Kosttilskud er IKKE spild af penge

Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark. Der går næppe en uge uden der udkommer forskningartikler om nytten af en lang række tilskud.

Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark, end at det ikke kan betale sig at tage dem. Tværtimod går næppe en uge, uden der udkommer forskningartikler om nytten af et af disse næringsstoffer.

Når bladet Samvirke skriver, at det er spild af penge at købe og anvende kosttilskud, er det så korrekt? Det vil vi lade dig afgøre, men vi vil gerne lige udrydde nogle misforståelser først. Læs videre og bliv klog på noget af det, som aldrig bliver taget med i diskussionen…..

Er du en af de mange danskere – seks ud af 10 for at være helt nøjagtig – der anvender kosttilskud? Gør du det, fordi du er overbevist om, at det gavner dit helbred, eller er det bare en fiks idé, du har fået? Forhåbentligt det første. Det interessante er, at selvom der med jævne mellemrum dukker artikler op, som konkluderer, at det ikke kan svare sig, fortsætter folk med at anvende præparaterne. Det må der jo være en årsag til.

Supplement – ikke erstatning
I Samvirkes artikel (”Vitaminpiller er spild af penge”) fra 27. december 2016 udtaler Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet, at ”et kosttilskud kan aldrig erstatte sund kost som rugbrød, havregrød og fisk”. Det er fuldstændig korrekt. Hvem har nogensinde påstået andet? Hendes udtalelse er faktisk kernen i det hele, for kosttilskud har nemlig ikke til formål at erstatte noget som helst. Tværtimod. Som ordet ganske tydeligt siger, er der tale om et tilskud til kosten, og det giver ganske god mening i mange situationer.
Vi skal ikke gå ind i en akademisk diskussion om udpining af landbrugsjorden, tab af næringsstoffer i føden på grund af lagring, transport og tilberedning og den slags, for ofte ender det i påstand mod påstand. Hvad vi derimod synes er relevant, er at se på, hvorfor diskussionen i mange situationer er et spørgsmål om ”enten eller”,  når det i virkeligheden burde handle om ”både og”. Et tilskud skal ikke andet end hjælpe med at tilføre de næringsstoffer, som det af den ene eller anden grund kan være svært at få nok af selv med en sund og varieret kost.

Landbruget benytter det
Det kan inspirere at kaste et blik på landbruget. Enhver kvægavler ved, at for at få sunde dyr med normal forplantningsevne og et godt helbred kan det svare sig at tilsætte mineralet selen til dyrenes foder. Danmark er nemlig et af de områder i verden, hvor selenindholdet i jorden er lavt, og derfor er det tilsvarende lavt i de afgrøder, som dyrene (og vi mennesker) spiser. Det er helt almindelig købmandsregning for landmænd at kompensere for denne mangel ved at give dyrene ekstra selen, og resultatet af at supplere dyrenes kost kan aflæses direkte af tallene på bundlinien.

Vigtigt for immunforsvaret
Det er ikke anderledes med os mennesker. Man ved for eksempel, at selen er vigtigt for et normalt immunforsvar, normalt stofskifte og normalt hår og negle. En rigtig god kilde til selen er føde fra havet. For nogle år siden lavede forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse et spændende forsøg, hvor man ville undersøge, om danskere, der spiste 200 gram fisk og skaldyr dagligt i et halvt år, kunne få tilstrækkeligt meget selen til at opnå den samme beskyttende effekt, som man havde observeret i andre undersøgelser. Det viste sig, at selv med den forholdsmæssige store mængde fisk og skaldyr lykkedes det ikke at nå helt op på det ønskede niveau. Forskerne forklarede, at en del af problemet skyldes, at fisk og skaldyr indeholder tungmetaller som blandt andet kviksølv, og da selen og kviksølv går i kemisk forbindelse med hinanden, indebærer det, at en del af fiskens selenindhold ikke længere er frit og derfor ikke kan optages i kroppen. Interessant nok skrev forskerne i deres videnskabelige artikel, at en god måde at øge kroppens selenindhold på, er at tage selentilskud, og organisk selengær blev fremhævet i den forbindelse, formodentligt fordi denne selenkilde har let ved at blive optaget i organismen.

