Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Udgivet d. 2. maj 2012

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
“Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.

Du kan godt opbygge muskler uden at bruge tunge vægte

Udgivet d. 1. maj 2012

Forskning viser, at der er flere måder at opbygge muskelmasse på.

Det er en misforståelse, at man kun kan opbygge muskelmasse ved hjælp af tunge vægte og få gentagelser, hævder ny rapport.

I årevis har det heddet, at for at få større muskler skal man løfte tunge vægte og kun lave få repititioner, men den teori har fået et skud for boven af en artikel i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism. Her skriver forskere fra McMaster University, at det ikke kun er tunge vægte og få gentagelser, der fører til muskelvækst, men at det også kan gøres på andre måder. I forsøg, hvor forskellige træningsmetoder blev afprøvet, observede forskerne, hvordan udholdenshedstræning med mindre modstand og mange gentagelser havde en akkurat lige så stimulerende indvirkning på muskelvækst som stor modstand og få gentagelser. En anden fordel ved at træne med lidt modstand (altså lav vægt) og mange gentagelser er, at det åbenbart holder kroppens muskelopbyggende respons kørende i længere tid.

Rent sundhedsmæssigt har det store fordele at opbygge muskelmasse, eftersom skeletmuskulaturen står for en afgørende del af kroppens energiforbrug og på den måde bidrager til den forbrænding, der er med til at forebygge vægsstigning. Udover det er skeletmuskulaturen kroppens største aftager af blodsukker, hvilket har betydning for forebyggelsen af diabetes. Jo mere effektivt blodsukkeret bliver kanaliseret ud i muskelvævet og forbrændt til energi, desto bedre udnytter kroppen sin blodsukkerbeholdning, og risikoen for type-2 diabetes daler tilsvarende.

Bladgrønt beskytter mod ”sports-skader”

Udgivet d. 1. maj 2012

Brøndkarse med det latinske navn Nasturtium officinale. Alene dets efternavn “officinale” viser, at her har vi en plante med mange gavnlige virkninger.

Hvad har brøndkarse og sport med hinanden at gøre? Ikke så meget, skulle man mene, men forskere har nu alligevel fundet en interessant sammenhæng.

Når du dyrker sport eller andre former for hårdt fysisk arbejde, frigives der i forbindelse med energiomsætningen i dine celler nogle skadelige partikler, der kaldes frie radikaler. Disse kan forvolde ødelæggende skader på kroppen og dens DNA (arvemateriale), men nu har videnskaben opdaget, at brøndkarse med sit indhold af særlige antioxidanter har en beskyttende virkning. En undersøgelse lavet af forskere fra Edinburgh Napier University og the University of Ulster viser, hvorledes brøndkarse kan forhindre noget af den skade, som opstår på grund af intensiv sport og derved maksimere udbyttet af en god omgang træning. Med dagligt indtag af en relativt lille mængde brøndkarse kan man øge kroppens niveauer af vigtige antioxidanter, som altså beskytter mod denne form for vævsskader.
Interessant nok var det ikke kun de personer, som spiste brøndkarse igennem hele forsøgsperioden, der opnåede gode beskyttelse. Selv deltagere, der blot fik en enkelt dosis af grøntsagen et par timer inden et træningspas, opnåede nøjagtig samme grad af beskyttelse som dem, der indtog brøndkarse regelmæssigt.

Ialt 10 raske mænd med en gennemsnitsalder på 23 år medvirkede i undersøgelsen. I otte uger skulle forsøgsdeltagerne spise 85 gram brøndkarse dagligt samtidigt med at udføre et intensivt træningsprogram på et løbebånd. En anden gruppe (kontrolgruppe) gennemførte et tilsvarende træningsprogram men uden at spise brøndkarse.

Kilde: Mark C. Fogarty, Ciara M. Hughes, George Burke, John C. Brown, Gareth W. Davison. “Acute and chronic watercress supplementation attenuates exercise-induced peripheral mononuclear cell DNA damage and lipid peroxidation” British Journal of Nutrition, 2012

Fiberholdig kost beskytter kvinder mod hjertesygdomme

Udgivet d. 1. maj 2012

Fibre i kosten giver tarmen noget at arbejde med, øger mæthedsfornemmelsen, binder fedtstoffer og nærer tarmens naturlige mikroflora.

Ny svensk undersøgelse afslører, at især kvinder har fordel af at spise en kost med et højt fiberindhold.

