Magnesiums vigtige rolle i bekæmpelse af kræft og infektioner

Udgivet d. 8. februar 2022

Forskere har på mus vist, hvordan magnesium forbedrer immunsystemets evne til at eliminere inficerede celler og kræftceller.

Forskning med mus har tidligere vist, at kræft spredes hurtigere i kroppen, når mus fik en kost med et lavt indhold af magnesium. Samtidig fik musene et svækket immunforsvar.

Nu har forskere fra University of Basel, University Hospital Basel og den medicinske afdeling ved University of Cambridge været i stand til at belyse den underliggende mekanisme bag den førnævnte iagttagelse.

Det forskerne har opdaget er, at en type immunceller, kaldet cytotoksiske T-celler eller dræber-T-celler kun kan fjerne kræftceller eller inficerede celler, hvis de har tilstrækkeligt magnesium. Mere specifikt er magnesium vigtigt for funktionen af et overfladeprotein på T-cellerne kaldet LFA-1.

Dette overfladeprotein bruges til at hæfte sig fast på kræftcellen eller den inficerede celle. Uden tilstrækkeligt magnesium er LFA-1-proteinet bøjet på en måde, så hæfteevnen er nedsat. Magnesium sikrer, at proteinet opretholder en position, der gør dets hæfteevne effektiv.

Data fra tidligere kliniske forsøg med immunterapi mod kræft har vist, at et lavt indhold af magnesium i serum var forbundet med en mere aggressiv vækst af kræftceller og kortere overlevelse.

Forskerne har dog stadig brug for mere forskning i magnesiums rolle i kroppens immunforsvar og i bekæmpelsen af kræft. Vi ved at indholdet af magnesium i serum ikke er den mest pålidelige måde at måle kroppens magnesiumindhold på. En fuldblodsanalyse er bedre. Dernæst mangler forskerne at bevise en direkte årsagssammenhæng mellem magnesiummangel og kræftudvikling.

Magnesium er et livsvigtigt makromineral, hvilket vil sige at vi har brug for relativt meget af det for at holde os raske. Fra kosten findes magnesium i størst mængde i nødder, frø, fuldkort, havre, brune ris, bønner, grøntsager, frugt samt fisk og kød. Faktisk er der også noget magnesium i drikkevand.

Udover magnesiums sandsynlige rolle i kræftbekæmpelse er der mange andre gode grunde til at sørge for at få tilstrækkeligt af mineralet.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser i kroppen som er nødvendige for kopiering af DNA, dannelse af proteiner, celledeling, immunregulering, stofskifte, muskelfunktion, elektrolytbalance, aktivering af D-vitamin, knogler og tænder m.v.

Den danske fødevarestyrelse anbefaler, at voksne får i hvert fald 375 mg magnesium dagligt.

Refs.
Lötscher J. et al. Magnesium sensing via LFA-1 regulates CD8 + T cell effector function. Cell 2022. E-pub ahead of print.
foedevarestyrelsen.dk/næringsdeklarationsvejledning

Zink styrker ældres immunforsvar

Udgivet d. 20. september 2017

Forskning tyder på, at ældre er særligt sårbare over for immunsvækkende zinkmangel. Det skyldes at de ældre spiser en mere zinkfattig kost og samtidig har en aldersbetinget ringere optagelse af mineralet. Men også en række andre er i risikozonen. Noget som et organisk zinktilskud nemt kan rette op på.

Forskning har fundet en sammenhæng hos ældre der knytter et lavt indtag af mineralet zink til funktionen af deres immunforsvar og kronisk sygdom.

Et forskerteam anført af professor Emily Ho fra Oregon State University har vist at zink påvirker, hvordan kroppens immunforsvar reagerer på stimulering og blandt andet styrer graden af inflammation i kroppen. Hvis vi mangler zink, opstår der immundefekter, og de celler der styrer inflammation i kroppen reagerer anderledes, hvorved der aktiveres betændelsesreaktioner i kroppen, som er fundamentet for kronisk sygdom.

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at undersøge cellekulturer og gamle mus.

Vi har behov for regelmæssig tilførsel af zink, fordi kroppen ikke lagrer nogen betydende mængde zink. Ældre er ofte dobbelt udsatte for zinkmangel, fordi de ikke spiser lige så meget zinkholdig mad som yngre, og derudover er deres zinkoptagelse nedsat.

Man får ikke noget præcist billede af kroppens zinkstatus fra en blodprøve, da det meste af kroppens zink befinder sig inde i kroppens celler.

