E-vitamin: Én slags er nok

Udgivet d. 7. juni 2013

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Udgivet d. 30. maj 2013

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Radikal forebyggelse af brystkræft

Udgivet d. 15. maj 2013

Forebyggende fjernelse af et bryst kaldes profylaktisk mastektomi. Danske hospitaler oplever et stigende ønske fra kvinder om en sådan operation, også selvom de ikke har BRCA-mutationen.

Den 37 årige skuespiller Angelina Jolie har for nylig fået fjernet begge sine bryster af frygt for at få brystkræft på et senere tidspunkt. I Danmark hører vi ikke meget om denne radikale form for sygdomsforebyggelse.

Brystkræft er i nogle tilfælde arvelig, og i sådanne tilfælde kan sandsynligheden for, at sygdommen vil bryde ud allerede i en relativ ung alder faktisk nå op på mere end 80%, hvilket var aktuelt for Angelina Jolie.

Kvinder bør især være særlig opmærksomme på arvelig brystkræft, hvis der opstår brystkræft i den nære familie, hvis den er brudt ud i en tidlig alder, eller hvis et mandligt familiemedlem får brystkræft, hvilket dog sker sjældent.

En gentest kan i dag vise, hvor høj risikoen er for at udvikle brystkræft. Angelina Jolie havde i den forbindelse fået at vide, at hun havde et defekt gen kaldet BRCA1, som normalt indebærer en risiko på 65% for at udvikle brystkræft. I hendes tilfælde var risikoen helt oppe på 87%. Derudover medførte gen-defekten en forøget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Angelinas mor døde som 56-årig af kræft i æggestokkene efter en otte år lang kamp mod sygdommen.

Efter Angelinas operation hvor hendes bryster blev erstattet med implantater er hendes risiko for brystkræft angiveligt reduceret til fem procent.

I perioden 1998 – 2008 fik 330 danske kvinder påvist en mutation i generne BRCA1 og BRCA2, som giver brystkræft. Ud af dissse fik 100 af kvinderne fjernet deres bryster forebyggende, fortæller Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik, Rigshospitalet til Danmarks Radio. Tre af de 100 opererede kvinder fik alligevel brystkræft.

Gentests, hvor man bruger en blodprøve, et mundskrab eller andet væv for at finde genetiske sygdomme, bruges i dag både af læger og private.

Folk kan have forskellige grunde til at blive gen-testet. For nogle er det vigtigt at vide, om en arvelig sygdom kan forebygges eller behandles. I nogle tilfælde er der ingen behandling, men en gen-test kan hjælpe en person til at tage en række svære beslutninger, såsom karrierevalg, familieplanlægning eller forsikringsdækning. En genetisk rådgiver kan give oplysninger om fordele og ulemper ved en sådan test.

Det Etiske Råd har udgivet en rapport om genom-undersøgelser, som kan læses på nettet: Klik her!

C-vitamin og grå stær

Udgivet d. 5. marts 2013

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin.

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.

Bevar din muskler i alderdommen

Udgivet d. 23. januar 2013

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Sagen afsluttet: Vitaminpiller er ikke farlige

Udgivet d. 14. januar 2013

Vitaminer og mineraler der tages efter forskrifterne er ikke farlige – tværtimod!

Tværtimod kan mænd reducere deres risiko for kræft med otte procent ved blot at tage et dagligt tikud af vitaminer og mineraler.

Hvis du er den af dem, der har været nervøs for at tage din vitaminpille, fordi en gruppe forskere for nogle år siden hævdede, at det kunne være farligt, kan du roligt tørre angstens sved af panden. Multivitaminpiller er ikke farlige. En gruppe australske forskere har lavet en såkaldt meta-analyse, hvor de gennemgik mange videnskabelige undersøgelser og har fundet frem til, at der ikke er noget som helst, der viser en sammenhæng imellem vitaminpille-forbrug og øget risiko for at blive syg eller dø. Meta-analysen er offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association)

Reduceret kræftrisiko
Der er snarere udsigt til gevinster ved at supplere sin kost med en vitaminpille, viser en anden relativt ny undersøgelse af 15.000 amerikanske læger, som er offentliggjort i samme tidsskrift i slutningen af 2012. Her fremgår det, at mænd kan sænke deres risiko med otte procent ved at tage dagligt tilskud af vitaminer og mineraler.

