Bliv ”Q10-ekspert” med videoforedrag

Udgivet d. 17. december 2015

Websiten sund-forskning er begyndt at formidle information om forskellige sundhedsrelaterede emner via korte og lange videoer

Helsewebsiten sund-forskning har for nylig fået lavet en stor afdeling med korte videoer om forskellige sundhedsrelaterede emner. Blandt andet har de en sektion med foreløbig 18 små videoer om coenzym Q10. Videoerne, der er mellem et og tre minutter lange, en enkelt er på seks minutter, handler om Q10 i relation til forskellige sygdomme og helbredsproblemer.

Der er også generel information om selve stoffet, både let tilgængeligt og mere uddybende. De helbredsproblemer der gennemgås kan alle bedres med tilskud af Q10. Det drejer sig om for eksempel forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme, mangel på energi, nedsat fertilitet, åreforkalkning, forhøjet kolesterol og blodfedt, paradentose, tinnitus, ældning af huden, Parkinsons og Huntingtons syge m.fl.

Det er naturopath Marianne Palm og biokemiker og naturopath Torunn Laksafoss der underviser på disse videoer.

Det er mange områder, der har gavn af Q10, men det er måske ikke så mærkeligt, når vi tager i betragtning, at Q10 er stof, der er medansvarlig for 95% af kroppens samlede energiproduktion. Det er også årsagen til, at det tiltrækker sig stadig større opmærksomhed hos forskere og folk interesseret i sundhed.

Masser af Q10-information
Nu er det ikke fordi nettet mangler information om Q10 for dem, der søger viden om det. Alligevel skal man somme tider bruge uforholdsmæssig lang tid på at finde de ønskede informationer. Læser man kun dansk begrænser det udbuddet af dybere information om stoffet markant.

Forskning har i øvrigt vist, at tekster læst fra en skærm giver en mere overfladisk læsning der hurtigere glemmes end tekster der læses fra papir. Konsekvensen må blive, at man må printe, hvis man bedre skal tilegne sig ny viden.

Nogen husker faktisk bedst ved at lytte, og her kommer videoerne til deres fulde ret.

Råt og uforsødet interview med Arne Astrup
Der er dog også mange andre gode videoer om sundhed på menuen. En særlig positiv overraskelse er videoen: ”Råt og uforsødet” med professor Arne Astrup, som i et 54 minutter langt interview blandt andet fortæller om sit nuværende arbejde som leder af Institut for Idræt og Ernæring. Han fortæller også om sine forskningsprojekter og visioner, om sit syn på fødevareproblematikken og kostrådene, hans kamp for at få industrielt fremstillede transfedtsyrer forbudt, om sukker, mættet fedt og kolesterol, overvægt, fedme og vitaminer og mineralers positive indvirkning på stress samt om hans personlige udvikling som menneske.

Links

Se videoerne om Coenzym Q10 her
Se interviewet med Arne Astrup her

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Udgivet d. 3. december 2015

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af 165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn

Luftforurening kan medføre D-vitaminmangel

Udgivet d. 24. november 2015

Forurening – blandt andet fra biler – er en af de faktorer der er med til at forhindre, at vi kan danne tilstrækkeligt D-vitamin fra Solens UV-stråler.

I et solrigt land som Indien burde befolkningen ikke have problemer med D-vitaminmangel, men en videnskabelig undersøgelse lavet af forskere fra Indien og Schweiz, der sammenholdt data fra 41 tidligere D-vitamin-studier, tyder på, at 75% af den voksne befolkning lider af D-vitaminmangel. Det er der flere årsager til. To af dem er udledninger fra industrien og udstødningsgasser fra trafikken som danner en barriere der absorberer Solens UV-stråling og forhindrer den i at nå jordens overflade.

Historisk har den primære kilde til D-vitamin i Indien altid været sollys, idet kosten kun indeholder sparsomme mængder D-vitamin. D-vitaminrige, fede fisk findes stort set ikke i indisk madlavning, og kød, som også indeholder noget D-vitamin er for dyrt for den jævne befolkning.

