Omega 3 fedtsyrer velegnede til forbedring af mental sundhed

Fish2

Kosten har betydning for vores mentale velbefindende. Nu viser forskning, at en række næringsstoffer fra kosttilskud og især omega 3 fedtsyren EPA, som findes i fiskeolie, har sikre gavnlige virkninger på nogle mentale lidelser, især sammen med medicin.

Den hidtil største videnskabelige undersøgelse af kosttilskuds rolle i mental sundhed har vist, at flerumættede fedtsyrer er af betydning, og i særdeleshed var evidensen stærk for omega-3 fedtsyren EPA som supplerende behandling. Undersøgelsen så på effektiviteten og sikkerheden af en række næringsstoffer i forbindelse med almindeligt forekommende og svære mentale lidelser.

Et internationalt team af forskere fra seks forskellige lande under ledelse af sundhedsforskningsinstituttet i Western Sydney University har samlet data fra 33 metaanalyser, hvor der indgik en række randomiserede, kontrollerede videnskabelige undersøgelser om kosttilskuds effekt på forskellige mentale lidelser. Studiet, der er udgivet i tidsskriftet World Psychiatry, inkluderer data fra ialt 10.951 personer med psykiske lidelser, herunder depression, stress og angst, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og hyperaktivitet (ADHD).

De næringsstoffer, der indgik i de placebokontrollerede undersøgelser, var med en enkelt undtagelse blevet brugt som supplerende behandling. Der var ikke tale om en sammenligning mellem medicin og kosttilskud. De tilskud, der indgik i undersøgelserne, var omega-3 fedtsyrer (fiskeolie) vitamin B6, vitamin B9 i form af folinsyre og folat, inositol, vitamin D, vitamin E, magnesium, zink, chrom, probiotika, N-acetylcystein, glycin og sarcosin.

Sikre kosttilskud
Alle kosttilskud viste sig at være sikre, når de anbefalede doser og medfølgende forholdsregler for indtagelse blev overholdt, og der var ingen tegn på alvorlige bivirkninger eller utilsigtede interaktioner med den anvendte psykofamaka.

De næringsstof-oversigter der indgår i undersøgelsen, viser en generel tendens til at have gavnlige virkninger på en række mentale lidelser, men der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens for brugen af vitaminer såsom E-, C- og D-vitamin og mineraler som zink og magnesium til enhver mental lidelse.

Forskerne fandt god evidens for, at visse kosttilskud udgør en effektiv supplerende behandling af nogle psykiske lidelser.

Opsummering af resultaterne fra metaanalysen:

Omega-3 fedtsyrer som supplement til Major Depression kan nedsætte symptomer på depression ud over virkningen af antidepressiva alene. Omega-3 fedtsyrer synes at kunne hjælpe ved ADHD. Derimod var Omega-3 fedtsyrer ikke effektive ved skizofreni eller andre mentale lidelser.

Aminosyren N-acetylcystein synes at kunne hjælpe ved sygelige humørsvingninger og skizofreni.

Vitamin B9: Tilskud af folat kan gavne som supplement til depressionsbehandling. Folsyre-formen var dog ikke effektiv til dette.

Vitamin D: Om dette vitamin skriver forskerne, at det var i stand til at mindske depressive symptomer signifikant hos patienter med klinisk depression.

Dosering af disse tilskud er også af betydning, skriver forskerne. Her har det vist sig, at for mentale lidelser gælder det, at høj-dosering ikke nødvendigvis er bedre end lavere dosering.

Det er ikke utænkeligt, at ubalancer i tarmens mikrobiom i fremtiden vil blive knyttet stærkere til mentale lidelser i takt med, at vi får mere viden på dette område. I så tilfælde vil pro- og prebiotika kunne spille en større rolle og frem for alt sammensætningen af vores  kost.

Brug for mere forskning
Der er brug for mere forskning på dette område, idet vi mangler viden om de specifikke mekanismer der er involveret, om der er forskel på effekten af tilskud til yngre og ældre, og om vi vil kunne gøre brug af biologiske markører, som vil kunne guide os til en mere målrettet anvendelse af nøgle-næringsstoffer i behandlingen.

Ref.
Firth J, et al. The efficacy and safety of nutrient supplements in the treatment of mental disorders: a meta-review of meta-analyses of randomized controlled trials. World Psychiatry 2019; 8 (3) 308-24.