Dårlig forskning
Mistænkeliggørelsen af vitaminpiller begyndte, da tidsskriftet JAMA for nogle år siden offentliggjorde en dansk meta-analyse, som konkluderede, at vitaminpiller øgede dødeligheden. Det fik mange folk til at gå i panik.

Meta-analysen inkluderede ganske vist 68 videnskabelige undersøgelser af vitaminpille-brugere, hvilket i sig selv lyder imponerende, men forskerne havde frasorteret ikke mindre end 400 andre undersøgelser af den simple – men afgørende årsag, at de ikke kunne påvise nogle dødsfald. Med andre ord, undersøgelserne passede ikke ind i konceptet, som bærer mere præg af selektiv udvælgelse end egentlig objektiv forskning.

Meget mere seriøst
Denne tendentiøse fremgangsmåde fik så australske forskere fra Swinburne University of Technology til at gå sagen efter i sømmene, og de kom ikke overraskende frem til et helt andet resultat, nemlig at regelmæssig indtagelse af multivitamin-piller hverken øgede risikoen for død eller sygdom. Til forskel fra deres danske kolleger, der behændigt havde frasorteret størsteparten af undersøgelserne (fordi de netop ikke kunne vise nogen øget dødelighed), valgte de australske forskere at udelade undersøgelser, hvor folk med uhelbredelige sygdomme medvirkede.

Objektivt resultat
Dette var ikke alene et videnskabeligt fornuftigt træk, det var en afgørende faktor for at få et mere objektivt resultat. Et af kritikpunkterne mod den danske meta-analyse gik netop på, at mange folk med uhelbredelige sygdomme som en sidste udvej forsøger sig med blandt andet kosttilskud i håbet om, at det vil hjælpe. Når de så dør tidligt – hvilket de formodentligt ville have gjort under alle omstændigheder på grund af deres sygdom – bliver det fortolket som værende et resultat af vitaminpille-forbruget.

Refs.
Bjelakovic G, Gluud C, et al. Antioxidant supplements for prevention of mortality in healthy participants and patients with various diseases (Review) The Cochrane Library 2012, Issue 3.
Macpherson H, et al. Multivitamin-multimineral supplementation and mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012 E-pub ahead of print.

Hvordan vælger man en god mulvitamin?

Når du skal vælge et multivitamin- og mineralpræparat, er der nogle ting, du bør se efter, som er afgørende for det bedste udbytte.

Optagelighed
De vitaminer og mineraler, du tager, skal gerne kunne optages i kroppen, ellers gør de ingen gavn. Generelt er det en fordel at holde sig til organiske mineraler, fordi de har større biotilgængelighed.

Dokumentation
Et præparat bør kunne dokumentere optageligheden af de forskellige næringsstoffer, ligesom det bør kunne dokumentere kvaliteten af råvarerne, sikkerheden og andre ting, som er kritiske for produktets værdi. Du bør holde dig til dokumenterede præparater, hvis du vil være sikker.

Pas på med jern
Selvom jern er et livsvigtigt stof, er det hovedsageligt kvinder i den fødedygtige alder, der mangler stoffet (eksempelvis gravide). Mænd derimod har ofte ikke behov for jern og det kan i værste fald have en skadelig effekt at at tage ekstra jern, når kroppens jerndepoter allerede er fyldt op. Vælg derfor multivitaminpille uden jern.

Statiner – hører vi kun om fordelene?

Udgivet d. 8. januar 2013

Personer der tager kolesterolsænkende medicin af station-typen sænker samtidig kroppens produktion af Q10, hvilket blandt andet kan afstedkomme muskelsmerter.

De mest anvendte receptpligtige kolesterolsænkende lægemidler er nok bedst kendt som statiner. Lægers holdning har hidtil været, at statiner kun har få bivirkninger, men nu tyder forskning på, at statiner udover at dræne brugerne for energi også giver et flertal af brugerne bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet yderligere, men hvordan balancerer vi ulemper med fordele?

