Mere D giver mindre C

Udgivet d. 30. juni 2016

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

<12 nmol/l: Svær mangel

12-25 nmol/l: Mangel

25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

>50 nmol/l: Tilstrækkeligt

75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser. En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

D-vitamin særlig vigtigt til gravide

Udgivet d. 10. februar 2016

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

De fleste kommende mødre må formodes at være klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt af B-vitaminet folsyre for at få et normalt udviklet barn. Det er mere uklart i hvor høj grad kvinderne også er klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt D-vitamin i denne forbindelse. De mange eksempler på et lavt D-vitaminniveau, der er konstateret, tyder på, at der er behov for mere viden på området. Denne lille artikel opridser de vigtigste argumenter.

En dansk undersøgelse kaldet Odense Børnekohorte som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra tidligt i graviditeten og frem til barnets 18. år har vist, at over en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen led af D-vitaminmangel. Ud fra undersøgelsen tyder det på, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for spontan abort inden tolvte graviditetsuge.

Derudover har data fra en amerikansk undersøgelse med 876 gravide kvinder i alderen 18 til 39 år vist, at tilskud af D-vitamin i den tidlige graviditet nedsætter risikoen for at få et barn med astma og vejrtrækningproblemer. Alle kvinderne i undersøgelsen havde en høj risiko for at føde en barn med astma. Kvinderne blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik 10 mikrogram D-vitamin, hvilket er den dosering, som den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til gravide. Den anden gruppe fik 110 mikrogram D-vitamin. Da deres børn blev tre år, blev antallet af astma og vejrtrækningsbesvær gjort op og viste, at der i høj-dosis D-vitamingruppen var 6,1% færre tilfælde af astma og vejrtrækningsbesvær. Det er ikke helt nok til at gøre resultatet statistisk sikkert, hvilket måske skyldes, at begge grupper fik D-vitamin-tilskud. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

De kvinder der er

overvægtige
ikke kommer meget ud i sollyset eller er tildækkede, når de er udendørs
har mørk hud

har en forøget risiko for at lide af D-vitaminmangel, og det gælder i øvrigt for alle. Der kan også være andre årsager til en nedsat optagelse af D-vitamin. Er man i tvivl, kan det være nødvendigt at få målt niveauet af D-vitamin.

Hvorfor har jeg brug for D-vitamin under graviditeten?

D-vitamin er nødvendigt for både mor og barn. Forskning har vist, at D-vitamin støtter en sund celledeling. D-vitamin nødvendigt for optagelse og omsætning af calcium og fosfor, nødvendigt for dannelse af knogler og tænder. Kroppens immunforsvar behøver D-vitamin for at fungere optimalt. Tilstrækkeligt D-vitamin beskytter mod svære tilfælde af svangerskabsforgiftning, og et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger risikoen for behov for kejsersnit. Man har fundet en forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og en øget risiko for visse typer af kræft, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, insulinresistens og hjertekarsygdomme.

Refs.

http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/risiko_for_spontan_abort
Litonjua AA, et al. Effect of prenatal Supplementation With Vitamin D on Asthma or Recurrent Wheezing in Offspring by Age 3 years. The VDAART randomized Clinical Trial. JAMA 2016:315(4):362-70
Bodnar LM, et al. Maternal vitamin D status and the risk of mild and severe preeclampsia. Epidemiology. 2014;25(2):207-14.
Merewood A, et al. Association between vitamin D deficiency and primary cesarean section. J Clin Endocrinol Metab 2009;94:940–5.
Deeb KK, et al. Vitamin D signalling pathways in cancer: potential for anticancer therapeutics. Nat Rev Cancer.2007;7(9):684-700.
Anderson JL, et al. Relation of vitamin D deficiency to cardiovascular risk factors, disease status, and incident events in a general healthcare population. Am J Cardiol. 2010;106(7):963-8.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Ingen vej udenom D-vitamintilskud i Danmark

Udgivet d. 4. februar 2016

En lille undersøgelse peger på, at D-vitamin i form af kosttilskud er den nemmeste og mest stabile måde at sikre et tilstrækkeligt niveau af dette vigtige vitamin.

