi deltagere, der skyllede den anvendte tablet ned mellem måltider med vand. D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor bruge noget fedt for at blive ordentligt optaget. Også af denne grund vil olieholdige kapsler i en god kvalitet være at foretrække frem for tabletter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fisk – en usikker kilde til D-vitamin
Med hensyn til fisk som kilde til D-vitamin, så er det en kendsgerning, at vi får stadig flere fisk fra dambrug, som typisk indeholder langt mindre D-vitamin end fritlevende fisk, som i øvrigt kan være forurende. Under alle omstændigheder er det tæt på umuligt at vide, hvor meget D-vitamin man får fra fisk.

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måde at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis styrke for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager kun hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin.

Så hellere et dagligt D-vitamintilskud til maden!

Se udsendelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZMmce4TF7ZE
Se uddrag fra udsendelsen https://www.youtube.com/watch?v=ZHXMNXdVDZY

Kilk her for at søge mere information om D-vitamintilskud

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Fisk_olie

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

  • Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
  • Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
  • Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7