Det efterlader sollys som den eneste reelle D-vitaminkilde for en stor del af befolkningen, og alle tiltag der begrænser folks udsættelse for sollys, vil derfor påvirke deres D-vitaminniveau. Udover en øget forurening har en øget tilflytning til byerne resulteret i overfyldte huse med begrænset dagslys. Den typiske, indiske middelklasse fortrækker at opholde sig inden døre med klimaanlægget tændt i stedet for at sidde udenfor i solen. Brugen af tøj til at dække ansigtet eller kropsdele grundet kulturel eller religiøs overbevisning eller som solbeskyttelse begrænser også muligheden for at få D-vitamin fra Solen. Undersøgelsen viste, at børn fra mindre forurenede områder havde et højere D-vitaminniveau sammenlignet med børn fra byområder.

Undersøgelsen opgør problemets omfang ved at regne sig frem til, at 95,7% af af alle nyfødte, 75% af alle voksne som nævnt og 67% af gravide kvinder har D-vitamin-niveauer i blodet på under 50 nmol/l, hvilket indikerer en mangeltilstand.

Mangler og følgesygdomme
Konsekvenserne af D-vitaminmangel er veletablerede, når det drejer sig om vitaminets betydning for knoglemassen og muskelstyrken. Forskning har desuden vist, at D-vitaminmangel er knyttet til en øget risiko for forhøjet blodtryk, infektionssygdomme og herunder tuberkulose, en række kræftformer, dissemineret sklerose, hjerte-karsygdom, type 1 sukkersyge, forstyrrelser i nervesystemets udvikling samt en række andre tilstande.

Det er dog ikke den samme mængde D-vitamin, der kræves for at forebygge alle disse tilstande. Det kræver mere D-vitamin i blodet for forebygge de nævnte sygdomme end den mængde D-vitamin, der er nødvendig for at forebygge knogleskørhed.

Kosttilskud klarer alle mangeltilstande
Problemet med D-vitaminmangel begrænser sig ikke til Indien, men er udbredt i hele Asien, skriver forskerne. De skriver også, at der dels er behov for bedre sammenlignelige data, når de skal sammenholde forskningsresultater fra forskellige områder af Indien, men også for retningslinier til befolkningen angående anbefalinger om D-vitamin. Endelig skriver de, at alle mangelstilstande uanset om det drejer sig om mild eller svær mangel, kan forebygges med kosttilskud, men brugen af kosttilskud i Indien er ikke almindelig.

Ref.
Kumar GT, et al. Poor Vitamin D Status in Healthy Population in India: A Review of Current Evidence. Int. J. Vitam. Nutr. Res. 2015;85:1-17.

Om D-vitamin
D-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst sammen med noget fedt eller olie.
D-vitaminet findes i flere former: D2 og D3. D3 er den mest almindelige form, som også optages bedst i kroppen. I kosten findes D-vitamin i størst mængde i æg, og især i alle de fede fisk. På breddegrader svarende til Danmarks kan vi kun danne D-vitamin fra Solen fra marts til september.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin!

Forskning støtter ældres gavn af kosttilskud

Udgivet d. 12. november 2015

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dagligt vitamin- og mineraltilskud kan forbedre ældre menneskers helbred og dermed livskvalitet.

Ældre mennesker har en generelt større risiko for ernæringsmangler end yngre voksne. Det skyldes helt normale aldersrelaterede forandringer så som for eksempel aftagende muskelmasse et fald i kroppens væskeindhold, et fald i knogletætheden og en stigning i andelen af den samlede mængde kropsfedt, såvel som fysiologiske udfordringer forbundet med kroniske og akutte medicinske tilstande. Nogle ældre er desuden meget småtspisende, hvilket i særlig grad bidrager til risikoen for ernæringsmangler, da vores behov for essentielle næringsstoffer ikke falder med stigende alder, nærmere tværtimod.

