Du skal ville et langt liv

Udgivet d. 9. juli 2012

Vi ved fra andre undersøgelser, at stærkt troende mennesker lever et længere og sundere liv end andre, men blot det at ville et længere liv, har åbenbart også betydning.

Vi ved ikke ret meget om i hvilken udstrækning ældre menneskers vilje til at leve påvirker deres livslængde. Derfor besluttede en gruppe forskere tilknyttet universitetet i Helsinki i Finland sig for at undersøge det.

Forskerne rekrutterede 400 hjemmeboende ældre i alderen 75-90 år til en forebyggende undersøgelse af hjerte-karsygdom. 283 af de ældre svarede også på et spørgeskema, hvor de blev spurgt hvor mange år de havde lyst til at leve. Svarede blev inddelt i tre grupper alt efter hvor meget længere de ønsker at leve, og dødeligheden i i tre grupper blev opgjort efter 10 år.

Gruppe 1: Ønske: <5 år mere: Dødelighed: 68.0%
Gruppe 2: Ønske: 5-10 år mere: Dødelighed: 45.6%
Gruppe 3: Ønske: >10 år mere: Dødelighed: 33.3%

Der var ingen forskel i grupperne på de ældres kognitive funktionsniveau eller på graden af depression, men den gennemsnitlige alder var højst i gruppe1 ligesom de ældres egen, subjektive vurdering af deres helbredstilstand var den ringeste i denne gruppe.

Efter af forskerne havde justeret for alder og køn bliver konklusionen alligevel, at der er en stærk sammenhæng mellem ældre menneskers livsvilje og overlevelse, uanset alder, køn og diverse helbredsskavanker.

Ref.
Karppinen H, et al. Will-to-live and survival in a 10-year follow-up among older people. Age Ageing. 2012 Jul 4. [Epub ahead of print]

For få kostfibre giver stive blodårer

Udgivet d. 3. juli 2012

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.

Pendlere i farezonen

Udgivet d. 21. juni 2012

Pendling er mest normalt øst for Storebælt, hvor 53% rejser langt til arbejdet, mens det i resten af landet kun er 29% ifølge Politiken 12. jun. 2012.

Hvis du har langt til arbejde, og det vil i denne forbindelse sige mere end ca. 16 km, kan det være farligt for helbredet. Konsekvenserne kan vise sig som vægtøgning, nedsat hjertefunktion og lungekapacitet, tyder en ny undersøgelse fra USA på.

Forskere ved Washington University i St. Louis, Missouri, som har studeret næsten 4.300 pendlere fra storbyområder i USA har konstateret, at mennesker, der rejser 16 km for at komme på arbejde er mere tilbøjelige til at have højt blodtryk, og arbejdere der pendler 24 km har en større risiko for at blive fede, og få for lidt motion.

Forskerne målte afstanden fra hjem til arbejdet og holdt den op mod pendlernes BMI, livvidde, fasteblodsukker, mængden af fedt i blodet og blodtryk. Pendlerne måtte også en tur op på løbebåndet, så deres kondi kunne bedømmes. De gav derudover oplysninger om deres fysiske aktivitet de foregående tre måneder.

Tal fra USA viser, at i løbet af de seneste 40 år har amerikanere fået længere til arbejde med en gennemsnitlig pendlertid på 20-25 minutter.

Ref.
Hoehner CM, et al. Commuting Distance, Cardiorespiratory Fitness, and Metabolic Risk. Am J Prev Med. 2012;42(6):571-78.

Folinsyre kan måske forebygge åreforkalkning

Udgivet d. 13. juni 2012

Et tværsnit gennem en blodåre med åreforkalkning. Opbygningen af plak sker inde i selve karvæggen.

Ny stor undersøgelse peger på vigtigheden af et tilstrækkeligt højt indtag af vigtigt B-vitamin.

Folk, der tager dagligt tilskud af det vandopløselige B-vitamin folinsyre, har tilsyneladende mindre risiko for at udvikle åreforkalkning, skriver forskere i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis.

Folinsyre hæmmer tilsyneladende den plakdannelse indvendigt i blodårerene, som med tiden fører til åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Den nye rapport stemmer godt overens med en tidligere offentliggjort rapport (Clinical Nutrition, 29. maj 2012), som viser, at tilskud af folinsyre og vitamin B6 kan mindske risikoen for slagtilfælde med cirka 12 procent.

Mindre karvægs-fortykkelse
I den nye undersøgelse (en såkaldt meta-analyse) analyserer forskere fra Anhui Medical University og Peking University First Hospital data fra ialt 10 kliniske undersøgelser med sammenlagt 2.052 mennesker. Her kunne de se en konsekvent sammenhæng imellem lavt blodindhold af homocystein og mindre grad af tykkelse af karvæggene, også kaldet CIMT (Carotid Intima-Media Thickness). Folinsyre virker netop ved at sænke homocystein-indholdet i blodet.