Skandinaviens selenfattige jord
Selen er blot et af mange stoffer, som vi mennesker behøver, men det har en fremtrædende rolle for helbredet, da det indgår i flere end 25 selen-afhængige enzymer (selenoproteiner), som styrer en lang række kropsfunktioner. Sjovt nok er det aldrig selen, der bliver omtalt i artikler, som hævder, at kosttilskud er spild af penge. Måske er det fordi, der er temmelig solid forskning, som viser, at det kan svare sig at supplere sin kost med netop selen – ihvertfald hvis man bor i Skandinavien, hvor jordens naturlige selenindhold er lavt.

Gjorde ældre raskere
I 2013 offentliggjorde en gruppe svenske forskere fra blandt andet Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm en videnskabelig undersøgelse, som viste, at når raske ældre mænd og kvinder fik tilskud af organisk selengær, kunne man se en positiv effekt på deres helbred. Hvad forskerne også fandt, var at selenindholdet i blodet hos svenskerne før forsøget startede, var tankevækkende lavt. Forsøget, som hedder KiSel-10 og er offentliggjort i International Journal of Cardiology, vakte en del opsigt, især fordi det var udført på en gruppe mennesker, som blev betragtet som sunde og raske, normale ældre.

Ikke religion, men videnskab
Undersøgelser som KiSel-10 skal ikke bruges som løftestang for at hævde, at selen-tabletter har en mirakuløs virkning. Det ville være useriøst. Det vil dog også være useriøst at ignorere forskning som denne og hårdnakket påstå, at kosttilskud er spild af penge. Det, som er vigtigt, er at holde følelser og fakta adskilt. I Samvirkes artikel udtaler ernæringsrådgiver Per Brændgaard fra Suhrs Madhøjskole: ”Ernæring handler om at dække sig ind med næringsstoffer, og kosttilskud kan være en kilde til næringsstoffer på linie med andre. Det handler om næring. Ikke religion for og imod kosttilskud. Der kan være forskellige forhold, som kan gøre det svært at få dækket næringsstoffer fra den almindelige kost.” Hans udtalelse er faktisk langt mere nuanceret, end når nogen uden saglig argumentation fejer begrebet kosttilskud af bordet med henvisning til, at det i bedste fald er spild af penge og i værste fald er direkte skadeligt.

Vi bliver hele tiden klogere
Når man i en artikel blander kosttilskud sammen med juicekure, helsekost, alternativ behandling i en stor pærevælling, begår man en fejl. Alene begrebet kosttilskud består af mange ting, herunder urteprodukter og plantekstrakter, men diskussionen handler om næringsstoffer. Derfor skal vi begrænse os til at tale om vitamin- og mineralpræparater. Alle med bare nogenlunde forstand på emnet ved og erkender, at akkurat ligesom at man kan få for lidt af et givent næringsstof, kan man få for meget. Nogle vitaminer og mineraler tåles i højere doser end andre, men principielt kan alt overdoseres. Det, som seriøse forskere i disse tider beskæftiger sig med, er at kigge nærmere på, hvad der sker, når man tilfører et vitamin eller et mineral til en gruppe mennesker. Sker der nogle sundhedsmæssige forandringer? Har det en forebyggende virkning? Er der tale om doseringer, som kan opnås med almindelig kost, eller er man nødt til at give det som et tilskud. Den tilgang til tingene er videnskabelig og seriøs. Husk på at de anbefalinger, som gælder vitaminer og mineraler i kosten, er under konstant revision. Vi bliver klogere hele tiden. D-vitamin er nok et af de rigtig interessante eksempler. For blot 10-15 år siden mente man, at maden og sollyset alene dækkede vores behov, men videnskabelige undersøgelser har vist, at dette ikke er tilfældet. Der går ikke en uge, uden at en nyhed om D-vitamin dukker op i medierne. Denne viden er uhyre vigtig at tage til efterretning.

