Har du fået nok sol i år?

Udgivet d. 22. februar 2013

Selv om vi får D-vitamin fra Solen i sommerhalvåret, risikerer vi på de nordlige breddegrader at mangle D-vitamin i vinterhalvåret. Får vi ikke nok sol om sommeren, går vi rundt med en kronisk mangeltilstand med mindre vi tager tilskud.

Hvis ikke ligger du sandsynligvis lavt i D-vitamin og har gjort det i et stykke tid, idet kroppens lager af D-vitamin kun rækker til cirka tre måneder. Det er en situation, der berører millioner af mennesker, der bor på disse nordlige breddegrader. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da D-vitamin er afgørende for mange livsvigtige processer.

Huden kan kun danne D-vitamin ud fra sollys, hvis solens UV-B stråler har tilstrækkelig styrke, og det har de ikke om vinteren i store dele af Europa. Men så kan jeg få min D-vitamin om vinteren ved at gå en tur i solariet, tænker du måske. Og det kan du – i teorien. Problemet er, at mange solarierør ikke længere udsender ret meget UV-B-stråling, og vi kan kun lave D-vitamin i huden fra UVB-stråling.

Ingen solarie-vitamin
Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. Solarier bruger rør, der giver 95 procent UVA-stråling, idet disse stråler trænger dybere ind i huden og giver en længerevirkende, gyldenbrun hudfarve. Solarie-fabrikanter fravælger rør med mest UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens yderste lag og desuden gør, at man lettere bliver solskoldet. Derudover holder hudens brune farve ikke nær så længe fra denne type stråling.

D-vitaminets mange funktioner
D-vitamin gør langt mere end at hjælpe calcium og fosfor ind i knogler og tænder. Det bidrager også til et normalt indhold af calcium i blodet. Det er også meget vigtigt for kroppens celledeling, og det er med til at aktivere vores immunforsvar. Immunsystemets dræberceller kaldet T-celler ville ikke være i stand til at reagere på og bekæmpe alvorlige infektioner i kroppen uden D-vitamin. Vores muskelfunktion er også afhængig af D-vitamin på mere end én måde, og et lavt indhold af D-vitamin vil svække musklerne.

Da forskere har fundet D-vitamin-receptorer på næsten alle kroppens celler, kan vi forvente flere nye opdagelser om D-vitaminets funktioner i fremtiden.

Forskellige former for D-vitamin
Der er flere slags D-vitamin, men de to vigtigste former er vitamin D3 (cholecalciferol) og vitamin D2 (ergocalciferol). Begge er fedtopløselige, hvilket betyder, at D-vitamintilskud skal bruge noget fedt for at blive optaget fra tarmen.

Der dannes et forstadie til vitamin D3 i overhuden ud fra cholesterol ved udsættelse for tilstrækkelige mængder sollys eller tilsvarende UV-stråling.

Vitamin D2 er kun tilgængelig fra kosten. Det produceres af visse svampe og planter, når de udsættes for ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktivt. Tidligere mente man, at begge former var lige effektive, men afhængig af den anvendte måleteknik er vitamin D3 56-87 % mere effektivt end vitamin D2, når det gælder om at hæve blodets indhold af vitamin D. Desuden lagres D3 i fedtvævet mere end tre gange så effektivt som D2.

Vitamin D3 med olie
Den bedste måde at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin om vinteren på vores nordligere breddegrader er at tage et tilskud af vitamin D3.

Den mest pålidelige måde at sikre, at du har tilstrækkeligt med D-vitamin, er via en blodprøve hos lægen. De nuværende retningslinjer for D-vitamin i blodet, er:

    mindre end 12 nmol/l: Svær mangel

    12-25 nmol/l: Mangel

    25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

    mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt

    75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og nyrepatienter

    mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

En tommelfingerregel
Der er en tommelfingerregel til at finde den optimale mængde D-vitamin-tilskud: For at nå frem til en værdi på 75 nmol/L, trækker du værdien målt i blodet fra denne værdi. Du tager derefter forskellen i mikrogram. Eksempel: Du får målt 45 nmol/L i blodet. 45 minus 75 = 30 mikrogram vitamin D.