Netop tykkelsen af halspulsåren (på engelsk ”the carotid artery”) anses som en god indikator for såvel begyndende åreforkalkning samt for hvor fremskreden sygdommen er hos individet.

Kilde:
Qin W, et al. Effect of folic acid supplementation on the progression of carotid intima-media thickness: A meta-analysis of randomized controlled trials. Atherosclerosis, 2012;222(2):307-13.

Allergi – en følge af livsstilen?

Udgivet d. 6. juni 2012

Amish-folket ønsker ikke at eje teknologi, der er opfundet efter det 17. århundrede. Derfor foregår transport blandt andet med hestevogn.

Amish-børn, der vokser op på landet på gårde i det nordlige Indiana i USA, lider sjældnere af astma og allergi end børn opvokset på eksempelvis schweiziske landbrug.

Amish-folket er efterkommere af nogle hundrede schweiziske, franske, tyske og hollandske indvandrere, der kom til Amerika i det 18. og 19. århundrede og på en måde har ladet tiden stå stille. De er især kendt for at fravælge moderne teknologi som blandt andet biler og telefoner, og de benytter sig ikke af elektricitet.

Amish-folket har en højere forekomst af bestemte genetiske lidelser, herunder dværgvækst og forskellige stofskiftesygdomme, en konsekvens af at disse folk kun gifter sig med hinanden. Til gengæld er Amish-børn kendt for næsten ikke at lide af astma og allergi.

Det er i forvejen kendt, at børn der vokser op på en gård på landet, lider mindre af allergi end børn, der vokser op i en by. Forskerne ved ikke præcis hvorfor men tilskriver forskellen, at landbobørnene har kontakt med mikrober fra eksempelvis køer, som styrker kroppens evne til at genkende potentielle sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden at immunsystemet overreagerer, som det gør ved allergiske lidelser. Måske drikker disse børn råmælk, som også tænkes at have en virkning på reguleringen af kroppens immunforsvar. Men det er stadig kun teorier, og der tænkes mange andre forklaringer.

Det er dog en endnu større gåde, at Amish-børn har en lavere forekomst af allergi end selv børn der opvokset på en gård på landet.

Forskere har opdaget, at kun fem procent af Amish-børn er blevet diagnosticeret med astma, sammenlignet med 6,8 procent af børn fra schweiziske landbrug og 11,2 procent af andre schweiziske børn.
Ud af 138 Amish-børn, der fik en hud-priktest for at afgøre, om de var disponerede for allergi, fandt man ligeledes kun 10 børn – eller syv procent – der reagerede positivt på testen. Til sammenligning reagerede 25 procent af schweiziske børn opvokset på en gård og 44 procent af andre schweiziske børn positivt på allergi-testen.

Kilder

Wikipedia
Mark Holbreich M, et al. Amish children living in Northern Indiana have a very low prevalence of allergic sensitization. Letter. J Allergy Clin Immun 2012. Apr. 16. Epub ahead of print

Stå op og lev længere

Udgivet d. 30. maj 2012

Kontormand eller jord- og betonarbejder: Vi er alle skabt til at bevæge os.

Fordelene ved en aktiv livsstil med daglig motion er efterhånden velkendt: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal være ud over almindelige dagligdags aktiviteter og skal, hvis den deles i intervaller, være af mindst 10 minutters varighed. Børn og teenagere bør på samme vis bevæge sig mindst en time om dagen fordelt på moderat og intensiv aktivitet.

Det var de velkendte anbefalinger.

Ny og mere overraskende forskning tyder imidlertid på, at hvis der går for meget tid med at sidde på den flade, øger vi vores risiko for fedme, type 2 diabetes, hjertesygdom, nogle kræftformer samt for at dø for tidligt – uanset vores øvrige aktivitetsniveau!

Sid højst 4 timer daglig
Senest har forskere fra universitetet i Sydney benyttet spørgeskema-data fra 222.497 personer over 45 år til at konkludere, at når vi sidder ned i længere tid, er en risikofaktor for at dø af alle årsager uafhængig af fysisk aktivitet. Undersøgelsen fandt, at både mænd og kvinder, der sad ned 8 timer om dagen, havde en 15% øget risiko for at dø før tid, og de der sad ned i 11 eller flere timer om dagen havde en 40% øget risiko for at dø i løbet af de næste tre år sammenlignet med dem, der sad mindre end fire timer om dagen.

Globalt er fysisk inaktivitet vurderet til at være årsag til 6% af alle dødsfald.

