Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Udgivet d. 31. marts 2016

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash – så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
Binder fedt i tarmen
Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre

Åreforkalkning, hvad kan vi selv gøre?

Udgivet d. 26. januar 2016

En bypass-operation på hjertets kranspulsårer. Der påsys nye blodkar som ofte tages fra vener i benet således, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede blodkar. Så langt skulle det helst ikke komme, hvis der forebygges i tide.

Åreforkalkning er en snigende sygdom, der rammer næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt. Der er dog ingen grund til at vente på, at lægen begynder at skære i os for at skrabe forkalkning ud af vores blodkar, idet der er en lang række ting, vi selv kan gøre for at sygdommen ikke udvikler sig og bliver behandlingskrævende.

Ved åreforkalkning forsnævres pulsårerne, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes. Det medfører mindre ilt og næring til kroppens celler, hvilket medfører sygdom i væv og organer og i sidste ende, vævsdød. Symptomerne opstår normalt først, når blodkarret er 2/3 blokeret, eller hvis en blodprop river sig løs og blokerer blodstrømmen, hvor blodkarret er mindre. Åreforkalkning er ikke jævnt fordelt i kroppens arterier. Den ses i pulsårer og ofte ved forgreninger. Vener og lungearterier forkalker ikke. Lettere åreforkalkning er ikke noget, der nødvendigvis giver komplikationer eller mærkbare symptomer. Åreforkalkning kan begynde allerede i teenage-årene. Kvinder forkalker typisk 5 – 10 år senere end mænd, hvilket tilskrives indflydelse fra deres kønshormoner.

Åreforkalkning består ikke blot af kalk, men er et kompleks der ud over kalk består af oxideret kolesterol, hvide blodlegemer, fedt, fibrin og blodplader.

Ingen åreforkalkning i intakte blodkar
Det er stadig ikke fuldt afklaret, hvorfor åreforkalkning dannes til at begynde med, men der er en underliggende årsag: Skade på blodkarret. Vi ved, at åreforkalkning ikke opstår i intakte blodkar. For at åreforkalkning kan finde sted, skal der først opstå en eller anden form for skade på den, hvilket samtidig betyder, at der vil være noget inflammation. Hvis vi forestiller os, at det var muligt at holde vores karvægge helt fri for skader/inflammation, ville der ikke opstå åreforkalkning uanset mængden af kolesterol og fedt i blodet. Det kunne forklare, hvorfor både personer med højt og lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede. Det var også den indfaldsvinkel, biokemikeren og Nobelprismodtageren Linus Pauling benyttede som forebyggelse mod åreforkalkning.

Linus Paulings løsning på åreforkalkningsproblemet
Linus Pauling er citeret for at sige: “Jeg tror, vi kan få næsten fuld kontrol over hjertekarsygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde ved korrekt anvendelse af (C-vitamin og lysin) … endda helbrede dem”. Pauling anbefalede ret store doser: 5-6 g C-vitamin og 2 g lysin dagligt. Aminosyren lysin virker angiveligt ved at binde lipoprotein a (et klæbende kolesterollignende stof) i blodet således at det ikke sætter sig på blodkarrene. C-vitaminet styrker arterievæggende så den bliver mere modstanddygtig over for skader. Forskeren Matthias Rath tilføjer aminosyren prolin som forebyggelse mod de skader på blodkarrene som er forudsætningen for åreforkalkning. Det er dog usikkert hvor meget lysin og C-vitamin vil reducere eksisterende åreforkalkning.

Regler med undtagelser
De faktorer der er anerkendt for at kunne øge risikoen for at udvikle åreforkalkning drejer sig om sukkersyge, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, for lidt motion, usund kost, stress og forhøjet kolesterol i blodet. Arv, alder og køn spiller også en rolle. Jo højere alder, desto højere risiko. Kendskab til disse faktorer er nyttige retningslinier for sund livsstil. Problemet med dem er blot, at de ikke er konsekvente. Det vil eksempelvis altid være en god ide at holde op med at ryge, og det vil også nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, men der er generelt for mange undtagelser fra disse regler, og når det går galt, er sundhedssystemets muligheder for at behandle sygdomme med få undtagelser ret drastiske, idet de behandles med forskellige kirurgiske indgreb og nogle former for medicin med de bivirkninger, der kan følge.