Forbrugeren skal selv afgøre det
Langt hen ad vejen er forbrugeren overladt til selv at træffe en beslutning om, hvorvidt han eller hun ønsker at supplere sin kost eller ej. Men den beslutning skal kunne træffes på et velinformeret grundlag. Det er vigtigt, at folk får kendskab til undersøgelser, som viser, at der er en sundhedsgavnlig efffekt af at supplere sin kost med et eller flere næringsstoffer. Men det er også vigtigt, at undersøgelser, som viser ingen eller måske endda skadelig virkning, når frem til folk. Desværre bliver en enkelt undersøgelse af beta-caroten og rygning næsten systematisk hevet frem, hver gang nogen forsøger at miskreditere kosttilskud. Det giver ubalance i informationen, når man ikke samtidig sørger for at fortælle om den forskning, som har positivt udfald.

Folk er heldigvis blevet langt bedre til selv at søge information på nettet. Man skal ganske vist være varsom, da der findes meget underlødig information, men hvis man har det for øje og anvender sin kritiske sans, har man langt bedre mulighed for at få et nuanceret billede af virkeligheden.

Klik her for at søge mere information om kosttilskud

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Pixabay_bored

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af  165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

  • Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
  • Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
  • Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
  • Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn

Forskning støtter ældres gavn af kosttilskud

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dagligt vitamin- og mineraltilskud kan forbedre ældre menneskers helbred og dermed livskvalitet.

Ældre mennesker har en generelt større risiko for ernæringsmangler end yngre voksne. Det skyldes helt normale aldersrelaterede forandringer så som for eksempel aftagende muskelmasse et fald i kroppens væskeindhold, et fald i knogletætheden og en stigning i andelen af den samlede mængde kropsfedt, såvel som fysiologiske udfordringer forbundet med kroniske og akutte medicinske tilstande. Nogle ældre er desuden meget småtspisende, hvilket i særlig grad bidrager til risikoen for ernæringsmangler, da vores behov for essentielle næringsstoffer ikke falder med stigende alder, nærmere tværtimod.

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud til ældre ikke per automatik skal ses som en erstatning for sunde spise – og drikkevaner, mentale udfordringer og motion, men at de kan yde et vigtigt supplement til at sikre, at kroppen har de redskaber den skal bruge til at opretholde ældres sundhed.

I det følgende nogle få eksempler på tilskud der har vist sig at kunne forebygge og i nogle tilfælde afhjælpe en række aldersrelaterede skavanker.

Kognition
En undersøgelse har vist, at et lavt indhold af vitamin D i kroppen var forbundet med et hurtigt fald i den kognitive funktion hos ældre med forskellig etnisk herkomst, herunder farvede amerikanere og personer fra spansktalende lande, hvoraf mange enten har et lavt indhold af D-vitamin eller en decideret mangel. Vi mangler endnu at få fastslået, om tilskud af D-vitamin er i stand til at bremse denne kognitive tilbagegang (1).

Muskelstyrke
D-vitamin har imidlertid mange andre funktioner i kroppen, blandt andet. Mangler forårsager også nedsat muskelfunktion og muskelsvaghed, der øger risikoen for frakturer. Denne risiko kan sænkes med D-vitamintilskud (2).