Er du kvinde og vil mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme, skal du sørge for at lægge fiberholdige fødevarer i din indkøbskurv. En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at kvinder med højest fiberindtag har omtrent 25 procent lavere risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb end kvinder med et lavt fiberindtag. Gode fiber-kilder er for eksempel fuldkornsbrød og grove grøntsager.

Undersøgelsen, som er udført af forskere fra Lund Universitet med Peter Wallström i spidsen, kunne ikke påvise helt den samme beskyttende virkning af fiber hos mænd men viste dog, at en fiberholdig kost beskytter mænd mod slagtilfælde.

Ialt 8.139 mænd og 12.535 kvinder i alderen 44-73 år medvirkede i undersøgelsen, som bakker op om de talrige øvrige undersøgelser, hvor man har påvist en sundhedsfremmende virkning af et højt fiberindtag.

Kilde: PLoS One. 2012;7(2):e31637. Epub 2012 Feb 27.

Træning hjælper ved type-2 diabetes

Udgivet d. 30. april 2012

Flere og flere vesteuropæere får stillet diagnosen type-2 diabetes. Motion er en af de virkelig effektive måder at holde problemet under kontrol på.

Træning modvirker udvikling af en lang række helbredsproblemer og herunder type-2 diabetes.

Forkert kost og usund livsstil er årsag til, at flere og flere ender med at udvikle type-2 diabetes – altså den form for sukkersyge, som (normalt) ikke kræver insulinbehandling. Hvis man får type-2 diabetes, kommer man ikke udenom kostændringer, men motion er i høj grad også noget, der er vigtigt, da fysisk aktivitet påvirker kroppen på en lang områder, som kan være med til at holde ens diabetes i skak. Det bør i den forbindelse nævnes, at når det gælder kroppens blodsukker-regulering, er kombinationen af udholdenheds- og styrketræning mere fordelagtig end en af delene alene.

Man ved for eksempel, at fysisik aktivitet er gavnligt, fordi det:

forbedrer kroppens anvendelse af insulin (insulinfølsomhed)

Jo bedre kroppen reagerer på den insulin, den producerer, desto mindre insulin skal der produceres for at opnå den ønskede effekt

hjælper med at forbrænde fedt, hvilket bidrager til vægttab og gør det lettere at vedligeholde vægten

Overvægt er kendt for at forværre type-2 diabetes, fordi der følger en række komplikationer i kølvandet på fedme som blandt andet forhøjet blodtryk m.m.

øger muskelstyrken

Jo mere man anvender sin muskelmasse, desto mere muskelmasse opbygger man. Det er med til at stimulere fedtforbrændingen og forebygger iøvrigt vægtstigning

sænker blodtrykket

Forhøjet blodtryk er i forvejen en af de komplikationer, som typisk ses i forbindelse med type-2 diabetes. Derfor er det godt, hvis man kan bidrage til et normalt blodtryk ved at motionere

Forebygger åreforkalkning

Motion sænker LDL (det ”skadelige” kolesterol) og øger HDL (det ”gavnlige” kolesterol) og forbedrer dermed blodets fedtsammensætning, hvilket forebygger åreforkalkningsprocessen.

Palmeolie i fødevarer

Udgivet d. 27. april 2012

Palmeolie er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden. Den bruges både som madlavningsolie og til olieholdige kosttilskud.

Det skyldes, at den i forhold til andre olier på markedet er blandt de billigste, og samtidig udmærker den sig ved at have et højt indhold af antioxidanter og ved at være oxidativ stabil på grund af dens lave indhold af umættede fedtsyrer. At olien er stabil, det vil sige mindre tilbøjelig til at blive harsk, er af stor betydning for produkter, der skal holde sig sunde også ved sidste salgsdato et par år efter produktion.

Både i mad og kosttilskud er olie i stand at opløse fedtopløselige vitaminer eller andre fedtopløselige stoffer, hvis optagelse i kroppen øges af tilstedeværende fedt. Der er mange forskellige olier at vælge imellem til det formål. Det vil være oliens indkøbspris sat i forhold til oliens egenskaber, der afgør, hvilken olie et firma vælger til deres produkt. Her prioriterer firmaer forskelligt.

De olieholdige frugter fra oliepalmer.

Oliepalmen

Oliepalmen med det latinske navn Elaeis guineensis Jacq. er i familie med kokospalmen og kan blive op mod 30 meter høj. Den vokser vildt i Vestafrikas regnskove og dyrkes kommercielt overalt i troperne, hvor nedbøren er rigelig. Olienpalmen danner klaser med hver 1000 – 3000 blommestore, gule eller orange, olieholdige stenfrugter. Frugtkødet og kernerne giver en fin, velduftende olie

Om palmeolie:

Er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden
Har en neutral smag
Er koldpresset, uhærdet og uraffineret
Indeholder 50% mættet og 50% umættet fedt, hvilket gør, at olien er halvfast ved stuetemperatur.
På grund af den naturlige balance mellem mættede og umættede fedtsyrer er det unødvendigt at hydrogenere palmeolie
Den mættede fedtsyre, som udgør halvdelen af palmeolie, påvirker ikke kroppens kolesterolniveau negativt
Indeholder ikke transfedt
Har en bedre fedtsyresammensætning end animalsk fedt
Har et højt indhold af antioxidanter, herunder en blanding af naturlige E-vitaminer (tocopheroler og tocotrienoler) samt carotener
Er oxidativ stabil – også ved høje temperaturer
Har lang holdbarhed

Palmeolie og miljøet
Den store efterspørgsel på palmeolie har desværre medført, at der ryddes regnskov til fordel for palmeolieplantager, hvorved vi risikerer at miste mange plante- og dyrearter. På Sumatra går det blandt andet ud over orangutangers leveområder. Miljøbevidste forbrugere har derfor søgt at undgå produkter, der indeholder palmeolie, men det har længe været svært eller umuligt at identificere produkter fra den skadelige palmeolieproduktion.

Ansvarligt produceret palmeolie
I 2003 blev der lavet et tiltag, som gav miljøbevidste forbrugere, hvad der kan betegnes som et reelt og ansvarligt valg, idet Verdensnaturfonden WWF medvirkede til stiftelsen af Round Table for Sustainable Palm Oil (RSPO), hvor målet var at promovere en mere bæredygtig produktion af palmeolie. Man ønskede blandt andet, at palmeolieproduktionen skal foregå på såkaldt sekundære skovarealer, som ikke er regnskovsarealer. Der skal anvendes de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder, således at natur og miljø beskyttes, og der skal tages hensyn til urfolk, så de ikke får ødelagt deres leveområder.

Lange forhandlinger mellem producenter og importører af palmeolie er mundet ud i en standard for bæredygtig palmeolie (CSPO – Certified Sustainable Palm Oil). Denne standard inkluderer både sociale og miljømæssige aspekter, der blandt andet skal sikre, at der ikke ryddes nye områder af oprindelig regnskov til at producere certificeret palmeolie.

Med etableringen af Round Table for Sustainable Palm Oil har forbrugere af kosttilskud og fødevarer med palmeolie fået mulighed for at kræve af en palmeolie-producent, at virksomheden kun anvender certificeret palmeolie fra bæredygtig plantagedrift.

Link til RSPO

Tag trygt din vitaminpille

Udgivet d. 30. marts 2012

Mange danske brugere af vitaminpiller går for tiden rundt og er nervøse, fordi de har læst at det kan være livsfarligt at tage vitaminer. Det er det ikke. Den daglige vitaminpille er stadig sund. Der er derfor ingen grund til bekymring. Læs her hvorfor.

Kosttilskud eller ej? Bor man i Danmark er det som udgangspunkt vigtigt at tage et dagligt tilskud af i det mindste D-vitamin og selen.

I den senere tid har en gruppe danske forskere med overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet i spidsen lagt navn til advarsler om, at det kan være livsfarligt at indtage såkaldte antioxidanter i doser, der overstiger indholdet en ganske almindelig multivitaminpille. Ledende medarbejdere fra såvel Kræftens Bekæmpelse som DTU Fødevareinstituttet har ligeledes kritiseret vitaminpiller i medierne. Danske forbrugere af vitaminpiller er forståeligt nok blevet nervøse over dette, men det har de ingen grund til, ligesom de ikke har grund til at stoppe med at anvende deres vitamintilskud. Advarslerne er nemlig baseret på et yderst tyndt grundlag.

En skæv sammenligning
Kort fortalt har forskergruppen udvalgt 78 undersøgelser af vitaminers og/eller mineralers indvirkning på helbredet og gen-analyseret dem for at se, om der var en tendens til øget dødelighed hos brugere af vitaminpiller. Der er dog flere steder, hvor forskerne har lavet nogle tankevækkende ”fodfejl”, som ødelægger sammenligningsgrundlaget.

Der er medtaget og lagt stor vægt på undersøgelser, hvor der er anvendt præparater med meget høje doser – det vil sige lægemiddeldoser – af antioxidanter, som intet har at gøre med kosttilskud.
Der er medtaget undersøgelser med mennesker, som i forvejen var alvorligt syge. Der er derfor andre faktorer end vitamin-indtag, som kan have påvirket dødeligheden.
Forskerne har givet points til de enkelte undersøgelser ud fra kriterier, som er svære at gennemskue. Derved kan forskerne i realiteten give en mere positiv bedømmelse af nogle undersøgelser og en mere negativ af andre – hvilket i høj grad påvirker det ønskede udfald af den samlede analyse.

Positive vitamin-undersøgelser blev vægtet lavt
Resultatet af denne udvælgelsesproces blev da også, at en stor del af de undersøgelser, som har vist en positiv virkning af indtagelse af vitaminpiller, rent faktisk er blevet ”sløret”. Dette kan man blandt andet se med SU.VI.MAX-undersøgelsen fra 2004, hvor mænd, der indtog en kombination af antioxidanter, havde 31% lavere kræftrisiko og 37% lavere dødelighed end mænd, der ikke tog disse tilskud.

Kritik af forskningen
Nogle af de undersøgelser, som de danske forskere iøvrigt har vægtet til fordel for deres argument, har tidligere fået massiv kritik. Det gælder blandt andet en finsk undersøgelse af rygere (ATBC-undersøgelsen), der fik beta-caroten og/eller E-vitamin samt CARET-undersøgelsen med rygere, tidligere rygere og asbestarbejdere, som fik store (isolerede) tilskud af A-vitamin og stoffet betacaroten. Denne forskning er netop blevet kritiseret, fordi den er udført på mennesker, der i forvejen har øget risiko for kræft og død, men også fordi der er anvendt store doser af nogle få vitaminer. Der er i omtrent samtlige forsøg brugt fra 5 til 20 gange den anbefalede dosering eller mere. Det er i virkeligheden et helt forkert grundlag at bedømme ud fra, da kosttilskud ikke er beregnet til at redde folk fra usunde levevaner eller alvorlig sygdom men derimod at supplere en ellers sund og forebyggende livsstil.

Æbler og bananer
Det er vigtigt, når man diskuterer vitaminer og andre næringsstoffer, at man ikke blander æbler og bananer. Netop dette gør de danske forskere, DTU og Kræftens Bekæmpelse, når de på baggrund af undersøgelser, der er foretaget med alvorligt syge mennesker, drager konklusioner på vegne af raske personer. På samme måde kan man ikke anvende undersøgelser, hvor der er brugt vitaminer i lægemiddeldoser, som løftestang for argumentet om, at almindelige vitaminpiller med moderate doser kan være farlige. Det er blandt andet disse fejl, som er med til at svække de danske forskeres kritiske udmelding over almindelige vitaminpiller, som kan købes i håndkøb.

Hvad skal forbrugere gøre?
Som forbruger kan det være svært og til tider umuligt at vide, hvad man skal tro på, når bølgerne går højt i medierne. Der er dog nogle generelle ting, som er vigtige at fremhæve:

Der er tale om, at nogle få danske forskere melder ud med en mening, som iøvrigt strider imod langt flere eksperter (herhjemme og i udlandet), som bestemt ikke deler denne holdning og er lodret uenige.
Præparater med vitaminer og mineraler sælges lovligt i Danmark, fordi Fødevarestyrelsen efter grundig vurdering har godkendt de doser, de indeholder. Højt-doserede vitaminpiller derimod hører under Lægemiddelstyrelsen (Stærke Vitamin- og Mineralpræparater) og er slet ikke relevante for den kritik, der er fremsat.
En lang række undersøgelser viser med statistisk sikkerhed, at korrekt anvendelse af præparater med vitaminer og mineraler kan være med til at forebygge sygdomme, som ellers kan føre til for tidlig død.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har til opgave at vurdere sikkerheden ved fødevarer og herunder kosttilskud har ligeledes vurderet vitaminers positive effekter i forbindelse med den såkaldte anprisningsordning. EFSA har undersøgt om der er videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem blandt andet vitaminer og deres sundhedseffekter, og EFSA har godkendt en række sundhedseffekter for blandt andet de vitaminer som forskergruppen kritiserer.
En sund og varieret kost og en sund livsstil i almindelighed er den vigtigste indsats for et godt helbred. Dog kan det være en god ide at supplere sin kost med vitaminer og mineraler, herunder selen og D-vitamin.
En ny undersøgelse har vist, at tilskud af D-vitamin kan mindske dødeligheden af hjerte-kar-sygdom og diabetes med 61%. Samtidig viser forskning, at op imod 2/3 af den europæiske befolkning mangler D-vitamin.
En relativt ny undersøgelse (meta-analyse) fra England viser, at det kan have en række sundhedsfremmende virkninger at tage selen-tilskud. Undersøgelsen antyder også, at det især er i Europa, at der kan være fordel ved at tage selen.

Hvert femte par i Danmark er ufrivillige barnløse: Sådan øger I chancen for at få børn

Udgivet d. 15. marts 2012

Danske mænds sædkvalitet er ualmindeligt ringe. Hos hver femte mand står det så skidt til, at sandsynligheden for at blive far er ekstremt lav. Heldigvis kan næringsstoffer fra kosten bruges til at skabe et bedre grundlag for sunde og normale sædceller.

Sunde sædceller med god fremdrift

En sædprøve fra en dansk mand er ofte et sørgeligt syn, når man studerer den i et mikroskop. Ikke alene er der langt færre af de små fyre end der burde være – der er også høj sandsynlighed for, at dem der trods alt er der, har misdannelser eller er for sløve til at bevæge sig.

En undersøgelse blandt danske værnepligtige foretaget af forskere fra Rigshospitalet viser, hvor slemt det står til. Her havde 40 procent af de undersøgte mænd en sædkvalitet på under 40 millioner sædceller pr. ml, hvilket betyder at de sandsynligvis vil have problemer med at blive fædre. Hver femte af de værnepligtige havde endda under 20 millioner sædceller pr. ml. Med så få sædceller er det stort set umuligt at gøre en kvinde gravid uden hjælp.

Skæve haler skyld i barnløshed
Det er ikke kun antallet af sædceller, der er problemet. Den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har også stor betydning for dens evne til at nå frem til ægget og trænge ind i det, så nyt liv kan opstå. Et stigende antal danske sædceller har misdannelser som korte eller skæve haler eller deforme hoveder. Andre har problemer med at svømme ligeud, og drejer i stedet bare rundt og rundt om sig selv.

Antallet af sædceller, den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har hver især betydning for mandens fertilitet.

Videnskaben ved ikke med sikkerhed, hvorfor den danske sædkvalitet er i så sørgelig forfatning. Mistanken kredser blandt andet om brugen af hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi i de produkter vi bruger i vores hverdag. Mange af problemerne grundlægges sandsynligvis allerede i fosterstadiet, hvor moderens spisevaner, vægt og brug af kemi og tobak er kendte risiko-faktorer.

Q10 og selen giver sund sæd
Men videnskabelige studier peger også på, at mænd med dårlig sædkvalitet har mulighed for at forbedre den ved at ændre på deres kost. Flere næringsstoffer har nemlig afgørende betydning for evnen til at danne sunde og velfungerende sædceller, hvilket giver manden større fertilitet.

Det ene er spormineralet selen, som er med til at sikre dannelsen af normale sædceller. Selens betydning for normal sædcelleproduktion er så veldokumenteret, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt det til dette formål. Stoffet beskytter blandt andet mod DNA-skader, som kan give defekte sædceller med forringet bevægelighed. I et forsøg, hvor man gav selen til barnløse mænd, fik 60% af deltagerne forbedret deres sædcelle-motilitet som følge af behandlingen.

Et andet næringsstof er det vitamin-lignende stof co-enzym Q10, der ud over at være en vigtig antioxidant også spiller en afgørende rolle i kroppens energi-omsætning. Flere forskellige studier har vist, at Q10 kan være med til at give bedre sædkvalitet. For eksempel fik en gruppe iranske mænd forbedret antallet af sædceller med 21 procent, og motiliteten med hele 30 procent.

Klik her for at søge mere info om sunde sædceller

Europæere mangler vigtigt sporstof: Ny forskning viser store sundhedsfordele ved selen-tilskud

Udgivet d. 2. marts 2012

Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem en generel lav selenindtagelse i Europa og en lang række helbredsproblemer.

En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.

Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give den optimale beskyttelse.

Skal der handles nu?
Den nye artikel, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet, er en gennemgang af en lang række selenundersøgelser. Tilsammen viser de en nærmest U-formet ”nytte-kurve”, hvor øget selen-indtag har sundhedsmæssig genvist indtil et givent punkt, hvorefter kurven går den anden vej, og der ikke længere er sundhedsmæssige fordele ved at få ekstra selen. For europæerne gælder det om at nå frem til det knæk i kurven, hvor man altså har størst sundhedsmæssig gavn af selen, men der er et godt stykke vej.
Der har været mistanke om en mulig sammenhæng imellem meget højt selenindtag og type-2 diabetes, men dette har ikke kunne dokumenteres i undersøgelser og nævnes derfor kun som en sikkerhedsforanstaltning fra forfatterens side.
Det er ikke første gang, professor Rayman tager fat i det alvorlige selen-problem. I 1997 beskrev hun i en artikel i British Medical Journal, hvordan det britiske selen-indtag var blevet halveret i løbet af de seneste to årtier og stillede i den forbindelse det meget relevante spørgsmål: er det på tide at gøre noget ved problemet?

Dokumenterede fordele
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at selen understøtter kroppens forsvar mod virus, sikrer dannelse af normale velfungerende sædceller, forebygger problemer med skjoldbruskkirtlen og tilmed har dokumenterede kræftforebyggende egenskaber. Det, som eksperter for tiden diskuterer, er ikke vigtigheden af selen men derimod, hvor meget selen man behøver for at opnå den optimale grad af beskyttelse.
Lancet-artiklen er i høj grad med til at cementere selens store betydning for helbredet og bringer os et skridt nærmere konklusionen, at europæere synes at være i underskud med dette næringsstof og bør overveje at øge deres indtag for at være på den sikre side.

Kilde: The Lancet 2012; Feb.29. E-pub ahead of print

Hvad er selen?
Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, som planter optager fra jorden og videregiver til dyr og mennesker. Fordi europæisk landbrugsjord generelt er meget selen-fattig, er det svært fro mennesker i vores del af verden at få nok af stoffet fra føden. Selen understøtter en række vigtige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner) i kroppen, som er afgørende for helbredet.
Stoffet findes blandt andet i fuldkornsprodukter, indmad, fisk og nødder men kan også tages som tilskud i tabletform.

Mangel på sollys og D-vitamin et stort problem: Stigning i knogledeformiteter hos børn

Udgivet d. 2. marts 2012

På de nordlige breddegrader kan vi kun danne D-vitamin på denne måde om sommeren.

Engelsk syge, en knoglelidelse som især ramte fattige børn i 1700-tallet og forekom indtil for 80 år siden, er på vej retur, advarer britiske læger. Årsagen er mangel på sollys, et overforbrug af solcreme og alt for lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Forældre, som med de bedste intentioner smører deres børn ind i solcreme, inden de sender dem i skole eller børnehave, gør dem i værste fald en bjørnetjeneste. Det samme gælder de forældre, som giver ungerne lov til at sidde alt for mange timer indenfor og spille computerspil. Ifølge britiske læger1 er det en kombination af overdreven brug af solcreme og alt for lidt udendørs-aktivitet, som har ført til kritisk lavt indhold af D-vitamin i blodet hos børn. Der er rapporteret om flere tilfælde af knoglelidelsen engelsk syge hos børn i det solfattige nordlige Storbritannien, og selv ved sydkysten ser man problemet.

En ellers uddød sygdom
Engelsk syge, som er knogledeformiteter forårsaget af kritisk mangel på D-vitamin, var en sygdom, som især ramte fattige børn i 1700-tallet, og som fandtes indtil for 80 år siden. Nu er problemet ved at vende tilbage, advarer lægerne, og det rammer tilsyneladende på tværs af de socialle klasser.
Brugen af solcreme med et faktortal på 7-8 og derover blokerer for den naturlige dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når man udsættes for sollys. Ligeledes vil man få mangel på D-vitamin, hvis man opholder sig for lidt udendøre. Professor Nicholas Clarke, som er ortopædkirurg ved Southampton General Hospital i England efterlyser en landsdækkende indsats mod problemet.

Tilskud af D-vitamin
I Danmark vil situationen med al sandsynlighed være den samme.Tidligere på året blev et norsk-amerikansk studie2 offentliggjort, som viste, at det i vinterhalvåret var fysisk umuligt at danne nok D-vitamin i huden ved sollysets hjælp alene. Computer-beregningerne blev foretaget i Boston, hvor klimaet minder meget om det danske.
For at være på den sikre side kan man anvende et tilskud af D-vitamin, som er en enkel, naturlig og sikker måde at dække behovet for dette vitamin på.

Kilder:

www.dailytelegraph.co.uk, November 16. 2010
Journal of the American
Academy of Dermatology June 2010, Volume 62, Issue 6, Pages 929.e1-929.e9