Sukker måske mere skadeligt end vi tror

FotoSXCGerbil

Sukker: Det søde liv har omkostninger.

I en undersøgelse udført af forskere fra University of Utah, hvor mus fik en sund kost med kun 25% ekstra sukker, var dødeligheden blandt hunnerne dobbelt så høj, og hannerne var mindre tilbøjelige til at forsvare deres territorium, ligesom de havde en nedsat frugtbarhed i forhold til kontrolgruppen. Musenes forsøgskost svarer til at mennesker spiser en sund kost og derudover drikker tre dåser sodavand hver dag, hvilket må give stof til eftertanke.

Det bemærkelsesværdige ved denne undersøgelse er, at den mængde sukker, som musene fik, ikke anses for at være alarmerende høj for mennesker. Musene blev da heller ikke hverken fede eller udviklede såkaldt metabolisk syndrom, som er et forstadie til sukkersyge. Til gengæld havde de stærkt forøget dødelighed, afvigende adfærd og nedsat frugtbarhed, hvilket er alvorligt nok.

Mange flere hunner døde
Der indgik i alt 156 mus i undersøgelsen, 58 hanner og 98 hunner som indgik i mindre grupper. Efter 32 uger med ekstra sukker døde 35% af hunnerne sammenlignet med 17% i kontrolgruppen. Der var ingen forskel på dødeligheden blandt hannerne i de to grupper. Hanner i begge grupper havde den samme høje dødelighed, som normalt er højere blandt hanner end blandt hunner, idet hannerne slås om territorium.

Faldende fødselstal
Hannerne på sukkerkost opnåede dels langt færre territorier, dels en væsentlig mindre del af territorierne end kontrolgrupperne. Hannerne på sukkerkost fik 25% færre unger end hannerne i kontrolgrupperne. Hunnerne på sukkerkost fik til at begynde med flere unger – muligvis fordi sukkeret gav mere energi til at klare graviditetsbyrden – men som undersøgelsen skred frem, faldt deres fødselstal – delvis på grund af den forøgede dødelighed.

Let forhøjet kolesterol
Musene blev også undersøgt for stofskifteforandringer. Her fandt forskerne dog kun mindre forskelle. Sukker-gruppen havde let forhøjet kolesterol, og hunnerne havde en nedsat evne til at nedsætte blodets indhold af glucose. Undersøgelsen fandt ingen forskelle i graden af fedme, insulinniveau, fasteblodsukker eller faste-triglycerid (fedt i blodet).

Kilde:
Natural News, September 27, 2013
Ruff JS, et al. Human-relevant levels of added sugar consumption increase female mortality and lower male fitness in mice. Nat Com 2013. E-pub ahead of print

Note
Ved en eventuel sammenligning med europæiske forhold skal det bemærkes, at den type sukker, der blev anvendt i undersøgelsen var high fructose corn sirup (isoglukose), som har et højt indhold af fruktose, der øger risikoen for blandt andet fedtlever. I Europa bruges fortrinsvis sakkarose (almindeligt sukker).

Mangel på fiskeolie går ud over dine børn

Pet-Rat

Undersøgelser med rotter indikerer, at fedtsyrer er med til at regulere ikke alene vores adfærd, men i særlig grad vores børn.

Fisk og fiskeolie indeholder livsvigtige fedtsyrer. Konsekvenserne af at få for lidt af disse fedtsyrer er derfor alvorlige for den enkelte. Ved for lav indtagelse kan følgerne blive dårligt humør og nedsatte cognitive evner. Svær mangel kan ligefrem være fatal. Nu viser en forsøgsmodel med rotter, at også kommende generationer risikerer at lide under forældrenes omega-3-fattige kost med angst og hyperaktivitet til følge.

