Zink beskytter leveren

Udgivet d. 15. april 2019

Sporstoffet zink er afgørende vigtigt for et stort antal strukturelle proteiner, enzymatiske processer og transkriptionsfaktorer. Nu viser forskning at store tilskud af zink gennem længere tid kan forbedre leverfunktionen hos patienter med kronisk leversygdom.

En gruppe forskere fra afdelingen for gastroenterologi og hepatologi, (fordøjelsessystem og lever) ved Osaka-Rosai Hospitalet i Osaka, Japan har lavet en undersøgelse med zink til patienter med kroniske leversygdomme som viste, at længerevarende zinktilskud forbedrede leverfunktionen og nedsatte risikoen for at udvikle leverkræft.

I undersøgelsen, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, indgik 267 patienter med kronisk leversygdom, herunder hepatitis B og -C, autoimmun hepatitis, skrumpelever forårsaget af alkohol, ikke-alkoholisk fedtlever samt primær biliær cholangitis (PBC). Sidstnævnte er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber leverens galdegange. Det forårsager betændelse, ardannelse og forstyrrer udskillelse af galde til fordøjelsen.

196 af deltagerne fik zinktilskud og 71 deltagere fik ikke zinktilskud. Det var forsøgspersonernes læge der afgjorde, om patienten skulle have zinktilskud eller ej. Patienterne i zink-gruppen var ældre og havde mere fremskreden leversygdom end patienterne i gruppen, der ikke fik zink-tilskud. Forsøgsdeltagerne blev gennemsnitligt fulgt i over tre år, og hvert halve år blev deltagernes leverfunktion vurderet. Det indbefattede også hændelser som dødsfald og udvikling af leversvigt eller leverkræft.

Seks måneder efter undersøgelsens start havde patienterne i zink-gruppen zinkniveauer i plasma på mellem ≤50 µg/dl og ≥90 µg/dl. Zinkniveauet steg til mere end 90 µg/dl i zinkgruppen og forblev på dette høje niveau i fire år. Derimod steg zinkniveauet ikke hos gruppen der ikke fik zink og forblev lavt.

De deltagere der ikke fik zink oplevede en forringet leverfunktion efter tre år. Derimod forekom der ingen signifikante ændringer i leverfunktionen hos gruppen der fik zinktilskud. Derudover havde gruppen der fik zink en lavere risiko for at udvikle hepatocellulært karcinom, en almindelig form for primær leverkræft hos voksne. Serumzinkniveauet skulle dog være mindst 70 µg/dl.

Niveauet af zink i serum falder gradvist i takt med udvikling af leverfibrose (ardannelse i leveren). Zinktilskud modvirker forværring af sygdommen hos patienter med kronisk leversygdom, og et nedsat zinkniveau kan forværre leverfunktionen. Det vil med andre ord sige, at mange leverenzymer ikke virker på grund af zinkmangel. Mere præcist viser forskning, at zinkniveauet i serum skal op på 72 µg/dl for at hæmme fibrose. Det kræver meget store doser zink. Patienterne skulle tage mere end 90 mg zink dagligt for at nå op på dette zinkniveau.

Forskerne konkluderer, at zinktilskud synes at være effektivt til at vedligeholde leverfunktionen og hæmme forværring af hepatocellulært karcinom, i særlig grad hos patienter hvis zinkniveau er større end 70 µg/dl.

Ref.
Hosui A, et al. Long-Term Zinc Supplementation Improves Liver Function and Decreases the Risk of Developing Hepatocellular Carcinoma. Nutrients. 2018;10(12).

Kort om zink

Zink er et spormineral der indgår i mere end 200 forskellige enzymprocesser, hvorfor det har stor betydning for mange biologiske processer i kroppen. Vi har ikke noget decideret lager af zink i kroppen. Derfor har vi brug for en daglig, stabil tilførsel af mineralet. Meget store doser zink fortrænger kobber i kroppen. Derfor kræver det specialviden af tage megadoser af zink. En daglig dosering af zink der overstiger ca. 20 mg henregnes almindeligvis som en terapeutisk dosering, som kun bør anvendes i samråd med fagfolk.

Klik her for at søge mere information om zink

Håb for ufrivilligt barnløse

Udgivet d. 14. maj 2018

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.

Hormonforstyrrende stoffer
Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen. Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

Mindst 2 ml sæd.

Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.

Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig

Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor

Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Arginin
Sædvæsken indeholder op til 80% af denne aminosyre.Tilskud kan hjælpe på motilitetsproblemer i sæden. Pas dog på hvis manden har Herpes-virus i kroppen, som bruger arginin til at formere sig.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antallet af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

Fede fisk, bælgplanter, B6-vitamin og zink kan muligvis udsætte overgangsalderen

Udgivet d. 9. maj 2018

Forskning tyder på, at vores kost også har betydning for hvornår overgangsalderen sætter ind.

Omvendt synes en kost rig på højtraffinerede kulhydrater at kunne fremskynde overgangsalderen. Det er den foreløbige konklusion på et engelsk studie, hvor forskere fra Leeds Universitet undersøgte data et tidligere, stort studie (UKWCS) med engelske kvinder i alderen 40 – 65 år, der gennemgik en naturlig overgangsalder.

Forskerne havde data om kvindernes kost og om tidligere fødsler fra et spørgeskema og fulgte dem derefter over en periode på fire år for at se om kvinderne havde oplevet en naturlig overgangsalder. Ialt 914 kvinder opfyldte undersøgelseskriterierne.

Undersøgelsen fandt, at et kost rig på pasta, ris og salte snacks var forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 1,5 år tidligere end gennemsnittet. Herimod var en kost med meget fisk forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 3 år senere end gennemsnittet.

En kost med mange ærter og bønner var forbundet med knap et års senere overgangsalder. Næringsstofferne vitamin B6 og zink udsatte også overgangsalderen. Kødspisere synes at have en senere overgangsalder end vegetarer. Forskerne kunne i hvert fald konstatere, at kvinder der spiste vegetarisk kom tidligere i overgangsalderen end ikke-vegetarer.

Som mulige virkningsmekanismer forestiller forskerne sig, at antioxidanter beskytter kvindens æg mod skade fra reaktive iltforbindelser, og ærter, bønner og fiskeolier er gode kilder til antioxidanter. En anden faktor kunne være, at en høj indtagelse af raffinerede kulhydrater (højglykæmiske fødevarer) medfører en kaskade af biologiske følgevirkninger der ender op med at forkorte perioden mellem hver ægløsning som igen medfører, at kvinden tidligere ‘løber tør for æg’, hvilket fører til en tidligere overgangsalder.

Insulinresistens
En tilstand hvor kroppens eller ikke reagerer naturligt på hormonet insulin. Et forstadie til sukkersyge.
Højglykæmiske fødevarer
Fødevarer der får blodsukkeret til at stige hurtigt og højt. Eksempler er sukker, honning, hvidt brød, ris og pasta, kager, slik og sodavand, tørrede frugter og bær.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, tager forskerne forbehold for resultatet, som derfor har brug for at blive bekræftet af yderligere studier.

Kilde
Dunneram Y, et al. Dietary intake and age at natural menopause: results from the UK Women’s Cohort Study. Journal of Epidemiology & Community Health 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om vitamin B6 og zink

Zink styrker ældres immunforsvar

Udgivet d. 20. september 2017

Forskning tyder på, at ældre er særligt sårbare over for immunsvækkende zinkmangel. Det skyldes at de ældre spiser en mere zinkfattig kost og samtidig har en aldersbetinget ringere optagelse af mineralet. Men også en række andre er i risikozonen. Noget som et organisk zinktilskud nemt kan rette op på.

Forskning har fundet en sammenhæng hos ældre der knytter et lavt indtag af mineralet zink til funktionen af deres immunforsvar og kronisk sygdom.

Et forskerteam anført af professor Emily Ho fra Oregon State University har vist at zink påvirker, hvordan kroppens immunforsvar reagerer på stimulering og blandt andet styrer graden af inflammation i kroppen. Hvis vi mangler zink, opstår der immundefekter, og de celler der styrer inflammation i kroppen reagerer anderledes, hvorved der aktiveres betændelsesreaktioner i kroppen, som er fundamentet for kronisk sygdom.

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at undersøge cellekulturer og gamle mus.

Vi har behov for regelmæssig tilførsel af zink, fordi kroppen ikke lagrer nogen betydende mængde zink. Ældre er ofte dobbelt udsatte for zinkmangel, fordi de ikke spiser lige så meget zinkholdig mad som yngre, og derudover er deres zinkoptagelse nedsat.

Man får ikke noget præcist billede af kroppens zinkstatus fra en blodprøve, da det meste af kroppens zink befinder sig inde i kroppens celler.

Det anslås at ca. 12% af USAs befolkning ikke får tilstrækkeligt zink i deres kost. Hos ældre over 65 år er der ca. 40% der ikke får tilstrækkeligt zink.

Andre med behov for ekstra zink
Det er dog ikke kun alderdom, der søger risikoen for zinkmangel. Ensidige kostvaner, alkoholisme og leversygdom, nogle vanddrivende lægemidler og antibiotika samt en dårligt reguleret sukkersyge, øger ifølge Netdoktor kroppens udskillelse af zink.

