Mindre depression med sund kost

Udgivet d. 31. august 2016

Sund mad gør dig glad – Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Vores kost har vist sig at have en stor betydning for, om vi udvikler en depression. I de senere år har forskere kastet nyt lys over sammenhængen mellem kosten og dens næringsstoffer og risikoen for at udvikle depression ved at fokusere på kosten evne til at påvirke graden af inflammation i kroppen. Det er kvinder der har størst risiko for at blive diagnosticeret med depression. Det overraskende er, at de rette næringsstoffer i bedste fald kan sænke risikoen for depression med ca. 20 – 40% ifølge forskellige undersøgelser.

Tidligere undersøgelser har fundet, at en kost rig på frugt, grønt, bælgfrugter og olivenolie muligvis har en beskyttende virkning mod depression. Et forskningsresultat fra 2015 viste for eksempel, at frugt, men ikke grøntsager nedsatte forekomsten og hyppigheden af depressive symptomer hos midaldrende kvinder.

I den seneste undersøgelse om dette emne fokuserer forskere fra USA og Australien på graden af inflammation i kroppen som stammer fra kosten og risikoen for at udvikle en depression. De har anvendt data fra en tidligere undersøgelse af knap 6500 midaldrende kvinder som er blevet fulgt i årene 2001–2013.

Om inflammation
Inflammation omtales ofte som betændelse. Inflammation skal i denne forbindelse forstås som kroppens reaktion på en irritation. Det udløser en række kemiske stoffer som øger blodtilførslen og dermed hvide blodlegemer til området. Eventuelt synlige resultater af øget inflammation er rødme, hævelse, varme, smerte og nogle gange nedsat funktion af de berørte områder. Selv om kroppens evne til at danne inflammation er et nyttigt redskab mod infektion, er kronisk inflammation uhensigtsmæssigt og allerede kendt som et forstadie til mange kroniske sygdomme – og nu altså også depression. Man kan godt have kronisk inflammation i kroppen uden at vide det.

Inflammationshæmmende næringsstoffer
Den næringsstoffer i kosten der nedsætter graden af inflammation er omega-3 fedtsyrer, dvs. fisk og fiskeolie. Gammalinolensyre (GLA) som findes i planterne Hjulkrone og Kæmpenatlys. Frugt og grønt med deres indhold af flavonoider er tidligere nævnt. Hvidløg, ingefær og gurkemeje kan i den forbindelse fremhæves. Nødder, fibre og fuldkorn virker også antiinflammatoriske samt vitamin B12 og i særlig grad mineralet zink. Mælkesyrebakterier og produkter som indeholder disse er også antiinflammatoriske. Fermenterede sojaprodukter, tofu, edamamebønner og misosuppe er ligeledes antiinflammatorisk.

Andre ting der hæmmer inflammation er motion.

Inflammationsfremmende næringsstoffer
Rødt kød og forarbejdede fødevarer i større mængder er kendt for at fremme inflammation på trods af et vist indhold af zink og vitamin B12 i kød. Ost i større mængde, animalsk fedt, transfedt og planteolie, dvs. omega 6-fedtsyrer generelt – med gammalinolensyre som en undtagelse. Raffineret sukker. Stoffer som fremkalder allergiske processer i kroppen.

Andre ting der fremmer inflammation i kroppen er rygning og inaktivitet

Årsager til depression
Hvis vi skal sammenfatte de processer i kroppen som synes at være de vigtigste faktorer, der er ansvarlige for depression, så må det blive stofskiftemæssige og inflammatoriske processer, såsom nedsat insulinfølsomhed, et forhøjet niveau af stoffet homocystein i blodet, et forhøjet produktion af forskellige signalstoffer som cytokiner og C-reaktivt protein, et forhøjet niveau af stresshormoner og det der hedder endotel dysfunktion. Endotelceller producerer stoffer, der er ansvarlige for sammentrækning og afslapning af blodkar samt enzymer, der styrer blodstørkning, immunceller og blodplader.

Refs.
Shivappa N, et al. Association between inflammatory potential of diet and risk of depression in middle-aged women: the Australian Longitudinal Study on Women’s Health. Br J Nutr. 2016:1-10. [Epub ahead of print]
Lucas M, et al. Inflammatory dietary pattern and risk of depression among women. Brain Behav Immun. 2014;36:46-53.
Patienthåndbogen. www.sundhed.dk

Om depression
Globalt berører såkaldt unipolær depression mere end 151 millioner mennesker. Ifølge WHO forventes sygdommen at blive verdens næstmest udbredte sygdom efter hjerte-karsygdom efter år 2020. Forskning viser endvidere, at mentale lidelser og lidelser relateret til stofmisbrug er den ledende, verdensomspændende årsag til alle ikke-livstruende sygdomme. De bidrager mest til sygdomsbyrden, målt som leveår med handicap med depressive lidelser som den største bidragsyder. Kvinder er i større risiko for at blive diagnosticeret med depression end mænd.
Andre årsager til depression vil sandsynligvis kunne findes i kroppens stofskifte

Bipolær og unipolær depression
Depression kan betegnes som enten bipolær eller unipolær. Der er betydelige forskelle mellem disse to former for depression. Ved bipolær depression har personen også perioder med højt stemningsleje, kendt som mani, hvor de kan opleve øget energi, en følelse af eufori, søvnløshed eller impulsiv adfærd så som shoppeture eller promiskuøs sex. Personer med unipolær depression oplever ikke denne modfase med mani.