Immunforsvar
Det er velkendt, at alder i sig selv er knyttet til et nedsat immunforsvar. Det vil eksempelvis betyde, at mængden af antistoffer efter en influenza-vaccination generelt ikke er så høj som hos yngre. I en undersøgelse fra 1999 viste en fransk forskergruppe i et stort dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg som varede i to år, at sporstofferne zink og selen var bedst blandt de afprøvede kosttilskud til at forbedre en stor gruppe ældre plejehjemsbeboeres immunrespons efter en vaccination. Forskerne bag undersøgelsen skriver i deres konklusion, at resultatet kan have stor betydning for folkesundheden ved at reducere sygeligheden fra luftvejsinfektioner (3).

Søvnkvalitet
Med alderen opstår der flere ændringer i kroppen, som øger risikoen for en eller anden form for søvnforstyrrelse. Næsten 50% af ældre voksne lider af søvnløshed, har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt uden at føle sig udhvilede.
I et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg deltog 46 ældre patienter, både mænd og kvinder, hvor halvdelen fik 500 mg magnesium dagligt og den anden halvdel placebo dagligt i otte uger.
Ved forsøgets afslutning kunne forskerne konstatere, at selvom den tid de to gruppe tilbragte i sengen var den samme, så var magnesiumgruppens effektive sovetid blevet forbedret (4).

Energi
Mangel på et hvilket som helst essentielt næringsstof kan i princippet medføre energimangel. En del ældre er småtspisende og lider af mangel på energi, nogle lider ligefrem af decideret udmattelse. B-vitaminerne er generelt knyttet til kroppens energistofskifte, hvorfor et B-kompleks vil kunne gavne. Manglende energi kan også  skyldes ophobede defekter i cellernes energiproducerende mitokondrier. Tilskud af coenzym Q10 kan forebygge skader efter oxidativ stress i disse mitokondrier, samt medvirke til en øget energiproduktion i kroppens celler og dermed mere mærkbar energi til de ældre (5).

Blodtryk
En sådan øget energiproduktion i kroppens celler har også andre konsekvenser for ældres helse og livskvalitet end øget energi. Q10 har blandt andet potentialet til at sænke et forhøjet blodtryk uden at sænke et normalt blodtryk – og vel at mærke uden bivirkninger af betydning (6). Her kan magnesium også hjælpe (7).

Unaturligt at tage kosttilskud?
Der er med andre ord gode argumenter for, at ældre tager en daglig multivitamin med mineraler samt et Q10-tilskud. Man kunne hævde, at det er unaturligt ikke at få alle sine næringsstoffer fra kosten alene, men er det realistisk? Næppe! Elektrisk lys efter mørkets frembrud er heller ikke naturligt. Alligevel er det de færreste, der ville undvære det – slet ikke når livskvaliteten forbedres mærkbart af det.

Refs.

1. Miller JW, et al. Vitamin D Status and Rates of Cognitive Decline in a Multiethnic Cohort of Older Adults. JAMA Neurol 2015;72(11):1295-1303.
2. Glerup H, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med. 2000;247(2):260-8.
3. Girodon F, et al. Impact of Trace Elements and Vitamin Supplementation on Immunity and Infections in Institutionalized Elderly Patients. Arch Intern Med. 199; 159:748-754.
4.  Abbasi B, et al. The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. J Res Med Sci. 2012;17(12):1161-9.
5. The emerging role of coenzyme Q-10 in aging, neurodegeneration, cardiovascular disease, cancer and diabetes mellitus. Curr Neurovasc Res. 2005;2(5):447-59.
6. Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
7. Sanjuliani AF, et al. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol. 1996;56(2):177-83.

Klik her for at søge mere information om forskning i kosttilskud!

Tysk undersøgelse: Folk tager ikke for mange tilskud

Fruit_vitamins

Kosttilskud gør nytte ved at udfylde ernæringsmæssige mangler. Samtidig viser praksis, at brugerne ikke bliver overdoserede med vitaminer.

