Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Udgivet d. 5. april 2013

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!

Overvind svineinfluenza med selen

Udgivet d. 22. marts 2013

Svineinfluenza-vira, kunstigt farvede.

Ny forskning har vist, at risikoen for at dø af svineinfluenza A (H1N1) er stærkt forøget, hvis blodets selenindhold er lavt. Derimod overlevede smittede med et selenindhold over det anbefalede niveau. Jo mere selen, desto hurtigere rask, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen blev påbegyndt i Mexico under epidemien i slutningen af 2009, hvor en forskergruppe inddrog 40 patienter smittet med H1N1-virus. Der var også en kontrolgruppe på 94 personer som blev inddelt i to grupper: Kontrolgruppe1 bestod af 30 patienter med lungebetændelse som ikke var af typen H1N1 og kontrolgruppe 2 som bestod af 64 patienter med influenza-lignende symptomer, ligeledes fri for H1N1.

Dødelig smitte
At det kan være en alvorlig sag at blive smittet med influenza type H1N1 fremgår af, at 10 af de H1N1-smittede havde brug for ilt og medicin via intubering (en plastikslange i luftrøret). Syv af disse patienter overlevede ikke. Ud af de 40 smittede døde i alt otte. De var alle overvægtige i nogen grad, men kun tre af dem var rygere.

Selen
Sporstoffet selen skiller sig ud som den nok vigtigste faktor, når man skal overleve og komme sig efter smitte med H1N1, og det er tilsyneladende dosis-afhængigt, idet undersøgelsen viste, at hvor gruppen med influenzalignende symptomer havde et lavt selenidhold, lå gruppen med almindelig lungebetændelse lavere, og de H1N1-smittede havde det signifikant laveste indhold af selen i blodet.

Selen indgår i en række vigtige enzymer, blandt andet gluthation peroxidase. Et selenindhold i blodet på 125 µg/l regnes for at være optimalt for aktiviteten af gluthation peroxidase og anvendes som uofficiel markør for et optimalt selenindhold. Alligevel viste det sig, at de der havde et højere indhold end 12,5 µg/dl kom sig hurtigere efter deres sygdom end den gennemsnitlige sygeperiode: 5-7 dage mod normalt 10-12 dage for lungebetændelse og 15-21 dage for dem der var smittet med H1N1. Syv ud af de otte, der ikke overlevede havde selen-niveauer under denne grænseværdi. Fire patienter med komplikationer i form af alvorlig nyresvigt havde de laveste selenværdier.

Graviditet en risikofaktor
Influenza type H1N1 er ekstra farlig for gravide, idet de gravides selen-niveau falder støt under graviditeten. Gravide kommer således hurtig ned på kritisk lave selenværdier, sandsynligvis fordi fosteret tager, hvad det skal bruge.

Selenmangel fremmer virusmutationer
At selenmangel kombineret med en virusinfektion er en yderst uheldig kombination viste forskeren Melinda Beck viste allerede tilbage i år 2000. Hendes museforsøg viste, at mus der manglede selen på meget kort tid var i stand til at forvandle harmløse virus til farlige virus, der forårsagede myocarditis, dvs. betændelse i hjertet. Hendes forsøg viste, at selenmangel fremmer mutationer hos virus, som kan medføre, at de bliver langt farligere end normalt.

Forskerne anbefaler selentilskud
Selv om Mexico City, hvor patienterne kom fra, ikke anses for at være et lav-selen-område, så nævner forskerne, at man fremover bør overveje tilskud med selen til patienter med lungebetændelse, og i særdeleshed til patienter smittet med virus af typen H1N1.

Refs.
Moya M, et al. Potentially-toxic and essential elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sct Rep. 2013. E-pub ahead of print.
Beck MA, et al. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis.2000;182 Suppl 1:S93-6.

Kort om influenza A (H1N1)
Influenza-virus type A (H1N1) stammer fra grise, men er blevet overført til mennesker. Virusset fra 2009 indeholdt DNA fra fire forskellige influenza-stammer. Genetisk var det mest et svinevirus, men der var også sekvenser af fugle- og menneskeinfluenza.
Symptomerne på svineinfluenza er de samme som ved andre typer influenza:
Pludselig opstået feber, ondt i halsen, muskelsmerter, hoste. Der kan også forekomme diarré.
Generelle forholdsregler hvis du opholder dig et sted med høj infektionsfare:
Forbliv indendørs så vidt muligt. Brug handsker udendørs eller hold hænder væk fra alt. Vask hænder ofte. Undgå steder med for mange mennesker og tæt kropskontakt. Brug en ansigtsmaske.

