Mere D giver mindre C

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash –  så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

  • Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
  • Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
  • Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
  • Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
  • Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
  • Binder fedt i tarmen
  • Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
  • Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af  kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre

Kommende mangel på et kræftforebyggende mineral?

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

”Vi er nødt til at varetage klodens sparsomme forekomster af selen meget omhyggeligt”, skrev en gruppe forskere i et videnskabeligt tidsskrift tilbage i 2007. Grunden til forskernes bekymring er det uheldige sammenfald, at selen på den ene side er livsvigtigt mineral og sporstof for mennesker, der blandt andet forebygger flere kræftformer, og på den anden side er et meget efterspurgt mineral til industrielle formål. Industriens efterspørgsel er tilmed stigende globalt set. I landbrugsjorden er mængden af selen ulige fordelt, og forskellige grader af selenmangel i befolkninger er udbredt verden over. Man kan vælge at tilsætte selen til gødning for at løse problemet, som man gør i Finland, men for at udnytte den sparsomme mængde selen optimalt burde man i stedet give det i form af tilskud til dyr og mennesker i de selenfattige områder, er konklusionen.

I Jordklodens sammensætning af grundstoffer er ilt det mest forekommende og silicium er nummer to. Vi skal helt ned på plads nr. 69 for at finde selen i denne tabel. Jordens selenindhold er dog ulige fordelt, idet det varierer globalt fra intet til 1250 mg/kg.

Selen udvindes ikke alene, men som et biprodukt af kobberudvinding. Det anvendes i industrien blandt andet som halvledere, som affarvningsmiddel i glasproduktionen og i fotoreceptorer i kopimaskiner.

Store forskelle på selenindtagelsen
Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger går fra 27 – 70 µg. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, og Venezuela: 200-350 µg. Sådanne forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.

At bo i et lav-selenområde vil sige, at landbrugsjorden enten ikke indeholder ret meget selen, eller at planterne ikke optager selen fra jorden eller en kombination af disse. Det er faktorer som hvilken type uorganisk selen der findes i jorden, klimaet, mængden af organiske stoffer i jorden, temperatur, pH osv, der spiller ind. Her finder vi samtidig forklaringen på, at mennesker kan lide af selenmangel. Det gælder ikke mindst for store dele af Europa og ikke mindst for Danmark, hvor vores selenindtag kan kaldes suboptimalt.

Selen-fødekæden
Selen er ikke et livsvigtigt mikronæringsstof for planter, omend det kan forbedre deres vækst. Planter optager selen fra jordbunden i form af uorganiske grundstofsalte, primært selen-selenat og i mindre grad -selenit. Planterne indbygger derefter det optagne selen og konverterer det til forskellige organiske selenforbindelser som især selenomethionin og i mindre grad selenocystein samt andre selenforbindelser. Disse selenformer indgår i planternes proteinstoffer. Mennesker får selen ved at spise disse planter eller fra dyr, som har spist disse planter.

I kroppen indgår selen i en række forskellige selenoenzymer som blandt andet har stor betydning for vores beskyttelse mod oxidative skader på cellerne, hjerte-karsygdom, vores stofskifte,  immunforsvar og dermed beskyttelse mod visse kræftformer, for sædkvaliteten samt for vækst af hår og negle.

De mest selenfølsomme selenoenzymer kræver ifølge amerikanske forskere en del mere selen for at fungere optimalt end de 38 – 47 µg, som vi ifølge EFSA får fra kosten i Danmark. Selv en sund og varieret, gennemsnitlig, dansk kost vil ikke kunne honorere så højt et selenindtag. Et indtag svarende til den oprindelige ADT-værdi på 125 µg selen ville derimod være velegnet til at opnå dette.

Håndtering af selenmangel i de nordiske lande
I slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne blev en daglig selenindtagelse på mellem 50 og 200 µg anset for at være sikker og tilstrækkelig i USA.

I Danmark have man på det tidspunkt ingen anbefalet dagligt tilførsel for selen. Man tog derfor den lave og den høje grænseværdi fra USA og lagde sammen og dividerede med to. Resultatet blev den nævnte første danske anbefalede daglige tilførsel (ADT) på 125 µg, der ligesom i USA blev vurderet til at være både sikker og forebyggende.

I Norge var det gennemsnitlige selenindtag på det tidspunkt ca. 70-80 ug / dag, hvilket var højt nok til at nå indenfor de amerikanske anbefalinger.

I Finland nåede man kun op på ca. 30 ug / dag, og i Sverige stod det ikke meget bedre til end i Finland. Finland og Sverige greb deres mangelsituation meget forskelligt an. I Finland vurderede man, at befolkningens lave selenindtag ville medføre en markant stigning i antallet af dødsfald relateret til hjertesygdom. Derfor besluttede man at tilsætte selen til kunstgødningen. Det var man imidlertid ikke interesseret i at gøre i Sverige. Da en nordisk ekspertgruppe prøvede at få indført fælles nordiske anbefalinger for selenindtagelse, besluttede gruppen i stedet for at følge de amerikanske anbefalinger, at sænke ADT-grænsen således, at den gennemsnitlige svenske selenindtaglse ikke lå under de fælles nordiske anbefalinger. I dag er disse fælles nordiske anbefalinger for selen på 55 µg, hvilket er meget tæt på den oprindelige lave grænseværdi.

Gødning med selen versus direkte tilskud
Den årlige produktion af kunstgødning er omkring 155.057.000 ton. Hvis man tilsætter selen til gødningen i  en størrelsesorden 10 ug pr kg gødning, vil være behov for omkring 1.500 ton årligt, hvilket er omkring halvdelen af verdens selenproduktion.
Man kan også give selen direkte til dyrene, enten via tilskud til foderet eller via orale kosttilskud metoder, hvis planterne mangler selen.

Forskellige dyr kræver forskellig mængde selen. Ved et gennemsnit på 0,1 ug/kg foder (tørstof), og en gennemsnitlig indtagelse af foder til små og store husdyr på 2 kg (tørstof) pr dag, kræves ca. 0,2 ug selen per dyr per dag eller omkring 0,1 g om året. Hvis cirka 1 milliard dyr får tilskud, vil der være behov for omkring 100 ton eller omkring 4% af den årlige selenproduktion.

Hvis vi antager, at omkring en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia. vil have fordel af et dagligt tilskud på 100 µg selen, vil der være behov for 72 ton. Indregnes et vist spild af fødevarer, skal vi regne med ca. 100 ton. Det er kun omkring 4% af verdens årlige selenproduktion. Det er derfor nemt at indse, at denne måde at udnytte et sparsomt mineral på, er mere effektiv end gødningsmetoden. Man kunne også overveje at forske i mere effektive måder at selenberige planter på.

Lidt selen med store konsekvenser
Hvis en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia tog en daglig selentablet med 100 µg selen, ville det kun udgøre ca. 3% af den samlede årlige selenproduktion, og hvis alle danskere gjorde det, ville vi alle vores selenoproteiner fungere optimalt med hvad deraf følger.

Referencer
Haug A, et al. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209-28.
McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.
Selenium-enriched yeast as source for selenium added for nutritional purposes in foods for particular nutritional uses and foods (including food supplements) for the general population. Scientific Opinion of the Panel on Food Additives. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42.

Klik her for at læse mere om selens virkninger på helbredet