Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Udgivet d. 21. september 2017

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere. Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Selen forstærker immunforsvaret

Udgivet d. 1. september 2015

Tilstrækkeligt selen i kroppen støtter immunforsvaret og beskytter mod følgerne af af en række virus- og bakterieinfektioner. Blandt andet derfor er selentilskud i lav-selenområder så vigtigt.

Infektioner med vira og bakterier er ofte forbundet med mangler på en række næringsstoffer og ikke mindst sporstoffet selen. Ved selenmangel i kroppen kan ellers harmløse stammer af eksempelvis influenza-virus mutere til meget sygdomsfremkaldende stammer. Det er derfor blevet foreslået at give patienter smittet med influenza A samt HIV tilskud af selen. Derudover synes hele befolknings-grupper fra selenfattige områder have gavn af ekstra selen.

Selen virker i kroppen ved at indgå i en lang række selenoproteiner, hvoraf flere fungerer som antioxidanter. Får vi ikke tilstrækkeligt selen med kosten kan kroppen ikke danne det nødvendige antal selenoproteiner, hvilket igen får konsekvenser for helbredet alt efter hvilke selenoproteiner, det drejer sig om. De forskellige selenoproteiner kræver forskellige mængder selen for at fungere optimalt.

Selen i doseringer op til 200 µg om dagen fremmer blandt andet funktionen af en række hvide blodlegemer, og kroppens selenstatus har betydning for funktionen af både det medfødte og det såkaldte adaptive immunforsvar. Forskning har desuden kunnet vise, at kosttilskud med selen har forbedret tilstanden hos patienter der både var smittet med HIV og tuberkulose.

Jordens selen ulige fordelt
Det gennemsnitlige indtag af selen i Europa er 40 µg dagligt, hvilket svarer til moderat selenmangel. I USA er det gennemsnitlige indtag af selen 93 µg for mænd og 134 µg for kvinder. Forskellen stammer fra landbrugsjordens selenindhold, som er meget ulige fordelt verden over.

Landbrugsjordens selen ender i planter og dyr som forskellige organiske selenforbindelser. Kosttilskud med selen fås både som organisk og uorganisk selen, som enkelte selenforbindelser og som selengær med hele spektret af forskellige selenforbindelser med selenmethionin som det dominerende.

Selv om mangel er det største problem, kan man også få for meget. Den øvre, sikre grænse for selen er sat til 300 – 450 µg selen dagligt.

Hos befolkningsgrupper med moderat selenmangel, som især er blevet observeret i Europa og Afrika samt i dele af Østasien, kunne selen-tilskud fungere som en billig metode til at forstærke behandlingen af virusinfektioner, primært af typen RNA-virus, da vores information om effekten af selen på DNA-virus stadig er for sparsom. Vi har dog forskning fra selenfattige områder af Kina, som har vist, at selentilskud sænkede forekomsten af leverkræft knyttet til smitte med hepatitis B, som skyldes et DNA-virus.

Vi har brug for mere forskning der kan vise en gavnlig effekt af selentilskud mod bakterieinfektioner. Foreløbig er de mest lovende resultater multivitamin-tilskud med selen til patienter smittet med tuberkulose, en sygdom der dræber 2 millioner mennesker hvert år.

Mere end 50% af verdens befolkning har bakterien Helicobacter pylori i den øvre del af deres fordøjelsessystem. Bakterien er involveret i udviklingen af mavesår, betændelse i mavesækken og kræft i mavesækken. Forskning har fundet lave værdier af C-vitamin og vitamin B12 hos patienter med denne infektion. Der er dog ikke lavet nok forskning med selen til denne patientgruppe at konkludere, hvorvidt tilskud vil hjælpe. Vævspræver af maveslimhinden hos patienter der led af mavesækbetændelse, har vist et højt selenindhold, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at kroppen øger dannelsen af selenoproteiner i forsøget på at bekæmpe denne betændelses, hvor mængden af frie radikaler er stærkt forhøjet.