Det anslås at ca. 12% af USAs befolkning ikke får tilstrækkeligt zink i deres kost. Hos ældre over 65 år er der ca. 40% der ikke får tilstrækkeligt zink.

Andre med behov for ekstra zink
Det er dog ikke kun alderdom, der søger risikoen for zinkmangel. Ensidige kostvaner, alkoholisme og leversygdom, nogle vanddrivende lægemidler og antibiotika samt en dårligt reguleret sukkersyge, øger ifølge Netdoktor kroppens udskillelse af zink.

Zink i kosten
Zink findes især i kød, indmad, fisk, frø, især græskarkerner, nødder, brune ris

Myndighedernes anbefaling
I Danmark blev den anbefalede daglige tilførsel af zink til voksne for nogle år siden sat ned fra 15 mg til 11 mg for mænd og 8 mg for kvinder, hvilket har medført, at hvor mange tidligere ikke formåede at få den anbefalede mængde zink, så anses tilførslen i dag at være tilstrækkelig.

Zink som kosttilskud
Zink i form af kosttilskud er bedst i form af organisk bundet zink, for eksempel zinkgluconat. En daglig tilførsel på 15 mg til voksne er stadig en fornuftig dosering for mange. Zinktilskud kan tages til maden eller forskudt for maden – gerne om aftenen, idet zink øger funktionen af nervesignalstoffet GABA, som har en beroligende og afslappende virkning.

Alternativ zink-test
Vi ved at zink blandt andet påvirker smagssansen. Der findes en lav-teknologisk zinktest, som i alternative kredse bruges som en vejledende test for zinkmangel. Testen har i kontrollerede tests vist en rimelig god pålidelighed på mellem 70 og 100 procents nøjagtighed, men falske negative eller positive kan ikke udelukkes.

Zinktesten består af en særlig form for zinksulfat (ZnSo4 7H20) opløst i destilleret vand. Styrken er 0,1 %. Man tager hvad der svarer til at snapseglas af væsken og skyller det rundt i munden i 5-10 sekunder hvorefter det kan synkes eller spyttes ud. Der skelnes herefter mellem fire smagsoplevelser:

Hvis det ikke smager af noget tolkes det som udpræget zinkmangel.
Hvis det er smagløst i begyndelsen, men senere opleves som som en “tør”, “lodden”, “mineralsk”, “bagepulver-agtig”, eller”sød” smag, tolkes det som zinkmangel.
Hvis der er en umiddelbar kraftig, men ikke nødvendigvis særlig ubehagelig smag som tiltager, tolkes det som ingen zinkmangel.
Hvis der er en øjeblikkelig, ubehagelig smag, hvor personen kun ønsker at skylle munden med vand, tolkes det som ingen zinkmangel og en god zinkstatus.

Refs.
Wong CP, et al . Zinc deficiency enhanced inflammatory response by increasing immune cell activation and inducing IL6 promoter demethylation. Mol Nutr & Food Res. 2015;59(5):991-9.
Gruner T, et al. The accuracy of the Zinc Taste Test method. J Altern Complement Med. 2012;18(6):541-50.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud

Forskning støtter ældres gavn af kosttilskud

Udgivet d. 12. november 2015

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dagligt vitamin- og mineraltilskud kan forbedre ældre menneskers helbred og dermed livskvalitet.

Ældre mennesker har en generelt større risiko for ernæringsmangler end yngre voksne. Det skyldes helt normale aldersrelaterede forandringer så som for eksempel aftagende muskelmasse et fald i kroppens væskeindhold, et fald i knogletætheden og en stigning i andelen af den samlede mængde kropsfedt, såvel som fysiologiske udfordringer forbundet med kroniske og akutte medicinske tilstande. Nogle ældre er desuden meget småtspisende, hvilket i særlig grad bidrager til risikoen for ernæringsmangler, da vores behov for essentielle næringsstoffer ikke falder med stigende alder, nærmere tværtimod.

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud til ældre ikke per automatik skal ses som en erstatning for sunde spise – og drikkevaner, mentale udfordringer og motion, men at de kan yde et vigtigt supplement til at sikre, at kroppen har de redskaber den skal bruge til at opretholde ældres sundhed.

I det følgende nogle få eksempler på tilskud der har vist sig at kunne forebygge og i nogle tilfælde afhjælpe en række aldersrelaterede skavanker.