Mikroorganismer kan medføre åreforkalkning
Forskere anerkender nu, at bakterier fra paradentose trænge ud i blodet og skabe betændelse og dermed den irritation og skade på kroppens blodkar, som kan udvikle sig til åreforkalkning. Det er særlig alvorligt, når det sker i hjertets kranspulsårer. Ifølge Hjerteforeningen har patienter med svær paradentose 6,6 gange større risiko for at udvikle hjertesygdom end raske.

Andre forskere ser en række forskellige bakterier, vira og andre mikroorganismer samt de stofskifteprodukter som de udskiller, kaldet (toksiner), som den væsentligste faktor for udviklingen af åreforkalkning.

Her er listet en række af de bedste stoffer der forebygger og reducerer åreforkalkning:

Vitaminer, vitaminlignende stoffer & mineraler

C-vitamin styrker blodkarrene og de hvide blodlegemer som bekæmper infektion i kroppen. Det er en vigtig antioxidant som nedsætter leverens produktion af stoffet C-Reaktivt protein, der er et mål for graden af betændelse i kroppen og som også er forhøjet ved bakterieinfektioner. Det har også vist sig, at tilskud kunne sænke stressniveu og blodtryk hos overvægtige børn
D-vitamintilskud kan sænke et forhøjet blodtryk ved D-vitaminmangel, og så har forskning vist, at lavt D-vitamin øger hjerte-kardødeligheden
Coenzym Q10: Har ingen direkte virkning på åreforkalkning, men er alligevel vigtig for hjerte-karfunktionen ved at kunne sænke et forhøjet blodtryk, beskytte kolesterol mod den oxidering, der indleder forkalkningsprocessen og generelt øge hjertets pumpekraft og kroppens energiniveau. Endelig kan tilskud modvirke de bivirkninger der opstår fra kolesterolsænkende medicin som en følge af nedsat Q10-produktion i kroppen
K-vitamin: Både vitamin K1 og K2 virker mod åreforkalkning, men K2 synes at virke lidt bedre. K-vitamin regulerer de proteiner i kroppen, som dirigerer calcium til knoglerne i stedet for til arterievæggen. Særligt patienter i behandling med stoffet warfarin synes at have en høj risiko for at forkalke, især når de samtidig advares mod at spise K-vitaminrige fødevarer. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at et at øget indtag af K-vitamin, f.eks. som tabletter eller i form af grøntsager, øger blodets koagulation i en sådan grad, at der opstår fare for blodpropper.
Selen indgår i en række selenoproteiner med antioxidantvirkning, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker oxidering af LDL. Selenoprotein P menes at beskytte blodkarrenes inderside mod fri radikal-skade.
Magnesium er med til at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning

Urter

Ginkgo biloba indeholder en række aktive plantestoffer som flavonglycosider, ginkgolid og bilobalid der forbedrer blodkredsløbet. Vælg altid standardiserede produkter
Hvidløg: Forskning tyder på, at hvidløg og standardiserede hvidløgsekstrakter med deres indhold af blandt andet allicin, alliin og æteriske olier kan reducere eksisterende plakdannelse. Hvidløg fortynder også blodet
Ingefær indeholder blandt andet gingerol, zingeron og æteriske olier. Ingefær nedsætter aldersrelateret oxidativ stress og styrker blodcirkulationen
Te: Både grøn og sort te med deres indhold af polyfenoler virker mod åreforkalkning på tre forskellige måder: Ved at sænke kroppens indhold af lipider, dvs. nedsætte LDL-kolesterol og triglycerider, ved at virke som antioxidant og ved at opløse den fibrin, som indgår i plakdannelse
Boghvede med sit indhold af blandt andet rutin og fagopyrin understøtter kredsløbet og styrker blodkarrende. Det er også godt ved tendens til åreknuder og hæmorider,. Det sænker kolesterolniveauet og er er med til at modvirke forhøjet blodtryk.