Symptomer på depression:
Alle kan opleve triste tanker og følelser fra tid til anden, uden at man af den grund bør rubriceres som depressiv. Nedenstående symptomer er eksempler på typiske depressionssymptomer, som er behandlingskrævende, hvis de forekommer i for lang tid.

Ekstrem sorg eller nedtrykthed

Manglende interesse i aktiviteter, der tidligere var behagelige

Apati og lavt energiniveau

Besvær med at fokusere

Ensomhedsfølelse eller tilbagetrækning fra venner og familie

Hjælpeløshed og skyldfølelse

Søvnløshed eller at sove hele tiden

Overdreven eller nedsat appetit

Selvmordstanker og -følelser

Klik her for at søge mere information om inflammationshæmmende næringsstoffer.

Tilstrækkeligt selen kræver tilskud

Udgivet d. 13. juli 2016

En dansk undersøgelse har med al tydelighed demonstreret vanskeligheden ved at opnå et tilstrækkeligt selenniveau i blodet fra kosten alene.

Danskernes indtag af det livsvigtige spormineral selen fra kosten er lavere end det niveau som antages at give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder visse kræftformer. På den baggrund blev der i 2010 påbegyndt et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

I undersøgelsen som varede i 26 uger indgik 102 raske mænd og kvinder mellem 48-76 år. De var alle ikke-rygere, havde et lavt alkoholforbrug, spiste ikke kosttilskud og deres indtagelse af fisk og skaldyr var under 300 g om ugen. De blev inddelt i to sammenlignelige grupper, hvor halvdelen fik 1000 g fisk og skaldyr om ugen svarende til cirka 50 µg selen om dagen, og den anden halvdel skulle fortsætte med deres sædvanlige kost og fungerede som kontrolgruppe.

De blodprøver der blev taget i forbindelse med undersøgelsen viste, at selv om gruppen der spiste fisk og skaldyr i mængder, der var mere end syv gange højere end gennemsnittet i Danmark og gav en statistisk sikker forøgelse af selenindholdet i plasma og blod, så var den lavere end forskerne havde forventet og ikke høj nok til at nå det estimerede kræfthæmmende niveau.

Om selen
Danskernes gennesnitlige selenindhold i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40 – 50 µg om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120 – 160 ng/ml.

Sporstoffet selen har vigtige stofskiftefunktioner i kroppen. Det er samtidig en betydende antioxidant og har inflammationshæmmende egenskaber. Selen udøver sine forskellige virkninger ved at indgå i en række såkaldte selenoproteiner. Ved en for lav selenindtagelse bliver de mest kritiske selenoproteiner – forkortet Gpx og SelP – ikke mættet med selen og vil derfor ikke fungere optimalt. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

Selen fra fødevarer
Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 130 g om ugen. Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kostkilde til selen i et land som Danmark, hvor landbrugsjorden er relativt selenfattig, selv om optageligheden af selen fra disse kilder er lavere end fra andre potentielt selenrige fødevarer som for eksempel hvidløg, nødder, bønner, ølgær og fuldkornprodukter. Indholdet af selen i disse fødevarer svinger også meget alt efter selenindholdet i den jord, de har vokset i. Hvede dyrket i midtvesten i USA indeholder således langt mere selen end hvede dyrket i Danmark.

Fisk og skaldyr
I Danmark er fisk og skaldyr som muslinger og østers vores rigeste kilde til selen, men optageligheden er relativt lav (56-88%) ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget. En faktor der kan spille ind er, at miljøgiften kviksølv binder selen og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Disse miljøgifte, herunder dioxin, samt mulig smitte med vira er med til at begrænse folks lyst til at spise ugentlige store doser fisk og skaldyr. Kød er dog også en vigtig selenkilde.

Selengær overlegent
Forskellige selenkilder fra kosttilskud har også en meget forskellig optagelighed. Organisk bundet selen fra selengær har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. En undersøgelsen med 100 µg selengær dagligt gav således et selenindhold i plasma på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk opnås med en kost rig på fisk og skaldyr.

Priser
Vi bør helt sikkert spise mere fisk i Danmark, men et kilo om ugen er urealistisk for de fleste. Endnu en ting der gør det svært for fiskemåltidene at konkurrere med en daglig selentablet er prisen. Et aspekt som den ovennævnte undersøgelse ikke adresserer er prisen på fisk og skaldyr. Prisen kan svinge, men alt efter hvilken slags fisk man vælger, ligger prisen på et kg fisk fra ca. 50,- til 250,- kr. Muslinger: 75,- kr. kiloet og 12 stk østers fra 250 – 400 kr alt efter størrelse. Hvis man overvejende spiser fisk og skaldyr for deres indhold af selen, er det et særdeles dyrt selentilskud.