Kognition
En undersøgelse har vist, at et lavt indhold af vitamin D i kroppen var forbundet med et hurtigt fald i den kognitive funktion hos ældre med forskellig etnisk herkomst, herunder farvede amerikanere og personer fra spansktalende lande, hvoraf mange enten har et lavt indhold af D-vitamin eller en decideret mangel. Vi mangler endnu at få fastslået, om tilskud af D-vitamin er i stand til at bremse denne kognitive tilbagegang (1).

Muskelstyrke
D-vitamin har imidlertid mange andre funktioner i kroppen, blandt andet. Mangler forårsager også nedsat muskelfunktion og muskelsvaghed, der øger risikoen for frakturer. Denne risiko kan sænkes med D-vitamintilskud (2).

Immunforsvar
Det er velkendt, at alder i sig selv er knyttet til et nedsat immunforsvar. Det vil eksempelvis betyde, at mængden af antistoffer efter en influenza-vaccination generelt ikke er så høj som hos yngre. I en undersøgelse fra 1999 viste en fransk forskergruppe i et stort dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg som varede i to år, at sporstofferne zink og selen var bedst blandt de afprøvede kosttilskud til at forbedre en stor gruppe ældre plejehjemsbeboeres immunrespons efter en vaccination. Forskerne bag undersøgelsen skriver i deres konklusion, at resultatet kan have stor betydning for folkesundheden ved at reducere sygeligheden fra luftvejsinfektioner (3).

Søvnkvalitet
Med alderen opstår der flere ændringer i kroppen, som øger risikoen for en eller anden form for søvnforstyrrelse. Næsten 50% af ældre voksne lider af søvnløshed, har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt uden at føle sig udhvilede.
I et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg deltog 46 ældre patienter, både mænd og kvinder, hvor halvdelen fik 500 mg magnesium dagligt og den anden halvdel placebo dagligt i otte uger.
Ved forsøgets afslutning kunne forskerne konstatere, at selvom den tid de to gruppe tilbragte i sengen var den samme, så var magnesiumgruppens effektive sovetid blevet forbedret (4).

Energi
Mangel på et hvilket som helst essentielt næringsstof kan i princippet medføre energimangel. En del ældre er småtspisende og lider af mangel på energi, nogle lider ligefrem af decideret udmattelse. B-vitaminerne er generelt knyttet til kroppens energistofskifte, hvorfor et B-kompleks vil kunne gavne. Manglende energi kan også skyldes ophobede defekter i cellernes energiproducerende mitokondrier. Tilskud af coenzym Q10 kan forebygge skader efter oxidativ stress i disse mitokondrier, samt medvirke til en øget energiproduktion i kroppens celler og dermed mere mærkbar energi til de ældre (5).

Blodtryk
En sådan øget energiproduktion i kroppens celler har også andre konsekvenser for ældres helse og livskvalitet end øget energi. Q10 har blandt andet potentialet til at sænke et forhøjet blodtryk uden at sænke et normalt blodtryk – og vel at mærke uden bivirkninger af betydning (6). Her kan magnesium også hjælpe (7).

Unaturligt at tage kosttilskud?
Der er med andre ord gode argumenter for, at ældre tager en daglig multivitamin med mineraler samt et Q10-tilskud. Man kunne hævde, at det er unaturligt ikke at få alle sine næringsstoffer fra kosten alene, men er det realistisk? Næppe! Elektrisk lys efter mørkets frembrud er heller ikke naturligt. Alligevel er det de færreste, der ville undvære det – slet ikke når livskvaliteten forbedres mærkbart af det.

Refs.

1. Miller JW, et al. Vitamin D Status and Rates of Cognitive Decline in a Multiethnic Cohort of Older Adults. JAMA Neurol 2015;72(11):1295-1303.
2. Glerup H, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med. 2000;247(2):260-8.
3. Girodon F, et al. Impact of Trace Elements and Vitamin Supplementation on Immunity and Infections in Institutionalized Elderly Patients. Arch Intern Med. 199; 159:748-754.
4. Abbasi B, et al. The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. J Res Med Sci. 2012;17(12):1161-9.
5. The emerging role of coenzyme Q-10 in aging, neurodegeneration, cardiovascular disease, cancer and diabetes mellitus. Curr Neurovasc Res. 2005;2(5):447-59.
6. Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
7. Sanjuliani AF, et al. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol. 1996;56(2):177-83.

Klik her for at søge mere information om forskning i kosttilskud!

Selen forstærker immunforsvaret

Udgivet d. 1. september 2015

Tilstrækkeligt selen i kroppen støtter immunforsvaret og beskytter mod følgerne af af en række virus- og bakterieinfektioner. Blandt andet derfor er selentilskud i lav-selenområder så vigtigt.