Klik her at at få mere information om omega 3 fedtsyrer fra fiskeolie

Mindre depression med sund kost

Sund mad gør dig glad - Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Sund mad gør dig glad – Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Vores kost har vist sig at have en stor betydning for, om vi udvikler en depression. I de senere år har forskere kastet nyt lys over sammenhængen mellem kosten og dens næringsstoffer og risikoen for at udvikle depression ved at fokusere på kosten evne til at påvirke graden af inflammation i kroppen. Det er kvinder der har størst risiko for at blive diagnosticeret med depression. Det overraskende er, at de rette næringsstoffer i bedste fald kan sænke risikoen for depression med ca. 20 – 40% ifølge forskellige undersøgelser.

Tidligere undersøgelser har fundet, at en kost rig på frugt, grønt, bælgfrugter og olivenolie muligvis har en beskyttende virkning mod depression. Et forskningsresultat fra 2015 viste for eksempel, at frugt, men ikke grøntsager nedsatte forekomsten og hyppigheden af depressive symptomer hos midaldrende kvinder.

I den seneste undersøgelse om dette emne fokuserer forskere fra USA og Australien på graden af inflammation i kroppen som stammer fra kosten og risikoen for at udvikle en depression. De har anvendt data fra en tidligere undersøgelse af knap 6500 midaldrende kvinder som er blevet fulgt i årene 2001–2013.

Om inflammation
Inflammation omtales ofte som betændelse. Inflammation skal i denne forbindelse forstås som kroppens reaktion på en irritation. Det udløser en række kemiske stoffer som øger blodtilførslen og dermed hvide blodlegemer til området. Eventuelt synlige resultater af øget inflammation er rødme, hævelse, varme, smerte og nogle gange nedsat funktion af de berørte områder.  Selv om kroppens evne til at danne inflammation er et nyttigt redskab mod infektion, er kronisk inflammation uhensigtsmæssigt og allerede kendt som et forstadie til mange kroniske sygdomme – og nu altså også depression. Man kan godt have kronisk inflammation i kroppen uden at vide det.

Inflammationshæmmende næringsstoffer
Den næringsstoffer i kosten der nedsætter graden af inflammation er omega-3 fedtsyrer, dvs. fisk og  fiskeolie. Gammalinolensyre (GLA) som findes i planterne Hjulkrone og Kæmpenatlys. Frugt og grønt med deres indhold af flavonoider er tidligere nævnt. Hvidløg, ingefær og gurkemeje kan i den forbindelse fremhæves. Nødder, fibre og fuldkorn virker også antiinflammatoriske samt vitamin B12 og i særlig grad mineralet zink. Mælkesyrebakterier og produkter som indeholder disse er også  antiinflammatoriske. Fermenterede sojaprodukter, tofu, edamamebønner og misosuppe er ligeledes antiinflammatorisk.

Andre ting der hæmmer inflammation er motion.

Inflammationsfremmende næringsstoffer
Rødt kød og forarbejdede fødevarer i større mængder er kendt for at fremme inflammation på trods af et vist indhold af zink og vitamin B12 i kød. Ost i større mængde, animalsk fedt, transfedt og planteolie, dvs. omega 6-fedtsyrer generelt – med gammalinolensyre som en undtagelse. Raffineret sukker. Stoffer som fremkalder allergiske processer i kroppen.

Andre ting der fremmer inflammation i kroppen er rygning og inaktivitet

Årsager til depression
Hvis vi skal sammenfatte de processer i kroppen som synes at være de vigtigste faktorer, der er ansvarlige for depression, så må det blive stofskiftemæssige og inflammatoriske processer, såsom nedsat insulinfølsomhed, et forhøjet niveau af stoffet homocystein i blodet, et forhøjet produktion af forskellige signalstoffer som cytokiner og C-reaktivt protein, et forhøjet niveau af stresshormoner og det der hedder endotel dysfunktion. Endotelceller producerer stoffer, der er ansvarlige for sammentrækning og afslapning af blodkar samt enzymer, der styrer blodstørkning, immunceller og blodplader.