En gruppe tyske forskere har for nylig fået udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Vitamin and Nutrition Research, hvis formål det var at undersøge, om vitaminindtaget fra kosttilskud og fra den øvrige kost medførte en overskridelse af myndighedernes øvre grænseværdi (UL) for indtagelse af næringsstoffer – enten fra kosttilskud alene eller i kombination med kosten. Forskerne konkluderer, at brugen af kosttilskud ikke er knyttet til overdreven vitaminindtagelse undtagen i meget få tilfælde.

Hos nogle få overskred indtagelse af A-vitamin og betacaroten den øvre grænse, men denne overskridelse blev set i forbindelse med et højt indtag fra kosten snarere end fra kosttilskud. Der var også eksempler på en indtagelse af folat fra kosten, der overskred UL (upper limit), men denne overskridelse var ikke forbundet med nogen helbredsrisiko.

Forskerne anerkender desuden, at brugen af kosttilskud kan nedsætte forekomsten af en utilstrækkelig vitaminindtagelse og de følgevirkninger, som en sådan mangel kan medføre.

Hvad er UL?
UL (upper limit) er den øvre tolerable grænse for indtag af vitaminer og mineraler, defineret af EUs fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority). Med andre ord er UL det højeste indtag af et næringsstof, der er vurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen som helhed. I praksis kræver det et længerevarende dagligt indtag langt over UL, før man risikerer negative helbredsmæssige virkninger.

 

Undersøgelsen anvendte data fra 1070 kosttilskudsbrugere i aldersgruppen 18-93 år, hvor forskerne så på indtaget af vitaminer og mineraler fra deltagernes kosttilskud og ligeledes vurderede mængden af disse næringsstoffer i deltagernes kost. Undersøgelsen viste, at indtagelsen af kosttilskud stiger med alderen, samt at de tilskud der blev taget hyppigst, var C-vitamin (53 %), E-vitamin (45 %) og B-vitaminer (37 – 45 %).

Mangel på folat
På trods af nogle få, der får mere end anbefalet, tyder undersøgelsen på, at mangler på visse næringsstoffer synes at være et større problem end overdosering. For eksempel er mangel på folat et alvorligt problem i Tyskland. De tilgængelige data viser, at 86% af den kvindelige og 79% af den mandlige befolkning ikke når op på på de anbefalede 400 µg folat om dagen.

Mangel på D-vitamin
Det anbefalede indtag af D-vitamin på 20 mikrogram pr. dag blev ikke nået, selv ikke i gruppen med det højeste indtag af kosttilskud (med undtagelse af en enkelt deltager). Her er ikke indregnet den mulighed, at man kan få tilstrækkeligt D-vitamin om sommeren fra sollys. Tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten er usandsynligt, konkluderes det, og selv om tyskernes tilskud af D-vitamin i nogen grad mindsker forekomsten af D-vitaminmangel, er der stadig et gab op til det optimale niveau.

Ideelt set bør kosttilskud være i stand til at udfylde ernæringsmæssige mangler, uden at man risikerer overdosering. Dette scenarie synes at blive bekræftet med denne undersøgelse.

Ref.
Willers J, et al. Vitamin Intake from Food Supplements in a German Cohort – Is there a Risk of Excessive Intake? Int J Vitam Nutr Res. 2014;84(3-4):152-62.

Klik her for at søge mere information om sikre kosttilskud

Kosttilskud: Går du efter påstande eller dokumentation?

Pixabay_pills

Kosttilskud: Det handler om tillid til producenten – selv i et land som Danmark.

Har man et dokumentationsansvar som producent eller sælger af kosttilskud-produkter? Eller er gode intentioner nok? En gennemgang af web-sider fra danske kosttilskudsfirmaer viser tydeligt, at det sidste nærmere er reglen end undtagelsen.

Vi har udviklet og fået fremstillet nogle kosttilskud, som vi håber er virksomme og indeholder optagelige stoffer.
Vi har kigget på forskning, som er lavet af andre, og vi har prøvet at kopiere deres produkter og forskningsresultater. Desværre har vi ikke selv haft mulighed for at lave forsøg, der viser, at indholdet i vores piller kan optages og dermed har en virkning – men det håber vi.