Infektioner med vira og bakterier er ofte forbundet med mangler på en række næringsstoffer og ikke mindst sporstoffet selen. Ved selenmangel i kroppen kan ellers harmløse stammer af eksempelvis influenza-virus mutere til meget sygdomsfremkaldende stammer. Det er derfor blevet foreslået at give patienter smittet med influenza A samt HIV tilskud af selen. Derudover synes hele befolknings-grupper fra selenfattige områder have gavn af ekstra selen.

Selen virker i kroppen ved at indgå i en lang række selenoproteiner, hvoraf flere fungerer som antioxidanter. Får vi ikke tilstrækkeligt selen med kosten kan kroppen ikke danne det nødvendige antal selenoproteiner, hvilket igen får konsekvenser for helbredet alt efter hvilke selenoproteiner, det drejer sig om. De forskellige selenoproteiner kræver forskellige mængder selen for at fungere optimalt.

Selen i doseringer op til 200 µg om dagen fremmer blandt andet funktionen af en række hvide blodlegemer, og kroppens selenstatus har betydning for funktionen af både det medfødte og det såkaldte adaptive immunforsvar. Forskning har desuden kunnet vise, at kosttilskud med selen har forbedret tilstanden hos patienter der både var smittet med HIV og tuberkulose.

Jordens selen ulige fordelt
Det gennemsnitlige indtag af selen i Europa er 40 µg dagligt, hvilket svarer til moderat selenmangel. I USA er det gennemsnitlige indtag af selen 93 µg for mænd og 134 µg for kvinder. Forskellen stammer fra landbrugsjordens selenindhold, som er meget ulige fordelt verden over.

Landbrugsjordens selen ender i planter og dyr som forskellige organiske selenforbindelser. Kosttilskud med selen fås både som organisk og uorganisk selen, som enkelte selenforbindelser og som selengær med hele spektret af forskellige selenforbindelser med selenmethionin som det dominerende.

Selv om mangel er det største problem, kan man også få for meget. Den øvre, sikre grænse for selen er sat til 300 – 450 µg selen dagligt.

Hos befolkningsgrupper med moderat selenmangel, som især er blevet observeret i Europa og Afrika samt i dele af Østasien, kunne selen-tilskud fungere som en billig metode til at forstærke behandlingen af virusinfektioner, primært af typen RNA-virus, da vores information om effekten af selen på DNA-virus stadig er for sparsom. Vi har dog forskning fra selenfattige områder af Kina, som har vist, at selentilskud sænkede forekomsten af leverkræft knyttet til smitte med hepatitis B, som skyldes et DNA-virus.

Vi har brug for mere forskning der kan vise en gavnlig effekt af selentilskud mod bakterieinfektioner. Foreløbig er de mest lovende resultater multivitamin-tilskud med selen til patienter smittet med tuberkulose, en sygdom der dræber 2 millioner mennesker hvert år.

Mere end 50% af verdens befolkning har bakterien Helicobacter pylori i den øvre del af deres fordøjelsessystem. Bakterien er involveret i udviklingen af mavesår, betændelse i mavesækken og kræft i mavesækken. Forskning har fundet lave værdier af C-vitamin og vitamin B12 hos patienter med denne infektion. Der er dog ikke lavet nok forskning med selen til denne patientgruppe at konkludere, hvorvidt tilskud vil hjælpe. Vævspræver af maveslimhinden hos patienter der led af mavesækbetændelse, har vist et højt selenindhold, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at kroppen øger dannelsen af selenoproteiner i forsøget på at bekæmpe denne betændelses, hvor mængden af frie radikaler er stærkt forhøjet.

EU-forskergruppe: Selentilskud anbefales
Organisationen EURRECA (EURopean micronutrient RECommendations Aligned) blev finansieret af Europa-Kommissionen i årene 2007-2012. Dens formål var at levere forskningresultater der skulle bruges til at harmonisere de europæiske anbefalinger af mikronærinsstoffer. EURRECA fandt fem områder, hvor selentilskud ville kunne gavne visse befolkningsgrupper. De var:

Forbedret kognition (hos ældre personer over 50 år)
Virusbelastningen og udbrud af AIDS (hos patienter inficeret med HIV)
Immunfunktionen generelt
Fertiliteten (hos mænd)
Kræft (i særdeleshed hos personer med risiko for prostatakræft)

Ref.

Steinbrenner Holger, et al. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv. Nutr. 2015;6:73-82.

Klik her for at søge mere viden om selen og immunforsvaret

Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Udgivet d. 2. maj 2012

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
“Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.