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud til ældre ikke per automatik skal ses som en erstatning for sunde spise – og drikkevaner, mentale udfordringer og motion, men at de kan yde et vigtigt supplement til at sikre, at kroppen har de redskaber den skal bruge til at opretholde ældres sundhed.

I det følgende nogle få eksempler på tilskud der har vist sig at kunne forebygge og i nogle tilfælde afhjælpe en række aldersrelaterede skavanker.

Kognition
En undersøgelse har vist, at et lavt indhold af vitamin D i kroppen var forbundet med et hurtigt fald i den kognitive funktion hos ældre med forskellig etnisk herkomst, herunder farvede amerikanere og personer fra spansktalende lande, hvoraf mange enten har et lavt indhold af D-vitamin eller en decideret mangel. Vi mangler endnu at få fastslået, om tilskud af D-vitamin er i stand til at bremse denne kognitive tilbagegang (1).

Muskelstyrke
D-vitamin har imidlertid mange andre funktioner i kroppen, blandt andet. Mangler forårsager også nedsat muskelfunktion og muskelsvaghed, der øger risikoen for frakturer. Denne risiko kan sænkes med D-vitamintilskud (2).

Immunforsvar
Det er velkendt, at alder i sig selv er knyttet til et nedsat immunforsvar. Det vil eksempelvis betyde, at mængden af antistoffer efter en influenza-vaccination generelt ikke er så høj som hos yngre. I en undersøgelse fra 1999 viste en fransk forskergruppe i et stort dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg som varede i to år, at sporstofferne zink og selen var bedst blandt de afprøvede kosttilskud til at forbedre en stor gruppe ældre plejehjemsbeboeres immunrespons efter en vaccination. Forskerne bag undersøgelsen skriver i deres konklusion, at resultatet kan have stor betydning for folkesundheden ved at reducere sygeligheden fra luftvejsinfektioner (3).

Søvnkvalitet
Med alderen opstår der flere ændringer i kroppen, som øger risikoen for en eller anden form for søvnforstyrrelse. Næsten 50% af ældre voksne lider af søvnløshed, har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt uden at føle sig udhvilede.
I et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg deltog 46 ældre patienter, både mænd og kvinder, hvor halvdelen fik 500 mg magnesium dagligt og den anden halvdel placebo dagligt i otte uger.
Ved forsøgets afslutning kunne forskerne konstatere, at selvom den tid de to gruppe tilbragte i sengen var den samme, så var magnesiumgruppens effektive sovetid blevet forbedret (4).

Energi
Mangel på et hvilket som helst essentielt næringsstof kan i princippet medføre energimangel. En del ældre er småtspisende og lider af mangel på energi, nogle lider ligefrem af decideret udmattelse. B-vitaminerne er generelt knyttet til kroppens energistofskifte, hvorfor et B-kompleks vil kunne gavne. Manglende energi kan også skyldes ophobede defekter i cellernes energiproducerende mitokondrier. Tilskud af coenzym Q10 kan forebygge skader efter oxidativ stress i disse mitokondrier, samt medvirke til en øget energiproduktion i kroppens celler og dermed mere mærkbar energi til de ældre (5).

Blodtryk
En sådan øget energiproduktion i kroppens celler har også andre konsekvenser for ældres helse og livskvalitet end øget energi. Q10 har blandt andet potentialet til at sænke et forhøjet blodtryk uden at sænke et normalt blodtryk – og vel at mærke uden bivirkninger af betydning (6). Her kan magnesium også hjælpe (7).

Unaturligt at tage kosttilskud?
Der er med andre ord gode argumenter for, at ældre tager en daglig multivitamin med mineraler samt et Q10-tilskud. Man kunne hævde, at det er unaturligt ikke at få alle sine næringsstoffer fra kosten alene, men er det realistisk? Næppe! Elektrisk lys efter mørkets frembrud er heller ikke naturligt. Alligevel er det de færreste, der ville undvære det – slet ikke når livskvaliteten forbedres mærkbart af det.

Refs.