Forbrugere snydes
Mange mennesker sætter – desværre – deres lid til sådanne produkter og gør det i god tro. Antallet af firmaer, som laver sersiøs forskning på deres egne produkter, er ikke stort. Der er flere og lettere tjente penge ved at bruge velklingende men tomme formuleringer som “vi har altid tilstræbt, at vores produkter er i overensstemmelse med resultaterne fra den seneste, seriøse forskning på området samt anbefalingerne fra verdens førende kosteksperter.” Problemet er, at det er dyrt at dokumentere sine præparater. Forskning koster mange penge og gør samtidig produkterne dyrere. Når producenter af udokumenterede produkter af ringe kvalitet soler sig i lyset af denne forskning for at fremhæve egne produkter, sker der en skævvridning. Forbrugeren har svært ved at gennemskue, at det billige, udokumenterede og ringe produkt ikke har samme høje kvalitet som det dyre og dokumenterede produkt. Man køber det billige for at spare penge men ender også med at spilde sine penge, da der ikke er styr på kvaliteten.

Dokumentation er dyrt
Der findes altid dem, som hopper over hvor gærdet er lavest og laver billige kopi-produkter for egen vindings skyld. I virkeligheden er det en omkostningskrævende og besværlig proces at dokumentere et produkt. Men det er den eneste seriøse måde at gøre det på. Kun studier udført med den færdig-producerede tablet eller kapsel kan give forbrugerne den sikkerhed, de har krav på. De aktive stoffer, som anvendes i kosttilskud, kan let ødelægges undervejs i hele fremstillingsprocessen. Forbrugere af billige kopiprodukter bliver derfor faktisk snydt to gange, først ved at give penge for et virkningsløst produkt og efterfølgende ved at gå glip af de helbredsfordele, som de havde regnet med at opnå.

Pyramidesalg og abonnementsordninger
Produkter af ringe kvalitet, som derfor burde være billige, bliver i nogle tilfælde dyre, og ukyndige kunder kan forveksle produkterne med høj kvalitet på grund af prisen, fordi de sælge via pyramidesalg eller multi-level marketing, som det også kaldes. Udgiften til kosttilskud vil også kunne fordyres unødigt af ufordelagtige abonnementsordninger.

Ingen grundig, ekstern kontrol af kosttilskud
Der er ikke ret meget hjælp at hente fra det offentlige. I Danmark findes der ikke en egentlig godkendelsesordning for kosttilskud, som det er tilfældet for lægemidler. Lægemidler sorterer under Lægemiddelstyrelsen, som godkender et lægemiddel til et bestemt formål. Med kosttilskud er der slet ikke den samme kontrol. Kosttilskud sorterer under Fødevarestyrelsen, og her opererer man blot med en såkaldt anmeldelsespligt. Det indebærer, at producenter af kosttilskud kun skal sørge for at anmelde (indrapportere) deres produkt til styrelsen med information om indhold af aktive stoffer og tilsætningsstoffer, virkning m.v. Styrelsen laver ingen kvalitetskontrol af produkterne.

Ifølge en artikel i Ingeniøren fra 8. nov. 2013 kan danske kosttilskud i princippet indeholde hvad som helst.  Fødevarestyrelsen tager ganske vist stikprøver af kosttilskud, men deres kontrol går primært på at kontrollere oplysningerne på etiketten samt at lede efter nogle på forhånd fastlagte risikostoffer, og om grænseværdier for nogle planter og kemiske stoffer er overholdt. Derimod kontrollerer de ikke, om produkterne rent faktisk indeholder det, der står på etiketten.

Det er derfor producentens eget ansvar at sikre, at det faktiske indhold i produktet stemmer overens med det på etiketten deklarerede indhold. Det er frihed under ansvar, kan man sige, men giver det nogen sikkerhed til forbrugeren? Dokumenterer det på nogen måde, at produktet optages i organismen og i det hele taget har den forventede effekt? Svaret er nej.

