Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Pixabay_nurse

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for  insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide

Magnesium sænker risikoen for hjertesygdom og sukkersyge

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

En gruppe kinesiske forskere har gennemgået en række videnskabelige undersøgelser af hjerte-karsygdom og type-2 sukkersyge  med sammenlagt over 1 million deltagere. De undersøgelser der indgik i studiet havde det til fælles, at de også rummede data om deltageres indtagelse af magnesium. Det er der kommet nogle interessante sammenfald ud af, idet forskerne kunne konkludere, at en daglig forøgelse af magnesium i kosten sænkede risikoen for at udvikle hjertesvigt, slagtilfælde, type 2-diabetes og generel risiko for at dø.

Mere nøjagtigt analyserede forskergruppen data om kostens magnesiumindhold og kronisk sygdom fra 40 videnskabelige undersøgelser udgivet fra 1999 til 2016 med samlet deltagelse af mere  end en million personer i ni lande.

Det samlede resultat af forskernes undersøgelse viser, at for hver 100 mg daglig forøgelse af magnesium i kosten var risikoen for at få hjertesvigt nedsat med 22% og risikoen for slagtilfælde var nedsat med 7%.  Risikoen for type-2-diabetes var nedsat med 9% og den generelle dødsrisiko var nedsat med 10%. Med hensyn til risikoen for type-2-diabetes så var den relative risiko sænket med hele 26%, når man sammenlignede dem med det højeste daglige magnesiumindtag med dem med det laveste.

Undersøgelsen er ikke noget endegyldigt bevis for, at magnesium direkte forbygger sygdom, da det er et såkaldt observationsstudie, men det peger på en sandsynlig sammenhæng ikke mindst fordi tidligere undersøgelser af magnesium har peget i samme retning.

Om magnesium
Mineralet magnesium er det er det tredjehyppigste grundstof i Jordens kappe. Hos mennesker er det er et biologisk aktivt stof, som er afgørende for liv. Det skyldes, at alle celler behøver magnesium idet det indgår som en afgørende cofaktor for hundredevis af enzymer involveret i sukkerstofskiftet samt produktionen af proteiner og nukleinsyrer. Dermed er kroppens muskelfunktion også afhængig af magesium.
Det vurderes at forekomsten af magnesiummangel i den generelle befolkning udgør fra 2,5% til 15%. Den hyppigste årsag til mangel på magnesium er en magnesiumfattig kost, men sygdom, høj alkoholindtagelse og stress øger også risikoen for mangel.
De bedste kostkilder til magnesium er fuldkorn, grøntsager, frugt og nødder.

 

Ref.
Fang X, et al. Dietary magnesium intake and the risk of cardiovascular disease, type 2 diabetes, and all-cause mortality: a dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. BMC Med. 2016;14(1):210.

Klik her for at søge mere information om magnesium.

 

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen for diabetikere, og derudover kan

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres.  I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til  koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

 

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

 

Eksempler på zinkmangel-symptomer

  • Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning
  • Langsom sårheling
  • Nedsat sædkvalitet
  • Hårtab
  • Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt
  • Hvide neglepletter
  • Anoreksi
  • Forringet eller nedsat smags- og lugtesans
  • Nedsat nattesyn
  • Hyppige infektioner
  • Nedsat cognition
  • Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

 

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.