1. Miller JW, et al. Vitamin D Status and Rates of Cognitive Decline in a Multiethnic Cohort of Older Adults. JAMA Neurol 2015;72(11):1295-1303.
2. Glerup H, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med. 2000;247(2):260-8.
3. Girodon F, et al. Impact of Trace Elements and Vitamin Supplementation on Immunity and Infections in Institutionalized Elderly Patients. Arch Intern Med. 199; 159:748-754.
4. Abbasi B, et al. The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. J Res Med Sci. 2012;17(12):1161-9.
5. The emerging role of coenzyme Q-10 in aging, neurodegeneration, cardiovascular disease, cancer and diabetes mellitus. Curr Neurovasc Res. 2005;2(5):447-59.
6. Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
7. Sanjuliani AF, et al. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol. 1996;56(2):177-83.

Klik her for at søge mere information om forskning i kosttilskud!

Tysk undersøgelse: Folk tager ikke for mange tilskud

Udgivet d. 2. november 2015

Kosttilskud gør nytte ved at udfylde ernæringsmæssige mangler. Samtidig viser praksis, at brugerne ikke bliver overdoserede med vitaminer.

En gruppe tyske forskere har for nylig fået udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Vitamin and Nutrition Research, hvis formål det var at undersøge, om vitaminindtaget fra kosttilskud og fra den øvrige kost medførte en overskridelse af myndighedernes øvre grænseværdi (UL) for indtagelse af næringsstoffer – enten fra kosttilskud alene eller i kombination med kosten. Forskerne konkluderer, at brugen af kosttilskud ikke er knyttet til overdreven vitaminindtagelse undtagen i meget få tilfælde.

Hos nogle få overskred indtagelse af A-vitamin og betacaroten den øvre grænse, men denne overskridelse blev set i forbindelse med et højt indtag fra kosten snarere end fra kosttilskud. Der var også eksempler på en indtagelse af folat fra kosten, der overskred UL (upper limit), men denne overskridelse var ikke forbundet med nogen helbredsrisiko.

Forskerne anerkender desuden, at brugen af kosttilskud kan nedsætte forekomsten af en utilstrækkelig vitaminindtagelse og de følgevirkninger, som en sådan mangel kan medføre.

Hvad er UL?
UL (upper limit) er den øvre tolerable grænse for indtag af vitaminer og mineraler, defineret af EUs fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority). Med andre ord er UL det højeste indtag af et næringsstof, der er vurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen som helhed. I praksis kræver det et længerevarende dagligt indtag langt over UL, før man risikerer negative helbredsmæssige virkninger.

Undersøgelsen anvendte data fra 1070 kosttilskudsbrugere i aldersgruppen 18-93 år, hvor forskerne så på indtaget af vitaminer og mineraler fra deltagernes kosttilskud og ligeledes vurderede mængden af disse næringsstoffer i deltagernes kost. Undersøgelsen viste, at indtagelsen af kosttilskud stiger med alderen, samt at de tilskud der blev taget hyppigst, var C-vitamin (53 %), E-vitamin (45 %) og B-vitaminer (37 – 45 %).

Mangel på folat
På trods af nogle få, der får mere end anbefalet, tyder undersøgelsen på, at mangler på visse næringsstoffer synes at være et større problem end overdosering. For eksempel er mangel på folat et alvorligt problem i Tyskland. De tilgængelige data viser, at 86% af den kvindelige og 79% af den mandlige befolkning ikke når op på på de anbefalede 400 µg folat om dagen.

Mangel på D-vitamin
Det anbefalede indtag af D-vitamin på 20 mikrogram pr. dag blev ikke nået, selv ikke i gruppen med det højeste indtag af kosttilskud (med undtagelse af en enkelt deltager). Her er ikke indregnet den mulighed, at man kan få tilstrækkeligt D-vitamin om sommeren fra sollys. Tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten er usandsynligt, konkluderes det, og selv om tyskernes tilskud af D-vitamin i nogen grad mindsker forekomsten af D-vitaminmangel, er der stadig et gab op til det optimale niveau.