Folkesundhedsprogrammer bør derfor fokusere på at nedsætte den tid vi sidder ned og på at øge vores fysiske aktivitet, lyder budskabet fra forskerne.

Kilder
Sundhedsstyrelsen
van der Ploeg HP, et al. Sitting Time and All-Cause Mortality Risk in 222 497 Australian Adults. Arch Int Med. 2012; 172 (6): 494-500.

Ældre nedsætter deres dødelighed med selen og Q10

Udgivet d. 23. maj 2012

I Danmark er hjertesygdom den næsthyppigste dødsårsag efter kræft. Derfor er nyheden om, at vi kan halvere vores risiko for at dø af hjertesygdom med to næringsstoffer en rigtig god nyhed.

Svenske forskere fra Universitetshospitalerne i Linköping og Karolinska Instituttet i Stockholm har fulgt 443 ældre af begge køn i alderen 70-88 år fra Kinda kommune i op til fem år. Faktisk var forsøgsdeltagerne blevet regelmæssigt undersøgt siden 1998, idet de tidligere havde deltaget i en epidemiologisk undersøgelse, som er en undersøgelsestype, hvor man ser bredt på forekomst og fordeling af sygdomme hos en befolkningsgruppe.

Grundig forundersøgelse
Ved den nye undersøgelses start blev alle deltagere undersøgt af erfarne hjertelæger, hvilket bl.a. inkluderede blodprøver, EKG og blodtryksmåling. I blodprøverne målte forskerne indholdet af selen og Q10, NT-proBNP som er et mål for hjertets pumpefunktion samt for markører for oxidativ stress.

Patienter der fornylig havde haft et hjertetilfælde, som stod for at skulle opereres eller som led af alvorlig sygdom som kunne forventes at mindske deres overlevelseschancer blev udelukket fra undersøgelsen. Det samme gjorde patienter med et medicin- eller alkoholmisbrug samt patienter som ikke kunne forventes at være i stand til at samarbejde om projektet i undersøgelsens løbetid.

Dobbelt-blindet undersøgelse
Alle deltagere fik tilskud i mindst 4 år og blev derudover undersøgt hver 6. måned. I alt 221 personer fik aktiv behandling i form af 200 µg selen én gang daglig og 100 mg coenzym Q10 to gange daglig. Placebogruppen bestod af 222 personer. Undersøgelsen var dobbelt-blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad.

Klik her for at søge mere information om Q10 og selen

Formål
Formålet med undersøgelsen var at se om tilskud af selen og Q10 er i stand til at påvirke graden af kronisk hjertesygdom, dødsfald herfra samt dødsfald af andre årsager. Grunden til at man valgte at se på selen og Q10 var, at der samlet set er udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler om disse to stoffers virkning på hjertesygdom. Samtidig ved vi, at kroppens naturlige indhold af Q10 falder med alderen og at indholdet af selen erfaringsvis ikke er optimalt hos de ældre.

Q10 og selen samvirker i kroppen
I kroppen skifter coenzym Q10 hele tiden mellem at være oxideret og reduceret. Udtrykt på en anden måde; mellem sin ikke-aktive og aktiverede form. Denne vedvarende reducering af Q10 medfører et behov for selenoproteinet TrxR1, hvori selen indgår i form af selenocystein. Funktion af disse selenholdige proteiner bliver optimal med et tilstrækkeligt Q10-niveau og omvendt

Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.

Ref.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Udgivet d. 18. maj 2012

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Q10 lindrer hovedpine hos personer med fibromyalgi

Udgivet d. 15. maj 2012

Forskning tyder på, at fibromyalgiramtes hovedpine kan lindres med tilskud af Q10.

Fibromyalgi er stadig en gådefuld lidelse, men forskning tyder på, at oxidativ stress og et lavt indhold af coenzym Q10 i kroppen spiller en væsentlig rolle for symptombilledet. Ny forskning tyder desuden på, at Q10 er en oplagt kandidat som standardbehandling af den hovedpine, som personer med fibromyalgi ofte plages af.

Fibromyalgi er et syndrom, det vil sige en gruppe af symptomer, der optræder sammen. Symptomerne ved fibromyalgi er kroniske smerter, invaliderende udmattelse, stivhed i leddene og depression. Mange fibromyalgi-patienter døjer derudover ofte med kronisk migræne, eventuelt i en lidt mildere form end ved episodisk migræne.

Forskningsresultater har vist, at fibromyalgi hænger sammen med, at immunsystemet ikke formår at regulere nogle signalstoffer kaldet cytokiner, som fremmer inflammation i kroppen. Det medfører, at de nerver der registrerer smerte, stimuleres. Alt efter blodets koncentration af cytokiner medfører det træthed, søvnighed, udmattelse, feber, muskelsmerter og generelle smerter, som alle er typiske fibromyalgi-symptomer.