I de seneste årtier har kostens andel af essentielle fedtsyrer i industri-samfund (og i stigende grad i den tredje verden) ændret sig dramatisk. Det har resulteret i en mangel på omega-3 fedtsyrer og ændret på forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer, hvor mængden af omega-6 i kosten er blevet uforholdsmæssig høj. Mangel på omega-3 fedtsyrer har været impliceret i psykriatriske lidelser som skizofreni, depression, ADHD og autisme. Mange af disse lidelser viser sig mest markant i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder, hvorfor dette tidspunkt kan være særlig vigtigt med henblik på tilskud.

Forskerne er afhængige af forsøgsdyr, der kan vise målbare ændringer af adfærd og helse som følge af mangel på omega-3. En forskergruppe udviklede derfor en model, hvor 2. generation af rotter med omega-3-mangel skulle afspejle vores nuværende situation. Modellen bygger på den antagelse, at kostens indhold af omega-3 fedtsyrer begyndte at falde for 40-50 år siden, da forældrene til de nuværende unge blev født.

Unge og voksne rotter fik enten normal kost eller en kost der manglede omega-3 fedtsyrer, hvorefter deres adfærd i en en lang række opgave blev sammenlignet. Derudover blev mængden af dopamin vurderet.

Adfærd og dopamin
Dopamin er et nervesignalstof i hjernen som er afgørende for positive handlinger knyttet til velvære. Det udløses eksempelvis ved spisning af god mad, ved sex og nydelse af rusmidler,  hvorfor det også kaldes belønningshormonet. Hvis hjernens dopamin-produktion er ude af balance, er der en forhøjet risiko for af udvikle flere adfærdsforstyrrelser som bl.a. ADHD. Adfærdsproblemer såsom hyperaktivitet, betinget læring og nedsat evne til at skifte mellem forskellige opgaver kunne tyde på nedsat dopamin-aktivitet.

Undersøgelsen viser, at omega-3-mangel over flere fortløbende generationer af rotter forårsager adfærdsproblemer og ændringer i hjernens dopaminproduktion som særlig ses hos unge sammenlignet med voksne. Selv om rotterne med omega-3-mangel generelt syntes at være ved godt helbred, bemærkede forskerne adfærdsmæssige ændringer hos de unge i form af hyperaktivitet, øget angst, øget irrelevent aktivitet og nedsat målrettet aktivitet samt nedsat adfærdsmæssig fleksibilitet. I mange tilfælde var disse forskelle dog kun statistisk sikre hos anden generation af unge rotter med omega-3-mangel.

Konklusion
Undersøgelsens data støtter endvidere den teori, at vores ernæring har indflydelse på kognition og humør hos unge. Derudover tyder undersøgelsen på, at mangel på omega-3 medfører adfærdsforstyrrelser hos unge på grund af en ændret dopamin-balance i hjernen

Ref.
Bondi CO, et al. Adolescent Behavior and Dopamine Availability are Uniquely Sensitive to Dietary Omega-3 Fatty Acid Deficiency. Biol Psychiatry 2013. E-pub ahead of print.

Ny undersøgelse: Frossen broccoli mindre sund

Brassica

Friske broccoli er og bliver de sundeste.

Vi er i mange år blevet fortalt, at frosne grøntsager er lige så sunde som friske. En ny videnskabelig undersøgelse viser imidlertid, at dette i hvert fald ikke gælder for frossen broccoli. Det skyldes at enzymet  myrosinase i frisk broccoli nedbrydes af blanchering og efterfølgende nedfrysning.

Broccoli er blevet udråbt til en af de sundeste grøntsager vi har. Det er da også den eneste grøntsag der indeholder tilstrækkelige mængder af glucorafan – et stof der enzymatisk omdannes til det biologisk aktive stof sulforafan, der menes at have kræfthæmmende egenskaber og muligvis også kan sænke risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge.

Det er især blancheringen der er problemet, men også valg af varmemetode. Årsagen til at man vælger at blanchere broccolien er, at en korte dampopvarmning inaktiverer enzymer der nedbryder broccolien, hvorved broccoliens hyldetid forlænges, dvs. den kan holde sig længere. Faktisk nedbrydes 90% af enzymet ved 60 graders varme i 10 minutter. Hvis man derimod  plukker og frysetørrer broccolien inden for to timer uden at blanchere den først, opnår man et højere  sulforafan-indhold. Opvarmning i mikrobølgeovn neutraliserer al sulforafan.

Ref.
Dosc EB, Jeffery EH. Commercially produced frozen broccoli lacks the ability to form sulforaphane. J Funct Foods 2013;5(2):987-90.

Ikke alle har lige stor gavn af broccoli. Omkring halvdelen af befolkningen mangler et gen kaldet GSTM1, som bevirker at de ikke opnår den fulde cancerbeskyttende effekt af broccoliens sulforafanindhold. Disse mennesker må drage nytte af andre sunde grøntsager. I øvrigt er rå radiser en rig, naturlig kilde til enzymet myrosinase.

Faktisk har vi normalt bakterier i tarmen, som er i stand til at at omdanne 10-20% af glucorafanen i overkogt broccoli (i forhold til hvad du ville få ved at spise frisk, rå broccoli)

Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Spar på saltet men øg indtaget af kalium

Salt-og-graant

Frugt og grønt er en rig kilde til kalium, men pas på med saltbøssen!

Er du ’saltoman’?

Der er lavet flere videnskabelige undersøgelser, senest i tidsskriftet British Medical Journal den 4. april 2013, som har vist, at en beskeden reduktion i saltindtaget har ført til betydelige fald i blodtrykket. Det gælder også for børn, som generelt får for meget salt.

Vi har normalt ikke brug for mere end et par gram salt om dagen. For meget salt øger blodtrykket, og når blodtrykket bliver for højt, får man lettere forsnævrede blodkar, hjertekrampe og slagtilfælde.

Salt i form af natriumklorid er ganske vist livsvigtigt, men mange får for meget. Anbefalingerne lyder på højest seks gram dagligt for kvinder og syv gram for mænd. Kvinder får dog i gennemsnit 1-2 gram mere end det maksimalt anbefalede og mænd får 2-3 gram mere salt end godt er hver dag.

Et højt indtag af salt øger endvidere kroppens behov for grundstoffet kalium. Kalium er blandt andet nødvendig for den vigtige kalium-natrium-pumpe, som søger for at pumpe natrium ud og kalium ind i cellen og som bevarer en elektrisk spænding over cellemembranen.

Mangel på omega 3?
En mulig forklaring på, hvorfra nogle mennesker har en større trang til salt end andre fik vi for nogle år siden i tidsskriftet Appetite, da forskeren R.S. Weisinger og kolleger viste, at rotter der ikke får tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer fra deres tidligste udvikling, får påvirket nogle gener således, at de udvikler en øget trang til salt senere i livet.

Kalium
Mangler vi kalium kan vi få hjerterytmeforstyrrelser, kramper, ødemer, træthed og hovedpine med mere.

Når vi skærer ned på saltindholdet i vores mad, synes vi i en periode at maden ikke smager af så meget, men det går over igen efter nogen tid, når vores smagsløg har vænnet sig til mindre salt.

Vi kan hurtigt få natriumoverskuddet fra saltet ud af kroppen ved at motionere og dyrke sport, da det øger svedproduktionen. Sauna er ligeledes effektivt. Kalium får vi fra frugt og grønt.

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Fisk_olie

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

  • Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
  • Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
  • Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7

En ny måde at tackle hedeture på

Klimakteriet

Danske kvinder har gennemsnitligt deres sidste menstruation i starten af 50erne, men for enkelte kan den indtræffe op mod 10 år før eller senere.

Kvinder i overgangsalderen lider ofte af hedeture og vågner badet i sved om natten, men ny forskning viser, at den populære bark-ekstrakt Pycnogenol kan hjælpe.

Mange kvinder i overgangsalderen oplever jævnligt at vågne midt om  natten badet i sved, men måske kan de redde nattesøvnen og mere  endnu ved at tage et dagligt tilskud af Pycnogenol, som er en  veldokumenteret bark-ekstrakt i pilleform. En ny undersøgelse, som  forskere fra Keiju Medical Center i Japan har udført, viser, at 12 ugers  Pycnogenol-behandling har en signifikant forbedrende effekt blandt  andet på symptomer som nattesved og hedeture. Undersøgelsen er  offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Reproductive Medicine.

Effektivt mod søvnløshed
Ialt 170 kvinder i overgangsalderen blev udvalgt til at deltage i  undersøgelsen. De blev tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene i  tre måneder fik 60 mg Pycnogenol dagligt, og den anden fik  tilsvarende snydepiller (placebo).

Forskerne observede ingen hormonel indvirkning af Pycnogenol-tabletterne, da der ikke kunne observeres signifikant forskel på de to grupper, hvad angik follikel-stimulerende hormon (FSH), insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1), estradiol (et østrogen-lignende
hormon) m.v. Derimod observerede forskerne, at Pycnogenol var  særligt effektivt til at forbedre blodomløbet samt at modvirke  søvnløshed.

Under normale omstændigheder varer overgangsalderen fire år i  gennemsnit og er karakteriseret ved en række ubehagelige symptomer  som hedeture, søvnløshed, nattesved, uregelmæssig hjerterytme,  angst, depression og hukommelsesbesvær.

Kilde:
Kohama, et al. Effect of Low-dose French Maritime Pine Bark Extract on Climacteric Syndrome in 170 Perimenopausal Women – A Randomized, Double-blind, Placebo-controlled Trial. The Journal of Reproductive Medicine 2013;58:39-46

Den japanske undersøgelse er den første, som viser, at Pycnogenol er en sikker og effektiv behandling af problemer i forbindelse med overgangsalderen.

 

Hvad er Pycnogenol?
Pycnogenol er en patenteret ekstrakt fremstillet af barken fra Fransk Strandfyr (Pinus maritima). Ekstrakten indeholder nogle biologisk aktive flavonoider, som blandt andet er kendt for at forbedre blodomløbet, beskytte og understøtte kollagen-protein, reducere inflammation og forebygge allergi.

Kernesund uden gluten

FotoFlickrDave-Pullig

En procent af befolkningen tåler ikke proteinet gluten. Det kaldes cøliaki. Derudover oplever en række personer uden cøliaki, at de trives bedre uden gluten.

Det er ikke kun folk med gluten-allergi (også kaldet cøliaki), der klarer sig bedre på en kost uden gluten. Mange finder, at en gluten-fri kost hjælper dem med et holde vægten, undgå overfølsomhedssymptomer og på andre måder letter deres hverdag.

Det kaldes cøliaki, når man er allergisk over for gluten, et kompleks af stivelse og protein som findes i kornsorterne hvede, byg og rug, men ikke havre. Ved cøliaki opstår der betændelse i tyndtarmens slimhinde hos genetisk disponerede, hvor de tarmtrevler der optager næring, beskadiges og tarmfunktionen nedsættes med en del smerter til følge. Både optagelsen af makronæringsstoffer samt vitamin er og mineraler påvirkes af cøliaki.

Bedre livskvalitet uden gluten
En læge stiller diagnosen ved hjælp af en blodprøve, hvor der vil kunne findes en række særlige antistoffer samt ved hjælp af en slimhindeprøve fra tyndtarmen. Ægte cøliaki er ikke voldsomt udbredt i befolkningen. Sygdommen er registreret hos mellem 0,1 og 0,2 procent af befolkningen, men den er muligvis 10 gange så høj, idet mange danskere muligvis har sygdommen uden at vide det.

Lettere at holde vægten
Mange mennesker oplever imidlertid, at de enten heller ikke tåler gluten eller blot trives meget bedre uden på trods af, at de ikke lider af cøliaki. Nogle oplever, at de uden gluten pludselig bliver i stand til at holde en normal vægt. Andre oplever at deres mangeårige overfølsomhedssymptomer forsvinder. Disse mennesker er i mange år blevet set på med en vis portion mistro, og muligvis har mange tænkt, at disse mennesker nok var en slags hypokondere. I dag er forskere imidlertid parat til at give de gluten-intolerante ret: Der findes tilsyneladende et spektrum af lidelser med relation til glutenintolerans.

Non-celiac gluten sensitivy
På en konference afholdt i Oslo i 2011 blev et internationalt ekspertpanel enige om en medicinsk fagterm til denne lidelse: De kaldte den: Non-celiac gluten sensitivity eller på dansk: Ikke-cøliaki-relateret glutenintolerans.
Vi mennesker har udviklet os i hundredetusindvis af år uden gluten før introduktionen af landbruget. Vi har med andre ord kun levet med gluten de seneste 12.000 år. I Norden er landbruget kun ca 4.000 år gammelt. Vi har derfor ikke nået at indpasse dette nye stof i vores kost, og det giver angiveligt nogle mennesker problemer.

Et mysterium
Et andet aspekt, der bidrager til problemet er, at korn via forædling har fået et stadig højere glutenindhold, fordi gluten forbedrer brødets bagegenskaber. Nu mangler vi blot at finde ud af, præcis hvad det er, der forårsager glutenintolerans hos personer uden cøliaki, det er nemlig stadig et mysterium.

Ref.
Ludvigsson JF, et al. The Oslo definitions for coeliac disease and related terms. GUT 2013;62(1):43-52.

Fiskeolie-fuser

Fisk

Danske fiskeolieprodukter er ikke sundheds-skadelige, og deres indhold af forurening er på grund af rensningen generelt lavere end hos fisk.

Var du en af de mange, der smed glasset med fiskeolie ud efter at have set udsendelsen Kontant sendt på Danmarks Radio november 2012 i den tro, at indholdet var fordærvet og dermed sundhedsskadeligt? I så fald var du for hurtig på aftrækkeren, idet det efterfølgende har vist sig, at der ikke er noget problem med danske fiskeolier.

På baggrund af den furore, som DR’s forbrugerprogram Kontant har skabt, gik DTU Fødevareinstituttet ind i sagen og har efterfølgende udsendt et responsum til de kritikpunkter, som forbrugerudsendelsen rejste om produktion og kvalitet af fiskeolier på det danske marked.

I DTUs responsum fremgår det blandt andet at

  • Fiskeolier til mennesker er ikke rådne eller mikrobiologisk fordærvede
  • Fiskeolie produceres på en sådan måde, at alle mikroorganismer fjernes fra råolien
  • Fiskeolier renses for uønskede stoffer
  • Ingen af de undersøgte olier var sundhedsskadelige i de relevante doser
  • Fiskeolier har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som er sunde, idet de menes at kunne forebygge hjerte-kar-sygdom, sænke blodtrykket og blodets fedtindhold.
  • Derudover spiller de en vigtig rolle for vores hjernefunktion og for et normalt syn
  • Fiskeolie, der overholder fiskeoliebranchens egne værdier for harskhed, bevarer de sundhedsgavnlige effekter fra omega-3 fedtsyrerne

Olierne i en fisk begynder at oxidere straks efter at den er død. Vi kan således ikke helt undgå nogen grad af oxidering uanset kilden til vores omega-3 fedtsyrer. Olien skal dog være særdeles harsk, før den mister sin sundhedsgavnlige effekt. Hvor præcis den sundhedsskadelige grænse for oxidering af fiskeolie ligger, er ikke undersøgt. Blot ved vi nu, at de eksisterende grænseværdier ikke udgør noget sundhedsproblem – tværtimod.

Læs DTUs rapport om fiskeolier her