Refs.

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98

Klik her for at søge mere information om selen

Tysk undersøgelse: Folk tager ikke for mange tilskud

Udgivet d. 2. november 2015

Kosttilskud gør nytte ved at udfylde ernæringsmæssige mangler. Samtidig viser praksis, at brugerne ikke bliver overdoserede med vitaminer.

En gruppe tyske forskere har for nylig fået udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Vitamin and Nutrition Research, hvis formål det var at undersøge, om vitaminindtaget fra kosttilskud og fra den øvrige kost medførte en overskridelse af myndighedernes øvre grænseværdi (UL) for indtagelse af næringsstoffer – enten fra kosttilskud alene eller i kombination med kosten. Forskerne konkluderer, at brugen af kosttilskud ikke er knyttet til overdreven vitaminindtagelse undtagen i meget få tilfælde.

Hos nogle få overskred indtagelse af A-vitamin og betacaroten den øvre grænse, men denne overskridelse blev set i forbindelse med et højt indtag fra kosten snarere end fra kosttilskud. Der var også eksempler på en indtagelse af folat fra kosten, der overskred UL (upper limit), men denne overskridelse var ikke forbundet med nogen helbredsrisiko.

Forskerne anerkender desuden, at brugen af kosttilskud kan nedsætte forekomsten af en utilstrækkelig vitaminindtagelse og de følgevirkninger, som en sådan mangel kan medføre.

Hvad er UL?
UL (upper limit) er den øvre tolerable grænse for indtag af vitaminer og mineraler, defineret af EUs fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority). Med andre ord er UL det højeste indtag af et næringsstof, der er vurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen som helhed. I praksis kræver det et længerevarende dagligt indtag langt over UL, før man risikerer negative helbredsmæssige virkninger.

Undersøgelsen anvendte data fra 1070 kosttilskudsbrugere i aldersgruppen 18-93 år, hvor forskerne så på indtaget af vitaminer og mineraler fra deltagernes kosttilskud og ligeledes vurderede mængden af disse næringsstoffer i deltagernes kost. Undersøgelsen viste, at indtagelsen af kosttilskud stiger med alderen, samt at de tilskud der blev taget hyppigst, var C-vitamin (53 %), E-vitamin (45 %) og B-vitaminer (37 – 45 %).

Mangel på folat
På trods af nogle få, der får mere end anbefalet, tyder undersøgelsen på, at mangler på visse næringsstoffer synes at være et større problem end overdosering. For eksempel er mangel på folat et alvorligt problem i Tyskland. De tilgængelige data viser, at 86% af den kvindelige og 79% af den mandlige befolkning ikke når op på på de anbefalede 400 µg folat om dagen.

Mangel på D-vitamin
Det anbefalede indtag af D-vitamin på 20 mikrogram pr. dag blev ikke nået, selv ikke i gruppen med det højeste indtag af kosttilskud (med undtagelse af en enkelt deltager). Her er ikke indregnet den mulighed, at man kan få tilstrækkeligt D-vitamin om sommeren fra sollys. Tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten er usandsynligt, konkluderes det, og selv om tyskernes tilskud af D-vitamin i nogen grad mindsker forekomsten af D-vitaminmangel, er der stadig et gab op til det optimale niveau.

Ideelt set bør kosttilskud være i stand til at udfylde ernæringsmæssige mangler, uden at man risikerer overdosering. Dette scenarie synes at blive bekræftet med denne undersøgelse.

Ref.
Willers J, et al. Vitamin Intake from Food Supplements in a German Cohort – Is there a Risk of Excessive Intake? Int J Vitam Nutr Res. 2014;84(3-4):152-62.

Klik her for at søge mere information om sikre kosttilskud

Fiberholdig kost beskytter kvinder mod hjertesygdomme

Udgivet d. 1. maj 2012

Fibre i kosten giver tarmen noget at arbejde med, øger mæthedsfornemmelsen, binder fedtstoffer og nærer tarmens naturlige mikroflora.

Ny svensk undersøgelse afslører, at især kvinder har fordel af at spise en kost med et højt fiberindhold.

Er du kvinde og vil mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme, skal du sørge for at lægge fiberholdige fødevarer i din indkøbskurv. En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at kvinder med højest fiberindtag har omtrent 25 procent lavere risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb end kvinder med et lavt fiberindtag. Gode fiber-kilder er for eksempel fuldkornsbrød og grove grøntsager.

Undersøgelsen, som er udført af forskere fra Lund Universitet med Peter Wallström i spidsen, kunne ikke påvise helt den samme beskyttende virkning af fiber hos mænd men viste dog, at en fiberholdig kost beskytter mænd mod slagtilfælde.

Ialt 8.139 mænd og 12.535 kvinder i alderen 44-73 år medvirkede i undersøgelsen, som bakker op om de talrige øvrige undersøgelser, hvor man har påvist en sundhedsfremmende virkning af et højt fiberindtag.

Kilde: PLoS One. 2012;7(2):e31637. Epub 2012 Feb 27.