Ideelt set bør kosttilskud være i stand til at udfylde ernæringsmæssige mangler, uden at man risikerer overdosering. Dette scenarie synes at blive bekræftet med denne undersøgelse.

Ref.
Willers J, et al. Vitamin Intake from Food Supplements in a German Cohort – Is there a Risk of Excessive Intake? Int J Vitam Nutr Res. 2014;84(3-4):152-62.

Klik her for at søge mere information om sikre kosttilskud

Er ubiquinol de ekstra penge værd?

Udgivet d. 21. oktober 2015

På Q10 konferencen blev den danske Q10-forsker Dr. Svend Aage Mortensen mindet. Han var med til at grundlægge Den Internationale Q10 Association i 1997.

I løbet af de sidste par år er de videnskabelige beviser for, at coenzym Q10 virker mod hjertesygdomme blevet stadig tydeligere. Det skyldes især de to store videnskabelige undersøgelser, Kisel-10 og Q-Symbio, der nærmest har fasttømret dette som en kendsgerning. Denne Q10-forskning er blevet lavet med den oprindelige, oxiderede Q10 kaldet ubiquinon. Det rygte er imidlertid begyndt at spredes, at den reducerede form af Q10, ubiquinol skulle være mere effektiv end ubiquinon. Det er der dog ingen videnskabelige beviser for, hvilket vi senest fik bekræftet på en nylig afholdt international Q10 konference i Bologne, Italien.

Den ubiquinol forskning som blev præsenteret på konferencen i Bologne bestod dels af eksperimenter udført på mus, der var også en undersøgelse som, selv om den havde en placebo-gruppen, blev den ikke brugt til at sammenligne resultaterne på en korrekt måde med gruppen, der modtog ubiquinol. En japansk forsker præsenterede en undersøgelse med ubiquinol, hvor resultaterne ikke var væsentligt bedre end den gruppe, der fik placebo, og endelig blev der præsenteret en undersøgelse udført med ubiquinol, der viste resultater, der tidligere er opnået med ubiquinon.

Q10 veteranen Dr. William Judys “Q10-bombe”
En af de forskere, der har beskæftiget sig indgående med forskellen mellem de to former for Q10, er Dr. William Judy fra USA. Han er en ”old timer” i faget, som blandt andre har arbejdet sammen med med den navnkundige Dr. Karl Folkers, der som den første bestemte Q10s kemiske struktur. Dr. Judy bidrog med konferencens afsluttende præsentation som omhandlede sammenlignende undersøgelser af absorption og biotilgængelighed af de to former for Q10.

Coenzym Q10 er blevet markedsført i sin oprindelige stabile, oxiderede form kaldet ubiquinon i mange år. Først i 2007 kom den reducerede form for Q10, ubiquinol, på markedet. Denne form for Q10 er mere vanskelig at fremstille, og da den er mere kemisk ustabil end den oprindelige ubiquinon, er den også dyrere, men er den også tilsvarende bedre, som nogen hævder?

Dr. William Judys forskning punkterer myten om, at den mere dyre ubiquinol optages bedre og har en bedre biotilgængelighed end ubiquinon.

Dr. Judys forsøg viste blandt andet, at ubiquinol ændres til ubiquinon, når det udsættes for mavesyre, og at mange præparater indeholder krystaller, hvilket normalt betyder, at præparatet ikke optages, da tarmen ikke kan optage krystallinsk Q10.
Han viste også, at næsten al ubiquinol i tyndtarmen omdannes til ubiquinon. I absorptionscellerne og i tarmens lymfesystem findes coenzym Q10 næsten udelukkende i ubiquinol-form.

Ifølge Dr. Judys data ser det ud som om, at den ubiquinol vi får fra kosten (Lidt under halvdelen af kostens Q10 er ubiquinol) og fra tilskud absorberes som ubiquinon og ikke som ubiquinol. Det ændres derefter tilbage til ubiquinol i lymfekarrene inden det kommer ud i blodet.

