Håb for ufrivilligt barnløse

Udgivet d. 14. maj 2018

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.

Hormonforstyrrende stoffer
Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen. Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

Mindst 2 ml sæd.

Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.

Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig

Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor

Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Arginin
Sædvæsken indeholder op til 80% af denne aminosyre.Tilskud kan hjælpe på motilitetsproblemer i sæden. Pas dog på hvis manden har Herpes-virus i kroppen, som bruger arginin til at formere sig.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antallet af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

D-vitamin nedsætter risikoen for kvindesygdomme og barnløshed

Udgivet d. 23. april 2018

D-vitaminmangel er forbundet med mange forskellige helbredsskavanker. Nu viser forskning, at det også indbefatter infertilitet hos kvinder.

En gruppe kinesiske forskere tilknyttet Shanghai University har undersøgt forholdet mellem infertilitet hos kvinder og D-vitamin og nogle signalproteiner ved navn interleukin-6 i blodet som fremmer inflammation i kroppen. Deres forskning viste, at både D-vitaminmangel og et højt indhold af IL-6 i blodet er risikofaktorer for infertilitet som skyldes beskadigede æggelederne.

Forskerne rekrutterede 356 ufrivilligt barnløse, normalvægtige kvinder i alderen 27-29 år hvis infertilitet skyldtes skader på deres æggeledere (109 kvinder), polycystisk ovariesyndrom, PCOS (225 kvinder) eller endometriose (22 kvinder). Der indgik også 180 frugtbare kvinder i undersøgelsen, der fungerede som kontrolgruppe. Kvinderne fik målt indeholdet af D-vitamin, interleukin 6 (IL-6), IL-1β og interferon-a i blodet.

Interleukiner er signalstoffer som regulerer immunforsvaret og inflammationsreaktioner. Interferon-alpha er et signalstof der frigives ved infektioner og en række sygdomme og som forøger kroppens modstandskraft.

Undersøgelsen afslørede, at jo lavere indhold af D-vitamin, desto større risiko for ufrivillig barnløshed relateret til æggelederne. Samtidig var et lavt D-vitamin-indhold også knyttet til forhøjet niveau af i IL-6 som ligeledes er en risikofaktor for denne type barnløshed. Disse problemer med æggelederne kan skyldes sygdom, ofte inflammation og infektion. Dannelsen af IL-6 cytokiner som fremmer inflammation som følge af en infektion med klamydia eller Gonoré kan beskadige æggelederne. Af andre risikofaktorer kan nævnes obstruktioner, skader, arvæv, medfødte deformiteter eller andet der hindrer et modent æg i dets rejse mod livmoderen.

Konklusion
Ved at sammenholde de aktuelle resultater med eksisterende litteratur på området, antager forskerne, at D-vitamin kan nedsætte risikoen for infertilitet som følge af skader på deres æggeledere ved at hæmme kroppens produktion af IL-6.

Udbredt D-vitaminmangel hos kvinder i fertilitetsbehandling
Omkring 63% af de ufrivilligt barnløse kvinder havde D-vitaminmangel. Det samme er set i Belgien, Tyskland og Italien, hvor henholdsvis 65%, 59,2% og 40,1% af kvinder i behandling for barnløshed også havde D-vitaminmangel.

Ufrivilligt barnløse kvinder
Kvindelig infertilitet udgør et markant problem i kategorien reproduktiv sundhed verden over. Forekomsten vurderes til at ligge på 1,2% til 3,1% hos kvinder der forsøger at få børn og 15% hos par. Årsagerne til kvinders infertilitet inkluderer ægløsningsproblemer (15-20%, PCOS er den mest almindelige årsag), problemer relateret til æggelederne (15-40%), endometriose (5-10%) og uforklarlige tilfælde (20-30%). Ufrugtbarhed kan medføre psykiske problemer, social isolation og diskrimination.

Ref.

Chen W, et al. Vitamin D deficiency and high serum IL-6 concentration as risk factors for tubal factor infertility in Chinese women. Nutrition. 2018;49:24-31.