D-vitamin mod depression

Udgivet d. 13. marts 2013

Forskning peger på, at personer med depression bør få målt deres indhold af D-vitamin, idet der er en reel risiko for, at det er for lavt og medansvarlig for sindstilstanden.

Nogle videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression, hvorimod andre undersøgelser ikke har kunnet påvise en sammenhæng. På denne baggrund besluttede en gruppe forskere sig for at undersøge, hvilken vægtskål, der vejer tungest. Deres resultatet tyder på, at D-vitaminmangel faktisk er knyttet til depression, men at der er behov for yderligere forskning, for at bekræfte resultatet.

Den nye undersøgelse var en såkaldt meta-analyse som sammenfattede en række tidligere undersøgelser om emnet. I meta-analysen indgik en case-kontrol-undersøgelse, 10 tværsnitsundersøgelser og tre kohorteundersøgelser med i alt 31.424 deltagere. Forskerne fandt et generelt lavere vitamin D-indhold hos personer med depression sammenlignet med en kontrolpersoner.

Casekontrolundersøgelsen
Her blev D-vitaminniveauet i blodet hos kvinder med depression sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper var 17.5 nmol/l, hvilket var statistisk sikkert nedsat i gruppen med depression.

Tværsnitsundersøgelserne
Her blev graden af depression og niveauet af D-vitamin i en befolkningsgruppe målt på et givent tidspunkt for at afgøre, om der var en sammenhæng. En samlet analyse af denne gruppe viste en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men det var ikke statistisk sikkert.

Kohorteundersøgelserne
I disse undersøgelser blev D-vitamin-niveauet målt i starten, hvorefter forsøgspersonerne blev fulgt over et tidsrum for at afgøre, om deres D-vitaminniveau kunne knyttes til risikoen for depression. Denne samlede gruppe af undersøgelser viste en statistisk sikker forøget risiko for depression ved en lavt D-vitamin-niveau.

Udbredt depression
Depression er den 3. mest udbredte årsag til et handicap i høj-indkomstlande. Lidelsen berører omkring 840 millioner mennesker globalt. De fysiske ændringer i hjernen, der følger af depression er stadig for en stor dels vedkommende ukendte, og der er sandsynligvis flere forskellige mekanismer involveret.

Der findes receptorer for D-vitamin på både nerveceller og deres støtteceller i mange områder af hjernen, især i de centrale områder af hjernen som har at gøre med udvikling af depression. D-vitamin er både involveret i hjernens udvikling og i så mange forskellige hjerneprocesser, at det biologisk set er ret sandsynligt, at tilskud af D-vitamin spiller en vigtig rolle i behandling af depression.

Denne undersøgelse styrker formodningen om en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men der kræves yderligere kontrollerede lodtræknings-undersøgelser for at bekræfte denne sammenhæng endeligt. Allerede nu er der dog god grund til at undersøge om deprimerede skulle mangle D-vitamin. I så fald er behandlingen kost-effektiv og uden særlige bivirkninger.

Ref.
Anglin RES, et al. Vitamin D deficiency and depression in adults: Systematic review and meta-analysis. Br J Psych. 2013;202:100-07.

C-vitamin og grå stær

Udgivet d. 5. marts 2013

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin.

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.

Har du fået nok sol i år?

Udgivet d. 22. februar 2013

Selv om vi får D-vitamin fra Solen i sommerhalvåret, risikerer vi på de nordlige breddegrader at mangle D-vitamin i vinterhalvåret. Får vi ikke nok sol om sommeren, går vi rundt med en kronisk mangeltilstand med mindre vi tager tilskud.

Hvis ikke ligger du sandsynligvis lavt i D-vitamin og har gjort det i et stykke tid, idet kroppens lager af D-vitamin kun rækker til cirka tre måneder. Det er en situation, der berører millioner af mennesker, der bor på disse nordlige breddegrader. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da D-vitamin er afgørende for mange livsvigtige processer.

Huden kan kun danne D-vitamin ud fra sollys, hvis solens UV-B stråler har tilstrækkelig styrke, og det har de ikke om vinteren i store dele af Europa. Men så kan jeg få min D-vitamin om vinteren ved at gå en tur i solariet, tænker du måske. Og det kan du – i teorien. Problemet er, at mange solarierør ikke længere udsender ret meget UV-B-stråling, og vi kan kun lave D-vitamin i huden fra UVB-stråling.

Ingen solarie-vitamin
Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. Solarier bruger rør, der giver 95 procent UVA-stråling, idet disse stråler trænger dybere ind i huden og giver en længerevirkende, gyldenbrun hudfarve. Solarie-fabrikanter fravælger rør med mest UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens yderste lag og desuden gør, at man lettere bliver solskoldet. Derudover holder hudens brune farve ikke nær så længe fra denne type stråling.