Carnitin
Aminosyren carnitin nedsætter blodets samlede kolesterolmængde og nedbringer det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle kolesterolkoncentration. Samtidig øger den også HDL, som transporterer kolesterol til leveren, hvor det nedbrydes af enzymet hepatisk lipase og forsvinder med galden. Carnitin forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos personer med lidelser i kranspulsårene. Carnitin giver øgede energiressourcer og udvider blodkarrene

Essentielle fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som især findes i fiskeolie modvirker inflammation i kroppen og nedsætter mængden af triglycerider (fedt) i blodet.

For mange omega-6 fedtsyrer i kroppen i forhold til omega-3 skaber inflammation, som fremmer åreforkalkning. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (Gammalinolensyre) som modvirker inflammation. Den bedste kilde til GLA er fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og kæmpenatlys (Oenothera biennis)

Andet

Regelmæssig motion er rigtig godt, idet det sænker blodtryk og hvilepuls. Træning ved åreforkalkning kan også stimulere en vækstfaktor, så der dannes, nye, små blodkar, der kan forsyne det område med ilt og næring, der er i underskud på grund af forkalkning. Dog bør man i de mere fremskredne tilfælde af åreforkalkning altid rådføre sig med egen læge for at undgå, at belaste kredsløb og hjerte for hårdt
Alkohol modvirker åreforkalkning på flere måder: Det øger blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Det hæmmer blodets evne til at størkne ved at nedsætte dannelsen af blodplader i knoglemarven, og så hæmmer det betændelsesreaktioner i blodkarvæggen. Kvinder må godt drikke 1 genstand alkohol daglig og mænd 1-2 genstande
EDTA i form af intravenøse magnesium-EDTA-behandlinger: Denne type EDTA fjerner åreforkalkning på indirekte vis ved at fjerne overskydende jern og kobber fra blodet og øger dannelsen af signalstoffet kvælstofoxid som får pulsårevæggens muskler til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen øges. Denne metode der udføres på særlige lægeklinikker, er ikke tilskudberettiget og ikke er officielt anerkendt. Til gengæld findes der mange patientberetninger som kan fremvise imponerende resultater, og i 2013 udkom der et solidt videnskabeligt studie kaldt TACT samt et endnu mere imponerende substudie herfra udført på diabetespatienter der tidligere havde haft et hjerteanfald og som derfor er i højrisikogruppen, når det gælder åreforkalkning. Især substudiet har overrasket hjertelæger verden over, idet det viste et markant nedsat antal af dødsfald og hjertetilfælde i gruppen der fik magnesium-EDTA i forhold til placebogruppen.

Refs.
Morré, SA, et al. Microorganisms in the aetiology of atherosclerosis. J Clin Pathol 2000;53:647-654
Fernandes PR, et al. Vitamin C restores blood pressure and vasodilator response during mental stress in obese children. Arq Bras Cardiol. 2011;96(6):490-7.
Matsuura E, et al. Oxidation of LDL and its clinical implication. Autoimmun Rev. 2008;7(7):558-66.
Nicoll R, et al A review of the Effect of Diet on Cardiovascular Calcification. Int J Mol Sci. 2015;16:8861-83
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300
Dobnig H, et al. Independent association of low serum 25-hydroxyvitamin d and 1,25-dihydroxyvitamin d levels with all-cause and cardiovascular mortality. Arch Intern Med. 2008;168(12):1340-9.
Koscielny J, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis. 1999;144(1):237-49.
He J, et al. Oats and buckwheat intakes and cardiovascular disease risk factors in an ethnic minority of China. Am J Clin Nutr. 1995;61(2):366-72.
Vinson JA, et al. Green and Black Teas Inhibit Atherosclerosis by lipid, Antioxidant, and Fibrolytic Mechanisms. J Agric. Food Chem 2004;52:3661-65.
Thompsom PD, et al. Exercise and Physical Activity in the Prevention and Treatment of Atherosclerotic Cardiovascular Disease. Circulation. 2003;107:3109-16
Kiechl S, et al. Alcohol Consumption and Atherosclerosis: What Is the Relation? Prospective Results From the Bruneck Study. Stroke.1998;29:900-7.
Escolar E, et al. The effect of an EDTA-based chelation regimen on patients with diabetes mellitus and prior myocardial infarction in the Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2014;7(1):15-24.