Forskere fra Københavns Universitets Center for Sund Aldring mener nu at have fundet årsagen til at folk oplever træthed og muskelsmerter som følge af statinbehandling. Det er lykkedes forskerne at vise, at medicinen nedsætter mængden af coenzym Q10 i musklerne, hvorved den såkaldte oxidative fosforylering nedsættes. Oxidativ fosforylering er den proces, hvor musklerne spalter ATP-molekyler som er kemisk bundet energi. Teorien går i korthed ud på, at når musklerne skal arbejde med for lidt energi til rådighed, opstår smerter.

Også blodsukkeret påvirkes
Derudover har forskerne påvist, at de forsøgsdeltagere, der fik et statin-præparat havde blodsukkerproblemer i form at nedsat glukosetolerance og insulinfølsomhed, hvor kroppens celler ikke optager glukose fra blodet så godt.

Om statiner
Statiner inddeles i to grupper: De syntetiske og de fermenterede. Nogle statiner er naturligt forekommende og kan findes i nogle svampe samt i rød gær ris. Nogle personer, der ikke tåler de syntetiske statiner, kan godt tåle de naturlige, fermenterede.

Fordele ved statiner
Nogle mennesker har så højt et kolesteroltal, at lægen vurderer, at det bør sænkes. Til det formål er statinpræparater meget effektive. Statiner har flere virkninger i kroppen: Dels nedsættes kroppens egenproduktion af LDL-kolesterol hurtigt og markant, og som en konsekvens heraf øges dannelse af LDL-receptorer på kroppens celler, hvorved blodets indhold af LDL-nedsættes. De kan også sænke antallet af hjertearytmi-tilfælde efter hjerteoperationer. Statiner har endvidere en antioxidantvirkning og kan sandsynligvis også sænke blodtrykket, en virkningsmekanisme der ifølge nogle forskere bedst forklarer, at statiner er i stand til at nedsætte risikoen for slagtilfælde.

Forskellige statin-præparater
Der er dog mange forskellige statinmærker på markedet. Nogle statinpræparater er såkaldte prodrugs, som først efter optagelse omdannes i leveren til det aktive stof. Andre statiner fungerer direkte som aktivt stof. Den kolesterolsænkende effekt er også forskellig fra præparat til præparat og er afhængig af dosis, dvs. jo højere dosis desto højere sandsynlighed for bivirkninger. Ofte ser man, at patienter tåler nogle statinpræparater bedre end andre. Samtidig indtagelse af lægemidler der hæmmer kroppens udskillese af et statinpræparat kan også være årsag til svære bivirkninger ved statinbehandling.

Ulemper ved statiner
Sundhedsstyrelsen har frem til 31. januar 2012 modtaget i alt 570 indberetninger om bivirkninger fra statiner. De fleste (260) drejer sig om såkaldt myalgi, dvs. muskelsmerter.

Almindelige bivirkninger ved statiner. Dvs. 1-10% oplever:
Mavesmerter, tarmluft, diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, muskelkramper, muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, nerveskader, hududslæt, synsforstyrrelser.

En undersøgelse har vist, at nogle statinbrugere mister evnen til at opnå en orgasme. De fremgik, at de statiner med den største reduktion af kolesterol og fedt i blodet også nedsatte evnen til at opnå orgasme mest. Det gjaldt både for mænd og kvinder!

Rhabdomyolyse
Blandt de sværeste, men også sjældne bivirkninger man kan opleve med statiner er rhabdomyolyse, som er den medicinske betegnelse for nedbrydning af kroppens muskelfibre. Det resulterer i muskelsmerter og -svækkelse samt mørkfarvet urin. Derudover kan svær rhabdomyolyse medføre dødsfald som følge af akut nyresvigt.

Lægens vurdering
Hvis du er i statinbehandling, bør du kontakte din læge, hvis du oplever muskelsmerter, ømhed eller svaghed. Lægen vil givetvis måle niveauet af enzymet kreatinkinase i blodet. Hvis niveauet af dette enzym er for højt, kan det skyldes hård motion eller nedbrydning af musklerne pga. statinbehandlingen.