Q10 i tre måneder
I undersøgelsen indgik 35 midaldrende kvinder, hvoraf 20 havde fibromyalgi. 15 raske kvinder fungerede som kontrolgruppe. 10 af kvinderne med fibromyalgi fik 100 mg Q10 mg tre gange daglig i tre måneder.

Resultater
Da forskerne undersøgte fibromylagipatienternes hvide blodlegemer, fandt de et nedsat indhold af Q10 og katalase, et enzym som omdanner brintoverilte til vand og ilt. Derudover fandt de et lavere indhold af energimolekylet ATP sammenlignet med den symptomfri kontrolgruppe. Samtidig var der et forøget niveau af lipidoxidation, det vil sige harske fedtstoffer hos fibromyalgipatienterne sammenlignet med den symptomfri kontrolgruppe. Forskerne kunne konkludere, at jo mindre indhold af Q10 eller katalase, desto mere alvorlig hovedpine led forsøgspersonerne af.

Opsummering
Fibromyalgi medfører øget inflammation i kroppen, som producerer cytokiner, der forårsager smerte samt ilt-frie radikaler, som forbruger kroppens Q10. Konsekvensen er de velkendte fibromyalgisymptomer.

Tilskud med Q10 genopretter de biokemiske ubalancer, og forskerne konkluderer derfor, at tilskud med Q10 kan forbedre symptombilledet ved fibromyalgi.

Ref.
Condero MD, et al. Oxidative Stress Correlates with Headache Symptoms in Fibromyalgia: Coenzyme Q10 Effect on Clinical Improvement. PLoS One, 2012. E-pub ahead of print.

Ny strategi mod farlig bugfedme?

Udgivet d. 10. maj 2012

Det er primært det usynlige fedt omkring organerne der er farligt, men for at blive af med det, skal man tabe sig.

Vi rummer både hvide og brune fedtceller i kroppen, selv om vi har flest af de hvide. En anden forskel er, at brune fedtceller omdanner fedt til varme, hvorimod hvide fedtceller ophober det og vokser. Nu har forskere fundet en måde at få hvide fedtceller til at opføre sig som brune, og det kan muligvis engang blive en ny måde at komme bugfedme til livs på.

Mennesket består af to slags fedt: Det hvide og det brune. Forskellen ligger i, at hvor de hvide fedtceller lagrer fedt fra kosten og vokser, er de brune i stand til at forbrænde fedtet og omdanne det til varme (energi). Man ved samtidig, at det farlige bugfedt, som især har en tendens til at samle sig omkring de vitale organer, består af hvidt fedt, og det er netop denne type fedt, som er skadelig, da det øger risikoen for diabetes, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og demens.

Forskere fra Harvard Medical School har imidlertid påvist, at man ved at hæmme et særligt enzym, Aldh1a1 (retinaldehyd dehydrogenase), kan få hvide fedtceller til at ændre karakter og opføre sig som brune fedtceller. Netop dette enzym findes i stort omfang i hvide fedtceller, og dermed har man banet vejen for at kunne komme problemet med de hvide fedtceller til livs.

Aldh1a1 indgår i kroppens omdannelse af vitamin A (retinol) til retinoider, som har en række vigtige opgaver, herunder at kontrollere fedtcellers udvikling og virkning. Forskerne har observeret (både i humanforsøg og forsøg med mus), at når Aldh1a1-enzymet mangler, får det hvide fedtceller til at påtage sig brune fedtcellers egenskaber. De ændrer med andre ord natur. Hvide fedtceller i bugfedt begynder blandt andet at producere proteiner, som findes i brunt fedtvæv, for eksempel UCP1. Dette protein er kendetegnet ved, at det frigiver varme.

Med den nye viden håber forskerne at kunne mindske bugfedme, forebygge vægtstigning og sænke blodsukkerniveauet hos mennesker med for meget hvidt fedtvæv og høj forekomst af bugfedme.

Fibre mod organfedt
I øjeblikket er de mest anvendte strategier mod denne slags fedme: Motion, kostvejledning, medicin og i alvorlige fald kirurgiske indgreb. I kategorien kostvejledning viste en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Obesity, at et øget indtag af opløselige kostfibre er en god hjælp til at tabe organfedt. For hver 10 gram opløselige fibre, som du indtager om dagen, mister du 3,7% mavefedt over en periode på fem år. Hvis du dyrker moderat motion kan du fordoble tabet af organfedt. Man taber også en mindre mængde underhudsfedt, men underhudsfedt er ikke lige så usundt som det fedt, der sidder mellem kroppens indre organer.

Kilde: Nature Medicine, Maj 2012 og Obesity, februar 2012.