Klik her for at søge mere information om stoffer mod åreforkalkning

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Udgivet d. 3. december 2015

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af 165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn

Tysk undersøgelse: Folk tager ikke for mange tilskud

Udgivet d. 2. november 2015

Kosttilskud gør nytte ved at udfylde ernæringsmæssige mangler. Samtidig viser praksis, at brugerne ikke bliver overdoserede med vitaminer.

En gruppe tyske forskere har for nylig fået udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Vitamin and Nutrition Research, hvis formål det var at undersøge, om vitaminindtaget fra kosttilskud og fra den øvrige kost medførte en overskridelse af myndighedernes øvre grænseværdi (UL) for indtagelse af næringsstoffer – enten fra kosttilskud alene eller i kombination med kosten. Forskerne konkluderer, at brugen af kosttilskud ikke er knyttet til overdreven vitaminindtagelse undtagen i meget få tilfælde.

Hos nogle få overskred indtagelse af A-vitamin og betacaroten den øvre grænse, men denne overskridelse blev set i forbindelse med et højt indtag fra kosten snarere end fra kosttilskud. Der var også eksempler på en indtagelse af folat fra kosten, der overskred UL (upper limit), men denne overskridelse var ikke forbundet med nogen helbredsrisiko.

Forskerne anerkender desuden, at brugen af kosttilskud kan nedsætte forekomsten af en utilstrækkelig vitaminindtagelse og de følgevirkninger, som en sådan mangel kan medføre.

Hvad er UL?
UL (upper limit) er den øvre tolerable grænse for indtag af vitaminer og mineraler, defineret af EUs fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority). Med andre ord er UL det højeste indtag af et næringsstof, der er vurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen som helhed. I praksis kræver det et længerevarende dagligt indtag langt over UL, før man risikerer negative helbredsmæssige virkninger.

Undersøgelsen anvendte data fra 1070 kosttilskudsbrugere i aldersgruppen 18-93 år, hvor forskerne så på indtaget af vitaminer og mineraler fra deltagernes kosttilskud og ligeledes vurderede mængden af disse næringsstoffer i deltagernes kost. Undersøgelsen viste, at indtagelsen af kosttilskud stiger med alderen, samt at de tilskud der blev taget hyppigst, var C-vitamin (53 %), E-vitamin (45 %) og B-vitaminer (37 – 45 %).

Mangel på folat
På trods af nogle få, der får mere end anbefalet, tyder undersøgelsen på, at mangler på visse næringsstoffer synes at være et større problem end overdosering. For eksempel er mangel på folat et alvorligt problem i Tyskland. De tilgængelige data viser, at 86% af den kvindelige og 79% af den mandlige befolkning ikke når op på på de anbefalede 400 µg folat om dagen.

Mangel på D-vitamin
Det anbefalede indtag af D-vitamin på 20 mikrogram pr. dag blev ikke nået, selv ikke i gruppen med det højeste indtag af kosttilskud (med undtagelse af en enkelt deltager). Her er ikke indregnet den mulighed, at man kan få tilstrækkeligt D-vitamin om sommeren fra sollys. Tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten er usandsynligt, konkluderes det, og selv om tyskernes tilskud af D-vitamin i nogen grad mindsker forekomsten af D-vitaminmangel, er der stadig et gab op til det optimale niveau.

Ideelt set bør kosttilskud være i stand til at udfylde ernæringsmæssige mangler, uden at man risikerer overdosering. Dette scenarie synes at blive bekræftet med denne undersøgelse.

Ref.
Willers J, et al. Vitamin Intake from Food Supplements in a German Cohort – Is there a Risk of Excessive Intake? Int J Vitam Nutr Res. 2014;84(3-4):152-62.

