Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Fishandoil

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at  nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen  25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskning viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Symptomer på for lidt magnesium og kalium i kosten kan ud over blodtryksforhøjelse være forstoppelse og oppustet mave, muskelsvækkelse, eventuelt med kramper, hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme, træthed og føleforstyrrelser i form af nålestiksfornemmelser på kroppen.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant, men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Andet
Sauna i 30 minutter nedsætter blodtrykket og øger kar-elasticiteten. Derudover øger det hjertefrekvensen svarende til moderat motion’.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11
  • Laukkanen T, et al. Acute effects of sauna bathing on cardiovascular function. J Hum Hypertens. 2017. E-pub ahead of print.

Fiskeolie kan forebygge åreforkalkning

Man-on_beach

Åreforkalkning forebygges ved at spise sundt og herunder få tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer, dyrk motion og undgå tobaksrøg.

Hvis du får lige så mange omega-3 fedtsyrer som den gennemsnitlige del af den japanske befolkning, så kan du nedsætte din risiko for åreforkalkning og hjertesygdom betydeligt ifølge en ny videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet Heart.

Andelen af forkalkning i hjertes kranspulsårer, som typisk fører til hjertesygdom, er markant lavere i Japan end i USA og andre industrialiserede lande. Undersøgelser har vist, at det ikke skyldes genetiske forskelle. Den mest sandsynlige forklaring er derimod, at japanere får betydeligt flere omega-3-fedtsyrer, som findes i fisk.

Faktisk spiser en japaner i gennemsnit næsten 100 gram fisk dagligt, hvorimod gennemsnittet for en amerikaner kun er et sted mellem 7-13 gram fisk dagligt.

En japansk-amerikansk forskergruppe har fulgt 175 japanske og 113 amerikanske mænd i fem år, hvor de undersøgte de risikofaktorer, der fører til hjertesygdom så som rygning, forhøjet blodtryk, mængden af sukker i blodet m.v. Denne forskning viser, at de amerikanske mænd havde en tre gange forøget forekomst af forkalkning i hjertets kranspulsåre i forhold til de japanske mænd. Samtidig var indholdet af omega-3 -fedtsyrer i blodet mere end 100% højere hos japanerne end hos amerikanerne.

Undersøgelsen måtte gerne have været større og have medtaget kvinder, så vi kunne sige med større autoritet, at resultatet gælder for begge køn. Foreløbig tyder det dog på, at vi bør indtage langt flere af disse livsvigtige fedtsyrer, end vi gør i dag. Vi kan kun håbe, at der kommer mere forskning på området.

Ref.
Sekikawa A, et al. Long chain n-3 polyunsaturated fatty acids and incidence rate of coronary artery calcification in Japanese men in Japan and white men in the USA: population based prospective cohort study. Heart 2014. E-pub ahead of print

Om Omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer er livsvigtige lige som vitaminer. Da vi ikke kan danne dem selv, skal vi have dem tilført fra kosten. Fede fisk indeholder mere omega-3 end magre men typisk også mere forurening. Vilde fisk indeholder mere omega-3 end opdrættede. En effektiv metode til at sikre sig omega-3 er i form af fiskeolietilskud, hvor man er sikker på mængden af omega-3. Man bør samtidig vælge et veldokumenteret præparat med renset og kontrolleret fiskeolie, som ikke er forurenet med tungmetaller og klorforbindelser.

P-piller fordobler risikoen for grøn stær

Kvinde_glaucoma

P-piller: Fordele og ulemper bør nøje vejes op.

Ny forskning afdækker ukendt bivirkning ved p-piller: Kvinder, der tager p-piller i mere end tre år, fordobler deres risiko for øjensygdommen grøn stær, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis den ikke behandles.

Fordelene ved P-piller er ellers indlysende. De er ikke blot en nem metode til at forhindre uønsket graviditet, de nedsætter også risikoen for blandt andet cyster i æggestokkene, betændelse i æggelederne, menstruationssmerter og knuder i brystet.

Det er med p-piller som med anden medicin, at fordele og ulemper bør vejes op mod hinanden.