Her kan lægen vælge at holde pause med behandlingen og genvurdere senere eller sætte dosis ned. Der er også den mulighed at forsøge med et andet produkt og eller supplere med tilskud af coenzym Q10.

Q10s rolle i kroppen
Coenzym Q10 er et stof der minder om et fedtopløseligt vitamin. Q10 er også en vigtig antioxidant der beskytter cellen og dens DNA mod skader forårsaget af frie radikaler. Det er helt centralt stof for cellernes energiomsætning, men da kroppen selv er i stand til at fremstille det, kan det ikke defineres som et vitamin. Vi får også en mindre mængde Q10 fra maden. I kroppens celler findes nogle små aflange mikro-organer kaldet mitokondrier, der producerer cellens energi. Jo mere energi en celle har brug for, desto flere mitokondrier er den udstyret med. Hjertemusklens celler indeholder således ekstra mange mitokondrier. Q10 fungerer som elektron-transportør i mitokondriernes cellemembran og deltager aktivt i omdannelsen af sukkerstoffer fra maden til det energiholdige molekyle adenosintrifosfat (ATP). Når kroppen har brug for energi spaltes ATP-molekylet, hvorved den lagrede energi frigives.

Allerede i begyndelsen af tyverne begynder kroppens evne til at producere Q10 at falde.

Q10 sammen med statiner
Man kan ikke ved hjælp af en statin-præparat hæmme kroppens kolesterolproduktion uden samtidig at nedsætte kroppens produktion af Q10 i nogen grad. Denne nedsættelse vil kunne forklare den træthed og mangel på energi som mange statinbrugere klager over. Derfor vælger mange statinbrugere i dag at tage et samtidigt tilskud af Q10. En uofficiel tommelfingerregel siger, at for at være på den sikre side bør man tage 100 mg Q10 for hver 20 mg statinpræparat. Nogle få ældre oplever ikke tilstrækkelig gavn af almindeligt Q10 (ubiqinon), fordi deres evne til at optage Q10 fra tarmen er nedsat. I stedet kan disse ældre have gavn af aktiveret Q10, som er en lettere optagelig udgave af Q10 der kaldes Ubiqinol. Med hensyn til bivirkninger tåles Q10-produkter generelt godt – selv efter lang tids anvendelse.

Statin-Q10-patent
Hvorfor tilsætter man ikke blot Q10 til alle statinpræparater, hvis det kan reducere statin-bivirkningerne markant og ikke reducerer kolesterolnedsættelsen, kunne man spørge? Svaret er, at det har der også været tiltag til. En lægemiddelvirksomhed indgav allerede i 1989 et sådant patent, men har af uoplyste årsager aldrig sat produktet i produktion.

Heldigvis er der intet, der forhindrer statinbrugere i selv at tilføje Q10 til deres statinkur og derved undgå uheldige bivirkninger.

Andre tiltag
Hvis man ikke tåler statinpræparater kan omega-3-fedtsyrer sandsynligvis hjælpe. I en videnskabelig undersøgelse af patienter der havde haft et hjerteanfald, nedsatte et dagligt tilskud af 400 mg EPA og DHA (findes i fiskeolie) og 2 g alfa linolensyre (findes i hørfrøolie) risikoen for hjerteanfald med 54% i forhold til gruppen, der ikke fik disse tilskud.

Refs.

Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53
Golomb BA, et al. Effects of Statins on Energy and Fatigue With Exertion: Results From a Randomized Controlled Trial. Arch Intern Med. 2012;():1-2
Golomb BA, et al. Statins Reduce Orgasm: Results from the UCSD Statins Study” Conference paper 2009
Nielsen ML, et al. Nedsat koenzym Q10 kan være årsag til statinassocieret myopati. Ugeskr Laeger 2011, Maj 2 [Epub ahead of print]
Caso G, et al. Effect of Coenzyme Q10 on Myopathic Symptoms in patients Treated With statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12
Eussen SRBM, et al. Effects of n-3 fatty acids on major cardiovascular events in statin users and non-users with a history of myocardial infarction. Eur Heart J. 2012;26(17): 1705-11

Klik her for at søge mere information om statiner og kolesterol!