D-vitaminets mange funktioner
D-vitamin gør langt mere end at hjælpe calcium og fosfor ind i knogler og tænder. Det bidrager også til et normalt indhold af calcium i blodet. Det er også meget vigtigt for kroppens celledeling, og det er med til at aktivere vores immunforsvar. Immunsystemets dræberceller kaldet T-celler ville ikke være i stand til at reagere på og bekæmpe alvorlige infektioner i kroppen uden D-vitamin. Vores muskelfunktion er også afhængig af D-vitamin på mere end én måde, og et lavt indhold af D-vitamin vil svække musklerne.

Da forskere har fundet D-vitamin-receptorer på næsten alle kroppens celler, kan vi forvente flere nye opdagelser om D-vitaminets funktioner i fremtiden.

Forskellige former for D-vitamin
Der er flere slags D-vitamin, men de to vigtigste former er vitamin D3 (cholecalciferol) og vitamin D2 (ergocalciferol). Begge er fedtopløselige, hvilket betyder, at D-vitamintilskud skal bruge noget fedt for at blive optaget fra tarmen.

Der dannes et forstadie til vitamin D3 i overhuden ud fra cholesterol ved udsættelse for tilstrækkelige mængder sollys eller tilsvarende UV-stråling.

Vitamin D2 er kun tilgængelig fra kosten. Det produceres af visse svampe og planter, når de udsættes for ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktivt. Tidligere mente man, at begge former var lige effektive, men afhængig af den anvendte måleteknik er vitamin D3 56-87 % mere effektivt end vitamin D2, når det gælder om at hæve blodets indhold af vitamin D. Desuden lagres D3 i fedtvævet mere end tre gange så effektivt som D2.

Vitamin D3 med olie
Den bedste måde at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin om vinteren på vores nordligere breddegrader er at tage et tilskud af vitamin D3.

Den mest pålidelige måde at sikre, at du har tilstrækkeligt med D-vitamin, er via en blodprøve hos lægen. De nuværende retningslinjer for D-vitamin i blodet, er:

    mindre end 12 nmol/l: Svær mangel

    12-25 nmol/l: Mangel

    25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

    mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt

    75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og nyrepatienter

    mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

En tommelfingerregel
Der er en tommelfingerregel til at finde den optimale mængde D-vitamin-tilskud: For at nå frem til en værdi på 75 nmol/L, trækker du værdien målt i blodet fra denne værdi. Du tager derefter forskellen i mikrogram. Eksempel: Du får målt 45 nmol/L i blodet. 45 minus 75 = 30 mikrogram vitamin D.

Bevar din muskler i alderdommen

Udgivet d. 23. januar 2013

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Sagen afsluttet: Vitaminpiller er ikke farlige

Udgivet d. 14. januar 2013

Vitaminer og mineraler der tages efter forskrifterne er ikke farlige – tværtimod!

Tværtimod kan mænd reducere deres risiko for kræft med otte procent ved blot at tage et dagligt tikud af vitaminer og mineraler.

Hvis du er den af dem, der har været nervøs for at tage din vitaminpille, fordi en gruppe forskere for nogle år siden hævdede, at det kunne være farligt, kan du roligt tørre angstens sved af panden. Multivitaminpiller er ikke farlige. En gruppe australske forskere har lavet en såkaldt meta-analyse, hvor de gennemgik mange videnskabelige undersøgelser og har fundet frem til, at der ikke er noget som helst, der viser en sammenhæng imellem vitaminpille-forbrug og øget risiko for at blive syg eller dø. Meta-analysen er offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association)

Reduceret kræftrisiko
Der er snarere udsigt til gevinster ved at supplere sin kost med en vitaminpille, viser en anden relativt ny undersøgelse af 15.000 amerikanske læger, som er offentliggjort i samme tidsskrift i slutningen af 2012. Her fremgår det, at mænd kan sænke deres risiko med otte procent ved at tage dagligt tilskud af vitaminer og mineraler.

Dårlig forskning
Mistænkeliggørelsen af vitaminpiller begyndte, da tidsskriftet JAMA for nogle år siden offentliggjorde en dansk meta-analyse, som konkluderede, at vitaminpiller øgede dødeligheden. Det fik mange folk til at gå i panik.

Meta-analysen inkluderede ganske vist 68 videnskabelige undersøgelser af vitaminpille-brugere, hvilket i sig selv lyder imponerende, men forskerne havde frasorteret ikke mindre end 400 andre undersøgelser af den simple – men afgørende årsag, at de ikke kunne påvise nogle dødsfald. Med andre ord, undersøgelserne passede ikke ind i konceptet, som bærer mere præg af selektiv udvælgelse end egentlig objektiv forskning.