I en undersøgelse af 3.406 amerikanske kvinder fra 40 år og opefter  fandt forskere en øget risiko for grøn stær hos dem, der tog p-piller i mere end tre år – uanset typen af p-pille.
Resultaterne viste, at en længerevarende indtagelse syntes at fordoble risikoen for at udvikle grøn stær – fra 2,5 % til 5 %. I alt var 231 kvinder, der havde taget p-piller i mere end tre år, blevet diagnosticeret med grøn stær sammenlignet med et forventet antal i aldersgruppen på 115 kvinder.

Forskerne ved ikke, hvorfor p-piller medfører grøn stær, en betegnelse der dækker over en række sygdomme med et forøget væsketryk i øjnene, som påvirker synsnerven. På trods af denne undersøgelse er der heller ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kunne afgøre med sikkerhed, om p-piller direkte medfører grøn stær. Det kræver mere forskning at vise, om virkningen er direkte eller indirekte, og om den gælder alle former for p-piller.

Lægerne bag undersøgelsen opfordrer kvinder i risikogruppen til at gå til regelmæssig kontrol for tidlige tegn på sygdommen, der som regel kan behandles med øjendråber, hvis den fanges i tide.

Kilde
The Guardian 18. nov. 2013

Flere naturlige produkter er blevet afprøvet mod grøn stær:

Magnesium: I en undersøgelse viste 120 mg 2 gange daglig en god effekt (Gazpar AZ, et al. 1995)
Chrom: Undersøgelser af røde blodlegemer har vist, at dette mineral kan være nedsat ifølge Dr. amerikanske læge Dr. Jonathan Wright
Fiskeolie: En undersøgelse tyder på at en øget indtagelse kan mindske trykket i øjnene. (Nguyen CT, et al. 2007)                                  
Ginkgo biloba: Tilskud vil sandsynligvis gavne alle med grøn stær (Cybulska-Heinrich AK, et al. 2012)

 

Sukker måske mere skadeligt end vi tror

FotoSXCGerbil

Sukker: Det søde liv har omkostninger.

I en undersøgelse udført af forskere fra University of Utah, hvor mus fik en sund kost med kun 25% ekstra sukker, var dødeligheden blandt hunnerne dobbelt så høj, og hannerne var mindre tilbøjelige til at forsvare deres territorium, ligesom de havde en nedsat frugtbarhed i forhold til kontrolgruppen. Musenes forsøgskost svarer til at mennesker spiser en sund kost og derudover drikker tre dåser sodavand hver dag, hvilket må give stof til eftertanke.

Det bemærkelsesværdige ved denne undersøgelse er, at den mængde sukker, som musene fik, ikke anses for at være alarmerende høj for mennesker. Musene blev da heller ikke hverken fede eller udviklede såkaldt metabolisk syndrom, som er et forstadie til sukkersyge. Til gengæld havde de stærkt forøget dødelighed, afvigende adfærd og nedsat frugtbarhed, hvilket er alvorligt nok.

Mange flere hunner døde
Der indgik i alt 156 mus i undersøgelsen, 58 hanner og 98 hunner som indgik i mindre grupper. Efter 32 uger med ekstra sukker døde 35% af hunnerne sammenlignet med 17% i kontrolgruppen. Der var ingen forskel på dødeligheden blandt hannerne i de to grupper. Hanner i begge grupper havde den samme høje dødelighed, som normalt er højere blandt hanner end blandt hunner, idet hannerne slås om territorium.

Faldende fødselstal
Hannerne på sukkerkost opnåede dels langt færre territorier, dels en væsentlig mindre del af territorierne end kontrolgrupperne. Hannerne på sukkerkost fik 25% færre unger end hannerne i kontrolgrupperne. Hunnerne på sukkerkost fik til at begynde med flere unger – muligvis fordi sukkeret gav mere energi til at klare graviditetsbyrden – men som undersøgelsen skred frem, faldt deres fødselstal – delvis på grund af den forøgede dødelighed.

Let forhøjet kolesterol
Musene blev også undersøgt for stofskifteforandringer. Her fandt forskerne dog kun mindre forskelle. Sukker-gruppen havde let forhøjet kolesterol, og hunnerne havde en nedsat evne til at nedsætte blodets indhold af glucose. Undersøgelsen fandt ingen forskelle i graden af fedme, insulinniveau, fasteblodsukker eller faste-triglycerid (fedt i blodet).

Kilde:
Natural News, September 27, 2013
Ruff JS, et al. Human-relevant levels of added sugar consumption increase female mortality and lower male fitness in mice. Nat Com 2013. E-pub ahead of print

Note
Ved en eventuel sammenligning med europæiske forhold skal det bemærkes, at den type sukker, der blev anvendt i undersøgelsen var high fructose corn sirup (isoglukose), som har et højt indhold af fruktose, der øger risikoen for blandt andet fedtlever. I Europa bruges fortrinsvis sakkarose (almindeligt sukker).

Mangel på fiskeolie går ud over dine børn

Pet-Rat

Undersøgelser med rotter indikerer, at fedtsyrer er med til at regulere ikke alene vores adfærd, men i særlig grad vores børn.

Fisk og fiskeolie indeholder livsvigtige fedtsyrer. Konsekvenserne af at få for lidt af disse fedtsyrer er derfor alvorlige for den enkelte. Ved for lav indtagelse kan følgerne blive dårligt humør og nedsatte cognitive evner. Svær mangel kan ligefrem være fatal. Nu viser en forsøgsmodel med rotter, at også kommende generationer risikerer at lide under forældrenes omega-3-fattige kost med angst og hyperaktivitet til følge.

I de seneste årtier har kostens andel af essentielle fedtsyrer i industri-samfund (og i stigende grad i den tredje verden) ændret sig dramatisk. Det har resulteret i en mangel på omega-3 fedtsyrer og ændret på forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer, hvor mængden af omega-6 i kosten er blevet uforholdsmæssig høj. Mangel på omega-3 fedtsyrer har været impliceret i psykriatriske lidelser som skizofreni, depression, ADHD og autisme. Mange af disse lidelser viser sig mest markant i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder, hvorfor dette tidspunkt kan være særlig vigtigt med henblik på tilskud.

Forskerne er afhængige af forsøgsdyr, der kan vise målbare ændringer af adfærd og helse som følge af mangel på omega-3. En forskergruppe udviklede derfor en model, hvor 2. generation af rotter med omega-3-mangel skulle afspejle vores nuværende situation. Modellen bygger på den antagelse, at kostens indhold af omega-3 fedtsyrer begyndte at falde for 40-50 år siden, da forældrene til de nuværende unge blev født.

Unge og voksne rotter fik enten normal kost eller en kost der manglede omega-3 fedtsyrer, hvorefter deres adfærd i en en lang række opgave blev sammenlignet. Derudover blev mængden af dopamin vurderet.

Adfærd og dopamin
Dopamin er et nervesignalstof i hjernen som er afgørende for positive handlinger knyttet til velvære. Det udløses eksempelvis ved spisning af god mad, ved sex og nydelse af rusmidler,  hvorfor det også kaldes belønningshormonet. Hvis hjernens dopamin-produktion er ude af balance, er der en forhøjet risiko for af udvikle flere adfærdsforstyrrelser som bl.a. ADHD. Adfærdsproblemer såsom hyperaktivitet, betinget læring og nedsat evne til at skifte mellem forskellige opgaver kunne tyde på nedsat dopamin-aktivitet.

Undersøgelsen viser, at omega-3-mangel over flere fortløbende generationer af rotter forårsager adfærdsproblemer og ændringer i hjernens dopaminproduktion som særlig ses hos unge sammenlignet med voksne. Selv om rotterne med omega-3-mangel generelt syntes at være ved godt helbred, bemærkede forskerne adfærdsmæssige ændringer hos de unge i form af hyperaktivitet, øget angst, øget irrelevent aktivitet og nedsat målrettet aktivitet samt nedsat adfærdsmæssig fleksibilitet. I mange tilfælde var disse forskelle dog kun statistisk sikre hos anden generation af unge rotter med omega-3-mangel.

Konklusion
Undersøgelsens data støtter endvidere den teori, at vores ernæring har indflydelse på kognition og humør hos unge. Derudover tyder undersøgelsen på, at mangel på omega-3 medfører adfærdsforstyrrelser hos unge på grund af en ændret dopamin-balance i hjernen

Ref.
Bondi CO, et al. Adolescent Behavior and Dopamine Availability are Uniquely Sensitive to Dietary Omega-3 Fatty Acid Deficiency. Biol Psychiatry 2013. E-pub ahead of print.

Ny undersøgelse: Frossen broccoli mindre sund

Brassica

Friske broccoli er og bliver de sundeste.

Vi er i mange år blevet fortalt, at frosne grøntsager er lige så sunde som friske. En ny videnskabelig undersøgelse viser imidlertid, at dette i hvert fald ikke gælder for frossen broccoli. Det skyldes at enzymet  myrosinase i frisk broccoli nedbrydes af blanchering og efterfølgende nedfrysning.

Broccoli er blevet udråbt til en af de sundeste grøntsager vi har. Det er da også den eneste grøntsag der indeholder tilstrækkelige mængder af glucorafan – et stof der enzymatisk omdannes til det biologisk aktive stof sulforafan, der menes at have kræfthæmmende egenskaber og muligvis også kan sænke risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge.

Det er især blancheringen der er problemet, men også valg af varmemetode. Årsagen til at man vælger at blanchere broccolien er, at en korte dampopvarmning inaktiverer enzymer der nedbryder broccolien, hvorved broccoliens hyldetid forlænges, dvs. den kan holde sig længere. Faktisk nedbrydes 90% af enzymet ved 60 graders varme i 10 minutter. Hvis man derimod  plukker og frysetørrer broccolien inden for to timer uden at blanchere den først, opnår man et højere  sulforafan-indhold. Opvarmning i mikrobølgeovn neutraliserer al sulforafan.

Ref.
Dosc EB, Jeffery EH. Commercially produced frozen broccoli lacks the ability to form sulforaphane. J Funct Foods 2013;5(2):987-90.

Ikke alle har lige stor gavn af broccoli. Omkring halvdelen af befolkningen mangler et gen kaldet GSTM1, som bevirker at de ikke opnår den fulde cancerbeskyttende effekt af broccoliens sulforafanindhold. Disse mennesker må drage nytte af andre sunde grøntsager. I øvrigt er rå radiser en rig, naturlig kilde til enzymet myrosinase.

Faktisk har vi normalt bakterier i tarmen, som er i stand til at at omdanne 10-20% af glucorafanen i overkogt broccoli (i forhold til hvad du ville få ved at spise frisk, rå broccoli)

Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Spar på saltet men øg indtaget af kalium

Salt-og-graant

Frugt og grønt er en rig kilde til kalium, men pas på med saltbøssen!

Er du ’saltoman’?

Der er lavet flere videnskabelige undersøgelser, senest i tidsskriftet British Medical Journal den 4. april 2013, som har vist, at en beskeden reduktion i saltindtaget har ført til betydelige fald i blodtrykket. Det gælder også for børn, som generelt får for meget salt.

Vi har normalt ikke brug for mere end et par gram salt om dagen. For meget salt øger blodtrykket, og når blodtrykket bliver for højt, får man lettere forsnævrede blodkar, hjertekrampe og slagtilfælde.

Salt i form af natriumklorid er ganske vist livsvigtigt, men mange får for meget. Anbefalingerne lyder på højest seks gram dagligt for kvinder og syv gram for mænd. Kvinder får dog i gennemsnit 1-2 gram mere end det maksimalt anbefalede og mænd får 2-3 gram mere salt end godt er hver dag.

Et højt indtag af salt øger endvidere kroppens behov for grundstoffet kalium. Kalium er blandt andet nødvendig for den vigtige kalium-natrium-pumpe, som søger for at pumpe natrium ud og kalium ind i cellen og som bevarer en elektrisk spænding over cellemembranen.

Mangel på omega 3?
En mulig forklaring på, hvorfra nogle mennesker har en større trang til salt end andre fik vi for nogle år siden i tidsskriftet Appetite, da forskeren R.S. Weisinger og kolleger viste, at rotter der ikke får tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer fra deres tidligste udvikling, får påvirket nogle gener således, at de udvikler en øget trang til salt senere i livet.

Kalium
Mangler vi kalium kan vi få hjerterytmeforstyrrelser, kramper, ødemer, træthed og hovedpine med mere.

Når vi skærer ned på saltindholdet i vores mad, synes vi i en periode at maden ikke smager af så meget, men det går over igen efter nogen tid, når vores smagsløg har vænnet sig til mindre salt.

Vi kan hurtigt få natriumoverskuddet fra saltet ud af kroppen ved at motionere og dyrke sport, da det øger svedproduktionen. Sauna er ligeledes effektivt. Kalium får vi fra frugt og grønt.