Let at importere billigt fra udlandet
Det er derfor let for enhver, som ønsker at starte salget af et nyt kosttilskud i Danmark. Man skal bare finde en fabrik et eller andet sted i verden, hvor man kan få fremstillet tabletterne billigt. Det kunne for eksempel være i Indien. Dernæst indsender den nystartede producent en ingrediensliste til den lokale Fødevareregion i Danmark sammen med et eksemplar af den færdige emballage. Hvis disse to ting er i overensstemmelse med de danske krav, kan man begynde forhandling af produktet, enten på nettet eller via forretningerne.

GMP – God fremstillingspraksis
GMP-produktion er glimrende, men man behøver ikke at blive svært benovet, blot fordi et firma praler af at producere i henhold til GMP. GMP er basalt set blot en protokol, hvor producenten udarbejder et sæt skriftlige instruktioner for alt det, der kan påvirke produktet. Det gælder herefter om at følge disse instruktioner hver gang og dokumentere, at det er gjort. GMP:

  • Interesserer sig ikke for, hvorfra råvarerne kommer
  • Kontrollerer ikke råvarernes styrke
  • Sikrer ikke, at produktet har den ønskede virkning
  • Kontrollerer ikke for tilsætning af fremmede aktivstoffer

Så længe produktet opfylder den deklaration der står på labelen, er der intet i GMP der forhindrer markedsføring af et produkt, der blot indeholder aktivstoffer i en mængde på 15% af ADT, i en underlødig kvalitet og i en uhensigtsmæssig sammensætning med andre stoffer, som alt i alt medfører, at produktet ingen som helst gavnlig virkning har i kroppen. Med andre ord:

GMP regulerer ikke dårligt formulerede produkter. Man kan godt producere affald i henhold til GMP. Affald i en foruddefineret, ensartet kvalitet. Forbrugeren er derfor stadig nødt til at stole på firmaet.

Google

En søgemaskine er et glimrende redskab til at søge oplysninger om firmaer, deres produker og den eventulle forskning der måtte knytte sig til firmaets produker.

Gode råd til sikre kosttilskud
Hvad kan forbrugerne i grunden gøre for at finde frem til de virksomme produkter? Den nemme løsning er Google, hvor man med få klik kan skille nogle af fårene fra bukkene. Det gør man relativt let ved at kombinere navnene på kosttilskudproducenter med søgeord som “forskning” eller “dokumentation”. Hvis det eneste, man finder, er præsentationssider, hvor firmaer forherliger sig selv med de samme floskler, som blev nævnt i begyndelsen af denne artikel, er det relativt let at gennemskue. Anderledes er med de virksomheder, som skriver, at de har udført og offentliggjort et antal videnskabelige undersøgelser udført med deres egne produkter, og måske er der tilmed en beskrivelse af disse studier. Selv her er der dog en række begrænsninger:

Beskrivelsen af studierne vil normalt være overfladisk og ikke særlig konkret, men det har sin naturlige forklaring. Myndighederne tillader nemlig ikke beskrivelser af forskningsresultater af denne art, da der er meget strenge regler for, hvad man må sige om kosttilskud (i modsætning til lægemidler).
Hvis for eksempel en undersøgelse har kigget på virkningen af et stof som selen eller coenzym Q10 i forbindelse med hjertesygdomme, og der er positive resultater, må producenten ikke fortælle om det, da det er forbudt ifølge markedsføringsloven – også selvom det er videnskabeligt korrekt og dokumenteret.

Man kan raffinere sin søgning på nettet og se, hvor firmaets egne produkter har været benyttet i forskning, men man kan også vælge at henvende sig til de pågældende firmaer og rekvirere den forskning, der er udført med deres produkt(er).