D-vitamintilskud
Uanset om man er lider af helbredsproblemer eller ej, bør man sørge for at få tilstrækkeligt D-vitamin, fordi D-vitamin er med til at regulere processer overalt i kroppen og derfor har stor betydning for vores sundhed. Det kan ske helt eller delvis fra sollys om sommeren, eventuelt suppleret med tilskud og nemmest med D-vitamintilskud om vinteren. Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten alene. Et fornuftigt D-vitaminniveau i blodet er 75 nmol/l.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Svært ved at få børn? Check skjoldbruskkirtlen!

Udgivet d. 5. februar 2015

Ufrivillig barnløshed kan skyldes en skjoldbruskkirtel, der ikke fungerer optimalt som igen kan skyldes mangel på selen.

Kvinder, der har svært ved at få børn, bør få undersøgt deres skjoldbruskkirtelfunktion samt få checket deres selen-status. Forskning tyder nemlig på, at fertiliteten forbedres, og risikoen for at tabe fostret i den tidlige del af graviditeten mindskes, hvis kvinder får behandlet sygdom og ubalancer i skjoldbruskkirtlen samt sørger for at deres thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) holdes i den lave ende af normalområdet.

Forskeren Amanda Jefferys og kolleger fra Bristol Center for Reproductive Medicine i England konstaterer i en oversigtsartikel i tidsskriftet The Obstetrician & Gynaecologist, at 2,3% af kvinder med fertilitetsproblemer har en overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyreoidisme) sammenlignet med. 1,5% af den generelle befolkning. Denne tilstand er samtidig knyttet til hormonubalancer og uregelmæssig menstruation samt svangerskabsforgiftning og nedsat fostervækst, når det lykkes at blive gravid.

Også en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyreoidisme) kan påvirke kvinders evne til at få børn. Hos voksne kvinder er hypothyroidisme forbundet med menstruationsproblemer og i nogle tilfælde udeblivende ægløsning.

Bevis for sammenhæng mangler
Selv om forskerne ikke har kunnet bevise sammenhængen mellem årsag og virkning, er denne sammenhæng velkendt og har været det i mere end 20 år. I en artikel udgivet i tidsskriftet Thyroid i 2014 skriver Dr. Geoffrey Redmond, der grundlagde New York Hormone Center i 2001, at en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel er almindeligt forekommende hos kvinder og har store konsekvenser for menstruationcyklussen og evnen til at få børn. Selv en svagt underaktiv skjoldbruskkirtel øger risikoen for spontan abort og dødfødsel og kan ligeledes have negative virkninger på barnets kognitive udvikling senere hen.

Om skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen (Glandula thyreoidea) er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsens nedre del. Kirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4), og denne hormonproduktion reguleres af hypofysen.

Nogle almindelige symptomer på hyperthyreoidisme
(overaktiv skjoldbruskkirtel)

Nervøsitet og uro
Tåler dårligt varme
Varm hud
Svedtendens
rystelser
Vægttab trods god appetit
Forhøjet puls

Nogle almindelige symptomer på hypothyreoidisme
(underaktiv skjoldbruskkirtel)

Træthed, udmattelse
Kuldskærhed
Uventet stor vægtstigning
Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
tør hud
muskelsvaghed

Ting der kan forstyrre normal
funktion af skjoldbruskkirtlen

Tidligere skjoldbruskkirtelproblemer / skjoldbruskkirtelkirurgi
Skjoldbruskkirtelsygdom i familien
Struma
Testet positiv for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen
Kliniske symptomer / tegn på hypothyreoidisme
Diabetes type I
Tidligere abortering / for tidlig fødsel
Andre autoimmune sygdomme
Tidligere svært ved at få børn
Tidligere strålebehandling på hoved eller hals
Alder ≥30 år
Tidligere behandling med amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
Tidligere behandling med lithium (middel mod mani)
Nylig udsættelse for jodholdige radiologiske kontrastmidler

En læge vil i de fleste tilfælde kunne stille diagnosen alene på grundlag af symptomerne ved at mærke, om der er forandringer i skjoldbruskkirtlen og ved hjælp af blodprøver og skanning.

Selens rolle
Selen er et sporstof, der er med til at regulere en række selenoproteiner, som spiller en vigtig biologisk rolle for:

Kroppens antioxidantforsvar
Dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner
Immunrespons
DNA-syntese
Frugtbarhed og reproduktion.