EU-forskergruppe: Selentilskud anbefales
Organisationen EURRECA (EURopean micronutrient RECommendations Aligned) blev finansieret af Europa-Kommissionen i årene 2007-2012. Dens formål var at levere forskningresultater der skulle bruges til at harmonisere de europæiske anbefalinger af mikronærinsstoffer. EURRECA fandt fem områder, hvor selentilskud ville kunne gavne visse befolkningsgrupper. De var:

Forbedret kognition (hos ældre personer over 50 år)
Virusbelastningen og udbrud af AIDS (hos patienter inficeret med HIV)
Immunfunktionen generelt
Fertiliteten (hos mænd)
Kræft (i særdeleshed hos personer med risiko for prostatakræft)

Ref.

Steinbrenner Holger, et al. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv. Nutr. 2015;6:73-82.

Klik her for at søge mere viden om selen og immunforsvaret

Overvind svineinfluenza med selen

Udgivet d. 22. marts 2013

Svineinfluenza-vira, kunstigt farvede.

Ny forskning har vist, at risikoen for at dø af svineinfluenza A (H1N1) er stærkt forøget, hvis blodets selenindhold er lavt. Derimod overlevede smittede med et selenindhold over det anbefalede niveau. Jo mere selen, desto hurtigere rask, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen blev påbegyndt i Mexico under epidemien i slutningen af 2009, hvor en forskergruppe inddrog 40 patienter smittet med H1N1-virus. Der var også en kontrolgruppe på 94 personer som blev inddelt i to grupper: Kontrolgruppe1 bestod af 30 patienter med lungebetændelse som ikke var af typen H1N1 og kontrolgruppe 2 som bestod af 64 patienter med influenza-lignende symptomer, ligeledes fri for H1N1.

Dødelig smitte
At det kan være en alvorlig sag at blive smittet med influenza type H1N1 fremgår af, at 10 af de H1N1-smittede havde brug for ilt og medicin via intubering (en plastikslange i luftrøret). Syv af disse patienter overlevede ikke. Ud af de 40 smittede døde i alt otte. De var alle overvægtige i nogen grad, men kun tre af dem var rygere.

Selen
Sporstoffet selen skiller sig ud som den nok vigtigste faktor, når man skal overleve og komme sig efter smitte med H1N1, og det er tilsyneladende dosis-afhængigt, idet undersøgelsen viste, at hvor gruppen med influenzalignende symptomer havde et lavt selenidhold, lå gruppen med almindelig lungebetændelse lavere, og de H1N1-smittede havde det signifikant laveste indhold af selen i blodet.

Selen indgår i en række vigtige enzymer, blandt andet gluthation peroxidase. Et selenindhold i blodet på 125 µg/l regnes for at være optimalt for aktiviteten af gluthation peroxidase og anvendes som uofficiel markør for et optimalt selenindhold. Alligevel viste det sig, at de der havde et højere indhold end 12,5 µg/dl kom sig hurtigere efter deres sygdom end den gennemsnitlige sygeperiode: 5-7 dage mod normalt 10-12 dage for lungebetændelse og 15-21 dage for dem der var smittet med H1N1. Syv ud af de otte, der ikke overlevede havde selen-niveauer under denne grænseværdi. Fire patienter med komplikationer i form af alvorlig nyresvigt havde de laveste selenværdier.

Graviditet en risikofaktor
Influenza type H1N1 er ekstra farlig for gravide, idet de gravides selen-niveau falder støt under graviditeten. Gravide kommer således hurtig ned på kritisk lave selenværdier, sandsynligvis fordi fosteret tager, hvad det skal bruge.

Selenmangel fremmer virusmutationer
At selenmangel kombineret med en virusinfektion er en yderst uheldig kombination viste forskeren Melinda Beck viste allerede tilbage i år 2000. Hendes museforsøg viste, at mus der manglede selen på meget kort tid var i stand til at forvandle harmløse virus til farlige virus, der forårsagede myocarditis, dvs. betændelse i hjertet. Hendes forsøg viste, at selenmangel fremmer mutationer hos virus, som kan medføre, at de bliver langt farligere end normalt.