Sænk risikoen for Alzheimers med tre antioxidanter

Udgivet d. 20. november 2012

Alzheimers syge er den mest frygtede af alle demensformer. Velkendte antioxidanter ser dog ud til at kunne hjælpe til at modvirker sygdommen.

En ny meta-analyse viser en sammenhæng imellem øget indtag af vitamin C, vitamin E og beta-caroten og mindsket risiko for Alzheimers syge.

E-vitamin, C-vitamin og betacaroten. I denne rangorden synes tre velkendte vitaminer med antioxidant-effekt ifølge en ny meta-analyse samlet at kunne modvirke udvikling af den frygtede demens-sygdom.

En ny metaanalyse udført af en gruppe kinesiske forskere viser, at man med tre antioxidanter kan sænke risikoen for den frygtede Alzheimers syge. Den mest markante risiko-reduktion opnås med E-vitamin, som mindsker risikoen signifikant med 24%. Dernæst kommer C-vitamin med 17% (signifikant) og tilsidst beta-caroten med 12% (ikke-signifikant). Der indgår ialt syv af de bedste videnskabelige undersøgelser af personer med Alzheimers syge. Alle undersøgelser inddrog indtagelsen af forskellige antioxidanter fra kosten.

Konfliktende resultater
I denne undersøgelse fokuserede forskerne på antioxidant-indtagelse fra kosten. Forskerne indrømmer, at der tidligere har været skuffende videnskabelige resultater med antioxidanter fra tilskud som forebyggelse af denne sygdom, især med E-vitamin. Mulige forklaringer kan være at doseringen og timingen har været forkert, samt at der har været benyttet ubalanceret monoterapi (udelukkende E-vitamin). Den anvendte type af E-vitamin kan ligeledes have spillet en rolle.

En bombe under sundhedsbudgettet
Forekomsten af Alzheimers syge er øget over det seneste årti. Der er i dag 35,6 millioner på verdensplan og 45.000 danskere med sygdommen ifølge WHO. Antallet af personer med Alzheimers forventes at stige i løbet af de kommende 20 år til et niveau, som vil får udgifterne til vores sundhedsvæsen til alt slå bunden ud af vores økonomi.

Der er blevet forsket meget i mulige årsager til denne sygdom, og forskellige typer af medicin er blevet testet, foreløbig uden succes.

Mulige årsager
Blandt mulige årsager til sygdommen er oxidativ stress samt genetiske og miljømæssige faktorer. En teori går ud på, at der sker en fejl i hjernens forbrændig af sukker, altså en slags sukkersyge, der begrænser sig til hjernen. At oxidativ stress spiller en væsentlig rolle i sygdommens udvikling, bestyrkes med den nye metaanalyse.

Den nyeste forskning peger på, at sygdommen skyldes hjernens nedsatte evne til at udskille affaldsstoffer, når vi sover. Det medfører den velkendte ophobning af proteinstoffer som beta-amyloid og tau samt fedtsyrer.

Hård træning også effektiv
Forskning viser iøvrigt, at hvis vi blot bliver gamle nok, vil vi alle i nogen grad udvikle Alzheimers syge, nogle før, andre siden. Det ser dog ud til, at vi med simple midler han en god chance for at udsætte denne sygdom med velkendte antioxidanter. Hård fysisk træning modvirker også Alzheimers, i det mindste hos mus. I hvor høj grad hård fysisk træning modvirker sygdommens fremadskriden, testes i øjeblikket på personer med Alzheimers i let grad. Hård træning mindsker dog ikke kroppens behov for antioxidanter, tværtimod.

Hvad er Alzheimers?
Alzheimers syge er en neurodegenerativ tilstand karakteriseret ved nedbrydelse af hjernevæv og tab af kognitive funktioner og hukommelse. I hjernen hos Alzheimerpatienter breder ophobninger af proteinet amyloid sig langsomt, hvorved hjernens celler forgiftes og dør. Et andet protein, det såkaldte tau-protein, filtrer sig sammen i hjernecellerne, hvor det blokerer for nogle strukturer kaldet mikrotubuli, som indgår i mange cellulære processer. Nogle forskere knytter ligefrem mikrotubuli til hjernens bevidsthed.