Skjoldbruskkirtelfunktionen
Skjoldbruskkirtlen har kroppens højeste indhold af selen, og det er ikke tilfældigt. Udskillelsen af skjoldbruskkirtlens hormoner T3 og T4 er direkte afhængig af dens selenindhold. Derudover beskytter selenet kirtlen mod angreb fra frie radikaler. Selenmangel har endvidere vist at kunne medføre hyperthyreoidisme. I en fransk undersøgelse fra 2003 så forskerne på forholdet imellem folks indtag af selen og størrelsen af deres skjoldbruskkirtel. De personer, som havde lavt selen-niveau i blodet, havde generelt større skjoldbruskkirtel, ligesom man også ser ved jodmangel, hvilket kan være tegn på struma eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Forskerne konkluderede, at selen kan beskytte mod begge dele og muligvis også mod udvikling af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, som skyldes at kroppens eget immmunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen.

Fertilitet
Selen er i forevejen anerkendt for at bidrage til mænds fertilitet ved at medvirke til dannelse af sædceller, og selenmangel har vist at kunne medføre dannelse af deforme sædceller med nedsat svømmeevne.

I starten af 2015 udkom en artikel i tidsskriftet Metallomics, hvor man kunne læse, at selen er lige så vigtigt for kvinders fertilitet som for mænds. Forskere fandt en vedvarende mængde selen i det granulære cellelag i sunde follikler (ægblærer) hos køer. Indholdet af selen var 10 gange højere i folliklernes cellevægge end i de gule legemer. Efterfølgende fandt man, at dannelsen og aktiviteten af selenoproteinet glutathionperoxidase (GPX) er signifikant højere i såkaldte cumulus-celler i kvinders æg under en graviditet.

Selenets rolle i ægcellen er at indgå i GPX, som et et af de mest følsomme selenoproteiner, når det gælder selenmangel. Det vil med andre ord sige, at dette selenoprotein ikke virker optimalt, med mindre der er tilstrækkeligt selen i kroppen. Selenoproteinet GPX synes at spille den vigtige rolle for celledelingen, at det modvirker oxidativ stress under folliklets udvikling.

Forskernes konklusion er, at indholdet af selen og selenoproteiner er nødvendigt højt i store, sunde follikler, og at de derfor sandsynligvis spiller en afgørende rolle som antioxidant i den sene udvikling af folliklet.

Polycystisk ovariesyndrom – PCOS
Denne hormonforstyrrelse, som hyppigt forekommer blandt kvinder, er blandt andet kendetegnet ved hormonforandringer, mange små cyster på æggestokkene, uregelmæssige menstruationer og barnløshed. En undersøgelse lavet af forskeren Ayhan Coskun og kolleger viste, at tyrkiske kvinder med PCOS havde signifikant lavere indhold af selen i deres plasma, end det var tilfældet med en kontrolgruppe. Disse kvinder har ofte et mindre men kronisk niveau af inflammation i kroppen, som er et muligt symptom på en forøget mængde oxidativ stress. Samlet tyder det på, at selenmangel spiller en vigtig rolle i udviklingen af dette syndrom.

Refs.
Jefferys A, et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist 2015;17:39–45.
Redmond GP. Thyroid dysfunction and women’s reproductive health. Thyroid. 2004;14 Suppl 1:S5-15.
Ceko MJ, et al. X-Ray fluorescence imaging and other analyses indentify selenium and GPX1 as important in female reproductive function. Metallomics 2015,7:71-82.
Derumeaux H, et al. Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. Eur J Endocrinol. 2003;148(3):309-15.
Coskun A, et al. Plasma selenium levels in Turkish women with polycystic ovary syndrome. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2013;168(2):183-6.

Klik her for at søge mere info om skjoldbruskkirtlen, selen og barnløshed!

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Udgivet d. 5. november 2014

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-Symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon Q10 til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.
Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Udgivet d. 2. januar 2013

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

Referencer

Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet

Hvert femte par i Danmark er ufrivillige barnløse: Sådan øger I chancen for at få børn

Udgivet d. 15. marts 2012

Danske mænds sædkvalitet er ualmindeligt ringe. Hos hver femte mand står det så skidt til, at sandsynligheden for at blive far er ekstremt lav. Heldigvis kan næringsstoffer fra kosten bruges til at skabe et bedre grundlag for sunde og normale sædceller.

Sunde sædceller med god fremdrift

En sædprøve fra en dansk mand er ofte et sørgeligt syn, når man studerer den i et mikroskop. Ikke alene er der langt færre af de små fyre end der burde være – der er også høj sandsynlighed for, at dem der trods alt er der, har misdannelser eller er for sløve til at bevæge sig.

En undersøgelse blandt danske værnepligtige foretaget af forskere fra Rigshospitalet viser, hvor slemt det står til. Her havde 40 procent af de undersøgte mænd en sædkvalitet på under 40 millioner sædceller pr. ml, hvilket betyder at de sandsynligvis vil have problemer med at blive fædre. Hver femte af de værnepligtige havde endda under 20 millioner sædceller pr. ml. Med så få sædceller er det stort set umuligt at gøre en kvinde gravid uden hjælp.

Skæve haler skyld i barnløshed
Det er ikke kun antallet af sædceller, der er problemet. Den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har også stor betydning for dens evne til at nå frem til ægget og trænge ind i det, så nyt liv kan opstå. Et stigende antal danske sædceller har misdannelser som korte eller skæve haler eller deforme hoveder. Andre har problemer med at svømme ligeud, og drejer i stedet bare rundt og rundt om sig selv.

Antallet af sædceller, den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har hver især betydning for mandens fertilitet.

Videnskaben ved ikke med sikkerhed, hvorfor den danske sædkvalitet er i så sørgelig forfatning. Mistanken kredser blandt andet om brugen af hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi i de produkter vi bruger i vores hverdag. Mange af problemerne grundlægges sandsynligvis allerede i fosterstadiet, hvor moderens spisevaner, vægt og brug af kemi og tobak er kendte risiko-faktorer.

Q10 og selen giver sund sæd
Men videnskabelige studier peger også på, at mænd med dårlig sædkvalitet har mulighed for at forbedre den ved at ændre på deres kost. Flere næringsstoffer har nemlig afgørende betydning for evnen til at danne sunde og velfungerende sædceller, hvilket giver manden større fertilitet.

Det ene er spormineralet selen, som er med til at sikre dannelsen af normale sædceller. Selens betydning for normal sædcelleproduktion er så veldokumenteret, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt det til dette formål. Stoffet beskytter blandt andet mod DNA-skader, som kan give defekte sædceller med forringet bevægelighed. I et forsøg, hvor man gav selen til barnløse mænd, fik 60% af deltagerne forbedret deres sædcelle-motilitet som følge af behandlingen.

Et andet næringsstof er det vitamin-lignende stof co-enzym Q10, der ud over at være en vigtig antioxidant også spiller en afgørende rolle i kroppens energi-omsætning. Flere forskellige studier har vist, at Q10 kan være med til at give bedre sædkvalitet. For eksempel fik en gruppe iranske mænd forbedret antallet af sædceller med 21 procent, og motiliteten med hele 30 procent.

Klik her for at søge mere info om sunde sædceller

Vitaminpiller kan gøre mænd mere frugtbare

Udgivet d. 2. marts 2012

Op imod en femtedel af par i den fødedygtige alder har problemer med at få børn, og i cirka halvdelen af tilfældene skyldes det mandens ringe sædkvalitet.

Britiske forskere er netop kommet ud med en ny rapport, der dokumenterer, at mænd kan øge chancerne for at blive fædre, hvis de tager tilskud af bestemte antioxidanter.

Britiske forskere fra Guy’s and St. Thomas’ NHS Foundation Trust i London har imidlertid lige offentliggjort en rapport, som konkluderer, at chancerne for befrugtning øges, hvis mænd tager tilskud af særlige antioxidanter, især vitamin C, vitamin E og selen.

Øger sædkvaliteten
Den nye rapport, som er offentliggjort i Reproductive BioMedicine Online, er en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan vitamin C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter. Blandt de vigtigste observationer foretaget af forskerne kan nævnes at:

75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sperm-motilitet (sædcellers evne til at bevæge sig) i forhold til placebo
33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen (antallet af sædceller)
Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Understøtter tidligere forskning
Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-motiliteten markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion

Kilde:

Reproductive BioMedicine Online Volume 20, Pages 711-723
“A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility”
Authors: C Ross, A Morriss, M Khairy, Y Khalaf, P Braude, A Coomarasamy, T El-Toukhy
Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
Fertil Steril. 2009 May;91(5):1785-92.