Forskerne anbefaler selentilskud
Selv om Mexico City, hvor patienterne kom fra, ikke anses for at være et lav-selen-område, så nævner forskerne, at man fremover bør overveje tilskud med selen til patienter med lungebetændelse, og i særdeleshed til patienter smittet med virus af typen H1N1.

Refs.
Moya M, et al. Potentially-toxic and essential elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sct Rep. 2013. E-pub ahead of print.
Beck MA, et al. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis.2000;182 Suppl 1:S93-6.

Kort om influenza A (H1N1)
Influenza-virus type A (H1N1) stammer fra grise, men er blevet overført til mennesker. Virusset fra 2009 indeholdt DNA fra fire forskellige influenza-stammer. Genetisk var det mest et svinevirus, men der var også sekvenser af fugle- og menneskeinfluenza.
Symptomerne på svineinfluenza er de samme som ved andre typer influenza:
Pludselig opstået feber, ondt i halsen, muskelsmerter, hoste. Der kan også forekomme diarré.
Generelle forholdsregler hvis du opholder dig et sted med høj infektionsfare:
Forbliv indendørs så vidt muligt. Brug handsker udendørs eller hold hænder væk fra alt. Vask hænder ofte. Undgå steder med for mange mennesker og tæt kropskontakt. Brug en ansigtsmaske.

Influenza kommer vidt omkring

Udgivet d. 12. februar 2013

Influenza er yderst smitsomt, og det er vanskeligt at undgå at blive smittet med influenza. Sygdommen overføres fra syge til raske igennem luften.

Den igangværende influenza-epidemi har været vidt omkring men ser heldigvis ud til at have toppet. Vi skal helt tilbage til 2009 for at finde en lignende influenza-aktivitet, skriver Statens Serum Institut i et nyhedsbrev.

Ikke mange er gået fri af smitten. En nylig undersøgelse fra forskere ved Wake Forest School of Medicine viser da også, at mennesker smittet med influenza er i stand til at sende viruspartikler et par meter ud i luften, hvilket er længere end hidtil antaget. En medvirkende årsag kan være, at hovedparten af disse viruspartikler er så uhyre små, at de kan opholde sig længe i luften.

Forskerne undersøgte 94 mennesker, der var indlagt på hospitalet med influenza-lignende symptomer. Som led i undersøgelsen placerede forskerne hver patient i et rum og opsamlede derefter luftprøver i forskellige afstande fra patienten. Luftprøverne blev derefter analyseret for smitsomme partikler.

61 patienter viste sig at have influenza, og ud af disse udledte 26 personer viruspartikler til luften. Hver femte blev betegnet som ekstraordinært smitsomme, idet de udledte op mod 32 gange så mange viruspartikler som de andre. Disse patienter havde også de sværeste influenzasymptomer.

Den konventionelle visdom om influenza er, at den hovedsageligt spredes gennem tæt kontakt med andre og ved at berøre forurenede overflader, hvor virus kan overleve et sted mellem 2-8 timer. Denne undersøgelse tyder på, at den smitsomme afstand er større end vi hidtil har troet.

Kilder
Caroline Breese Hall. InfluenzaVirus: Here, There, Especially Air? Journal of Infectious Diseases 2013. Epub ahead of print.
Statens Serum Institut

Om influenza
Du kan pådrage dig influenza, hvis du indånder viruspartikler eller får dem på hænderne og derefter rører ved øjne, næse eller mund. Influenza smitter også ved direkte kontakt som håndtryk, kys og lignende. Symptomerne bryder ud 1-4 dage efter smitte og består af pludselig feber (over 38°C), muskelsmerter, kulderystelser, hovedpine, ondt i halsen og i nogle tilfælde opkastning og diarré.

Vask hænderne med sæbe og vand, når du kommer i kontakt med en syg person, og når du forlader deres værelse. Undgå at sprede mikroorganismer ved at røre din mund, dæk din næse og mund med en serviet når du nyser / hoster, begræns kontakt med syge mennesker, og hold passende afstand fra dem, der er syge (2 meter).

Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Udgivet d. 2. maj 2012

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
“Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.