Meget mere seriøst
Denne tendentiøse fremgangsmåde fik så australske forskere fra Swinburne University of Technology til at gå sagen efter i sømmene, og de kom ikke overraskende frem til et helt andet resultat, nemlig at regelmæssig indtagelse af multivitamin-piller hverken øgede risikoen for død eller sygdom. Til forskel fra deres danske kolleger, der behændigt havde frasorteret størsteparten af undersøgelserne (fordi de netop ikke kunne vise nogen øget dødelighed), valgte de australske forskere at udelade undersøgelser, hvor folk med uhelbredelige sygdomme medvirkede.

Objektivt resultat
Dette var ikke alene et videnskabeligt fornuftigt træk, det var en afgørende faktor for at få et mere objektivt resultat. Et af kritikpunkterne mod den danske meta-analyse gik netop på, at mange folk med uhelbredelige sygdomme som en sidste udvej forsøger sig med blandt andet kosttilskud i håbet om, at det vil hjælpe. Når de så dør tidligt – hvilket de formodentligt ville have gjort under alle omstændigheder på grund af deres sygdom – bliver det fortolket som værende et resultat af vitaminpille-forbruget.

Refs.
Bjelakovic G, Gluud C, et al. Antioxidant supplements for prevention of mortality in healthy participants and patients with various diseases (Review) The Cochrane Library 2012, Issue 3.
Macpherson H, et al. Multivitamin-multimineral supplementation and mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012 E-pub ahead of print.

Hvordan vælger man en god mulvitamin?

Når du skal vælge et multivitamin- og mineralpræparat, er der nogle ting, du bør se efter, som er afgørende for det bedste udbytte.

Optagelighed
De vitaminer og mineraler, du tager, skal gerne kunne optages i kroppen, ellers gør de ingen gavn. Generelt er det en fordel at holde sig til organiske mineraler, fordi de har større biotilgængelighed.

Dokumentation
Et præparat bør kunne dokumentere optageligheden af de forskellige næringsstoffer, ligesom det bør kunne dokumentere kvaliteten af råvarerne, sikkerheden og andre ting, som er kritiske for produktets værdi. Du bør holde dig til dokumenterede præparater, hvis du vil være sikker.

Pas på med jern
Selvom jern er et livsvigtigt stof, er det hovedsageligt kvinder i den fødedygtige alder, der mangler stoffet (eksempelvis gravide). Mænd derimod har ofte ikke behov for jern og det kan i værste fald have en skadelig effekt at at tage ekstra jern, når kroppens jerndepoter allerede er fyldt op. Vælg derfor multivitaminpille uden jern.

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Udgivet d. 2. januar 2013

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

Referencer

Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet

Konkurrencesvømmere mangler zink

Udgivet d. 12. december 2012

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen, hvorfor mangler hurtigt kan opstå.

En undersøgelse af otte mandlige konkurrence-svømmere i alderen 18-25 år har vist, at de lider af zinkmangel. Svømmerne fik målt deres zinkindhold forskellige steder i kroppen over en periode på 14 uger. Alle målte værdier for zink var under grænseværdierne.

Undersøgelsen som blev foretaget ved universitetet i Sao Paulo i Brasilien peger på, at sportsfolk bør være opmærksomme på mulig zinkmangel. De svømmere der deltog i undersøgelsen havde alle svømmet på konkurrenceniveau i mindst fem år. Deltagerne blev bedt om at spise og drikke det samme som de plejede i undersøgelsesperioden. De fik målt deres zinkværdier i blodet (serum og de røde blodlegemer) samt i urin og spyt tre gange fordelt over den 14 uger lange undersøgelsesperiode.

Spytprøve duer ikke
Undersøgelsen viste, at indholdet i plasma var under normale værdier, indholdet i de røde blodlegemer var på grænsen til mangel. Urinens zinkindhold tyder på, at kroppen mindsker udskillelsen af zink, når kroppens indhold er lavt. Indholdet af zink i spyt synes uegnet til at sige noget om kroppens zinkindhold.

Ved zinkmangel hos sportsfolk er der set forbedringer i blodets zinkindhold og i kroppens antioxidant-aktivitet efter 8 ugers tilskud til kvinder og 12 efter ugers tilskud til mænd.

Mange anvendelser
Zink er et meget vigtigt mineral overalt i kroppen. Zink indgår i mere end 300 forskellige enzymer samt i den såkaldte genekspression som er den proces, hvor oplysninger fra et gen bruges til at danne forskellige proteiner. Zink er desuden en vigtig antioxidant som modvirker oxidativ stress og er med til at vedligeholde vores immunforsvar.

Vi har ikke noget depot af zink i kroppen, og selv om sportsfolk får en normal mængde zink med deres kost, så kommer de let i underskud, fordi de mister ekstraordinære mængder zink med sved og urin.

Ref.
De Carvalho FG, et al. Evidence of zinc deficiency in competitive swimmers. Nutrition 2012;28:1127-31.

Hvem har brug for zink?
Det har vi alle, men i særlig grad sportsfolk og alle andre som sveder meget. Sauna-dyrkere, alkoholikere, ældre, personer med nedsat optagelse fra tarmen, personer på slankekur, stressede, personer med anoreksi, gravide og ammende, personer der får vanddrivende medicin, med seglcelleanæmi, har et højt indtag af sukker, vegetarer, seksuelt aktive mænd, personer med sår og hudproblemer, personer belastet af kobber og tungmetaller og til at forhindre eller udsætte prostataforstørrelse hos mænd.

D-vitamin til gravide mindsker sclerose-risiko

Udgivet d. 3. december 2012

Tallene viser, at jo højere mod nord vi bor, desto flere tilfælde af sclerose.

På de nordlige breddegrader er risikoen for at få den frygtede sygdom multipel sclerose større for dem, der fødes om foråret end for dem, der fødes om efteråret. Denne forskningsnyhed bekræfter ældre data og støtter brugen af D-vitamin til gravide.

Ved at gennemgå en række tidligere undersøgelser omkring multipel sclerose (MS) har Dr. Ruth Dobson og hendes team af forskere udvalgt de bedste undersøgelser af i alt 151.978 patienter med MS. Ved at analysere disse data er forskerne nået frem til, at risikoen for at få et barn, der vil udvikle MS, er størst ved fødsel i april med 5% forøget risiko og mindst i oktober og november med henholdsvis 5% og 8% nedsat risiko.

Statistisk sikker sammenhæng
En konservativ analysem, hvor forskerne kun medtog 78.488 MS-patienter, afslørede en 7% forøget risiko for MS for personer født i april på og en risikoforhøjelse på 11% for dem født i maj. Omvendt blev der fundet en 6% reduceret risiko hos personer født i oktober, og for dem født i november var risiko-reduktionen på hele 12%. Alle disse tal var signifikante (statistisk sikre).

Der blev ligeledes fundet en signifikant sammenhæng mellem breddegrad og antallet af personer med MS født i december, samt tilfælde der var lige på grænsen til at være signifikante i maj og august.

Breddegrad, solstråling, D-vitaminmangel og sclerose
Man har længe anset multipel sclerose for at være resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø. Miljøfaktoren er i dette tilfælde mangel på D-vitamin.

På breddegrader højere end omkring 52° N. (midten af Holland) står solen så lavt på himlen mellem oktober og marts måned, at dens UVB-stråler ikke når den nødvendige bølgelængde på mellem 290-315 nm, som er nødvendig for, at huden kan danne D-vitamin.

En graviditet, der udvikler sig på de nordlige breddegraders sol- og dermed D-vitaminfattige årstid, øger som vist risikoen for MS. Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det antages, at D-vitaminmangel påvirker gener med tilknytning til funktionen af fosterets immunsystem.

Løsningen på problemet er til gengæld mere enkel. Det er sagt før og bestyrkes nu yderligere med denne undersøgelse: forebyg sclerose med D-vitamintilskud i tide, hvilket forskerne da også slutter med at konkludere.

Ref.
Dobson R, et al. The month of birth effect in multiple sclerosis: systematic rewiew, meta-analysis and effect of lattitude. BMJ 2012. E-pub ahead of print.

Om Multipel (dissemineret) sclerose
Ved multipel sclerose (MS) angriber kroppens egne immunceller fejlagtigt de isolerende skeder af myelin (fedt), der omgiver nervefibrene. I denne proces mistes der nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Dette tab af isolerende fedtskeder medfører, at de elektriske nerve-impulser nedsættes og ledes langsommere.

Ofte starter MS med et anfald, som udvikles i løbet af dage til få uger. De hyppigste symptomer er: Føleforstyrrelser og nedsat kraft i en arm eller benene, betændelse i synsnerven, nedsat syn samt smerter bag øjet, svimmelhed og balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.

Symptomerne klinger ofte af i løbet af uger eller måneder, men et anfald kan efterlade patienten med større eller mindre handicap.

Kilde: Netdoktor.dk

Category Archives: Enkelte vitaminer og mineraler