Refs.
Shivappa N, et al. Association between inflammatory potential of diet and risk of depression in middle-aged women: the Australian Longitudinal Study on Women’s Health. Br J Nutr. 2016:1-10. [Epub ahead of print]
Lucas M, et al. Inflammatory dietary pattern and risk of depression among women. Brain Behav Immun. 2014;36:46-53.
Patienthåndbogen. www.sundhed.dk

Om depression
Globalt berører såkaldt unipolær depression mere end 151 millioner mennesker. Ifølge WHO forventes sygdommen at blive verdens næstmest udbredte sygdom efter hjerte-karsygdom efter år 2020. Forskning viser endvidere, at mentale lidelser og lidelser relateret til stofmisbrug er den ledende, verdensomspændende årsag til alle ikke-livstruende sygdomme. De bidrager mest til sygdomsbyrden, målt som leveår med handicap med depressive lidelser som den største bidragsyder. Kvinder er i større risiko for at blive diagnosticeret med depression end mænd.
Andre årsager til depression vil sandsynligvis kunne findes i kroppens stofskifte

Bipolær og unipolær depression
Depression kan betegnes som enten bipolær eller unipolær. Der er betydelige forskelle mellem disse to former for depression. Ved bipolær depression har personen også perioder med højt stemningsleje, kendt som mani, hvor de kan opleve øget energi, en følelse af eufori, søvnløshed eller impulsiv adfærd så som shoppeture eller promiskuøs sex. Personer med unipolær depression oplever ikke denne modfase med mani.

Symptomer på depression:
Alle kan opleve triste tanker og følelser fra tid til anden, uden at man af den grund bør rubriceres som depressiv. Nedenstående symptomer er eksempler på typiske depressionssymptomer, som er behandlingskrævende, hvis de forekommer i for lang tid.

  • Ekstrem sorg eller nedtrykthed
  • Manglende interesse i aktiviteter, der tidligere var behagelige
  • Apati og lavt energiniveau
  • Besvær med at fokusere
  • Ensomhedsfølelse eller tilbagetrækning fra venner og familie
  • Hjælpeløshed og skyldfølelse
  • Søvnløshed eller at sove hele tiden
  • Overdreven eller nedsat appetit
  • Selvmordstanker og -følelser
Klik her for at søge mere information om inflammationshæmmende næringsstoffer.

B-vitaminer gavner plejehjemsbeboere

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

En videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af vitamin B6, folinsyre og vitamin B12er i stand til at forbedre de kognitive evner og nedsætte graden af depression og mængden af stoffet homocystein i blodet hos en gruppe ældre plejehjemsbeboere der led af mild kognitiv svækkelse.

Undersøgelsen der stammer fra Korea, var et mindre forsøg med ialt 48 ældre over 65 år. De blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i to grupper med hver 24 deltagere, hvor den ene gruppe fik et B-vitaminkompleks og den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik et uvirksomt tilskud.

Forsøgsperioden varede i 12 uger. Resultaterne viste, at efter undersøgelsens afslutning opnåede deltagere i B-vitamin-gruppen en klart bedre score i tests der viste deres mentale formåen sammenlignet med kontrolgruppen. B-vitamingruppen havde også mindre depression og deres homocysteinniveau var lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsens resultat støtter tidligere undersøgelser, der har vist, at vitamintilskud kan forbedre kognitionsevnen og forebygge demens.

Af ukendte årsager oplyser forskerne ikke, hvor stor en B-vitamin-dosering der indgik i undersøgelsen, blot at doseringen har kunnet rummes i en enkelt daglig tablet, som deltagerne tog en halv time efter morgenmaden. På baggrund af undersøgelsens resultat, har forskerne tænkt sig at lave en større undersøgelse der skal bekræfte resultatet.

Homocystein og risikoen for demens
Det er tidligere blevet diskuteret i hvor høj grad niveauet af stoffet homocystein i blodet har at gøre med svind af hjernevæv og efterfølgende nedsatte kognitive evner. Resultaterne fra tidligere undersøgelser har været blandede. Den store Framingham-undersøgelse har tidligere vist, at niveauer over 14 mmol per liter serum fordoblede risikoen for at udvikle demens. Det normale niveau af homocystein er under 10 µmol/l. Niveauet af homocystein er med andre ord værd at tage alvorligt.

HOMOCYSTEIN
Homocystein er en ikke-gavnlig aminosyre som dannes i kroppen som følge af det normale stofskifte. Homocystein kan imidlertid omdannes til den gavnlige aminosyre methionin, hvis vi har nok af visse vitaminer. Det drejer sig primært om vitaminerne B6, folsyre og B12. Nyere forskning tyder endvidere på, at også C-vitamin kan omdanne homocystein.

 

Ref.
Lee H.K, et al.  Effects of Multivitamin Supplements on Cognitive Function, Serum Homocysteine Level, and Depression of Korean With Mild Cognitive Impairment in Care Facilities. J Nurs Scholarsh. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer og homocystein