En undersøgelse af danskernes D-vitaminniveauer har vist, at 43% har mangel på dette vigtige vitamin. Danmarks Radios nye sundhedsprogram, Sundhedsmagasinet, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Med en lille, men uden tvivl repræsentativ undersøgelse, dokumenterede programmet for det første, at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen, for det andet at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt og endelig, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vi indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter blod. Symptomerne kan være diffuse i form af træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med D-vitaminmangel øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag DRs nye sundhedsmagasin udtænkt en interessant lille undersøgelse, hvor de ønskede at sammenligne effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra et rejsebureau over en periode på 14 dage.

Mange manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev iværksat, fik deltagerne målt deres D-vitaminniveau. Ud af 37 undersøgte havde 16 et lavt D-vitaminniveau, dvs. under den officielle grænseværdi på 50 nmol/l. Disse 16 blev delt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 100 g fed fisk tre gange om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden på denne tid om vinteren

Sol og piller lige effektivt
Undersøgelsen viste, at alle tre grupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en samlet førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Både de to deltagere med det højeste D-vitaminniveu og en deltager uden nogen forbedring kom fra solgruppen, hvilket gør denne løsning lidt usikker. Det fremgik ikke, hvorfor niveauet ikke steg hos denne person. De lysfølsomme ure, som solgruppens deltagere var blevet udstyret med viste, at de i gennemsnit fik 30 timers sol om ugen.

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

Tilskud er god sundhedsøkonomi
I udsendelsen blev overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er jo et voldsomt beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige smallere anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

”Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

Nogle ting som sandsynligvis ville have gjort resultatet hos vitamingruppen endnu bedre var, hvis alle piller blev taget til et måltid mad eller der var anvendt et D-vitamintilskud i en kapsel med olie. I udsendelsen ser vi deltagere, der skyllede den anvendte tablet ned mellem måltider med vand. D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor bruge noget fedt for at blive ordentligt optaget. Også af denne grund vil olieholdige kapsler i en god kvalitet være at foretrække frem for tabletter.

Fisk – en usikker kilde til D-vitamin
Med hensyn til fisk som kilde til D-vitamin, så er det en kendsgerning, at vi får stadig flere fisk fra dambrug, som typisk indeholder langt mindre D-vitamin end fritlevende fisk, som i øvrigt kan være forurende. Under alle omstændigheder er det tæt på umuligt at vide, hvor meget D-vitamin man får fra fisk.

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måde at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis styrke for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager kun hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin.

Så hellere et dagligt D-vitamintilskud til maden!

Se udsendelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZMmce4TF7ZE
Se uddrag fra udsendelsen https://www.youtube.com/watch?v=ZHXMNXdVDZY

Kilk her for at søge mere information om D-vitamintilskud

Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Udgivet d. 30. september 2015

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Tre vigtige kosttilskud

Udgivet d. 10. juni 2015

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner. Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

ALARM: Vi får alt for lidt D-vitamin

Udgivet d. 7. april 2015

Ifølge forskerne skal vi spise have meget mere D-vitamin for at få blodets indhold op på det optimale niveau.

Forskere afslører alvorlig regnefejl. Danskerne skal have 17 gange mere D-vitamin, end myndighederne anbefaler. Det viser beregninger, som to forskerhold uafhængigt af hinanden har foretaget.

I årevis har anbefalingerne for dagligt indtag af D-vitamin været alt for lave, og det får nu amerikanske forskere til at slå alarm. I USA, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram D-vitamin fra kosten, bør tallet i virkeligheden være mellem 11 og 12 gange så højt. Endnu værre ser det ud i Danmark, hvor befolkningen ifølge de nye tal bør indtage lige nøjagtig 17,5 gange mere D-vitamin. Herhjemme anbefaler sundhedsmyndighederne nemlig kun 10 mikrogram dagligt.

Går glip af den beskyttende virkning
Det er to hold af amerikanske forskere, som – uafhængigt af hinanden – har gransket og efterprøvet den dokumentation, som de amerikanske myndigheder baserer deres D-vitaminanbefalinger på. Og den er helt gal, viser det sig. ”Udregninger foretaget af os og andre forskere har vist, at de nuværende doser kun er cirka en tiendedel af de doser, der skal til for at reducere forekomsten af sygdomme, som skyldes mangel på D-vitamin,” udtaler lederen af det ene af de to forskerhold, adjunkt Dr. Cedric Garland fra University of California, San Diegos Department of Family Medicine and Public Health i en pressemeddelelse udsendt af Creighton University. Forskerne opfordrer på det kraftigste myndighederne til at tilskynde befolkningen om at skrue voldsomt op for indtaget af D-vitamin.

Kun muligt med kosttilskud
Som helhed er der blandt eksperter enighed om, at det optimale indhold af D-vitamin i blodet bør ligge på cirka 50 nmol/L, og indholdet af D-vitamin skal være mere end 20 nmol/L for at undgå mangel. Så vidt så godt. Problemet ifølge de nye beregninger er omregningen fra indtaget igennem kosten, til D-vitaminet når ud i blodet. Her mener de to forskerhold – det ene fra University of California San Diego og det andet fra Creighton University – at det daglige indtag af D-vitamin skal være mindst 175 mikrogram for at give disse blodniveauer.
For amerikanernes vedkommende, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram dagligt, kræver det en 11-12 gange højere dosis pr. dag, og for danskerne, som kun rådes til at spise 10 mikrogram D-vitamin dagligt, indebærer det, at der skal indtages mere end 17 gange end den nuværende mængde. I begge tilfælde skal der kosttilskud til for at nå op på de doser.

Mindre end hvad huden producerer
En anden ting, som bliver fremhævet er, at selv et dagligt indtag på 175 mikrogram D-vitamin er mindre, end hvad hvad huden producerer om sommeren, og ifølge Institute of Medicine (som står bag de gældende D-vitaminanbefalinger i USA) er der ikke konstateret skadevirkning ved D-vitamintilskud i de doser.
Om sundhedsmyndighederne i de forskellige lande, herunder Danmark, tager kritikken til sig og opjusterer de nuværende anbefalinger for dagligt indtag af D-vitamin fra kosten, er ikke til at sige, men de to amerikanske forskerhold er temmelig klare i spyttet.
”Regnefejlen har store konsekvenser for folkesundheden,” siger adjunkt Cedric Garland fra Universitet i San Diego.

Kilde:
Heaney RP, et al. 2015. Letter to Veugelers, PJ. and Ekwaru, JP., A Statistical Error in the Estimation of the Recommended Dietary Allowance for Vitamin D. Nutrients 2014;6(19):4472–75.

Klik her for at søge mere info om mangel på D-vitamin

Stadig god grund til at tage D-vitaminer

Udgivet d. 19. marts 2015

Et dagligt tilskud af D-vitamin er stadig en fornuftig forholdsregel på disse nordlige breddegrader – især om vinteren, men også hele året alt after hvor meget sol man får.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolknings-undersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er spejlvendt “J” formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan ser det i hvert fald ud.

Evidensen for at et lavt D-vitaminniveau øger dødeligheden er stærk. Dem med meget lidt D-vitamin, dvs. en koncentration på 10 nmol D-vitamin per liter blod havde en øget dødelighed på 131%
Evidensen for at et højt D-vitaminniveau øger dødeligheden er derimod svag. Dem med blodværdier over 140 nmol/l havde en tilsyneladende øget dødelighed på 42%

Omsat i tal viste undersøgelsen, at ud af de 247.574 deltagere havde 1.365 personer et D-vitamininhold i blodet på 150 nmol/l eller højere. 13.885 havde for lidt, dvs. 12,5 nmol/l eller mindre.

Svagheder ved undersøgelsen
”Tilsyneladende” fordi undersøgelsen er ikke i stand til at uddybe årsagen til, at et højt niveau af D-vitamin i blodet skulle øge dødeligheden. Da det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. Meget syge mennesker, personer med kræft, sklerose eller andre sygdomme med høj dødelighed tager for eksempel oftere høje doser af D-vitamin, hvilket vil forårsage den J-formede kurve, der her er tale om.

Vi ved i øvrigt heller ikke om de, der havde et meget højt D-vitaminindhold i blodet, havde fået D-vitaminindsprøjtninger hos lægen, hvor dosen sædvanligvis er meget høj.

Da der var forholdsvis få deltagere i gruppen med mere end 150 nmol/l D-vitamin i blodet i forhold til antallet af deltagere med mellem 25-50 nmol/l i blodet, falder den statistiske sikkerhed for resultatet hos gruppen med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet, hvilket også ses på spredningen af grafen.

Der er lavet kontrollerede undersøgelser hvor der er anvendt meget høje D-vitamindoser, som ikke har vist negative virkninger.

På grund af Københavns nordlige beliggenhed vil der være betydelig forskel i Københavnernes D-vitaminindhold alt efter årstid, og da vi ikke kan forvente, at alle blodprøver er blevet taget på samme tid af året, svækker det resultatet.

En anden svaghed ved JCEM-undersøgelsen var, at blodets D-vitaminindhold kun blev målt en enkelt gang i løbet af syv år. Derudover vil ændringer i livsstil også nemt kunne ændre blodets D-vitamin-indhold i løbet af så lang en periode, hvilket også svækker undersøgelsesresultatet.

D-vitaminindhold i blodet
Med hensyn til D-vitaminindhold i blodet, så ser den danske Sundhedsstyrelsens retningslinier således ud:

<12 nmol/l: Svær mangel

12-25 nmol/l: Mangel

25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

>50 nmol/l: Tilstrækkeligt

75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

>ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

EFSAs sikre grænseværdier for indtagelse
Senere samme år (2012) som undersøgelsen i JCEM udkom, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”(2). UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

Max for 0-1 år: 25 mikrogram
Max for 1-10 år: 50 mikrogram
Max for 11-17 og voksne: 100 mikrogram

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var nu dobbelt så høje som de tidligere.

Refs.

Durup D, et al. A Reverse J-Shaped Association of All-cause Mortality with Serum 25-Hydroxyvitamin D in General Practice, the CopD Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2644-52.
EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA. Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D. EFSA Journal 2012;10(7):2813.

Klik her for at søge mere info om danskeres behov for D-vitamin

D-vitamin forebygger for tidlig død

Udgivet d. 24. november 2014

D-vitamin er i realiteten et hormon, og celler overalt i kroppen har D-vitamin-receptorer. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at D-vitaminmangel forårsager mange former for helbredsproblemer og risiko for tidlig død. Red.
* * *
Blodets indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve, hvor måleenheden er nanomol per liter (nmol/l). Et ønskværdigt D-vitaminindhold ligger mellem 80-150 nmol/l.
Ifølge patientvejledningen.dk er der tale om en mangel, hvis niveauet ligger under 50 nmol/l og svær mangel, hvis niveauet ligger under 25 nmol/l.

Det nye, danske studie under ledelse af overlæge og professor ved Københavns Universitet Børge Nordestgaard viser mere konkret, at personer med et D-vitaminindhold i blodet på 30 nmol/l har 40% procent forøget risiko for at dø af kræft og 30% forøget risiko for at dø tidligere end de ville have gjort, hvis de havde haft 20 nmol/l mere D-vitamin i blodet.

Gener påvirker D-vitaminniveauet
Forskningsresultatet er solidt, fordi studiet er så stort. Det er indgået ca. 96.000 deltagere, idet forskerne har anvendt data fra to store, tidligere undersøgelser, men også fordi deltagerne er blevet fulgt i op til 19 år. Forskerne har naturligvis korrigeret for indflydelsen fra rygning, alkoholforbrug, kolesterol, vægt, blodtryk og motionsvaner. Som noget sjældent i D-vitaminforskningen har forskerne undersøgt to gener forbundet med kroppens D-vitaminniveau: DHCR7, som styrer hvor meget D-vitaminforstadie der dannes i huden, når vi får sol og CYP2R1, som styrer hvordan D-vitaminforstadiet aktiveres i leveren. Disse gener findes i flere varianter og har man en uheldig udgave af disse gener, medfører det et livslangt, lavt D-vitamin-indhold i blodet. Det er denne gen-undersøgelse som har gjort, at forskerne er sikre på, at det er det lave niveau af D-vitamin, der er årsag til den øgede dødelighed, fordi denne faktor ikke påvirkes af de almindelige kilder til D-vitamin, som er sollys, kosten og tilskud.

Ref.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts. BMJ 2014. E-pub ahead of print.

Kommentar
Mængden af dokumentation for vitamin D’s forebyggende virkning mod for tidlig død er vokset støt over de sidste 10 år. Men med dette nye studie er det blevet solidt dokumenteret. Undersøgelsen er lavet på københavnere ud af en befolkning på 5,5 million danskere. Ud af disse har op imod 500.000 betydelig D-vitaminmangel i vinterhalvåret. Alligevel siger nogle eksperter, at vi bør afvente yderligere studier, før vi eventuelt begynder at anbefale ekstra D-vitamin, men hvorfor vente, når D-vitamin-tilskud har vist at det kan hæve blodets D-vitaminindhold og beviseligt er uskadeligt?

Baseret på de hundredvis af undersøgelser, der er fortaget til dato, inklusive ovennævnte store, danske undersøgelse, må det nok være hensynet til egen sundhed, der vægter mest. Spiser man meget fisk og får man meget sol om sommeren, kan man måske klare sig, ellers kan man supplere med tilskud. Det er heldigvis stadig vores eget valg.

D-vitamintilskud: Begynd tidligt!

Udgivet d. 12. august 2014

Overraskende mange har for lavt D-vitaminindhold, også i lande med mere sol end i Danmark.

Vi har længe vidst, at børn der ammes, har behov for et tilskud af D-vitamin, men vi ved for lidt om, hvilken dosis der er nødvendig. Det er baggrunden for et nyt, videnskabeligt studie med forskellige doser D-vitamin til nyfødte. I studiets konklusion anbefaler forskerne, at man fortsætter med at give de 10 µg D-vitamin, som også den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til børn fra to uger til to år, men ligeledes, at man begynder med tilskud straks efter fødslen.

Den amerikanske undersøgelse blev udført i vinterhalvåret på 41 grader nordlig bredde, hvilket er omtrent samme breddegrad som Barcelona. I undersøgelsen deltog 213 spædbørn (1 måned gamle), der blev ammet og ikke fik modermælkserstatning. De blev tilfældigt udvalgt til at få enten 5, 10, 15 eller 20 µg D-vitamin dagligt i ni måneder. Oprindeligt var det ikke planlagt at medtage en dosering på 20 µg, men det blev anset for nødvendigt, da nogle af spædbørnene havde et lavt D-vitamininhold i blodet (<50 nmol/l) på trods af vitamintilskud.

Studiet, der var dobbelt-blindet viste, at D-vitamintilskud øgede mængden af D-vitamin i blodet i forhold til den mængde D-vitamin, som børnene fik. Der var ret mange af børnene, der havde lave D-vitaminværdier ved studiets start, og ligeledes mange, der havde lave værdier på trods af D-vitamintilskud. Det ser ud som om der i nogle tilfælde kræves relativt store doser, før D-vitaminniveauet kommer op efter en mangeltilstand.

Der blev ikke observeret forskelle i sygdomsudbrud i de respektive D-vitamingrupper, ligesom tilskud ikke påvirkede børnenes vækst. Studiets konklusion støtter den nuværende anbefaling på 10 µg D-vitamin til børn der ammes, men anbefaler at supplementering sker allerede fra dag et.

Ref:

Ziegler EE, et al. Vitamin D supplementation of breastfed infants: a randomized dose-response trial. Pediatric Research 2014;76(2):177-83.

D-vitamin findes i flere udgaver, f..eks. cholecalciferol (D3) som produceres i huden som følge af ultraviolet bestråling. Hvor meget D-vitamin vi får ad denne vej, er igen afhængig af hvor vi bor i verden, det vil sige mængden af sollys, men også genetiske faktorer og herunder graden af pigmentering i huden.

D-vitamin fra kosten findes både som D3 og D2 og kan erstatte egenproduktionen fra sollys. D3 er
dog mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold.

Klik her for at søge mere info om D-vitamin til børn

D-vitamin mod depression

Udgivet d. 13. marts 2013

Forskning peger på, at personer med depression bør få målt deres indhold af D-vitamin, idet der er en reel risiko for, at det er for lavt og medansvarlig for sindstilstanden.

Nogle videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression, hvorimod andre undersøgelser ikke har kunnet påvise en sammenhæng. På denne baggrund besluttede en gruppe forskere sig for at undersøge, hvilken vægtskål, der vejer tungest. Deres resultatet tyder på, at D-vitaminmangel faktisk er knyttet til depression, men at der er behov for yderligere forskning, for at bekræfte resultatet.

Den nye undersøgelse var en såkaldt meta-analyse som sammenfattede en række tidligere undersøgelser om emnet. I meta-analysen indgik en case-kontrol-undersøgelse, 10 tværsnitsundersøgelser og tre kohorteundersøgelser med i alt 31.424 deltagere. Forskerne fandt et generelt lavere vitamin D-indhold hos personer med depression sammenlignet med en kontrolpersoner.

Casekontrolundersøgelsen
Her blev D-vitaminniveauet i blodet hos kvinder med depression sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper var 17.5 nmol/l, hvilket var statistisk sikkert nedsat i gruppen med depression.

Tværsnitsundersøgelserne
Her blev graden af depression og niveauet af D-vitamin i en befolkningsgruppe målt på et givent tidspunkt for at afgøre, om der var en sammenhæng. En samlet analyse af denne gruppe viste en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men det var ikke statistisk sikkert.

Kohorteundersøgelserne
I disse undersøgelser blev D-vitamin-niveauet målt i starten, hvorefter forsøgspersonerne blev fulgt over et tidsrum for at afgøre, om deres D-vitaminniveau kunne knyttes til risikoen for depression. Denne samlede gruppe af undersøgelser viste en statistisk sikker forøget risiko for depression ved en lavt D-vitamin-niveau.

Udbredt depression
Depression er den 3. mest udbredte årsag til et handicap i høj-indkomstlande. Lidelsen berører omkring 840 millioner mennesker globalt. De fysiske ændringer i hjernen, der følger af depression er stadig for en stor dels vedkommende ukendte, og der er sandsynligvis flere forskellige mekanismer involveret.

Der findes receptorer for D-vitamin på både nerveceller og deres støtteceller i mange områder af hjernen, især i de centrale områder af hjernen som har at gøre med udvikling af depression. D-vitamin er både involveret i hjernens udvikling og i så mange forskellige hjerneprocesser, at det biologisk set er ret sandsynligt, at tilskud af D-vitamin spiller en vigtig rolle i behandling af depression.

Denne undersøgelse styrker formodningen om en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men der kræves yderligere kontrollerede lodtræknings-undersøgelser for at bekræfte denne sammenhæng endeligt. Allerede nu er der dog god grund til at undersøge om deprimerede skulle mangle D-vitamin. I så fald er behandlingen kost-effektiv og uden særlige bivirkninger.

Ref.
Anglin RES, et al. Vitamin D deficiency and depression in adults: Systematic review and meta-analysis. Br J Psych. 2013;202:100-07.