Zink i kosten
Zink findes især i kød, indmad, fisk, frø, især græskarkerner, nødder, brune ris

Myndighedernes anbefaling
I Danmark blev den anbefalede daglige tilførsel af zink til voksne for nogle år siden sat ned fra 15 mg til 11 mg for mænd og 8 mg for kvinder, hvilket har medført, at hvor mange tidligere ikke formåede at få den anbefalede mængde zink, så anses tilførslen i dag at være tilstrækkelig.

Zink som kosttilskud
Zink i form af kosttilskud er bedst i form af organisk bundet zink, for eksempel zinkgluconat. En daglig tilførsel på 15 mg til voksne er stadig en fornuftig dosering for mange. Zinktilskud kan tages til maden eller forskudt for maden – gerne om aftenen, idet zink øger funktionen af nervesignalstoffet GABA, som har en beroligende og afslappende virkning.

Alternativ zink-test
Vi ved at zink blandt andet påvirker smagssansen. Der findes en lav-teknologisk zinktest, som i alternative kredse bruges som en vejledende test for zinkmangel. Testen har i kontrollerede tests vist en rimelig god pålidelighed på mellem 70 og 100 procents nøjagtighed, men falske negative eller positive kan ikke udelukkes.

Zinktesten består af en særlig form for zinksulfat (ZnSo4 7H20) opløst i destilleret vand. Styrken er 0,1 %. Man tager hvad der svarer til at snapseglas af væsken og skyller det rundt i munden i 5-10 sekunder hvorefter det kan synkes eller spyttes ud. Der skelnes herefter mellem fire smagsoplevelser:

Hvis det ikke smager af noget tolkes det som udpræget zinkmangel.
Hvis det er smagløst i begyndelsen, men senere opleves som som en “tør”, “lodden”, “mineralsk”, “bagepulver-agtig”, eller”sød” smag, tolkes det som zinkmangel.
Hvis der er en umiddelbar kraftig, men ikke nødvendigvis særlig ubehagelig smag som tiltager, tolkes det som ingen zinkmangel.
Hvis der er en øjeblikkelig, ubehagelig smag, hvor personen kun ønsker at skylle munden med vand, tolkes det som ingen zinkmangel og en god zinkstatus.

Refs.
Wong CP, et al . Zinc deficiency enhanced inflammatory response by increasing immune cell activation and inducing IL6 promoter demethylation. Mol Nutr & Food Res. 2015;59(5):991-9.
Gruner T, et al. The accuracy of the Zinc Taste Test method. J Altern Complement Med. 2012;18(6):541-50.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Udgivet d. 21. november 2016

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres. I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

Eksempler på zinkmangel-symptomer

Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning

Langsom sårheling

Nedsat sædkvalitet

Hårtab

Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt

Hvide neglepletter

Anoreksi

Forringet eller nedsat smags- og lugtesans

Nedsat nattesyn

Hyppige infektioner

Nedsat cognition

Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Udgivet d. 2. januar 2013

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

Referencer

Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet

Vitaminpiller kan gøre mænd mere frugtbare

Udgivet d. 2. marts 2012

Op imod en femtedel af par i den fødedygtige alder har problemer med at få børn, og i cirka halvdelen af tilfældene skyldes det mandens ringe sædkvalitet.

Britiske forskere er netop kommet ud med en ny rapport, der dokumenterer, at mænd kan øge chancerne for at blive fædre, hvis de tager tilskud af bestemte antioxidanter.

Britiske forskere fra Guy’s and St. Thomas’ NHS Foundation Trust i London har imidlertid lige offentliggjort en rapport, som konkluderer, at chancerne for befrugtning øges, hvis mænd tager tilskud af særlige antioxidanter, især vitamin C, vitamin E og selen.

Øger sædkvaliteten
Den nye rapport, som er offentliggjort i Reproductive BioMedicine Online, er en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan vitamin C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter. Blandt de vigtigste observationer foretaget af forskerne kan nævnes at:

75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sperm-motilitet (sædcellers evne til at bevæge sig) i forhold til placebo
33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen (antallet af sædceller)
Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Understøtter tidligere forskning
Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-motiliteten markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion

Kilde:

Reproductive BioMedicine Online Volume 20, Pages 711-723
“A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility”
Authors: C Ross, A Morriss, M Khairy, Y Khalaf, P Braude, A Coomarasamy, T El-Toukhy
Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
Fertil Steril. 2009 May;91(5):1785-92.