Konklusion
Hvis vi skal drage nogle konklusioner fra konferencen angående denne debat om, at ubiquinol skulle være en bedre form for Q10, så må det nødvendigvis være, at der stadig ikke er solid dokumentation for, at Q10 i form af ubiquinol er mere effektiv og dermed de ekstra penge værd.

Klik her for at søge mere information og ubiquinon og ubiquinol

Smertekur hitter: Magnesium populært middel mod hovepine

Udgivet d. 6. oktober 2015

Magnesium er i praksis ofte mere relevant for eksempelvis muskler, nerver og knogler og herunder hovedpine end calcium, selv om begge er essentielle mineraler.

Flere og flere danskere er begyndt at anvende magnesium-præparater mod hovedpine og migræne. Selv læger anerkender, at dette mineral kan have en effekt.

Et stigende antal danskere, som lider af tilbagevendende hovedpine og migræne, er begyndt at anvende magnesium til at forebygge og kurere symptomerne. Selv en række medier, herunder Politiken og DR, har skrevet om den hastigt voksende interesse for magnesium. Faktisk er der en hel del forskning, som viser, at magnesium kan afhjælpe hovedpine og migræne, og det hænger sammen med, at stoffet har en indvirkning på muskel- og nervefunktion. Samtidig har magnesium en blodtrykssænkende effekt, som også kan spille ind.

Godt mod muskelkramper
Mange mennesker anvender endvidere magnesium mod tilbagevendende kramper i lægmusklerne og andre steder. Magnesium har ligeledes en rolle indenfor kardiologien, hvor man anvender det til at stabilisere hjerterytmen hos personer med rytmeforstyrrelser i hjertemuskulaturen. Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd (EFSA) har da også officielt anerkendt, at magnesium bidrager til normal muskel- og nervefunktion, hvilket er med til at understrege stoffets betydning for blandt andet karsammentrækning m.v..

Kan ikke skade at prøve det
Søger man efter videnskabelig dokumentation på magnesiums forebyggende og helbredende betydning for migræne og hovedpine, er der ganske mange undersøgelser, der bekræfter en sammenhæng. Der er dog ikke, hvad man vil betegne som solide og indiskutable beviser. Omvendt, som leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, professor Rigmor Jensen, blandt andet udtaler til Politiken den 1. oktober 2015: ”…det bedste man kan sige om midlet er, at det ikke kan skade at prøve det i en periode, for det er ufarligt. Man kan næsten ikke få for meget af det, fordi det forsvinder fra kroppen igen.”

Nogle magnesiumkilder er bedre
A propos det at forsvinde ud af kroppen igen, er forbrugere ofte ikke klar over, at det langt fra er alle magnesium-præparater, der optages lige godt i kroppen. For at det aktive stof skal kunne gøre nytte i organismen, hvor det indgår i over 300 forskellige enzymprocesser, skal det kunne optages i fordøjelsen. Nogle magnesiumkilder har vist at have en god optagelighed, magnesiumacetat og magnesiumcarbonat, for eksempel.

Den simple vandglas-test
Der findes en uofficiel ”vandglas-test”, som går ud på, at man anbringer en magnesiumtablet i et glas vand og venter nogle minutter. Hvis tabletten opløses indenfor det tidsrum, er der en stor sandsynlighed for, at magnesiumindholdet optages effektivt i kroppen, for hvis tabletten kan opløses i almindelig vand, kan den med garanti opløses i mavesyren. Omvendt er der mange tabletter, der selv efter timer og dage i vandglasset ikke er opløst. Dem skal man nok ikke forvente sig særlig meget af.