Bevar din muskler i alderdommen

Udgivet d. 23. januar 2013

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Vitaminer mod overvægt

Udgivet d. 7. november 2012

Overvægt er en tilstand med mange ernæringsmæssige facetter – nogle mere overraskende end andre.

Det vil nok overraske mange, at to velkendte vitaminer, C-vitamin og D-vitamin, også kan være nyttige redskaber, hvis man er overvægtig eller ligefrem fed og gerne vil tabe sig og forbedre talje-hofte-målet. Videnskabelige undersøgelser fra USA understreger vigtigheden af ikke at ligge lavt i C-vitamin og at kombinere træning med en høj daglig dosis D-vitamin.

Forskning har vist, at ca. 15% af alle voksne amerikanere led af mangel på C-vitamin i perioden 1988-1994. Det vil sige, at deres C-vitamin-indhold i blodet var mindre end 11 µmol/l. 25 år tidligere havde kun 3-5% af voksne amerikanere haft en sådan mangel. Sideløbende med denne udvikling har USA oplevet en epidemi af overvægt og fedme i befolkningen.

C-vitamin indgår i dannelse af aminosyren carnitin, som er nødvendig for at kunne forbrænde fedt i kroppen. Det vil sige, at C-vitamin-mangel også nedsætter kroppens evne til at forbrænde fedt, hvilket medfører overvægt.

Metode
Det var denne teoretiske sammenhæng, som ernæringsforskeren Carol S. Johnston og kolleger ønskede at undersøge i 2006. I en undersøgelse af 78 raske, ikke-motionerende, ikke-rygende mænd og kvinder mellem 18 og 38 år havde næsten 40% et marginalt C-vitamin-indhold i blodet svarende til mindre end 34 µmol/l. 15 af disse personer, som var i begyndelsen af 20erne, deltog i undersøgelsen. Desuden medvirkede syv personer med tilstrækkeligt C-vitaminniveau og fungerede som kontrolgruppe.

Den dobbelt-blindede, placebo-kontrollerede undersøgelse varede otte uger og viste, at personer med marginalt C-vitamin i blodet forbrændte 25% mindre fedt per kg kropsvægt under en 60 minutters løbebåndstest sammenlignet med deltagere med tilstrækkeligt C-vitamin i blodet. Deltagere med C-vitaminmangel, der fik C-vitamin (500 mg dagligt), øgede deres energiforbrug under træning fire gange sammenlignet med kontrolpersoner, der fik uvirksomme tabletter.

C-vitamin nødvendig for effektiv vægtkontrol
Med andre ord: Lavt C-vitaminindhold medfører nedsat fedtforbrænding under muskelarbejde. Det kunne også forklare, hvorfor nogle har besvær med at tabe sig.

D-vitamin
I en anden og nyere undersøgelse indgik i alt 23 overvægtige og fede mænd og kvinder i 20-30 års alderen. Gruppen blev delt i to, og lodtrækning afgjorde, om de modtog D-vitamin eller uvirksomme præparater. Det var et dobbelt-blindet forsøg, så hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne vidste, hvem der fik hvad. I D-vitamin-gruppen fik 10 forsøgsdeltagere 100 µg D-vitamin dagligt. De 13 deltagere i placebogruppen fik uvirksomme præparater. Alle 23 deltagere fik desuden en calcium-tablet dagligt og skulle tre gange om ugen udføre vægttræning sammen med indtagelse af præparaterne.

Tidligere forskning har vist, at forsøgsdeltagere har haft brug for mellem 45-100 µg D-vitamin dagligt for at nå op i det optimale vindue.

Ved forsøgets start og ved dets afslutning 12 uger senere blev deltagernes blod analyseret for mængden af D-vitamin og biskjoldbruskkirtelhormon, som regulerer blodets indhold af calcium. Derudover blev kroppens fedtprocent målt, og der blev foretaget en glucose-tolerancetest, hvor man måler kroppens evne til at håndtere sukker. Deltagernes muskelstyrke blev målt ialt fire gange i forløbet.

Forholdet mellem D-vitamin i blodet og hofte-talje-målet er særlig vigtigt, idet mængden af mavefedt er af betydning for, om man udvikler metabolisk syndrom og type 2 diabetes.