Omfattende personlighedsændringer
Alzheimers syge forårsager omfattende personlighedsændringer, men den udvikles langsomt. Fra amyloiden begynder at ophobes i hjernen og til de første symptomer i form af glemsomhed dukker op, kan der gå 25 år. Senere kommer der arbejdsvanskeligheder og depression. På et tidspunkt ved personen ikke, hvad helt almindelige ting skal bruges til, og man skal have hjælp til alt.

Kilder

Hessel NS. Famlen i mørket. Weekendavisen 16. Nov. 2012
Li F-J, et al. Dietary Intaks of Vitamin E, Vitamin C, and Betacarotene and Risk of Alzheimer’s Disease: A Meta-Analysis. J Alz Dis. 2012;31:253-58.
Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9(1):13-33.
Peng W, et al. Suppression of glymphatic fluid transport in a mouse model of Alzheimer’s disease. Neurobiol Dis. 2016;93:215-25.

Årelang gunstig effekt af antioxidant-tabletter

Udgivet d. 12. november 2012

En videnskablig undersøgelse har vist en fortsat, markant, sundhedsgavnlig effekt af et antioxidanttilskud mange år efter undersøgelsens ophør.

Et videnskabeligt tidsskrift har bragt et forbløffende forskningsresultat fra en undersøgelse, der blev påbegyndt i 1988 og viste en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos patienter, der tog antioxidant-tabletter. Endnu mere forbløffende er det dog, at risiko-nedsættelsen i antioxidant-gruppen efter 13 år er næsten uforandret på 40%.

Baggrunden for den undersøgelse, der blev påbegyndt for 24 år siden af doktor Bonelli og hendes team fra Det Nationale institut for Cancer Forskning i Genoa var, at polypper (adenomer) fjernet fra tyktarmen har en øget tilbøjelighed til at vende tilbage. Da polypper i tyktarmen i nogle tilfælde udvikler sig til tyktarmskræft, vil tilskud af antioxidanter være en interessant mulighed, såfremt de er i stand til at forebygge udvikling af denne kræftform. Netop dette var, hvad Bonelli og medarbejdere demonstrerede allerede fem år efter undersøgelsens start.

To antioxidant-tabletter
Tilbage i 1988 blev 411 frivillige forsøgspersoner udvalgt til enten at modtage 2 stk antioxidant-tabletter dagligt eller tilsvarende placebotabletter i fem år. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg. Deltagerne var mellem 25 og 75 år med det til fælles, at de alle havde fået en eller flere polypper fjernet fra deres tyktarm. De var alle raske ved undersøgelsens start, og ingen tog vitamin- og mineraltilskud.

De to antioxidant-tabletter, som udgjorde den aktive behandling, indeholdt 200 µg selen, 30 mg zink, 2 mg A-vitamin, 180 mg C-vitamin og 30 mg E-vitamin.

Imponerende resultat – ringe formidling
Efter fem år viste undersøgelsen en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos antioxidant-gruppen i forhold til placebogruppen. Desværre blev forskningen aldrig udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men blot præsenteret på en konference i 1998 og udgivet som et konference-papir.

Virkningen holder
For nogle år siden besluttede Dr. Bonelli at undersøge den gamle forsøgsgruppe igen, og efter 13 år kunne hun stadig se en bemærkelsesværdig og signifikant forskel på placebo- og aktiv-grupperne, som nu efter 15 år er på hele 39% til fordel for antioxidanterne. Det er dermed det længst varende antioxidant-studie på forebyggelse af tyk- og endetarms-cancer, hvilket sammen med den valgte metode giver undersøgelsesresultatet en meget høj troværdighed.

Ref
Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. E-pub ahead of print.

Vitaminer mod overvægt

Udgivet d. 7. november 2012

Overvægt er en tilstand med mange ernæringsmæssige facetter – nogle mere overraskende end andre.