Mange af os får alt for lidt magnesium
Magnesium er et uhyre vigtigt mineral, som mange af os ikke får nok af. Det hævder en af de førende magnesium-eksperter, Jürgen Vormann, som er tysk ernæringsforsker og professor i biokemi. Ifølge ham er magnesium det næringsstof, vi foruden D-vitamin har størst mangel på i den vestlige verden. Han anslår, at hver tredie tysker får for lidt magnesium, og at tallet for skandinavere ser nogenlunde ens ud, da vi lever på stort set samme måde.
Vorman peger på to faktorer som egentlig årsag til vores mangel på magnesium. Den ene er for lavt indtag af gode magnesiumkilder som for eksempel nødder, fuldkorn, grøntsager og kerner. Det andet er vores store forbrug af lægemidler, som øger kroppens magnesium-behov. Det gælder blandt andet blodtrykssænkende lægemidler og diabetes-medicin.
Magnesiummangel påvirker samtlige celler i kroppen, forklarer Professor Vormann i en artikel i det svenske blad Kurera (11. marts 2015).
”Magnesiums måske allervigtigste funktion er stoffets betydning for cellernes energiomsætning. Magnesium arbejder tæt sammen med ATP, som er cellernes kemisk lagrede energi. Det vil sige, at magnesium er indblandet i alle processer i kroppen, hvor energi indgår – altså muskelsammentrækninger og nerveimpulser,” udtaler han.

Klik her for at søge mere information om magnesium

Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Udgivet d. 30. september 2015

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Hvad er oxidativ stress?

Udgivet d. 17. september 2015

For få antioxidanter i forhold til mængden af frie radikaler i kroppen kan medføre oxidativ stress, som er årsag til en række sygdomme. Senest har oxidativ stress vist sig at være involveret i overvægt.

Vi støder ofte på begrebet oxidativ stress i tekster om vitaminer, mineraler og antioxidanter. Noget med stress lyder ikke ligefrem sundt, men hvad ligger der egentlig i denne benævnelse, som mange vitaminer og mineraler angiveligt er i stand til at modvirke?

For at forstå oxidativ stress er det nødvendigt først at definere de forskellige elementer, der er involverede i denne proces.
Oxidativ stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

Frie radikaler
Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer som er meget reaktive, dvs. de er meget villige til at reagere med andre stoffer, fordi de mangler en elektron. Denne manglende elektron medfører, at det frie radikal stjæler stjæler en elektron fra et omkringliggende molekyle i kroppens celler, som derved bliver til et nyt, frit radikal der derefter stjæler en elektron fra et nyt molekyle osv. På denne måde kan disse frie radikaler starte kædereaktioner, der kan forvolde stor skade på cellevægge, proteiner, signalstoffer samt – værst af alt – arvematerialet i cellekernen, også selv om det enkelte, frie radikal kun når at eksistere i brøkdele af et sekund.

Ilt og frie radikaler er janushovede
Ilt og frie radikaler har det tilfælles, at vi ikke kan undvære dem, de er begge vigtige komponenter i livet, men på samme tid kan de skade vores helbred.
På trods af deres dårlige ry er frie radikaler er heller ikke udelukkende dårlige. Vi har blandt andet brug for en vis mængde frie radikaler i vores immunforsvar som et våben mod sundhedsskadelige mikroorganismer.

Luften vi indånder indeholder 21% ilt. Ilt er et meget reaktionsvilligt atom, som nemt reagerer med alt muligt, også med ting i kroppen hvor det gør mere skade end gavn. Ilt optræder som regel med to iltatomer som O2. Ilt indgår i vores stofskifte, hvor fødens kemiske energi omdannes til cellebrændstof i form af ATP. Problemet med atmosfærens ilt er, at det på grund af dets reaktionsvillighed nemt binder sig de forkerte steder. Vi danner med andre ord hele tiden iltradikaler i forbindelse med stofskiftet, så når stofskiftet øges, stiger mængden af frie iltradikaler tilsvarende.

Også tungmetaller kan bidrage med frie radikal-skader i kroppen. Det sker når et frit radikal kolliderer med disse metaller, hvilket ligeledes resulterer i en kædereaktion, der skaber millioner af nye, frie radikaler.

Ved de nævnte kædereaktioner af frie radikaler overføres der elektroner fra ét stof til et andet. Det samme sker ved såkaldt oxidering eller iltning, hvor et stof reagerer med ilt. Harskning er et eksempel på oxidering af et fedtstof, for eksempel af smørret på køkkenbordet eller fedt i kroppen. Harsk fedt i kroppen er usundt. Kolesterol bliver også først farligt, når det oxideres.