D-vitamin forbedrer muskelstyrke og taljemål
Undersøgelsen viste, at D-vitamin-tilskud forbedrede muskelstyrken hos raske overvægtige og fede i løbet af kun fire uger. Et højt D-vitaminindhold forbedrede også hofte-talje-målet (timeglas-figuren). Der blev ikke set andre forbedringer.

Refs.

Johnston CS, et al. Marginal vitamin C status is associated with reduced fat oxidation during submaximal exercise in young adults. Nutr. (Lond).2006;3:35.
Carrillo AE, et al. Impact of vitamin D supplementation during a resistance intervention on body composition, muscle function, and glucose tolerance in overweight and obese adults. Clin Nutr. 2012;Epub ahead of print.

Om Carnitin
C-vitamin-undersøgelsen siger også noget om nytten af carnitin. Carnitin er en aminosyre, vi selv kan fremstille i kroppen ud fra to andre aminosyrer under medvirken af C-vitamin. Det er kun L-carnitin, der er biologisk aktiv. Mangel på carnitin kan medføre udmattelse og nedsat arbejdsevne. I 1980 foreslog forskere, at den træthed og udmattelse der følger af ekstrem C-vitaminmangel (skørbug), måske kunne tilskrives carnitinmangel. Nytten af carnitin i denne sammenhæng bestyrkes med denne undersøgelse.

For lidt D-vitamin skader hjertet

Udgivet d. 12. oktober 2012

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.

Alvorligt syge børn har lavt D-vitamin

Udgivet d. 22. august 2012

Undersøgelse af D-vitamin-niveauet hos alvorligt syge børn bør være obligatorisk, når 40% af denne patientgruppe mangler dette vitamin..

To nye undersøgelser – en amerikansk og en canadisk – konkluderer samstemmende, at børn med alvorlig sygdom er tilbøjelige til at være syge i længere tid og have alvorligere symptomer, hvis de mangler D-vitamin.

I den amerikanske undersøgelse blev 511 børn som var indlagt på en intensivafdeling screenet for D-vitamin. Undersøgelsen viste, at 2 ud af 5 (40%) havde D-vitaminmangel.

I den canadiske undersøgelse indsamlede forskerne data fra 326 alvorligt syge børn og teenagere. Her havde næsten 70% af børnene D-vitaminmangel. Forskerne kunne også vise, at graden af D-vitaminmangel var knyttet til længden af opholdet på intensiv samt graden af sygdom.

Forskerne anvendte et såkaldt PRISM-pointskema (Pediatric Risk of Mortality score) som er en metode baseret på en række data, der skal gøre det nemmere at vurdere risikoen for dødsfald når børn indlægges. Det viste, at hvert ekstra point på dette skema øgede sandsynligheden for at barnet led af D-vitaminmangel med 8%.

Begge disse undersøgelser har vist, at D-vitaminmangel synes mere udbredt end de resultater vi har fået fra raske børn og voksne.

Kilde
Nutraingredients.com 7. aug.2012

Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Udgivet d. 2. maj 2012

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
“Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.

Mangel på sollys og D-vitamin et stort problem: Stigning i knogledeformiteter hos børn

Udgivet d. 2. marts 2012

På de nordlige breddegrader kan vi kun danne D-vitamin på denne måde om sommeren.

Engelsk syge, en knoglelidelse som især ramte fattige børn i 1700-tallet og forekom indtil for 80 år siden, er på vej retur, advarer britiske læger. Årsagen er mangel på sollys, et overforbrug af solcreme og alt for lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Forældre, som med de bedste intentioner smører deres børn ind i solcreme, inden de sender dem i skole eller børnehave, gør dem i værste fald en bjørnetjeneste. Det samme gælder de forældre, som giver ungerne lov til at sidde alt for mange timer indenfor og spille computerspil. Ifølge britiske læger1 er det en kombination af overdreven brug af solcreme og alt for lidt udendørs-aktivitet, som har ført til kritisk lavt indhold af D-vitamin i blodet hos børn. Der er rapporteret om flere tilfælde af knoglelidelsen engelsk syge hos børn i det solfattige nordlige Storbritannien, og selv ved sydkysten ser man problemet.