Det vil nok overraske mange, at to velkendte vitaminer, C-vitamin og D-vitamin, også kan være nyttige redskaber, hvis man er overvægtig eller ligefrem fed og gerne vil tabe sig og forbedre talje-hofte-målet. Videnskabelige undersøgelser fra USA understreger vigtigheden af ikke at ligge lavt i C-vitamin og at kombinere træning med en høj daglig dosis D-vitamin.

Forskning har vist, at ca. 15% af alle voksne amerikanere led af mangel på C-vitamin i perioden 1988-1994. Det vil sige, at deres C-vitamin-indhold i blodet var mindre end 11 µmol/l. 25 år tidligere havde kun 3-5% af voksne amerikanere haft en sådan mangel. Sideløbende med denne udvikling har USA oplevet en epidemi af overvægt og fedme i befolkningen.

C-vitamin indgår i dannelse af aminosyren carnitin, som er nødvendig for at kunne forbrænde fedt i kroppen. Det vil sige, at C-vitamin-mangel også nedsætter kroppens evne til at forbrænde fedt, hvilket medfører overvægt.

Metode
Det var denne teoretiske sammenhæng, som ernæringsforskeren Carol S. Johnston og kolleger ønskede at undersøge i 2006. I en undersøgelse af 78 raske, ikke-motionerende, ikke-rygende mænd og kvinder mellem 18 og 38 år havde næsten 40% et marginalt C-vitamin-indhold i blodet svarende til mindre end 34 µmol/l. 15 af disse personer, som var i begyndelsen af 20erne, deltog i undersøgelsen. Desuden medvirkede syv personer med tilstrækkeligt C-vitaminniveau og fungerede som kontrolgruppe.

Den dobbelt-blindede, placebo-kontrollerede undersøgelse varede otte uger og viste, at personer med marginalt C-vitamin i blodet forbrændte 25% mindre fedt per kg kropsvægt under en 60 minutters løbebåndstest sammenlignet med deltagere med tilstrækkeligt C-vitamin i blodet. Deltagere med C-vitaminmangel, der fik C-vitamin (500 mg dagligt), øgede deres energiforbrug under træning fire gange sammenlignet med kontrolpersoner, der fik uvirksomme tabletter.

C-vitamin nødvendig for effektiv vægtkontrol
Med andre ord: Lavt C-vitaminindhold medfører nedsat fedtforbrænding under muskelarbejde. Det kunne også forklare, hvorfor nogle har besvær med at tabe sig.

D-vitamin
I en anden og nyere undersøgelse indgik i alt 23 overvægtige og fede mænd og kvinder i 20-30 års alderen. Gruppen blev delt i to, og lodtrækning afgjorde, om de modtog D-vitamin eller uvirksomme præparater. Det var et dobbelt-blindet forsøg, så hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne vidste, hvem der fik hvad. I D-vitamin-gruppen fik 10 forsøgsdeltagere 100 µg D-vitamin dagligt. De 13 deltagere i placebogruppen fik uvirksomme præparater. Alle 23 deltagere fik desuden en calcium-tablet dagligt og skulle tre gange om ugen udføre vægttræning sammen med indtagelse af præparaterne.

Tidligere forskning har vist, at forsøgsdeltagere har haft brug for mellem 45-100 µg D-vitamin dagligt for at nå op i det optimale vindue.

Ved forsøgets start og ved dets afslutning 12 uger senere blev deltagernes blod analyseret for mængden af D-vitamin og biskjoldbruskkirtelhormon, som regulerer blodets indhold af calcium. Derudover blev kroppens fedtprocent målt, og der blev foretaget en glucose-tolerancetest, hvor man måler kroppens evne til at håndtere sukker. Deltagernes muskelstyrke blev målt ialt fire gange i forløbet.

Forholdet mellem D-vitamin i blodet og hofte-talje-målet er særlig vigtigt, idet mængden af mavefedt er af betydning for, om man udvikler metabolisk syndrom og type 2 diabetes.

D-vitamin forbedrer muskelstyrke og taljemål
Undersøgelsen viste, at D-vitamin-tilskud forbedrede muskelstyrken hos raske overvægtige og fede i løbet af kun fire uger. Et højt D-vitaminindhold forbedrede også hofte-talje-målet (timeglas-figuren). Der blev ikke set andre forbedringer.