De enkelte celler kan fungere dårligt eller dø, hvis de skades af frie radikaler. For at forhindre de frie radikaler i at skade kroppen har den et forsvarssystem af antioxidanter.

Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer – naturlige eller syntetiske – der svækker eller forhindrer oxidation. Det sker ved at de afgiver en elektron til det frie radikal, hvorved den skadelige kædereaktion stopper. Forskellen mellem en antioxidant og andre stoffer er, at en antioxidant er stabil nok til ikke selv at blive et frit radikal, selv om den mister en elektron. Skaden efter mødet med det frie radikal medfører dog, at den ikke længere kan fungere som antioxidant, men beskadigede antioxidanter kan også repareres af andre antioxidanter, så de kan genoptage deres antioxidantfunktion. Da hver celle i kroppen dagligt udsættes for tusindvis af angreb fra frie radikaler, siger det noget om vigtigheden af et godt antioxidantforsvar.

Coenzym Q10 – den perfekte antioxidant
Eksempler på næringsstoffer med antioxidantfunktion er C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, vitamin B6 samt mineralerne selen, zink, kobber og mangan. En lang række plantestoffer, herunder betacaroten, fungerer også som antioxidanter. Coenzym Q10 er imidlertid nok den mest robuste antioxidant, fordi hele dette stofs opgave i forvejen består i at modtage og afgive elektroner ved at skifte mellem dets oxiderede og reducerede tilstand. Det bliver således ikke beskadiget af at afgive elektroner til frie radikaler, og det kan nemt forsyne eksempelvis beskadiget E-vitamin med manglende elektroner uden selv at miste effekt.

Konsekvenser af oxidativ stress
Hvis vi nu vender tilbage til den oxidative stress med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så det forårsager sygdom. Af miljøfaktorer der bidrager med frie radikaler i kroppen kan nævnes luftforurening, tobaksrøg, stråling, lægemidler, hårdt muskelarbejde og betændelse, men der er også andre faktorer. Hvis vores kost indeholder for få antioxidanter i forhold til det aktuelle behov, så vil antioxidantforsvaret overvældes.

Også overvægt medfører oxidativ stress
De sygdomme som sættes i forbindelse med oxidativ stress er eksempelvis øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration hos ældre, kronisk ledegigt, hjerte-karsygdom som åreforkalkning og blodpropper, pletskaldethed, forskellige kræftformer og Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Overspisning har været kendt som en væsentlig kilde til oxidativ stress. Senest har forskning bekræftet dette ved at vise, at konsekvensen af overspisning, som er overvægt, også medfører oxidativ stress. Det skræmmende er, at det kun tog forskerne to dage at fremkalde et forstadie til sukkersyge kaldet insulinresistens på sengeliggende raske personer. De fik dog hele 6000 kalorier om dagen, og efter en uge havde de taget 3,5 kg på. Forskerne mener også at have fundet mekanismen, idet de fandt tegn på, at de frie radikaler havde beskadiget et af kroppens sukkertransportmolekyler kaldet GLUT4. Det er i forvejen kendt, at senfølger af sukkersyge skyldes oxidativ stress.

Anti-aging
Antioxidanter er et stort hit indenfor det, der kaldes anti-aging. Med anti-aging menes udsættelse af de alderdomstegn som skyldes, at også Solens ultraviolette stråler danner frie radikaler, der beskadiger hudens bindevæv og danner rynker i huden. Også ophobede skader på DNA, som ikke bliver repareret, fremmer aldringsprocessen.

Refs.
Fusco D, et al. Effects of antioxidant supplementation on the aging process Clin Interv Aging. 2007; 2(3):377–87.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000;49(2 Suppl 1):3-8.
Boden G, et al. Excessive caloric intake acutely causes oxidative stress, GLUT4 carbonylation, and insulin resistance in healthy men. Science Translational Medicine 2015;7(304):304re7

Klik her for at søge mere info om antioxidanter og oxidativ stress

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Udgivet d. 9. september 2015

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin