B-vitaminer gavner plejehjemsbeboere

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

En videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af vitamin B6, folinsyre og vitamin B12er i stand til at forbedre de kognitive evner og nedsætte graden af depression og mængden af stoffet homocystein i blodet hos en gruppe ældre plejehjemsbeboere der led af mild kognitiv svækkelse.

Undersøgelsen der stammer fra Korea, var et mindre forsøg med ialt 48 ældre over 65 år. De blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i to grupper med hver 24 deltagere, hvor den ene gruppe fik et B-vitaminkompleks og den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik et uvirksomt tilskud.

Forsøgsperioden varede i 12 uger. Resultaterne viste, at efter undersøgelsens afslutning opnåede deltagere i B-vitamin-gruppen en klart bedre score i tests der viste deres mentale formåen sammenlignet med kontrolgruppen. B-vitamingruppen havde også mindre depression og deres homocysteinniveau var lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsens resultat støtter tidligere undersøgelser, der har vist, at vitamintilskud kan forbedre kognitionsevnen og forebygge demens.

Af ukendte årsager oplyser forskerne ikke, hvor stor en B-vitamin-dosering der indgik i undersøgelsen, blot at doseringen har kunnet rummes i en enkelt daglig tablet, som deltagerne tog en halv time efter morgenmaden. På baggrund af undersøgelsens resultat, har forskerne tænkt sig at lave en større undersøgelse der skal bekræfte resultatet.

Homocystein og risikoen for demens
Det er tidligere blevet diskuteret i hvor høj grad niveauet af stoffet homocystein i blodet har at gøre med svind af hjernevæv og efterfølgende nedsatte kognitive evner. Resultaterne fra tidligere undersøgelser har været blandede. Den store Framingham-undersøgelse har tidligere vist, at niveauer over 14 mmol per liter serum fordoblede risikoen for at udvikle demens. Det normale niveau af homocystein er under 10 µmol/l. Niveauet af homocystein er med andre ord værd at tage alvorligt.

HOMOCYSTEIN
Homocystein er en ikke-gavnlig aminosyre som dannes i kroppen som følge af det normale stofskifte. Homocystein kan imidlertid omdannes til den gavnlige aminosyre methionin, hvis vi har nok af visse vitaminer. Det drejer sig primært om vitaminerne B6, folsyre og B12. Nyere forskning tyder endvidere på, at også C-vitamin kan omdanne homocystein.

 

Ref.
Lee H.K, et al.  Effects of Multivitamin Supplements on Cognitive Function, Serum Homocysteine Level, and Depression of Korean With Mild Cognitive Impairment in Care Facilities. J Nurs Scholarsh. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer og homocystein

Q10 sænker risikoen for demens

Pixabay_elders

Japanske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af coenzym Q10 i kroppen og en øget risiko for at udvikle demens.

Japanske forskere har i en videnskabelig undersøgelse for første gang kunnet vise, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af coenzym Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt.

Forskningsresultatet kommer fra Doktor Yamagishi og kolleger fra Japans Universitet i Tsukuba, som anvendte data fra 6000 midaldrende japanere i alderen mellem 40 og 69 år.
Forskerne tog initiativ til dette studie ud fra den hypotese, at fordi coenzym Q10 har markante antioxidant-virkninger, burde et højt Q10-niveau kunne sænke risikoen for at udvikle demens og omvendt.

Studier på dyr har tidligere vist en potentiel, gavnlig virkning af Q10 på kognitive funktioner, men på mennesker er der ikke tidligere set klare virkninger af Q10 på hjernens kognitive funktion.

I det nye studie anvendte forskerne data fra en igangværende undersøgelse, hvor man dels havde screenet beboerne i en kommune for demens, men også målt deres indhold af Q10 i blodet. Ud af 6000 personer udvalgte forskerne 65 midaldrende demente som var blevet regelmæssigt undersøgt mindst fem år før de fik diagnosen demens. Det blev sammenlignet med 130 kontrolpersoner af tilsvarende alder, køn og data.

Alzheimers syge hæmmer mitokondrierne
Tidsskriftet Atherosclerosis der bringer artiklen, har desuden en kommentar skrevet af kardiologen Dr. Momiyama fra Tokyo Medical Center, som supplerer med den oplysning, at patienter med demenssygdommen alzheimers har et forøget niveau af oxidativ stress i hjernen, der forårsager ophobning af et protein kaldet amyloid-beta, som er karakteristisk i Alzheimer-patienters hjerner. Amyloid-beta hæmmer de energiproducerende mitokondriers funktion og forårsager oxidativ stress.

Andre mangler
Dr. Momiyama nævner desuden, at tidligere undersøgelser af demente har vist signifikant lavere niveauer af vitamin C, -E og betacaroten end hos kontrolgrupper.

Konklusion
Forskerne kan konkludere, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt. Denne sammenhæng er stærkest hvis man ikke tidligere har haft et slagtilfælde. De slutter med at konkludere, at selv om deres resultat bør bekræftes af yderligere undersøgelser, tyder det på, at Q10 kunne være en betydningfuld faktor i forebyggelsen af demens.

Refs.
Yamagishi K, et al. Serum coenzyme Q10 and risk of disabling dementia: The Circulatory Risk in Communities Study (CIRCS). Atherosclerosis. 2014;237(2):400-3.
Momiyama Y. Serum coenzyme Q10 levels as a predictor of dementia in a Japanese general population. Atherosclerosis. 2014;237(2):433-4.

Om Coenzym Q10
Kroppens producerer selv coenzym Q10, som dels er nødvendigt for cellernes energiproduktion, men som også fungerer som en vigtig, fedtopløselig antioxidant. Da kroppens egenproduktion falder med alderen, vil gamle mennesker ofte kun have halvt så meget Q10 til rådighed, som da de var unge.

Om demens
Demens er en sygdom i hjernen, der er karakteriseret ved ekstraordinære, svækkede mentale færdigheder. Demens rammer oftest personer over 65 år, men demens kan ses helt ned i 40-50 års alderen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik menes 90.000 danske at lide af demens. Herudaf er de 3.000 under 65 år. Antallet af personer med demens antages at ville stige i de kommende år.

Klik her for at søge mere info om Q10 og ældre!