En ellers uddød sygdom
Engelsk syge, som er knogledeformiteter forårsaget af kritisk mangel på D-vitamin, var en sygdom, som især ramte fattige børn i 1700-tallet, og som fandtes indtil for 80 år siden. Nu er problemet ved at vende tilbage, advarer lægerne, og det rammer tilsyneladende på tværs af de socialle klasser.
Brugen af solcreme med et faktortal på 7-8 og derover blokerer for den naturlige dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når man udsættes for sollys. Ligeledes vil man få mangel på D-vitamin, hvis man opholder sig for lidt udendøre. Professor Nicholas Clarke, som er ortopædkirurg ved Southampton General Hospital i England efterlyser en landsdækkende indsats mod problemet.

Tilskud af D-vitamin
I Danmark vil situationen med al sandsynlighed være den samme.Tidligere på året blev et norsk-amerikansk studie2 offentliggjort, som viste, at det i vinterhalvåret var fysisk umuligt at danne nok D-vitamin i huden ved sollysets hjælp alene. Computer-beregningerne blev foretaget i Boston, hvor klimaet minder meget om det danske.
For at være på den sikre side kan man anvende et tilskud af D-vitamin, som er en enkel, naturlig og sikker måde at dække behovet for dette vitamin på.

Kilder:

www.dailytelegraph.co.uk, November 16. 2010
Journal of the American
Academy of Dermatology June 2010, Volume 62, Issue 6, Pages 929.e1-929.e9

Knoglestyrkende tilskud forebygger osteoporose hos kvinder

Udgivet d. 2. marts 2012

Knogler har brug for tilstrækkeligt calcium, men også D-vitamin, magnesium, B-vitaminer og en række andre næringsstoffer.

Kvinder, som tager en kombination af calcium og D-vitamin, øger mineraltætheden i knoglerne og reducerer derved risikoen for osteoporose, selvom deres calciumindtag i forvejen er tilstrækkeligt højt.

Hvis en kvinde vil beskytte sig selv mod knogleskørhed (osteoporose), bør hun tage et tilskud af calcium og D-vitamin, også selvom hendes indtag af calcium i forvejen er tilstrækkeligt højt, viser en ny finsk undersøgelse. Forskere fra Universitetet i Kuopio skriver i tidsskriftet Osteoporosis International, at knoglemineral-indholdet hos kvinder, der fik 1.000 mg calcium og 20 mikrogram D-vitamin dagligt igennem tre år øgedes betydeligt mere, når man sammenlignede dem med kvinder, der ikke fik tilskud af de to stoffer. Knoglemineral-indholdet er et mål for knoglestyrke, som kan anvendes til at vurdere risikoen for skøre knogler.

Stor undersøgelse
Ialt 3.432 kvinder i alderen 66-71 medvirkede i den såkaldte OSTPRE-FPS (Osteoroposis Risk Factor and Prevention-Fracture Prevention Study), som er en randomiseret, åben befolkningsundersøgelse. En undergruppe bestående af næsten 600 kvinder blev tilfældigt udvalgt til undersøgelse af knoglemineral-indhold. Halvdelen af kvinderne fik calcium og D-vitamin dagligt, hvorimod den anden gruppe (kontrolgruppen) ikke fik noget. Efter tre år var knoglemineral-indholdet øget med 0,84% hos dem, der fik tilskud. I kontrolgruppeb var stigningen kun på 0,19%.

Støtter hinanden
Grunden til at man skal tage begge næringsstoffer, er at de understøtter hinanden. Calcium indvirker på knogledannelse og stimulerer de reparations-mekanismer, som vedligeholder knoglevæv. D-vitamin virker derimod ved at øge kroppens calcium-optagelse.
En samlet analyse foretaget på baggrund af næsten 70.000 mennesker i USA og Europe, viser at calcium og D-vitamin indtaget sammen sænker risikoen for knoglebrud med otte procent og hoftebrud specifikt med 16 procent. Disse data er offentliggjort i British Medical Journal.

Husk magnesium!
Hvis du tager calciumtilskud, så vær også opmærksom på at få nok magnesium, da magnesium sidder i cellemembranerne og modvirker, at calcium havner de forkerte steder i kroppen.