Særligt når det gælder forskellige Q10-produkter, kan der være stor forskel på optageligheden, hvilket kan gøre et tilsyneladende billigt produkt, dyrt, hvis det optages dårligt.

Q10 – meget forskning på få produkter
For eksempel er der lavet mange studier af coenzym Q10, som viser rigtig god effekt af stoffet i forbindelse med hjertesygdomme, højt blodtryk og visse neurologiske sygdomme, men det meste af denne forskning er lavet på et yderst begrænset antal konkrete produkter.

I Europa findes der flere hundrede Q10-produkter, men kun en brøkdel af disse har været brugt til forskning. Størsteparten af producenterne eller importørerne fortæller blot, at deres Q10-produkt er baseret på forskning, underforstået at produktet har de samme egenskaber som de præparater, der vitterlig har en dokumenteret virkning.

Man skal være rigtig meget på vagt i denne forbindelse. Selvom man bruger en Q10-råvare af den absolut bedste kvalitet, kan man efter produktionen af kapslerne stå med et helt værdiløst produkt. Det er nemlig teknisk udfordrende at gøre Q10-råvaren optagelig i kroppen. Det kræver en speciel fremstillingsteknik, som kan frigøre Q10-molekylerne, således at de uhindret kan passeret igennem tarmvæggen og blive optaget i blodet. Denne fremstillingsteknik er der faktisk kun en producent, som har kunnet dokumentere indtil videre.

Klik her for at søge mere info om forskning i kosttilskud

Tre vigtige kosttilskud

Pixabay_tablets

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner.  Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

De fleste læger bruger og anbefaler kosttilskud

Pixabay_Doctors

Flere amerikanske læger bruger og anbefaler kosttilskud.

60-75% af læger i USA bruger kosttilskud, og endnu flere anbefaler produkterne til deres patienter, viser en ny undersøgelse.

Læger beskyldes ofte for at have en negativ holdning til kosttilskud, men ifølge en ny undersøgelse af 900 læger, herunder hjertelæger, hudlæger og ortopædlæger, anvender 60-75% af lægerne kosttilskud, og 66-91% af dem anbefaler produkterne til deres egne patienter.
I det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal skriver en gruppe eksperter, som den amerikanske brancheorganisation Council for Responsible Nutrition (CRN) har bedt om at udfærdige analysen, hvordan resultaterne af deres nye HCP Impact Study (Health Care Professional Impact Study) stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, som gruppen har udført. I 2007 offentliggjorde de data i det samme tidsskrift, som viste at 72% af læger bruger kosttilskud, og 79% anbefaler dem til patienterne.

Mest udbredt blandt hudlæger
Af den nye undersøgelse fremgår det, at nogle speciallæger er mere tilbøjelige end andre til at bruge og anbefale kosttilskud. For eksempel bruger 75% af hudlægerne og 73% af ortopædlægerne kosttilskud, hvor det tilsvarende tal for hjertelæger er 57%. 59% af hudlægerne og 50% af ortopædlægerne anvender produkterne regelmæssigt, hvor kun 37% af hjertelægerne gør det.
De mest almindeligt anvendte kosttilskud er multivitaminer, og mere end 25% i hver enkelt speciallæge-gruppe fortalte, at de anvender omega-3 fedtsyrer, mens cirka 20% benytter sig af urtepræparater.

Mange sundhedsfordele
Som noget interessant kan man se, hvordan hjertelæger anvender kosttilskud i lavest grad men samtidig er meget villige til at informere deres patienter om fordelene. 72% af hjertelægerne anbefaler deres patienter at tage kosttilskud for et sundere kredsløb og lavere kolesterol. 66% af hudlægerne anbefaler produkterne for hud, hår og negle, hvor over 90% af ortopædlægerne råder deres patienter til at anvende kosttilskud for at få stærkere og sundere knogler og led.

Source: Nutrition Journal 2011, 10:20