Klik her for at søge mere information om sikre kosttilskud

Ginkgo biloba lindrer ADHD-symptomer hos børn

Udgivet d. 15. september 2014

Standardiserede Ginkgo-ekstrakter giver øget sikkerhed for at produktet virker efter hensigten

Ginkgo biloba har i mange år været kendt for at kunne støtte hjernens funktioner og forebygge sygdomme i nervesystemet. Nu tyder en mindre, klinisk undersøgelse fra universitetet i Tübingen i Tyskland på, at et Ginkgo-ekstrakt kan mindske symptomer på ADHD hos børn.

Konventionel behandling af børn med ADHD rummer en del bivirkninger. Det er heller ikke altid, at behandlingen virker, og der eksisterer også en del fordomme mod konventionel, farmakologisk behandling af børn med denne diagnose. Forskere har derfor søgt efter noget, der kunne erstatte eller supplere eksisterende behandlinger. Tidligere udført forskning med ekstrakt af planten Ginkgo biloba har peget på, at det kunne indeholder stoffer, der var anvendelige mod ADHD, men der manglede forskning, der kunne bestyrke det.

I denne åbne pilotundersøgelse anvendte forskerne et standardiseret Ginkgo-ekstrakt kaldet EGb761. 20 børn med ADHD deltog i undersøgelsen og fik Ginkgo-ekstrakt i en periode på 3 – 5 uger i en dosering på op til 240 mg dagligt. Kun de børn som ikke opnåede en virkning af en lavere dosering i løbet af tre uger, fik den maksimale dosis. For at vurdere om Ginkgo-ekstraktet nedsatte børnenes ADHD-symptomer, sammenholdt forskerne målinger af den elektriske aktivitet i børnenes hjerner med forskellige kliniske tests.

Forskerne konkluderer, at det anvendte Ginkgo-ekstrakt forbedrede børnenes livskvalitet ved at nedsætte kerne-symptomer ved ADHD. Præparatet tåltes også godt, idet der kun blev observeret et mindre antal milde bivirkninger i undersøgelsesperioden.

Antidepressivt middel
Tidligere forskning med Ginkgo biloba tyder på, at Ginkgo virker ved at nedsætte aktiviteten af monoamin-oxidase (MAO)-enzymer. Det samme gør nogle lægemidler mod depression.

Ref.
Uebel-von Sandersleben H, et al. Ginkgo biloba Extract EGb 76® in Children with ADHD. Z Kinder Jugendpsychiatr Psychother. 2014;42(5):337-47.

Om Ginkgo biloba
Ginkgo biloba hedder Tempeltræ på dansk. Træet stammer fra Kina. Dets blade, som anvendes i ekstrakter, indeholder en lang række bioaktive stoffer, herunder flavonoider, ginkgolider og bilobalid. Det har også en virkning som blodfortynder og antioxidant. Stofferne er kendt for at fremme blodkredsløbet og virke mod kolde hænder og fødder, nedsat gangfunktion, svimmelhed og øreusen. Derudover er det kendt for at forbedre hjernefunktionen og virker mod hukommelsesbesvær.

Om ADHD
Børn med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) har svært ved at koncentrere sig i mere end nogle få minutter, og de lader sig let distrahere. De såkaldte kernesymptomer er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD medfører dels problemer med indlæring men også med deres forhold til andre. Denne forstyrrelse ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge.
Kilde: Netdoktor

Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Udgivet d. 26. maj 2014

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen 25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Spis dig til et lavere blodtryk

Udgivet d. 31. marts 2014

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskning viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Symptomer på for lidt magnesium og kalium i kosten kan ud over blodtryksforhøjelse være forstoppelse og oppustet mave, muskelsvækkelse, eventuelt med kramper, hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme, træthed og føleforstyrrelser i form af nålestiksfornemmelser på kroppen.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant, men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Andet
Sauna i 30 minutter nedsætter blodtrykket og øger kar-elasticiteten. Derudover øger det hjertefrekvensen svarende til moderat motion’.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

Refs.

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11
Laukkanen T, et al. Acute effects of sauna bathing on cardiovascular function. J Hum Hypertens. 2017. E-pub ahead of print.

Fiskeolie kan forebygge åreforkalkning

Udgivet d. 10. marts 2014

Åreforkalkning forebygges ved at spise sundt og herunder få tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer, dyrk motion og undgå tobaksrøg.

Hvis du får lige så mange omega-3 fedtsyrer som den gennemsnitlige del af den japanske befolkning, så kan du nedsætte din risiko for åreforkalkning og hjertesygdom betydeligt ifølge en ny videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet Heart.

Andelen af forkalkning i hjertes kranspulsårer, som typisk fører til hjertesygdom, er markant lavere i Japan end i USA og andre industrialiserede lande. Undersøgelser har vist, at det ikke skyldes genetiske forskelle. Den mest sandsynlige forklaring er derimod, at japanere får betydeligt flere omega-3-fedtsyrer, som findes i fisk.

Faktisk spiser en japaner i gennemsnit næsten 100 gram fisk dagligt, hvorimod gennemsnittet for en amerikaner kun er et sted mellem 7-13 gram fisk dagligt.

En japansk-amerikansk forskergruppe har fulgt 175 japanske og 113 amerikanske mænd i fem år, hvor de undersøgte de risikofaktorer, der fører til hjertesygdom så som rygning, forhøjet blodtryk, mængden af sukker i blodet m.v. Denne forskning viser, at de amerikanske mænd havde en tre gange forøget forekomst af forkalkning i hjertets kranspulsåre i forhold til de japanske mænd. Samtidig var indholdet af omega-3 -fedtsyrer i blodet mere end 100% højere hos japanerne end hos amerikanerne.

Undersøgelsen måtte gerne have været større og have medtaget kvinder, så vi kunne sige med større autoritet, at resultatet gælder for begge køn. Foreløbig tyder det dog på, at vi bør indtage langt flere af disse livsvigtige fedtsyrer, end vi gør i dag. Vi kan kun håbe, at der kommer mere forskning på området.

Ref.
Sekikawa A, et al. Long chain n-3 polyunsaturated fatty acids and incidence rate of coronary artery calcification in Japanese men in Japan and white men in the USA: population based prospective cohort study. Heart 2014. E-pub ahead of print

Om Omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer er livsvigtige lige som vitaminer. Da vi ikke kan danne dem selv, skal vi have dem tilført fra kosten. Fede fisk indeholder mere omega-3 end magre men typisk også mere forurening. Vilde fisk indeholder mere omega-3 end opdrættede. En effektiv metode til at sikre sig omega-3 er i form af fiskeolietilskud, hvor man er sikker på mængden af omega-3. Man bør samtidig vælge et veldokumenteret præparat med renset og kontrolleret fiskeolie, som ikke er forurenet med tungmetaller og klorforbindelser.

P-piller fordobler risikoen for grøn stær

Udgivet d. 21. november 2013

P-piller: Fordele og ulemper bør nøje vejes op.

Ny forskning afdækker ukendt bivirkning ved p-piller: Kvinder, der tager p-piller i mere end tre år, fordobler deres risiko for øjensygdommen grøn stær, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis den ikke behandles.

Fordelene ved P-piller er ellers indlysende. De er ikke blot en nem metode til at forhindre uønsket graviditet, de nedsætter også risikoen for blandt andet cyster i æggestokkene, betændelse i æggelederne, menstruationssmerter og knuder i brystet.

Det er med p-piller som med anden medicin, at fordele og ulemper bør vejes op mod hinanden.

I en undersøgelse af 3.406 amerikanske kvinder fra 40 år og opefter fandt forskere en øget risiko for grøn stær hos dem, der tog p-piller i mere end tre år – uanset typen af p-pille.
Resultaterne viste, at en længerevarende indtagelse syntes at fordoble risikoen for at udvikle grøn stær – fra 2,5 % til 5 %. I alt var 231 kvinder, der havde taget p-piller i mere end tre år, blevet diagnosticeret med grøn stær sammenlignet med et forventet antal i aldersgruppen på 115 kvinder.

Forskerne ved ikke, hvorfor p-piller medfører grøn stær, en betegnelse der dækker over en række sygdomme med et forøget væsketryk i øjnene, som påvirker synsnerven. På trods af denne undersøgelse er der heller ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kunne afgøre med sikkerhed, om p-piller direkte medfører grøn stær. Det kræver mere forskning at vise, om virkningen er direkte eller indirekte, og om den gælder alle former for p-piller.

Lægerne bag undersøgelsen opfordrer kvinder i risikogruppen til at gå til regelmæssig kontrol for tidlige tegn på sygdommen, der som regel kan behandles med øjendråber, hvis den fanges i tide.

Kilde
The Guardian 18. nov. 2013

Flere naturlige produkter er blevet afprøvet mod grøn stær:

Magnesium: I en undersøgelse viste 120 mg 2 gange daglig en god effekt (Gazpar AZ, et al. 1995)
Chrom: Undersøgelser af røde blodlegemer har vist, at dette mineral kan være nedsat ifølge Dr. amerikanske læge Dr. Jonathan Wright
Fiskeolie: En undersøgelse tyder på at en øget indtagelse kan mindske trykket i øjnene. (Nguyen CT, et al. 2007)
Ginkgo biloba: Tilskud vil sandsynligvis gavne alle med grøn stær (Cybulska-Heinrich AK, et al. 2012)

Sukker måske mere skadeligt end vi tror

Udgivet d. 10. oktober 2013

Sukker: Det søde liv har omkostninger.

I en undersøgelse udført af forskere fra University of Utah, hvor mus fik en sund kost med kun 25% ekstra sukker, var dødeligheden blandt hunnerne dobbelt så høj, og hannerne var mindre tilbøjelige til at forsvare deres territorium, ligesom de havde en nedsat frugtbarhed i forhold til kontrolgruppen. Musenes forsøgskost svarer til at mennesker spiser en sund kost og derudover drikker tre dåser sodavand hver dag, hvilket må give stof til eftertanke.

Det bemærkelsesværdige ved denne undersøgelse er, at den mængde sukker, som musene fik, ikke anses for at være alarmerende høj for mennesker. Musene blev da heller ikke hverken fede eller udviklede såkaldt metabolisk syndrom, som er et forstadie til sukkersyge. Til gengæld havde de stærkt forøget dødelighed, afvigende adfærd og nedsat frugtbarhed, hvilket er alvorligt nok.

Mange flere hunner døde
Der indgik i alt 156 mus i undersøgelsen, 58 hanner og 98 hunner som indgik i mindre grupper. Efter 32 uger med ekstra sukker døde 35% af hunnerne sammenlignet med 17% i kontrolgruppen. Der var ingen forskel på dødeligheden blandt hannerne i de to grupper. Hanner i begge grupper havde den samme høje dødelighed, som normalt er højere blandt hanner end blandt hunner, idet hannerne slås om territorium.

Faldende fødselstal
Hannerne på sukkerkost opnåede dels langt færre territorier, dels en væsentlig mindre del af territorierne end kontrolgrupperne. Hannerne på sukkerkost fik 25% færre unger end hannerne i kontrolgrupperne. Hunnerne på sukkerkost fik til at begynde med flere unger – muligvis fordi sukkeret gav mere energi til at klare graviditetsbyrden – men som undersøgelsen skred frem, faldt deres fødselstal – delvis på grund af den forøgede dødelighed.

Let forhøjet kolesterol
Musene blev også undersøgt for stofskifteforandringer. Her fandt forskerne dog kun mindre forskelle. Sukker-gruppen havde let forhøjet kolesterol, og hunnerne havde en nedsat evne til at nedsætte blodets indhold af glucose. Undersøgelsen fandt ingen forskelle i graden af fedme, insulinniveau, fasteblodsukker eller faste-triglycerid (fedt i blodet).

Kilde:
Natural News, September 27, 2013
Ruff JS, et al. Human-relevant levels of added sugar consumption increase female mortality and lower male fitness in mice. Nat Com 2013. E-pub ahead of print

Note
Ved en eventuel sammenligning med europæiske forhold skal det bemærkes, at den type sukker, der blev anvendt i undersøgelsen var high fructose corn sirup (isoglukose), som har et højt indhold af fruktose, der øger risikoen for blandt andet fedtlever. I Europa bruges fortrinsvis sakkarose (almindeligt sukker).